Kapitel 7
En menneskelig fabrikant sender en INSTRUKTIONSBOG med sine produkter, der beskriver, hvordan man får det bedst mulige ud af fabrikatets brug. Den mest perfekte mekanisme der nogensinde er udformet, er MENNESKETS vidunderlige intellekt og krop. Og det er kun naturligt, at vor Skaber også sendte sin INSTRUKSIONSBOG, der åbenbarer os, det vi ER, hvorfor VI ER TIL, hensigten med os og hvordan vi opnår denne.
Instruktionsbogen er den Hellige Bibel. Men menneskene har gjort den til den mest MISFORSTÅEDE, MISFORTOLKEDE og ondskabsfulde bog, der nogensinde er faldet i deres hænder.
Det er i denne bog, at den MANGLENDE DIMENSION I KUNSKAB afsløres. Det utrolige MENSKELLIGE POTENTIALE afsløres og gøres enkel og klar i denne bog. Hvis MENNESKENE bare ville læse den, og TRO DET DE LÆSER!
Denne bog er vort grundlag. Den dækker præhistorie, instruktion for nutiden og profeti der åbenbarer fremtiden.
Den afslører at, som vi har set i de tidligere kapitler, fra oprindelsen af evigheden eksisterede GUD sammen med -- også i evigheden -- “ORDET”, en PERSON nummer to som også er Gud. Gud skabte alle ting ved og gennem denne samtidige ÅNDELIGE PERSONLIGHED som hed “ORDET” (Johs. 1:1-4).
I 1. Mose. 1:1 er det hebræiske ord Elohim oversat til “Gud”. Elohim er et entals ord, der betyder ÉN GUD, der består af mere end én person. Med andre ord, en Guddommelig FAMILIE, som GUD er OVERHOVED over (Johs. 1:1).
Vi har set hvordan Biblen åbenbarer, at Gud skabte engle først – de består af Ånd men på et lavere plan end Gud og uden hans kreative magt.
Derefter bragte Gud det fysiske univers inklusiv jorden til eksistens. Da jorden blev skabt, blev en tredjedel af englene placeret her. GUDS REGERING administreret af den store kerub, ærkeenglen Lucifer blev sat over dem. Så længe jorden var under GUDS REGERING, var den fyldt af vidunderlig FRED, LYKKE og GLÆDE. Men Lucifer endte med at lede sine engle til oprør. GUDS REGERING blev afvist og sat ud af spil. Som resultat blev jorden øde og tom, og henlå i forvirring og dybt mørke.
Derefter fornyede Gud jordens overflade på seks dage. I denne “skabelsesuge” i 1. Mosebog kapitel 1, formede Gud de første livsformer, der reproducerede sig selv – floraen og faunaen – uden tankens magt, ræsonnement, selvbestemmelsesret, og uden etisk, moralsk og åndelig kapacitet.
Til sidst skabte han MENNESKET – i Sit eget billede, skikkelse og form – men af fysisk MATERIE fra jorden ligesom dyrene. Mennesket, hvis formål er at blive medlem af GUDS EGEN FAMILIE, og designet til at have et GUDDOMMELIGT SIND – med evnen til at tænke, til at ræsonnere, til at tage afgørelser og valg, i stand til at udvikle etiske, moralske og åndelige holdninger.
Husk hele tiden, at Guds HENSIGT er at reproducere sig selv – i børn med en perfekt åndelig KARAKTER som KUN GUD besidder – han VIL IKKE og derfor KAN HAN IKKE SYNDE! (1. Johs. 3:9).
En perfekt åndelig og hellig karakter kan ikke skabes ved befaling. Den kan kun udvikles, og det tager TID og ERFARING.
Sådan en karakter – jeg gentager – er evnen i en selvstændig entitet til at forstå og skelne de sande værdier fra de falske, den rette vej fra den forkerte, at vælge ret og fravælge uret, og, med VILJENS magt gøre det rette og modstå fristelser.
Dyrene er udstyrede med HJERNER og instinkt. Men de har ikke evner til at forstå og vælge moralske og åndelige værdier eller til at udvikle åndelig KARAKTER. De har hjerne men ikke intellekt – de har instinkt og kan ikke udvikle HELLIG og GUDDOMMELIG KARAKTER.
Dette viser den transcendentale FORSKEL imellem dyrenes HJERNE og menneskenes SIND.
HVAD FORÅRSAGER denne uendelige forskel?
Der er faktisk ingen forskel i form eller bygning imellem dyre- og menneskehjerner. Elefanter, hvaler og delfiner har større hjerner end menneskenes, og chimpansens hjerne er lidt mindre. Kvalitativ er menneskehjernen lidt overordnet, men ikke nær nok til at forklare forskellen i det de yder.
Hvad er da grunden til den store forskel? Videnskaben har ikke et passende svar. Nogle videnskabsmænd indenfor hjerneforskningen, konkluderer, at der nødvendigvis må være en ikke-fysisk komponent i menneskehjernen, som dyrenes hjerne ikke har. Men de fleste videnskabsmænd vil ikke indrømme denne mulighed.
Hvilken anden forklaring er der? I virkeligheden har videnskaben ingen forklaring på den ringe fysiske overlegenhed i den menneskelige hjerne, fordi de er uvillige til at åbne muligheden for en åndelig komponent.
Når mennesket nægter at indrømme sin egen Skaber, da lukker det af for oceaner af grundlægende sand kundskab, kendsgerninger og FORSTÅELSE. Når sandhed erstattes med FABLER, er han af alle mennesker DET MEST UVIDENDE, på trods af at han erklærer sig selv for vis.
Når mennesket, i videnskabens navn, benægter – eller pga. ligegyldighed ignorerer – sin Skaber, da lukker han sit sind for forståelsen af det han er, hvorfor han er til, og hvad er hensigten med ham, og VEJEN TIL AT OPNÅ denne hensigt! Det er ikke så mærkeligt, at denne verden er fuld af onder! Der er en ÅRSAG for enhver VIRKNING!
Så, OVERVEJ nu. Gud består af Ånd. Gud er SKABER, DESIGNER, HERSKER, UNDERVISER. Gud har DEN YPPERSTE HJERNE. Hans KARAKTER er PERFEKT, HELLIG OG RETFÆRDIG!
