Kapitel 1
Du er ikke tvunget til at tro på det! Det vil ske under alle omstændigheder. Det er sikkert – det er verdens eneste sikre håb. Disse forudsigelser om morgendagens gode nyheder er lige så sikre, som at solen står op i morgen.
Menneskeheden vil ikke forårsage dem – det vil blive gjort for os. Menneskeheden vil blive tvunget til at blive lykkelig – til at glæde sig over verdensfred – til at opleve universal overflod og glæde der fylder jorden.
Utopi? Ja, hvorfor ikke. Hvorfor skulle det være en fantasifuld indbildning eller en umulig drøm? Der er en årsag til det kaos, verden befinder sig i og truslerne om menneskets udslettelse. Det vil blive ændret og forandringen vil bringe rigtig utopi, en utopi der virker!
Hvad er grunden til nutidens onder? Hvordan kan de blive løst? Hvad vil forårsage fred og velstand i en forandret verden? Hvordan vil denne utrolige forandring finde sted?
Hvordan vil denne morgendagens verden blive? Hvordan vil den blive regeret? Hvem skal herske?
Bogen her vil give dig et nøgternt blik på tilstande, fakta, årsager og tendenser i nutidens syge, syge verden.
Du vil her læse det, som verdensledere, videnskabsmænd, teknologer og lærde siger om nutidens tendenser, og deres forudsigelser vil blive virkelighed over det næste årti eller to.
Derefter vil du blive præsenteret for et overraskende og spændende billede, af det der med sikkerhed vil være til stede i morgendagens verden, det der venter forude – og hvordan det vil blive udført.
Der er tre synspunkter, de to er almindelige hos verdensledere. Men kun én vil blive til virkelighed. Og det er den bedste og største nyhed, der nogensinde er blevet rapporteret i menneskehedens historie. Det endelige resultat af alt dette – af vor hektiske, underholdningskrævende, tingestkøbende, kaotiske, opdelte og syge verden – er noget som statsmænd, videnskabsmænd, lærde og verdensledere overhovedet ikke forventer.
De to mest almindelige opfattelser afviger fra hinanden – paradoksalt nok, peger de i hver sin modsatte retning.
Mange verdensledere forventer nu – selv om de muligvis ikke dvæler ved tanken – endelig nuklear udslettelse, måske snart, af menneskeliv fra denne jord.
Udover nuklear ødelæggelse, er der mindst fem andre måder menneskeliv kan udslettes fra klodens overflade: kemisk- og biologisk krigsførelse, overbefolkning med følgende hungersnød, sygdoms epidemier og miljøforurening.
Tænk over følgende kendsgerninger: Menneskeliv opretholdes med luft, vand og mad, og i dag forurener menneskene netop disse tre nødvendige goder med accelererende hastighed. Forurening af luften som man fylder med gas, røg og smog; rester fra nukleare prøvesprængninger, og fluorkarbon fra spraydåser der ikke alene truer mennesket, men også plantelivet. Floder og søer over hele verden er allerede så alvorlig forurenet at drikkevandsforsyningen mange steder er kritisk. Menneskene har reduceret og ruineret jorden, hvorfra fødevarer skal komme. Kunstgødning, giftig ukrudtsbekæmpelse og erosion forårsaget af oversvømmelser har berøvet grøntsager, korn og frugt livsvigtige mineraler og vitaminer. Industrien, der forarbejder markens afgrøde, har af ren og skær grådighed og for profit yderligere tæret på de næringsværdier, der måtte være tilbage i korn, ris og sukker. Oven i alt dette kommer omvæltninger i vejrmønstret – tørke og oversvømmelser – der forårsager massehungersnød og udbredte sygdomsepidemier i dele af verden. Igennem de sidste 50 år har -- i Afrika, Indien og Syd Amerika alene -- vejr- og miljøskader forårsaget, at en million kvadratkilometer landbrugsjord er gået tabt.
Hvis alle disse hurtigt voksende problemer ikke snart ødelægger menneskeheden, da mener eksperterne, at overbefolkningen vil. I henhold til de Forenede Nationers beregninger, vil verdens befolkning i slutningen at dette århundrede være vokset med 1.8 milliarder over de nuværende fire milliarder dvs. nær ved seks milliarder (Red.: tal fra 1979)! Til den tid – kun to årtier ud i fremtiden – vil Kina og Indien hver have over en milliard indbyggere.
