Kapitel 13
Førstefødselsretten, da vi modtog den, var forbløffende, ærefrygtindgydende uden dens lige blandt verdens nationer! Men hvad gjorde vort folk ved disse fantastiske velsignelser?
De var stadigvæk israelitter selv om de ikke selv vidste det! De var stadigvæk oprørske “stivnakkede” og stædige!
Så snart briterne og amerikanerne – de “forsvundne” israelitter der nu anså sig selv for hedninger – opdagede, at de kunne sole sig i velstand og magt, var de endog mindre villige end deres forfædre i oldtiden til at holde sig til Gud og hans veje. De mente, at de ikke længere havde brug for ham! Noge tyder på, at kun få omvender sig til Gud før de befinder sig i en fortvivlet nødsituation.
Men efter at Gud havde holdt førstefødselsretten tilbage i 2520 år, og da de -- selv om disse folk intet fortjente fra Gud – pludselig fik de nationale velsignelser, uden sidestykke i historien, øst ud over sig – da blev det ubetingede løfte til Abraham opfyldt! Gud er ikke længere forpligtet af sit løfte til fortsat at lade disse folk så ufortjent have anseelse, rigdom og storhed. Når de først havde fået en sådan suveræn position, var det op til dem at vedligeholde den.
Nu tilbage til 3. Mosebog 26. Vi har tidligere dækket versene fra 1 til 18. Gud sagde at hvis israelitterne, trods alle forudgående
159
straffe, ikke ville lytte – adlyde ham, ville han straffe dem i 2520 år. Og hvad så?
Hvis disse folk som har førstefødselsretten – efter at den var blevet tilbageholdt i 2520 år – fortsætter med at gøre oprør, da, fortsætter Gud i vers 19: “Jeg vil bryde Eders hovmodige trods, jeg vil gøre Eders himmel som jern og Eders jord som kobber.” Gud har allerede påbegyndt dette!
Gud kunne ikke tale om at bryde vor nationale styrkes overmod inden vi havde fået den skænket i førstefødselsretten! Han gav vore nationer en national magtposition større end nogen anden nation eller imperium nogensinde har besiddet. Vi var meget stolte af vor nationale magt – vor nationale prestige.
Jeg hørte præsident Theodora Roosevelt fortælle, hvor stolt han var over denne magt, og over hvordan han brugte den, da han var præsident. Tyskerne havde sendt et slagskib i retning af Manila Bugten og truede med at overtage Filippinerne som dengang tilhørte De Forenede Stater. Præsident Roosevelt sendte kejseren en fyndig besked om, at det tyske slagskib straks måtte trækkes tilbage.
“Kejseren vidste ikke at jeg mente det alvorligt!” , sagde Roosevelt. “Så sendte jeg en anden besked. Men denne sendte jeg ikke til kejseren. Nr. 2 besked gik til Admiral Dewey, øverstkommanderende for USA’s Stillehavs flåde. Den gav hele flåden ordre til for fuld fart at sejle imod det tyske slagskib, og – hvis det ikke vendte om – at sænke det!” Dette sagde Roosevelt med eftertrykkelig kraft! I dagene før Første Verdenskrig var USA stolt af sin nationale magt!
I dag tør selv små nationer fornærme, trampe på, eller brænde USA’s flag – og USA som stadig er magtfuld, gør ikke andet end at sende svage protester! Hvad er der sket med stoltheden over vor magt?
160
161
Vi har allerede mistet den! Gud sagde: “Jeg vil bryde deres styrkes overmod!” Og det har han gjort!
Andre profetier viser, at vi vil få tørke og hungersnød med epidemier der vil koste mange millioner liv. Når himmelen bliver som jern og jorden som kobber, vil vi indse, at der ikke falder regn fra jern på en kobberhård jord; ingen regn ingen grøde!
Vers 20: “Til ingen nytte skal I slide Eders kræfter op, thi Eders jord skal ikke give sin afgrøde, og landets træer skal ikke give deres frugt.”
Men vil Amerika og England lytte? Det har de aldrig villet før!
