Kapitel 12
Hvor store, hvor mægtige og velstående blev de Britiske og Nordamerikanske folk? Og hvad er det som nu pludselig sker med dem? Hvorfor har England allerede mistet de fleste af deres kolonier – besiddelserne – resurser, rigdom, magt og indflydelse i verden? Hvorfor regnes England ikke mere for Storbritannien – for en stor verdensmagt?
Hvorfor er De Forenede Stater nu i miskredit, foragtet og forhadt i store dele i verden? Hvorfor kunne vi ikke vinde Korea Krigen? Hvorfor kunne de Forenede Stater ikke slå lille Nord Vietnam?
Lad os først forstå hvor rige og mægtige de amerikanske og britiske nationer virkelig blev.
Folk er tilbøjelige til at tage sin og sit lands status for givet. Ikke mange er klar over hvilken kolossal rigdom disse to lande har oplevet. Vi bedømmer alt ved sammenligning. Gennemsnitsenglænderen, –australieren eller gennemsnitscanadieren har aldrig rejst igennem de fattige områder i Kina, Indien, Mellemøsten eller det sorte Afrika med analfabetisme, fattigdom og sygdom. De har ikke oplevet skidt, stank, fattigdom og elendighed som størstedelen af menneskeheden lever i.
Gennemsnitsamerikaneren har ikke besøgt disse vidtstrakte underprivilegerede områder og heller ikke landene i Europa – rige
151
i sammenligning med de enorme uvidende masser, og dog fattige, målt efter amerikansk standard. Nej, generelt har vort folk ikke fattet deres relative velstand. De har ikke været taknemlige, eller takket Gud for den. De har heller ikke påtaget sig det ansvar der følger med de overdådige velsignelser.
Få indser, at enhver besiddelse som man ønsker sig og sætter pris på, indebærer en pligt og et ansvar for dens rette brug. Vil en otte års dreng, der få en ny cykel af sine forældre, føle det ansvar der følger med – medmindre forældrene indprenter ham det – så han varetager cyklen med fornuft og han undgår at skade sig selv og andre?
Satte de pris på den velstand og magt som Gud havde øst ud over dem som over ingen andre, eller følte de ansvar for en klog og rigtig brug?
Det gjorde de ikke! De indså ikke engang hvor stor deres velsignelse var endsige nogen pligtfølelse overfor deres Skaber, om hvordan de forvaltede den! Nøjagtig hvor store var førstefødselsrettens velsignelser?
Læs de profetiske løfter igen i 1. Mosebog 22:17.
Gud sagde til Abraham: “Så vil jeg velsigne dig og gøre dit afkom talrigt som himlens stjerner og sandet ved havets bred; og dit afkom skal tage sine fjenders porte i besiddelse.”
Og igen, den inspirerede afskedsvelsignelse til Rebekka, da hun forlod sin familie for at blive Isaks hustru: “Og de velsignede Rebekka og sagde: ’Måtte du vor søster, blive til ti tusind tusinder, og måtte dit afkom indtage sine fjenders porte” (1. Mose. 24:60).
Som tidligere forklaret, er fjendernes “porte” strategiske stræder ved ind- og udsejling til disse lande. Selv om al rigdom kommer fra jorden, er velstand og overflod også altid kommet gennem industri og handel. Og handel mellem landene er næsten altid foregået med skib ad søveje
152
og indenfor kontinentet med jernbane.
Hvor stor betydning fik det derfor, at Robert Fulton førte det første dampskib i 1803 – netop året da England og Amerika pludselig begyndte at vokse i national velstand! Og også, at det var i det nittende århundrede jernbanen udviklede sig!
Eftersom førstefødselsretten angår nationer, vil “fjenders porte” -- som det tidligere er forklaret – være stræder som Gibraltar, Suez, Singapore, Panamakanalen blandt andre.