Og han benytter substans fra denne fysiske jord til at REPRODUCERE SIG SELV. Af den fysiske JORD formede han MENNESKET i sit eget billede, form og skikkelse.
Men hvis mennesket skal BLIVE Gud, processen hvor igennem Gud nu reproducere sig selv, da MÅ KARAKTEREN, der skal udvikles i ham, komme fra GUD.
Gud har, med andre ord, en plan der skal bygge bro imellem MATERIE (mennesket der på nuværende er hundrede procent materie) og ÅND (som Gud er nu og som mennesket skal blive).
Materie er IKKE ånd – kan ikke blive til ånd. HVORDAN kan Gud da forandre dødelige materielle MENNESKER til udødelige, Åndelige medlemmer i sin familie?
Mennesket består KUN af MATERIE. Gud siger: “Da dannede Gud Herren mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen” (1.Mose. 2:7). MENNESKET blev gjort af jordens muld. Han modtager sit midlertidige menneskelige liv fra luften, det åndes ind og ud gennem næseborene. Hans liv er i blodet (1. Mose.9:4,6). Men livsblodet oxideres gennem den luft han indånder – det kan sammenlignes med benzinen i bilens karburator. Derfor er åndedraget “livsånde”, og livet er i blodet.
Altså. MENNESKET der fuldstændig bestod af materie, BLEV en levende sjæl (et væsen) i det øjeblik han INDÅNDEDE den luft, der gav ham midlertidigt fysisk liv. Skriften siger IKKE “udødelig” sjæl. Mennesket har ikke en “udødelig sjæl”. Mennesket BLIVER en sjæl i det øjeblik fysisk LIV kommer ind i ham.
Det hebræiske ord for “sjæl” er nephesh som betyder “åndedrætsdragende skabning/væsen/sjæl”. I 1. Mose.1:20-24, omtales dyr som “væsener” tre gange. Dyrene har samme midlertidige fysisk-kemiske eksistens som menneskene. Begge dør de samme død (Præd. 3:19-20).
“Den sjæl der synder, den skal dø” (Eze. 18:4). Og i vers 20 “Den sjæl der synder, den skal dø.” Adam var en sjæl, og Gud sagde til ham med hensyn til kundskabens træ om godt og ondt, “… den dag du spiser deraf, skal du visselig dø” (1. Mose. 2:17). Men Satan benægtede dette, og Adam og Eva troede ham, ligesom største delen af menneskeheden har gjort det lige siden.
Lad os FORSTÅ DET! Mennesket er KØD og BLOD – helt og holdent sammensat af MATERIE -- og levende materie ER en levende sjæl, hvad enten det er dyr eller mennesker.
Jeg har forklaret, at menneskehjernen næsten er identisk med dyrenes hjerne. Men mennesket blev gjort i Guds form og skikkelse, for at de kunne få et specielt forhold til Gud – med mulighed for at kunne blive født ind i Gud FAMILIEN. Men Gud er ÅND (Johs. 4:24).
For at bygge bro over svælget – eller for at gøre MENNESKEHEDENS overgang til Åndelige væsener i Guds Rige mulig, skabte Gud menneskene med menneskeånden. Mennesker består af MATERIE men vil blive forandrede til Ånd og samtidig modtage Guds SINDELAG.
I Job 32:8 læser vi, “Dog, Ånden, den er i mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem indsigt.”
Jeg kalder denne ånd i mennesket for MENNESKEÅNDEN, for den er I ALLE mennesker, og det er en ÅNDELIG ESSENS, ikke materie. Det er IKKE en åndelig person eller et væsen. Det er ikke MENNESKET, men en åndelig essens der ER i mennesket. Det er IKKE en sjæl – det fysiske menneske er en sjæl. Menneskeånden giver INTELLEKTETS kraft til menneskehjernen. Menneskeånden giver ikke mennesket LIV – menneskets LIV ligger i det fysiske BLOD, der iltes gennem livets ÅNDEDRÆT.
Det er denne ikke-fysiske komponent i menneskehjernen, som dyrene ikke har fået skænket. Det er denne bestanddel, der gør forvandling fra menneske til guddom mulig ved opstandelsen, uden at materien bliver forvandlet til ånd. Jeg vil forklare det lidt senere.
Lad mig klarlægge nogle essentielle punkter vedrørende ånden i mennesket. Det er en åndelig essens, der ligesom luft og vand er essenser i materien. Denne menneskelige ånd kan ikke se. Den fysiske HJERNE ser, gennem øjnene. Den menneskelige ånd i en person kan ikke høre. Det er hjernen, der hører igennem ørerne -- det er hjernen der tænker – men det er ånden, der giver den kraft til at tænke, hvorimod dyrenes hjerner der ikke har denne ånd, kun kan tænke på den mest elementære måde.
I skriftstedet, der ofte anvendes af dem der tror på en “udødelig sjæl”, forklarer Paulus til korinterne i 1. Korinterbrev kapitel 2, at han ikke kom til dem med fremragende veltalenhed eller visdom, der var vanskelig at forstå, som mange gør for at lovprise egen forfængelighed. Han kom til dem med klar og jævn tale, i al beskedenhed. Alligevel kunne ingen af prinserne, eliten, de højt uddannede – herskerne – i denne verden forstå.
HVORFOR kunne de højere uddannede ikke forstå? Fordi han forkyndte Kristi budskab om Guds Rige. Dette er åndelig viden, og den slags kundskab kan ikke ses med det fysiske øje eller høres med fysiske ører. Åndelig kundskab kan ikke optages af det menneskelige sind på naturlig måde – for ånd kan ikke ses, høres, føles, smages eller lugtes.
Så forklarer han i vers 11, at intet MENNESKE ved, hvad der bor i mennesket, uden “menneskets ånd, som er i ham.” Umælende dyr har en hjerne som faktisk er ligesom menneskenes – nogle endog større. Men deres hjerne kan ikke VIDE – forstå – det mennesket ved. Uden ånden i mennesket kan det heller ikke ræsonnere. Denne ånd giver, med andre ord, den intellektuelle kraft til menneskets hjerne.