Hvad så efter alt dette? Hvad så?
Vers 21: “Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlyder mig, vil jeg slå Eder endnu mere (bringe plager), ja syvfold, for Eders synder.”
Her igen, som i vers 18, står det hebræiske ord shibah. Faktisk er det i den hebræiske tekst som Moses skrev, ikke to ord, ét for “syv” og ét for “tider” eller “fold”, men det er kun det ene ord shibah.
Som tidligere forklaret kan ordet betyde “syv tider” og også “syvfold”. De “Syv tider” henviser til straffens varighed. Det samme ord, når det betyder “syvfold”, henviser til straffens intensitet.
På grund af ordbrugen og opbygningen af sætningerne, og også på grund af de faktiske begivenheder, er det klart at dette hebræiske ord, shibah, i vers 18 viser straffens varighed – syv profetiske tider, som denne straf varede, var faktisk 2520 år!
Men også på grund af den store forskel i sætningens konstruktion og fordi det ikke mere kan dreje sig en tilbageholdelse på 2520 år af noget, der allerede er blevet overdraget, er det lige så klart, at shibah i vers 21 henviser til en syvfold strengere straf. Læg mærke til den helt anderledes ordlyd i vers 21 sammenlignet med vers 18. Denne gang står der ikke “tugte Eder syv fold mere” men “slå eder syv fold mere”. Udtrykket “syvfold” i vers 21, gælder graden af plagerne som kommer over dem.
Hvis det tyvende århundredes Efraim og Manasse –
162
England og Amerika – nu nægter at vende tilbage til at adlyde Gud – nægter at leve på den måde der kunne føre til, genvindelse og øgede velsignelserne, da vil Gud straffe dem på en langt strengere måde, ja, endog fratage dem deres kolossale, uovertrufne nationale velsignelse – føre dem tilbage til fangenskab og slaveri som de følgende vers i profetierne viser.
Tror du, at et så stort fald kunne overgå stormagterne England og Amerika? Siger du: “Det kan ikke ske her, og slet ikke med dem”? Tvivler du på, at den Almægtige Gud, som var i stand til at give dem uovertruffet verdenslederskab, velstand og magt, ikke også kan tage det fra dem og kaste dem i slaveri ligesom deres forfædre?
Du må indse den kendsgerning, at Storbritanniens sol allerede er gået ned, og at De Forenede Stater, på trods af stadig at besidde en magt uden sidestykke, men er bange for at bruge den, netop som Gud forudsagde: “Jeg vil bryde din styrkes hovmod” eller “stoltheden over din magt”. De Forenede Stater har vundet sin sidste krig – de var ikke i stand til at vinde over lille Nord Vietnam! USA på hurtig tilbagetur mod det største fald som en nation nogensinde har været udsat for!
Håndskriften er på væggen!
Forstå nu resten af denne profeti i 3. Mosebog 26 og i 5. Mosebog 28, og de mange andre profetier der hænger sammen med dem, og med begivenhederne der snart på voldsom måde vil berøre dit liv!
Du må se på profetierne hvor Jesus, Jeremias, Esajas og andre beskriver hvor meget strengere straffen vil blive, som Gud vil lade overgå det britiske og amerikanske folk.
For mange profetier advarer os – og det med stor vished – om, at der bliver trængsler som aldrig nogensinde lande eller folkeslag har været igennem!
Når vi kender vor identitet – hvordan det britiske og det amerikanske folk er identificeret i profetierne – så skal du også forstå det der siges om os i Esajas, Jeremias, Ezekiel, Daniel, Joel, Hoseas, Amos og de andre profeter – det Jesus forudsagde – så vel som i disse profetier som Moses skrev ned!
Du skal også vide, hvorfor en retfærdig og kærlig Gud vil straffe sit udvalgte folk – det folk han valgte til et herligt formål som de nægtede at tjene.