Storbritannien og Amerika kom til at besidde hver eneste af de vigtigste “porte” (stræder) på denne jord! Så de må være nutidens Israel. Anden verdenskrig afhang af disse “porte”. De var ikke alene strategiske stræder, men også verdens stærkeste fæstninger. Men i dag har de mistet de fleste af dem, sidst Panama kanalen – og noget tyder på, at Gibraltar snart vil blive mistet. Hvorfor?
Læg mærke til 1. Mose. 39:2, 23: “Men Herren var med Josef, så lykken fulgte ham … eftersom Herren var med ham og lod alt, hvad han foretog sig, lykkes”. Herren lod virkelig alting lykkes med den fabelagtige førstefødselsret som var lovet Josefs sønners efterkommere -- England og Amerika!
Læg mærke til den døende Moses’ profetiske velsignelser som forudsagde, det der skulle ske med hver af stammer i disse sidste dage.
“Om Josef sagde han: Hans land er velsignet af Herren med det kosteligste fra himlen oventil og fra dybet, som ruger forneden, med det kosteligste, solen frembringer, med det kosteligste, måneskifterne fremkalder, med det bedste fra de ældgamle bjerge og det kosteligste fra de evige høje, med det kosteligste af jorden og dens fylde og nåde fra ham, der boede i tornebusken. Det skal komme over Josefs (både Efraim og Manasse) hoved … Som den unge okses er hans højhed, som vildoksens er hans horn (enhjørningens horn – findes i Englands skjold); med dem nedstøder han folkene, så vidt som jorden strækker sig. Sådan er Efraims titusinder, sådan er Manasses tusinder! (5. Mose. 33:13-17).
Hvem Efraim og Manasse end er i dag, må de have været i besiddelse af jordens rigeste landbrug, mineraler
153
og anden rigdom – store guld og sølvminer, jern, olie og kul, tømmer og andre resurser.
Hvilke nationer opfylder disse profetier? Ingen andre end Storbritannien og Amerika!
Over halvdelen af jordens dyrkede land i tempererede zoner fik disse to stormagter i eje fra år 1800! Det rige landbrugsområde i Mississippi dalen; de vidtstrakte hvede- og kornarealer i Midtvesten, i Canada og Australien; de enorme skovområder i USA's nordvestlige del over mod Stillehavet og mange andre steder på jorden. Guldfelterne i Syd Afrika, Australien, Alaska og resten af USA; de store kulminer i USA og på de Britiske Øer; de naturlige vandfald og andre kraftkilder med deraf følgende rige industri- og fabriksområder i England og i USA's østlige stater; de herligste frugt distrikter ved USA’s vestkyst og i Florida. Hvilke andre lande har nogensinde haft et sådant omfang af materiel velstand?
Og de modtog det næsten alt sammen efter år 1800!
I hvilken grad har Gud, den Almægtige opfyldt sine løfter – som gælder Josefs efterkommere i årene efter år 1800 – løfter om “det kosteligste, solen frembringer … det bedste fra de ældgamle bjerge … det kosteligste af jorden”?
Stålmagnaten, Charles M. Schwab, udtalte på et møde den 5. januar 1921 i Massachusetts Bankers Association: “Vore Forenede Stater er af Gud blevet udstyret med alt som er nødvendigt for at gøre dem til verdens førende industri- og handelsmagt.”
Verdens totale olieproduktion i 1950 var næsten 3.800 millioner tønder. USA alene producerede over halvdelen – næsten 52 %. Sammen producerede UK og USA 60 % af råolien plus kæmpeinvesteringer i udlandet. Men i 1966 – det skæbnesvangre år da det Britiske Koloni Departement lukkede sine døre og dermed markerede Det Britiske Imperiums officielle død – var disse 60 % af hele verdens råolieproduktion reduceret til 32 %.
Storbritannien og USA brød 1½ gang så meget kul som alle
154
andre lande tilsammen. Men i 1966 var deres andel skrumpet ind til under en tredjedel af verdensproduktionen – til 30,9 %.