Statistikker oplyser endvidere at verdens befolkning vokser hvert år med 76 millioner mennesker, og dette betyder, at antallet vil være fordoblet til over 8 milliarder i 2013. Og beregningerne viser at, om hundrede år vil jorden være tæt pakket med 12 milliarder mennesker.
Selv med den nuværende befolkning på 4 milliarder, er der cirka 500 millioner alvorligt underernærede mennesker. Eftersom den globale befolkning stiger, truer effekten af de svindende forsyninger og uligevægten i befolkningstallet endog med at blive forværret. Hvis verden ikke kan tage vare på 4 milliarder, hvordan vil det da gå med 6 milliarder… eller 8 milliarder… eller 12 milliarder?
Førende videnskabskredse indrømmer, at det nuværende verdensbillede er skræmmende. De advarer og siger, at menneskets eneste håb er – i samme åndedrag indrømmer de også, at det ikke kan gennemføres – at nationerne, før det bliver for sent, former en overordnet verdensregering, der er villig til at samarbejde på global basis. Men nationerne, der er fjendtlige imod hinanden, vil aldrig kunne blive enige om at forme en sådan regering. Og de folk, der da ville få magten, ville ikke være mere i stand til at hamle op med alle ikke-militære onder, der truer med at udrydde menneskeheden.
Denne almindelige opfattelse af verdens fremtid giver ikke noget håb.
Paradoksalt nok har videnskaben og teknologien lokket med en -- af dem skabt -- strålende glamourøs verden. Den skulle være en fantastisk trykknap-drømmeverden med fritid, luksus og frihed. De har arbejdet på at fremstille utrolige materielle anordninger, som de mente ville gøre denne verden til et himmerige; men de har overset den barske virkelighed beskrevet ovenfor!
Aldous Huxley sagde, “De fleste profetier har det med at svinge imellem ekstrem mørke og vild optimisme! Ifølge én ideologi er verden på vej til undergang; imedens en anden mener, at verden er bestemt til – indenfor én eller to generationer – at blive en slags Disneyland, hvor menneskeracen vil finde evig lykke ved at lege med en endeløs kæde af nyt sindrigt mekanisk legetøj.”
Hvor sandt. Og hvor ironisk at de, der udtrykker de mest glamourøse forudsigelser fra videnskaben og industrien, synes fuldstændig at udelukke den grelle virkelighed i verdenssituationen – og at de for så vidt, synes at være ude af stand til at forstå det virvar af problemer som deres egne forudsigelser ville forårsage.
Vi vil nu midlertidigt sætte kendsgerninger til side og tage et kig på nogle af spekulationerne for fremtiden.
Futuristen Herman Kahn – leder af “Tænketanken” på Hudson Instituttet i New York – forudsiger i sin bog “De næste 200 År” (1976) at verdensøkonomien vil fortsætte med at vokse langt ind i det næste århundrede, og at den vil give højere levestandard og velstand til størstedelen af verdens befolkning. Han beskriver et billede med blomstrende global utopi omkring år 2176 -- resultatet af stadig teknologisk fremgang – med rigelig energi, fødevarer og råmateriale til alle.
“Om to hundrede år, tror vi, at de fleste mennesker alle steder vil være rige og have kontrollen over naturens kræfter,” forudsiger Kahn. I hans billede vil verden om to hundrede år have en befolkning på 15 milliarder der alle vil have en svimlende indkomst på omkring 20.000 dollars, sammenlignet med ca. 1.300 dollars i dag.
I en tidligere undersøgelse med fokus på dagliglivet i USA, forudså Kahn at, i årene op til år 2000 ville en strålende utopi være en realitet nogle år tidligere end i resten af verden. Han forudsagde, at i den nærmeste fremtid ville amerikanerne nyde “tre dages weekends, tre eller fire måneders ferie og Syd Californisk levestandard med vægt på familie og hjem, høj indtægt, og overflod af materielle ting…” Han hævdede, at folk ville bo i ti værelses huse, tjene mange titusinder dollars i løn efter skat, og nyde en fire timers arbejdsdag fem dage om ugen – eller måske en seks timers arbejdsdag tre dage om ugen og derefter weekends på fire dage.