Menneskesindet er dog begrænset til fysisk kundskab. Det kan ikke VIDE – ikke forstå – Guds åndelige emner. HVORFOR? Fordi det naturlige, menneskelige SIND kan kun opfatte kundskab via de fem sanser. Det umælende dyr kan også se, høre, lugte, smage og føle ligesom mennesket, og alligevel er det ikke i stand til at bruge det, der kommer ind i hjernen i form af tanker og kundskab. Grunden vil blive forklaret senere.
Se nu på anden halvdel af 1. Korinterbrev 2:11: “Således (på samme måde) kender heller ingen (har kendskab til eller forstår) hvad der bor i Gud, uden (en ANDEN ånd) Guds (HELLIGE) Ånd”.
Ligesom umælende dyr ikke kan forstå det mennesket forstår, ville mennesket heller ikke ved hjernens hjælp alene, eller kun ved menneskeånden der er i mennesket, kunne forstå Gud. Sådan kan mennesket altså heller ikke tænke – forstå – det der bor i Gud, medmindre eller indtil han modtager en anden ånd – Guds egen Hellige Ånd.
Sagt på en anden måde, alle mennesker har fra fødslen en ånd kaldet “menneskeånden” I SIG. Læg nøje mærke til, at denne ånd IKKE er mennesket. Det er noget INDENI MENNESKET. Man kan sluge en lille marmorkugle. Den vil da være noget indeni mennesket, men den er ikke mennesket eller en del af det. Mennesket blev gjort dødelig af jordens muld. Menneskeånden er ikke sjælen, den er noget INDENI sjælen -- sjælen ER det fysiske MENNESKE.
Fortsæt nu i vers 14: “Men et sjæleligt (naturligt) menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt.”
Altså, Gud giver os i fødslen en ånd, som jeg i mangel af et bedre udtryk kalder menneskeånden. Den giver os SINDET, en kraft der ikke findes i dyrenes HJERNE. Men SINDET er begrænset til kundskab om det fysiske univers. HVORFOR? Fordi kundskab KUN kan komme til hjernen igennem de fem fysiske sanser.
Men læg mærke til, at Gud fuldendte ikke skabelsen af MENNESKET, da han skabte Adam og Eva. Den fysiske skabelse var færdiggjort med denne “menneskeånd” inkluderet.
Men nu må den åndelige skabelse følge efter. Dette krævede en anden slags ånd i mennesket – nemlig GUDS HELLIG ÅND.
“Da dannede Gud Herren mennesket af agerjordens muld… og Gud Herren lod af agerjorden fremvokse alle slags træer, en fryd at skue og gøde til føde, desuden livets træ der stod midt i haven, og træet til kundskab om godt og ondt” (1. Mose. 2:7-9).
Bogstavelig talt, så var Adam “ikke helt færdigskabt”. Menneskeånden var i ham, men ikke Guds Ånd. Gud tilbød ham frugten af LIVETS TRÆ, der var symbolet på Guds HELLIGE ÅND. Havde han taget af LIVETS træ, ville der være sket to ting: 1) Det ville have åbnet hans SIND til at kunne forstå åndelig kundskab, og 2) han ville have fået Guds Hellig Ånd, der leder til EVIGT LIV, som GAVE. Men, da Gud forklarede ham om Guds Rige, troede Adam ham ikke og valgte at blive ulydig – han SYNDEDE. Hvad skete der så?
“Men Gud Herren sagde, … Nu skal han ikke række hånden ud og tage også af livets træ og spise og leve evindelig! Så forviste Gud Herren ham fra Edens have, for at han skulle dyrke jorden, som han var taget af; og han drev mennesket ud, og østen for Edens have satte han keruberne med det glimtende flammesværd til at vogte vejen til livets træ” (1. Mose. 3:22-24).
Vær sikker på at du FATTER DETTE!
Glem ikke Guds store HENSIGT! Igennem mennesket, der består af materiel substans, reproducerer Gud sig selv – han tilføjer yderligere mange sønner til sin egen hellige, retfærdige og syndfrie GUD FAMILIE. Men Gud består af ÅND. Hvordan bygger Gud bro over svælget der adskiller dødelige, fysiske MENNESKER, og Gud der består af ÅND og er udødelig?
Det allerførste menneske valgte forkert, og med sin SYND afviste han GUDS REGERING. Derfor drev Gud ham ud af Edens Have og spærrede vejen, så han ikke kunne komme tilbage til livets træ. Men selvfølgelig kendte Gud på forhånd muligheden for at dette kunne ske. Alligevel skal Guds HENSIGT BESTÅ! Men HVORDAN?
Nu måtte den “anden Adam” komme til – Jesus Kristus. Han havde tilbudt sig selv, før verden var til. Men der skulle gå omkring 4000 år, før han skulle fødes med henblik på at dø.
Gud havde afsat 7000 år – de første 6000 til menneskeheden, afskåret (med få undtagelser) fra Gud -- for at den kunne gå egne veje og erfare menneskelig lidelse og kval, der er resultatet af at leve modsat GUDS LIVSVEJ, som er befalet i GUDS REGERING, og som Adam afviste.
Disse 6000 år, hvor Satan ville være til stede, vil blive efterfulgt af 1000 år under Kristi herredømme, efter at han, Jesus, havde kvalificeret sig til at genindføre GUDS REGERING på jorden. Satan vil da blive behersket og totalt afskåret i det syvende årtusind – i tusindårsriget.
I det syvende årtusind, tusindårsriget, vil GUDS REGERING – den HERSKENDE GUD FAMILIE – blive indsat på jorden.
I de mellemliggende 6000 år, ville nogle FÅ mennesker få tilbudt muligheden for at deltage i den åndelige skabelse, der begynder med at modtage den ANDEN ÅND – som er Guds gave – GUDS HELLIGE ÅND. Ud over disse relativt få mennesker, antog Gud en “at holde sig væk” politik angående den menneskelige race. Abel, Adams anden søn fulgte tilsyneladende Guds vej, for Kristus kaldte ham “retfærdige Abel”. Enok “vandrede med Gud”. Noah fandt velbehag hos Gud – men dette var tilsyneladende alt i de første ca. 1900 år.
Efter Syndfloden fulgte Abraham, Isak, Israel og Josef Guds vej. Så kaldte og oprettede Gud nationen Israel, men de fik ikke tilbudt åndelig frelse eller evigt liv – de fik kun materielle og nationale velsignelser. Gud brugte kun nogle få profeter, som han kaldte. Derefter kom Kristus og gjorde åndelig frelse mulig for alle. Dog er det kun en forholdsvis meget lille åndelig høst, som er blevet kaldet igennem de næsten 2000 år, der er gået siden Kristus.