Sammen producerede Storbritannien og USA i 1950 tre fjerdedele af verdens stål – USA alene producerede næsten 60 % eller 95.416.000 tons i 1951. USA producerede 1 1/3 gang så meget råjern som alle andre nationer tilsammen.
I 1966 var denne afgørende indeks på velstand skrumpet til en tredjedel (33,6 %) af stålproduktionen og 17,8 % (en sjettedel) af råjernsproduktionen.
De ejede næsten 95 % af verdens nikkelproduktion (væsentligst Canada), 80 % af verdens aluminium og 75 % af verdens zink. Men hvordan så det ud for dem i 1966? Da havde de kun 36 % af verdens nikkelproduktion, 40,2 % af aluminium og 12,4 % af zink.
I 1950 dominerede Storbritannien fuldstændigt kornproduktionen (fra Syd Afrika). Sammen producerede Storbritannien og USA to tredjedele af verdens gummi, og dominerede verdens fremstilling af kobber, bly, tin, bauxit og andre vigtige metaller. Men i 1966 producerede de kun 2,3 % af verdens krom, 23,4 % af kobberet, 9,9 % af bly, intet tin og 6,3 % af verdens bauxit.
Det Britiske Statssamfund producerede i 1950 to tredjedele af verdens guld – for ca. £ 266 mil. ($ 642 millioner) – mens USA havde tre gange så store guldreserver som resten af verden tilsammen. Men i 1966 var USA’s guldbeholdning blevet lænset så meget at dollaren var i stor fare.
De producerede og anvendte 2/3 af verdens el-produktion – De Forenede Stater producerede 283 milliarder KW timer i 1948, og UK og Canada producerede mere end Rusland, Tyskland og Frankrig tilsammen. Men i 1966 producerede de kun 20,1 %.
Storbritannien og USA ejede over halvdelen af verdens handels tonnage. Men i 1966 var andelen kun 32,5 %. De Britiske Øer byggede flere skibe end der blev bygget noget andet sted. Men mindre end to årtier senere var to-tre ikke-israelske nationer allerede gået forbi England og Amerika. I 1950 havde de også ca. halvdelen af verdens jernbanelinjer. I 1966 var
155
deres samlede jernbanefragtsvolumen faldet til 26 % af verdenstotalen.
Mens USA alene engang producerede 73 % af alle biler, var de i 1966 sammen med UK faldet til 55 %, hvoraf 44 % var fra USA alene. Japan, Tyskland, Frankrig og Italien overtager stadig større dele af markedet.
Hvordan kom vi i besiddelse af disse kollosale rigdomme? Opnåede vi det takket være vor egen menneskelige visdom, forudseenhed, energi, evner og kraft?
Lad Abraham Lincoln svare: “Vi opdager, at vi er i fredelig besiddelse af den bedste del af vor klode, hvad angår jordens frugtbarhed, landets udstrækning og klimaets sundhed … Vi … finder os selv, som de retmæssige arvinger til disse fundamentale velsignelser. Vi har ikke stræbt for at opnå dem eller bygge dem op.”
Igen, i hans proklamation den 30. april 1863: “Det er en pligt for nationer, så vel som for enkeltindivider, at vedkende sig sin afhængighed af Guds alt styrende magt … at vedstå sig den ædle sandhed, udtalt i de Hellige Skrifter og bevist af historien, at kun de nationer, som har Gud til Herre, bliver velsignet … Vi har været modtagere af de mest eftertragtede af himmelens velsignelser. Vi er blevet taget vare på i disse mange år i fred og fremgang. Vi er vokset i antal, velstand og magt som ingen anden nation nogensinde: Men vi har glemt Gud! Vi har glemt den nådige Hånd, som har bevaret os i fred og mangfoldiggjort, beriget og styrket os; vi har i tom stolthed forestillet os i vore hjerters svigefuldhed, at alle disse velsignelser blev skabt af vor egen overlegne visdom og værdighed.”