163
Selve straffens kendsgerning indebærer korrektion. Vi må forstå, at korrektion er anvendt for at rette de gale veje, som er skadelige for os – og vende for at vende os til de rette veje som automatisk leder til de ønskede velsignelser! Forstå at Gud tugter og revser hver søn som han elsker og tager sig af (Heb. 12:6, 1907 oversættelse).
Forstå også den menneskelige natur! Menneskenaturen ønsker at være god – og at blive anset, af sig selv og andre, for at være god, samtidig med at den ønsker at gøre det gale. Den vil gerne have de gode resultater. Men den ønsker at modtage det gode, samtidig med at den sår det onde. Den begriber på en måde ikke, at som vi sår, så høster vi! Det er alt sammen et spørgsmål om årsag og virkning!
Guds afstraffelse genspejler alene Guds kærlighed – ved at få os vendt fra at forårsage onde resultater, til de veje som bringer lykkelige resultater! Gud er nu i færd med at stoppe os fra at bringe kolossale ulykke over os selv! Gud er ikke vred fordi vi skader ham – men fordi vi skader os selv -- os som Gud har kær!
Profetierne ender ikke efter at have åbenbaret straffens uovertrufne, mangedoblede intensitet som allerede er begyndt at overgå Amerika og England. Profetierne oplyser også resultatet af den intensiverede straf. Resultatet vil blive et korrigeret folk. Resultatet vil være, at vi får øjnene op og indser hvad vi har gjort imod os selv. Denne strenge afstraffelse vil til syvende og sidst lære os lektien! Straffen vil knække vor oprørsånd! Den vil løfte os op af råddenskabens og ondskabens søle vi er sunket ned i. Den vil lære os vejen til herlig fred, fremgang og overstrømmende velvære!
Efter de frygtelige nationale ulykker som er på vej til at overgå os, kommer der en velsignelse så ufattelig meget større end den nationale, materielle førstefødselsret vi har nydt.
Vi må lære at materielle goder ikke er kilden til lykke. Jeg har ofte nævnt de mange rige mennesker jeg har kendt – hvis bankkonti var fulde – men deres liv var tomme! Materiel velstand er selvsagt ønskværdig, men den er ikke kilden til lykke.
Når alt kommer til alt er sand lykke en åndelig substans! Førstefødselsretten var kun ét af to løfter som Gud gav Abraham. Kongespir- eller scepterløftet indbefattede ikke alene dynasti af dødelige
164
konger. Det ville ikke have været nødvendigt at inkludere dem overhovedet, hvis israelitterne havde beholdt deres Gud som konge og været lydige mod ham. Scepteret pegede primært mod Kristus og åndelig frelse gennem ham.
Vore folk har stadig grundlæggende lektier at lære. De sande værdier er åndelige. Faktisk er Guds lov en åndelig lov. Den indbefatter fysiske gerninger – men er baseret på åndelige principper. For at opfylde den kræves det, at Guds Hellige Ånd bor i den enkeltes sind!
Straf indebærer korrektion. Korrektion betyder en forandring af kursen. Den betyder anger og omvendelse – at man vender om og går den anden vej!
Før jeg giver dig disse sensationelle profetier, må du forstå, hvorfor national straf må komme, og hvem det er, der har behov for korrektion! Det er kun dem der sår ondt, der skal korrigeres – de som ikke følger Guds veje – Guds lov! De alene, som fører det onde over sig som resultat af overtrædelser, har behov for korrektion.
Forstå også dette: Selv om nationerne som helhed må igennem denne uovertrufne straf, så skal enkeltindivider som godtager Guds irettesættelse uden at blive straffet blive beskyttet mod den! Ingen behøver at lide under dens intense trængsel!
Læg igen mærke til det som er nedfældet i 3. Mosebog 26.
Efter at den nationale førstefødselsret var holdt tilbage i 2520 år og derefter skænket; efter at Gud gav USA og UK denne nationale magt, og nu – på grund af deres nationale oprør imod hans love – har brudt deres “styrkes overmod”; efter at han har straffet dem med uhørte tørkeperioder og medfølgende sygdoms epidemier, og så – hvis briterne og amerikanerne stadig fortsætter deres onde veje – fortsat nægter at angre og vende sig til deres Gud – da advarer han: “… så vil jeg slå Eder endnu mere, ja syvfold, for Eders synder.” I den amerikanske Revised Standard Version står der: “… jeg vil bringe Eder flere plager, syvfold flere end Eders synder” (vers 21).