Ikke mange mennesker er klar over, at den menneskelige forplantning har en hellig og GUDDOMMELIG HENSIGT, DER IKKE ER ANVENDT PÅ NOGEN ANDEN FORM FOR LIV.
Menneskelig reproduktion er billede på åndelig frelse – som i virkeligheden er Gud Fader, der reproducerer sig selv i GUD FAMILIEN.
Se den LAMSLÅENDE SAMMENLIGNING!
Husk, at MENNESKET består fuldt ud af MATERIE fra jorden (1. Mose. 2:7 og 3:19). Men HVORDAN kan Gud lægge bro over svælget, der adskiller mennesker og Gud. Hvordan kan han reproducere sig selv, og forandre totalt fysiske mennesker til væsener sammensat af Ånd – gøre dem til medlemmer af GUD FAMILIEN?
Det begynder med menneskeånden (den portion af åndelig essens vi fik ved skabelsen) INDENI den fysiske person. Husk her, at denne ånd er IKKE personen, men kun noget I PERSONEN. Glem heller ikke, at denne ånd ikke kan se, høre eller tænke. Mennesket ser, hører og tænker i kraft af sin fysiske hjerne og de fem sanser, synet, hørelsen, smagen, lugten og følelsen. Ånden i mennesket giver den FYSISKE INTELLEKTUELLE KRAFT til den fysiske hjerne, og udgør menneskets SIND.
Denne Ånd fungerer blandt andet som en COMPUTER, der giver hjernen dens psykiske og intellektuelle kraft. Kundskab, der kommer til hjernen gennem øjnene, ørerne og sanserne, “programmeres” øjeblikkeligt ind i den åndelige computer (hjernen). Al hukommelse bliver gemt i denne åndelige computer. Denne “computer” genkalder øjeblikkeligt en hvilken som helst lille portion af de mange millioner kundskabs bits, der er nødvendige i en tankeproces. Dvs. at HUKOMMELSEN ligger i menneskeånden, enten den optages i HJERNENS “grå masse” eller ej.
Denne menneskeånd tilføjer også mennesket åndelig og moralsk fakultet som ikke findes i dyrene.
Gud satte denne nødvendige anden ånd – den HELLIGE ÅND – til Adams rådighed. Men efter Adams ulydighed, hvor han tog af den forbudte frugt, drev Gud ham ud og lukkede for adgangen til LIVETS TRÆ -- symbolet på Hans Hellige Ånd.
Men igennem Kristus, kunne en angrende menneskehed dog stadig modtage Guds GAVE, modtage hans Hellige Ånd. Kristus sagde til Nikodemus, “… ingen kan se Guds Rige, hvis han ikke bliver født på ny” (Johs. 3:3). Det kunne Nikodemus selvfølgelig ikke forstå. Måske kan ingen forstå det nu om dage heller, men Jesus forklarede, “Hvad der er født af kødet er kød; og hvad der er født af Ånden, er Ånd” (vers 6). Mennesket kom fra jord. Det er kød. Jesus talte ikke om en anden fysisk fødsel eller forandringer i dette liv – men om en åndelig fødsel – hvor mennesket vil BLIVE ånd og ikke længere bestå af materie, men kun af ÅND! Ja, BOGSTAVELIGT TALT! Da vil han være blevet født af Gud. Gud er Ånd (Johs. 4:24).
Altså! For at blive menneske skal hver eneste af os undfanges af vor menneskelige far. Lige sådan er det, for at blive født igen til åndelig sammensætning – til DEN samme ÅNDELIGE sammensætning der er GUD Faderens, må man først undfanges af den ÅNDELIGE FADER – af GUD.
I Romerbrevet 8:16-17 er det forklaret: ”Ånden selv vidner sammen med vor ånd, at vi er Guds (undfangede) børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger (der endnu ikke har modtaget arven); Guds arvinger og Kristi medarvinger…”.
Og Guds Hellige Ånd, der nu er kombineret med vor menneskeånd i det menneskelige SIND, gør to ting: 1) undfanger mennesket med guddommeligt evigt liv, der senere vil blive FØDT ind i GUD FAMILIEN som et Guddommeligt Væsen bestående helt af Ånd; 2) giver menneskesindet kraft til at forstå ÅNDELIG KUNDSKAB – til at forstå det der bor i Gud (1. Kor. 2:11). Guds Hellige Ånd giver også guddommelig KÆRLIGHED, TRO og MAGT til at overvinde Satan og synd.
Denne åndeligt undfangede kristne person har nu, på visse betingelser, TILSTEDEVÆRELSEN AF EVIGT LIV – GUD LIV – i sig, men er ENDNU IKKE et udødeligt ÅNDELIGT VÆSEN – han/hun består stadig af KØD OG BLOD.
Han er nu en Guds arving, som en rig mands søn er sin faders arving – men ENDNU IKKE “født igen”, -- har ENDNU IKKE modtaget arven i eje. Men HVIS Guds Hellige Ånd lever i os, vil Gud, ved Kristi genkomst som Konge over konger på jorden, “opvække os uforkrænkelige” til udødelighed VED Hans Ånd som bor i os (Rom 8:11; 1. Kor. 15:49-53),
Se nu fortsættelsen af denne forbavsende analogi:
Akkurat som i menneskelig formering, er det befrugtede ovum, der senere bliver til fetus, ikke FØDT endnu; men det bliver ernæret gennem sin menneske mor; på samme måde er den undfangede kristne endnu ikke FØDT ind i Gud Familien. Det guddommelige liv er kun lige begyndt på fetus stadiet.
Satan har forført størstedelen af fundamental kristendom til at tro, at de allerede er “født igen”, hvis bare de siger, at de accepterer Kristus.