Og fordi Lincoln så en nation som havde glemt sin Gud – en nation beruset af sin egen succes, som ikke skyldtes egne anstrengelser – en nation som gav sig selv æren for sin position – kaldte denne store præsident nationen til en dag med faste og bøn for at bekende denne nationale synd for Gud. Nationens skæbne var i vægtskålen da han udstedte proklamationen, men Gud hørte og besvarede denne store nationale bønneoffensiv – og nationen blev sparet!
156
Men i dag er truslen mod USA’s og UK’s skæbne tusind gange mere alvorlig end dengang. Og i dag har de ikke en præsident eller statsminister med det udsyn, den forståelse og det mod som skal til for at få disse landes befolkning på knæ i bøn!
Abraham Lincoln vidste at de storslåede materielle velsignelser ikke var egen fortjeneste, men var blevet dem givet af Abrahams, Isaks og Israels Gud.
Og vi burde se kendsgerningerne i øjnene i dag og vide, at vi har fået alle disse uovertrufne materielle goder fordi Gud lovede dem betingelsesløst til Abraham. Han gav Abraham løftet fordi Abraham adlød Gud og holdt Guds love og bud.
Førstefødselsvelsignelserne blev tilbageholdt fra vore forfædre efter Moses’ dage fordi de nægtede at leve efter Guds love.
I dag advarer Gud os gennem mange profetier hos Jeremias, Esajas, Mika og mange andre, om at han – med mindre vi, nu i vor generation angrer vore synder og vender os til Gud i tårer og med faste og oprigtig bøn – vil ødelægge vore byer og alle vore fæstningsanlæg ved fremmed sværd; at han vil straffe os ved en grusom fjende; at vi vil blive invaderet og slået og reduceret til slaver! Gud hjælpe os til at tage advarslen alvorligt!
Som konklusion spørger vi: Hvis vi ikke er nationen Israel – de såkaldte “forsvundne ti stammer” – velstående Josef-Israel – førstefødselsrettens Israel – arvingerne til førstefødselsretten der blev skænket fra begyndelsen af 1803, hvem kan det da ellers være? Ingen anden nation eller sammenslutning af nationer besad nogensinde disse velsignelser fra førstefødselsretten – vi besad over to tredjedele -- næsten tre fjerdele – af alle råmaterialer, resurser og rigdomme på hele jorden, og alle andre nationer tilsammen deltes om den smule der var til rest.
Kan du forestille dig et stærkere bevis på Guds inspiration af den Hellige Bibel, den levende Guds åbenbarede Ord? Kunne dødelige mennesker uden Guds inspiration have skrevet disse profetier som vi præsenterer i dette hæfte. Kunne dødelige mennesker, uden Guds inspiration have givet disse løfter til Josef-Israel, for efter 2520 år, som endte akkurat i årene 1800-1803, have magt til at lade dem gå i opfyldelse? Der er ikke tale om små løfter. De omfatter ejendomsretten til hele jordens enorme rigdomme og vidtstrakte naturresurser!
157
Fremsæt disse kendsgerninger som en udfordring til dine ateistiske og agnostiske venner. Bed dem svare, hvis de kan, hvilken anden magt end den Evige Gud Skaber kunne have givet sådanne løfter, nedskrevet dem, og på det nøjagtigt lovede tidspunkt mange tusinde år senere, bringe dem til opfyldelse!
Hvordan kan amerikanere – og andre engelsktalende arvinger til Guds kosteligste materielle velsignelser – med udsigt til sådan overvældende fuldbyrdelse af profetier – stillet ansigt til ansigt med denne ærefrygtindgydende demonstration af den Almægtige Guds magt og trofasthed – hvordan kan han tage del i disse goder og alligevel ignorere Guds advarsler om, at vore synder i dag øges og alligevel undlade at falde på knæ for den Almægtige og angre, og af hele sit hjerte bede for alle israelitiske nationer, og hjælpe på enhver tænkelig måde med at advare vore folk om den overhængende fare?
158