Folk synes ikke at kunne indse, at synd får følger for synderen – i form af plager og lidelser. Biblen definerer synd som overtrædelse af
165
Guds lov (1. Johs. 3:4), og Guds lov er en åndelig lov (Rom. 7:14).
Lad os forstå det! Jeg har sagt at penge ikke er kilden til lykke. Penge kan kun købe materielle goder og tjenester. Men der må være et åndeligt så vel som et fysisk indhold for at skabe lykke. Materielle goder alene medfører ikke tilfredsstillende lykke. Guds lov er en åndelig lov. Med andre ord, den er vejen til fred, lykke og overstrømmende velvære. Gud åbnede denne vej, der er den eneste vej til virkelig lykke.
Omvendt, kan vi da ikke se, at overskrides denne vej fører det til ulykke, pine, lidelse, tomhed, hjertesorg, frygt, bekymringer og frustrationer? Alle disse lidelser skyldes brud på Guds lov. Synderen er plaget af disse lidelser, der skyldes brud på Guds lov. Synderen er plaget af lidelserne han bringer over sig selv.
Undersøg nu igen 3. Mosebog vers 21. Straf er korrektion. For at lære den lektie vi undlod at lære igennem erfaring, vil Gud snart slå (plager) vore folk syvfold mere end vore synder allerede har plaget os – syvfold hårdere straf end vi har bragt over os selv!
Eller som The Authorized Version udtrykker det: “… syvfold flere plager over Eder i henhold til eders synder”. En intens straf der er syv gange værre end Eders synder”. Korrektionen er syv gange hårdere straf!
Se nu versene 23-25: “Og hvis I alligevel ikke tager mod min tugt, men handler genstridigt imod mig, så vil jeg også handle genstridigt imod Eder og slå Eder syvfold for Eders synder. Jeg vil bringe et hævnens sværd … så I må overgive Eder i fjendens hånd.”
Slaveri igen!
Fatter du den fulde betydning af dette? Vore synder har bragt straf. Denne straf har vi bragt over os selv. Hvis vi fortsat nægter at lære lektien og adlyde irettesættelsen til vort eget bedste, siger Gud: “… så vil også jeg handle genstridigt imod Eder og slå Eder syvfold for Eders synder.” Vi har bragt følgerne af vore synder over os selv – nu vil Gud selv bringe en syvfold værre straf over os – en straf der virkelig korrigerer!
Læs videre til og med vers 33: “Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigt mod mig, så vil jeg
166
også i vrede (de syv sidste plager i Åbenb. 15:1) handle genstridigt mod Eder og (jeg vil selv) tugte Eder syvfold for Eders synder … Jeg vil lægge Eders byer i ruiner … og Eder selv vil jeg sprede blandt folkeslagene (nationerne).”
Gud vil fortsætte med at mangedoble straffen – korrektionen af vore folk indtil de virkelig omvender sig fra deres onde veje – til de slår ind på vejene der fører til fred, lykke, fremgang og alt godt!
Hvor ubegribeligt – at vor Skaber må tvinge vore folkeslag til at blive lykkelige, til fred og til at blive i stand til at nyde fremgang, til at høre efter og tage imod – af egen fri vilje – evigt liv i overstrømmende velvære og glæde for altid!
Hvor utroligt – at menneskenaturen der i virkeligheden ønsker disse velsignelser, stadig holder fast ved at gå vejen som afskærer dem og fører til straf – korrektion – og nægter at lade sig korrigere til straffen bliver syv gange værre! Ja syvdobbelt – og tre gange!
Hvor stor er dog vor Gud – og hvilken kærlighed han udtrykker for vore nationer, idet han tålmodigt tolererer og korrigerer os, indtil vi tager imod hans grænseløse velsignelser!
167