Men ligesom ved menneskelig formering, skal MENNESKELIGE karakteristika efterhånden skabes og formes under graviditeten, det er den måde Guds RETFÆRDIGE og HELLIGE KARAKTER begynder at tage form og UDVIKLE sig. I virkeligheden kan denne udvikling af Guddommelig KARAKTER være så langsom, at den næppe anes i begyndelsen; bortset fra at nogle vil være præget af en lykke fra den åndelige “ROMANCE” – der kan stråle ud af dem i denne første “forelskelses tid” i begyndelsen af deres omvendelse. Men, med hensyn til udvikling i ÅNDELIG KUNDSKAB (2. Pet. 3:18) og åndelig KARAKTER, da skal det meste læres og erfares.
Som nylig omvendt er man nu en åndelig “EMBRYO”. Denne skal ernæres og tilføres ÅNDELIG FØDE. Jesus sagde, at mennesket ikke lever af brød (fysisk føde) alene, men af HVERT GUDS ORD. BIBELEN er Guds skrevne Ord, ligesom Kristus er Guds personlige Ord. Det er karakterens udvikling, der KRÆVER TID, og den opnås for det meste kun ved ERFARING.
Vigtigst af alt, for at blive billiget af Gud kræves konstant BIBELSTUDIE, så vel som konstant og dybtfølt bøn. Når du studerer Biblen TALER Gud til dig. Når du BEDER, TALER DU TIL HAM. Det er måden du kommer til virkelig at KENDE Gud, just som man bliver bedre kendt med folk gennem samtale.
Dog erhverves meget af denne åndelige karakterudvikling ved kristent fællesskab med andre åndeligt undfangede folk i Guds Kirke.
Ydermere, ligesom det menneskelige fysiske embryo og fetus får fysisk ernæring gennem den menneskelige moder, således er Guds KIRKE medlemmernes åndelige MODER. Guds Kirke bliver kaldt “Jerusalem, som er oventil … og det er vor moder” (Gal. 4:26).
Bemærk den fuldkomne parallel. Til sin Kirke gav Gud kaldede og udvalgte ministre til at ernære flokken, “for at gøre de hellige fuldt beredte til DERES TJENESTEGERNING (a forkynde Kristi evangelium om Guds Rige til hele verden), at opbygge Kristi legeme (Kirken), indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde” (Efe. 4:12-13).
Det er Kristi sande præsters (og der er få af dem i dag) opgave, at BESKYTTE de undfangede, men stadig ufødte hellige, fra falske doktriner og falske ministre!
Den menneskelige undfangelse og mangfoldiggørelse er et vidunderligt billede på, hvordan Gud er i færd med at reproducerer sig selv!
Og husk hele tiden, at det er Guds hensigt, at menneskelig mangfoldiggørelse bliver et FAMILIE anliggende. Den giver menneskebørn til menneske FAMILIER. Den MENNESKELIGE FAMILIE er et nøjagtigt modbillede til GUD FAMILIEN. INGEN ANDRE former for liv -- ud over menneskenes -- fik ÆGTESKAB og FAMILIELIV skænket, hvis potententiale er at blive medlem af GUD FAMILIEN!
Men overvej nu videre! Ligesom det fysiske menneskelige fetus skal vokse sig fysisk stort nok til at blive født, på samme måde skal den undfangede kristne vokse åndeligt i nåde og erkendelse af Kristus (2. Pet. 3:18) – må overvinde, udvikle åndelig karakter igennem dette liv, for at blive født ind i Guds Rige!
Lignelsen om pundene og talenterne illustrerer dette fuldt ud. I lignelsen om pundene (Luk.19:11-27), sammenligner Jesus sig selv med en mand af fornem slægt, der drog til et fjernt land (himlen) for at skaffe sig kongeværdighed og derefter vende tilbage. Han kaldte da ti af sine tjenere til sig og gav dem ti pund og sagde til dem: ’Driv handel med dem, indtil jeg kommer tilbage. Imens han var borte, havde en af de ti handlet med pengene og tjent ti pund. Han blev rost og gjort til hersker over ti byer i Guds Rige. En anden havde tjent fem pund – han havde gjort det halvt så godt, selv om han startede med SAMME vilkår. Han fik fem byer under sig. En tredje tjente INTET – og pundet blev taget fra ham.
I lignelsen om talenterne (Matt. 25:14-30), fik én fem talenter, en anden to talenter og en tredje fik en – hver efter sine muligheder (ligesom i handicap golf). Da Kristus kom tilbage, havde ham der havde fået fem talenter tjent andre fem (billede på vækst og besejring af dette liv). Han blev rost som en god og trofast tjener og fik ansvar i overensstemmelse dermed i Guds Rige. Ham der havde tjent to pund ud over de to han havde fået, fik det der svarede til hans evne. Han fik en tilsvarende belønning. Men den der havde modtaget et, gjorde INTET MED DEN. I sit kristne liv her og nu, havde han med andre ord ikke udviklet sig åndeligt eller i at overkomme livet – han udviklede ingen karakter. Pundene eller talenterne i disse to lignelser repræsenterer det mål af Guds Hellige Ånd, der gives ved omvendelsens første fase. Men eftersom den undfangede person konstant ledes af den Hellige Ånd – villigt følger derhen hvor Guds Ånd åbner hans forståelse og vokser i åndelig kundskab – vil omfanget af Guds Ånd i ham udvikle sig og vokse. Men Jesus var fyldt af den Hellige Ånd – ikke afmålt (Johs. 3:34). Lignelserne viser, at den omvendte person der ikke VOKSER i Ånd og karakter bliver en taber! Han repræsenterer en der “MODTOG KRISTUS” og dermed mente at han var “født igen” uden behov for at overkomme, vokse åndeligt eller udvikle åndelig karakter. Han troede, at han “allerede var frelst”. Han sagde, at han ikke troede på frelse igennem “gerninger”. Det han ikke forstod, var, at selv om frelse er en GRATIS GAVE, bliver vi alligevel BELØNNEDE efter vore gerninger (Matt. 16:27). Men ved INTET at gøre, mistede han ikke alene BELLØNNINGEN, han mistede også GAVEN, som er det evige liv.
Når Kristus kommer tilbage med GUDS RIGE, vil han svare denne tjener: “Du dårlige og dovne tjener… tag nu den talent fra ham… og kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor. Der skal der være gråd og tænderskæren.” Han tog fuldstændigt fejl med hensyn til Guds virkelige HENSIGT – som er at reproducere hellig, retfærdig KARAKTER i os, som vi kan modtage fra Gud.
Mange er blevet vildledte til en FALSK “frelse”.
Jeg vil gøre sammenligningen færdig: Efterhånden som det fysiske fetus udvikler fysiske træk, organer og karakteristika ét efter ét, på samme måde må den undfangede kristne person udvikle ÅNDELIGE EGENSKABER, én efter én, igennem hele sit liv; kærlighed, tro, Åndelig kundskab, tålmodighed, venlighed og mådehold. Han må HANDLE efter Guds Ord. Et fetus der ikke evner at vokse vil dø – vil aldrig blive født!
Endelig, HVORDAN har Gud planlagt, at “lægge bro over svælget” der adskiller fysisk og åndelig sammensætning – at reproducere sig selv i FYSISKE MENNESKER DER ER SKABT AF DEN FYSISKE MULDJORD?
Først gav Gud det fysiske MENNESKE en “menneskeånd”. Men det er ikke menneskeånden der tager beslutninger, omvender sig eller bygger karakter. Som jeg har understreget, denne ånd giver ikke liv, kan ikke se, høre, føle eller tænke. Den sætter det FYSISKE MENNESKE til, gennem dets HJERNE, at gøre disse ting. Men denne ånd OPTAGER hver eneste tanke – hver eneste lille smule viden, der kommer igennem de fem sanser og opsuger den karakter – god eller dårlig – der udvikles igennem livet.
MENNESKET er bogstavelig talt gjort af LER. Gud er mester pottemageren, der former og skaber lertøjet. Men hvis leret er for hårdt, kan han ikke bøje og bukke det til den ønskede form. Hvis det er for blødt og for vådt, er det ikke fast nok til at “HOLDE FORMEN” pottemageren giver den.
Se i Esajas 64:7: “Men du, o Herre, er dog vor Fader, vi er leret, og du har dannet os, værk af din hånd er vi alle.”
Men Gud gav hver eneste af os VORT EGET SIND. Men hvis man NÆGTER at anerkende Guds veje – nægter at omvende sig fra det forkerte til at gøre det rigtige, da kan Gud ikke skabe guddommelig karakter i én. Det menneskelige LER skal være smidigt og villig til at underlægge sig. Hvis mennesket bliver hård og står imod, er hans ler for tørt og for stift. Pottemageren kan ikke bruge det; det kan ikke formes. Dette er også tilfældet, hvis han ikke har vilje eller hensigt og har bestemt sig, til ikke at “ville formes”, når Gud arbejder med ham for at danne ham, til det Gud ønsker han skal være – han er svag, mangler rodfæstet karakter og vil aldrig kunne holde ud til enden. Han vil blive en taber.
I SANDHED, vi er VÆRK AF HANS HÅND. Alligevel skal VI SELV tage del i den åndelige udvikling. Hvis vi er dovne og forsømmer bøn og bibelstudie – eller hvis vi lader materielle interesser få overhånd og VANRØGTER en sådan frelse, da bliver vi tabere.
Men hvis vi har styrke og karakter til VILLIGT at UNDERLÆGGE os Guds vilje, da vil HAN indgyde Sin ÅND i os og med den Sin retfærdighed – Sin karakter – åbne vort sind for Hans åndelige kundskab. Vi skal ØNSKE DET! Vi skal ARBEJDE FOR DET! Vi skal SÆTTE DET FORAN og over alt andet.
Det er kun GUDS retfærd, for VOR er som snavsede klude for Ham. Han indgyder konstant sin kundskab, retfærd og karakter i os – HVIS vi flittigt søger og ønsker det. MEN VI HAR VOR EGEN MEGET VIGTIGE ANDEL I DET. Men æren, det er GUDS.
Efterhånden som vi modtager GUDS KARAKTER igennem Guds HELLIGE ånd, desto mere REPRODUCERER GUD SIG SELV I OS.
Til sidst i opstandelsen skal vi blive ligesom Gud – i en tilstand, hvor vi ikke kan synde, fordi vi selv har bestemt det sådan, og vi har omvendt os BORT FRA synd og har kæmpet og kæmpet IMOD og har overvundet synd.
Guds HENSIGT VIL da være opfyldt!
STOP igen OG TÆNK!
HVORFOR skabte Gud MENNESKET af materie og ikke af Ånd? Han skabte englene af Ånd.
Husk på, at Gud ER I FÆRD MED at reproducere sig selv! Hans guddommelige børn skal undfanges af ham, derefter skal de FØDES ind i hans Gud Familie. Kristus, der er vor Pioneer, blev undfanget af Faderen ved Helligånden i Jomfru Maria, på en måde som ingen anden er blevet det. Han er den undfangede (den ENESTE undfanget på denne måde) Guds Søn fra menneskelig undfangelse og fødsel. Han er allerede nu den FØRSTEFØDTE af mange brødre (Rom. 8:29), født som Guds Søn igennem en opstandelse fra de døde (Rom. 1:4), ligesom vi vil blive det senere.
For at påvise den langt højerestående stilling Jesus har over engle, som også er vort potentiale, husk da, at vi er arvinger sammen med Kristus. Gud siger om Kristus, “Og han er blevet så meget mere ophøjet end englene, som det navn, han har arvet, er over deres. Til hvem af englene har Gud nogensinde sagt: ’Du er min Søn, jeg har født dig i dag?’” (Heb.1:4-5). I Jobs bog omtales englene som Guds sønner i kapitlerne 1, 2 og 7, men kun som skabte “sønner”. Men som i Hebræerbrevet kapitel 1, sagde Gud aldrig til dem, “Du er min egen undfangede søn.” I samme øjeblik vi mennesker modtager Guds Hellig Ånd, bliver vi Hans undfangede sønner og Hans arvinger, der skal arve Hans NAVN – just som mine undfangede sønner arvede mit navn.
Når vi bliver FØDT af Gud, vil vi BLIVE ånd. Så, hvorfor da først skabe mennesket af materiel substans – ud af jorden?
Jeg har allerede delvist svaret på spørgsmålet. Engle, der er ånd, er udødelige. De engle der syndede skal lide deres straf for evigt. Deres straf er IKKE døden. Deres straf er, at de har mistet den herlige mulighed Gud gav dem -- at de skulle udføre Guds hensigt på jorden -- og at de skal leve evigt i deres fortørnelse, bitterhed, rebelskhed og håbløshed, i deres sinds frustration over synden de bragte over sig selv. Eftersom de én gang har perverteret deres sind, kan de aldrig mere opnå balancen. Lykke og glæde har forladt dem for evigt.
Hvorimod, hvis MENNESKET, der er sammensat af materie, synder og nægter at omvende sig og fortsætter med at synde, han vil da dø den anden død – han skal FORTABES (Johs. 3:16) – han vil blive, som om han aldrig havde været til (Obadias 16). Dette afspejler Guds Store NÅDE.
Men der er en anden yderst vigtig grund. Som humanisten og filosoffen Elbert Hubbard sagde: “Intet er permanent undtagen forandring.” Materie er ikke permanent uændret. Den er under konstant forandring. Måske er sten og jern som andre elementer uforandrede, men efter nogle få tusind år, har de enorme sten i muren der omringer Jerusalem for eksempel mistet al deres friskhed og viser alderens tegn. Alt det du kan se på denne jord FORANDRER sig med tiden.
Ånd er derimod UFORANDERLIG – undtaget englene hvem Gud skænkede sindets magt – til tanke, ræsonnement, fri vilje til at bestemme og foretage valg. Men åndelig substans, bortset fra Guds sind, er UFORANDERLIG. Da Satan og hans dæmoner først havde taget deres beslutning, kunne de som åndelige væsener ikke forandre sig!
I reproduktionen af sig selv kræver Gud retfærdig KARAKTERUDVIKLING. Og det kræver FORANDRING. Hvis Gud havde gjort os af Ånd, ville vi aldrig have kunnet omvende os. Hvis vi havde bestemt os til at afvise Gud – ville vi aldrig være blevet i stand til at forlade Satans vej for at vandre Guds vej! Mennesket, der er sammensat at materie, kan undergå FORANDRING. Mennesker, der bliver kaldede af Gud, kan komme til at forstå, at de har syndet, og kan OMVENDE SIG – VENDE SIG bort fra at synde og i stedet vælge Guds vej. Når mennesket har ændret kursen, kan det med Guds hjælp opnå sin hensigt. Det kan VOKSE i åndelig kundskab, udvikle karakter, overkomme dårlige vaner, svagheder og mangler.
Og alt dette udføres af det FYSISKE MENNESKE igennem den FYSISKE HJERNE.
Menneskeånden giver hjernen fysisk intellekt, og med tilføjelse af Guds Ånd opnår hjernen åndelig forståelse. Disse to ånder OPTAGER viden og karakter og gemmer dem, lige såvel som den fysiske form og udseendet. Disse ånder udvikler ikke retfærdig karakter, men igennem den Hellig Ånd giver Gud os SIN tro, SIN retfærdighed – så længe vi selv ønsker at modtage den. Men hvordan lægger Gud bro over svælget og forandrer MENNESKET til ÅND, efter at det har udviklet retfærdig karakter?
Jeg har påvist, at Skriften beskriver mennesket som ler – og det er ganske bogstaveligt – og at Gud er vor Pottemager. Vi kunne også kalde Gud for vor BILLEDHUGGER, fordi vi, med lydighed og ivrig vilje til at udvikle os i ånd og karakter, er RESULTAT FRA HANS HÆNDER. Som Job sagde, “Om manden dog døde for atter at leve! Da ventede jeg rolig al stridens tid, indtil min afløsning (opstandelsen) kom. Du skulle kalde – og jeg skulle svare -- længes imod dine hænders værk!” (Job 14:14-15).
Vi er nu kommet til spørgsmålet om det fysiske MENNESKES død og opstandelse til Guds Rige.
Læg nu nøje mærke til Esajas 64:7: “Men du, o Herre, er dog vor Fader, vi er leret, og du har dannet os, værk af din hånd er vi alle.
Gud kunne ikke danne, forme, ændre og udvikle SIN karakter i os – når vi engang havde syndet – og alle har – hvis vi var blevet skabt af Ånd.
Endvidere: “Siger ler til pottemager: ’Hvad kan du lave?’ hans værk: ’Du har ikke hænder’!” (Esa. 45:9.)
En anden passage der så ofte misfortolkes siger: “Thi af nåde er I frelst ved tro; det (den, troen) skyldes ikke jer selv, Guds er gaven; det (den, troen) skyldes ikke gerninger” (Efe. 2:8-9). Vi kan ikke tjene til frelse ved at gøre gode gerninger eller opnå den ved arbejde – MEN når vi modtager den som Guds GAVE, vil størrelsen af fortjenesten blive i forhold til vore “gerninger” (Matt. 16:27) – vor ydelse er at leve på GUDS MÅDE – at bygge karakter.
Men læs nu resten af passagen, der som regel med fuldt overlæg udelades af “misfortolkerne”: “…ikke gerninger” …HVORFOR? … “så nogen kan rose sig. Thi HANS VÆRK er vi, skabte i Kristus Jesus TIL GODE GERNINGER, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem” (Efe 2:9-10).
Jeg har forsøgt at pointere, at vi skal have kontakt med Gud, og at HAN er pottemageren – eller billedhuggeren – der former og skaber vore liv og en retfærdig karakter i os, der er HANS KARAKTERBILLEDE, HVIS VI SELV ØNSKER DET OG GIVER EFTER.
Altså. Den guddommelige karakter i os, har jeg fastslået, kan ikke skabes automatisk eller på kommando. Den skal udvikles. Vi skal give efter. Vi skal “ville og søge”. Men det kommer fra GUD. Hvis vi derfor holder os i daglig nærkontakt med vor Skaber, gennem Hans Ånd og vor ånd (menneskeånden) – for husk, at Hans Hellige Ånd “vidner sammen med vor Ånd, at vi er Guds børn” (Rom. 8:16) – da er han i fuld gang med at skabe og forme vor karakter. Havde Gud gjort os af Ånd, kunne dette ikke lade sig gøre, efter at vi havde syndet.
Nuvel, som Job fastslog, vi skal dø. Livet efter døden kommer ved en opstandelse. Når vi dør holder al bevidsthed op. Det har vi dækket i kapitel 12. Den fysiske hjerne bliver bevidstløs og går i opløsning.
Hvilken krop vil vi da få i opstandelsen? Svaret får vi i 1. Korinterbrevet 15: “Men”, vil en sige, “hvorledes står de døde op? Hvad slags legeme kommer de med? … og hvad du end sår – du sår ikke den plante, der senere kommer op, men et nøgent korn, enten det nu er hvede eller anden art. Men Gud giver det et legeme efter sin vilje og hver sædart sit særlige legeme” (vers 35-38).
Kroppen der dør er IKKE den samme der vil komme op i opstandelsen.
Nu kommer vi til det VIGTIGSTE, når det handler om ÅNDEN I MENNESKET – SOM JEG HAR KALDT “MENNESKEÅNDEN”. Den giver ikke liv. Den ser ikke, hører og tænker ikke. MENNESKET tager beslutninger, og det er i det fysiske MENNESKE, at karakter skal bygges. Det er i det menneskelige LER, at Gud former Sin karakter. MENNESKEÅNDEN OPTAGER det hjernen bliver bekendt med, det være sig holdninger og KARAKTERFACETTER, ikke alene af hjernen men af hele kroppen. Selv personens fingerprint har hjernen styr på.
Sammenlign det med en skulptørs form. Skulptøren vil lave en bronzestatue af en mand. Han laver først en model af ler, plaster eller gips. Derefter fremstiller han en form af modellen. Formen er en hul skal af modellen. I formen hældes smeltet bronze som hærder. Formen tages bort og bronzefiguren er en NØJAGTIG kopi af originalen.
Menneskeånden, der er i alle mennesker, agerer som en FORM. Den FASTHOLDER menneskets HUKOMMELSE, hans KARAKTER, hans FORM og SKIKKELSE.
Det falder mig ikke naturligt at forestille mig, at ånden er en hul skal. Men den har samme hensigt som skulptørens form. Hvis man som menneske har modtaget den Hellig Ånd, da vil Gud i opstandelsen sørge for et ÅNDELIGT LEGEME formet og dannet af den Åndelige form. I opstandelsen vil vi være SAMMENSAT AF ÅND, uden hensyn til den tidligere menneskelige model. Man vil pludselig blive LEVENDE i den opstandne ÅNDELIGE form. Det vil blive som næste flash af et sekund, fra det øjeblik da man mistede bevidstheden ved sin død. Man vil være i besiddelse af hele sin hukommelse. Ens form og skikkelse vil se ud, som da man var menneske. Selv ens fingerprint vil ikke have forandret sig.
KARAKTEREN, man tillod Gud udvikle i sig, vil være der. Man vil leve FOR ALTID! Og ligesom Gud Fader vil man efter eget frivilligt valg være forandret, og KAN IKKE synde mere (1. Johs. 3:9).
Legemet i opstandelsen er ikke det samme kød og blod som i det menneskelige liv. Gud forvandler ikke kød og blod, der er materie, TIL Ånd. Det fysiske legeme af kød og blod går i opløsning og nedbrydes, men ånden, der var i dette legeme, gemmer hele formen og skikkelsen, hukommelsen og karakteren UBERØRT. Denne form er ånd og forandrer sig ikke – selv om opstandelsen ikke sker før tusind år efter døden.
Bemærk det der sker, når man afgår ved DØDEN:
“Da skal støvet gå tilbage til jorden, hvor det kom fra: og ånden skal gå til Gud som gav den.” Efter døden, ved begravelse, kremering eller hvad, kommer det fysiske legeme tilbage til jorden. Men ånden, der var I mennesket, og som nu har optaget alt – legemets form og skikkelse, ansigtstræk, hukommelse og karakter – går tilbage til Gud. Der bliver den GEMT UÆNDRET.
Hellige mænd som Abraham, Moses, David og Daniel døde for mange tusinde år siden. OVERVEJ DET ET ØJEBLIK! Gud måtte finde en måde til at konservere form og skikkelse, udseende, sind og de helliges karakter igennem tusinder af år. De bestod af forgængeligt kød og blod. Alt det de bestod af (fuldstændig af materie) er for længst gået i opløsning. Alligevel vil opstandelsen virke på dem som det næste sekund, efter at de mistede bevidstheden ved deres død.
I tiden de har været døde, har de absolut INGEN bevidsthed haft. Det siger Guds Ord, “Men de døde ved ingenting” og “Thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i dødsriget” (Præ. 9:5, 10).
Ånden der går tilbage til Gud er menneskeånden, der boede i dem hele deres liv. Det var ikke en “udødelig sjæl”, for sjælen er dødelig og forgængelig.
De der ved deres død havde Guds Hellige Ånd, vil blive de første til at opstå (Åbenb. 20:4-5). De vil komme frem i UDØDELIG SKIKKELSE, i et herliggjort ÅNDELIGT legeme, og deres ansigter skal stråle som SOLEN.
All andre, der ikke har været kaldet af Gud til evig frelse i deres menneskelige liv, vil blive genopvækkede -- efter Guds Riges tusind-års herredømme under Kristus – i Den Store Hvide Trones dom (Åbenb. 20:11-12). De vil genopstå DØDELIGE, igen som kød og blod i et fysisk legeme, ligesom de havde før. I denne store dom vil de blive “kaldet” – de vil få deres øjne åbnet til Guds sandhed. Og derefter, endelig, ved den sidste opstandelse (Åbenb. 20:13-15) af dem der BLEV kaldet af Gud i deres menneskelige liv, men som afviste kaldet og vendte sig bort fra sandheden, de vil, sammen med dem der afviser Gud i Den Store Hvide Trones Dom, blive kastet i ildsøen (2. Pet. 3:10-11), som er den anden død. De skal da blive til aske under de udødeliges fødder i Guds Rige (Mal. 4:3), og vil blive, som om de aldrig havde eksisteret (Obadias 16).
Derefter, inden forløsningen af resten af alle de millioner udødelige, vil Gud Skaber have lagt det utroligt ærefrygtindgydende MENNESKELIGE POTENTIALE – HELE UNIVERSET under vor jurisdiktion (Heb. 2:7-8).
Men der er stadig MEGET MERE at afsløre. Hvorfor har alle problemer, lidelse, smerte og ondskab været nødvendige i vor verdens 6000 års historie? Der er en ÅRSAG til al VIRKNING.
Der er MEGET MERE af Guds sandhed, der skal åbenbares.