Essensen var, at vi skulle kunne se frem til et liv i fuldstændig lediggang og magelighed – det “gode liv” dag efter dag. Kort og godt evig ferie!
Tror du, at sådan et samfund virkelig ville være godt at leve i?
Overvej disse begejstrede forudsigelser. Tænk derefter på hvor umulige de ville blive at gennemføre, og på de mange problemer de ville forårsage i stedet for at løse. Alligevel er der mange millioner, især i USA, der glæder sig til denne udvikling. De håber at det vil blive i deres levetid, alt imens de vender det blinde øje til de ildevarslende udtalelser fra andre højt respekterede videnskabsmænd, som advarer om overhængende fare for store dele af verden i form af sult, pest og krig.
Kan et lille udsnit af én nations befolkning forvente at tilegne sig svimlende højder af materiel rigdom og leg med endnu flere blændende udbud af mekaniske tingester samtidig med, at de ignorerer de frygtindgydende problemer i resten af verden?
For nogle få år siden skrev en ledende videnskabelig journalist i en af de store aviser, en reportage over paradokserne der ventede fremtidens samfund og spurgte: “Hvilken slags verden vil vi have om 20 år?”
Svarene var interessante.
Først beskrev han den nye viden indenfor biologien, der blev brugt til medicin og som gav ny indsigt og delvis kontrol over at ældes, arveegenskaber, mental sygdom, hjerte sygdom, cancer og virus infektioner.
Hele hærskarer af sindrige opfindelser indenfor rammerne af anvendt fysik og højtudviklet ingeniørvirksomhed ville sørge for super sofistikerede computere, kommunikations satellitter, nye transport teknikker, rum forskningssonder, nye og endnu mere strålende opbud af hospitalsinstrumenter og teknikker.
Han forestillede sig store forsamlinger på enorme stadiums, der ville blive underholdt med store atletiske præstationer. Adspredelse, fysisk fornøjelse og sjov ville blive udbredt. Flere golfbaner, flere svømmebassiner, tennisbaner, danse haller, bowlingbaner, farve TV apparater – disse blev vurderet til at ville lede samfundet til at søge fornøjelser på et højere niveau.
Men, sagde han, de kommende år “vil bringe forværret kriminalitet, hasardspil, seksuel promiskuitet, oprør, luft og vand forurening, trafik trængsel, støj og mangel på ensomhed.” “Der vil ikke længere være skjulesteder for ’larmen’,” fortsatte forudsigelsen.
I sit studie over USA’ fremtid, indrømmer selv dr. Kahn, at de “utopiske” forandringer i livsstilen og arbejdsmønsteret kunne medføre nogle traumatiske konsekvenser. “Mange,” forklarer han, “vil blive tilfredse, men andre vil finde et sådant liv meningsløst og uden hensigt, og de vil søge efter andet, der kan tilfredsstille dem.” Kahn forudser, at vi vil komme til at se flere oprør og irrationelle bevægelser, samtidig med at folk vil vende sig til mysticisme, kultbevægelser og drugs for at finde tilfredsstillelse i deres tilværelse.
Vi har set et opsving i brugen af drugs, og at visse drugs – især marihuana og kokain -- bliver mere og mere accepteret af et flertal, der søger flugt fra det moderne samfund ved brug af det sidste populære mix, “englestøv” (phencyclidin, også kaldet PCP), som efterhånden har nået et epidemisk krisepunkt i USA, ifølge politi og hospitalsvæsen.
Ulykker, selvmord, mord – alle slutresultater fra indtagelse af englestøv. Alligevel er der tusinder, der fortsætter med at “finde virkelighed” ved at tage det.
Efter drugs… hvad da? Hvilke andre former for flugt ville dette formodede velhaversamfund og den fremtidige fornøjelseseksistens bringe med sig, forudsat at de blev til virkelighed?
Efter at have læst disse rapporter om de “dårlige nyheder” såvel som de “gode nyheder,” vil vi sikkert være i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet ønsker at være til stede i en sådan verden.
Men hvad med et generelt kig på samfundet?
Den samme rapport tilføjer, at på grund af de intensiverede sociale, etniske og racemæssige problemer, vil fremtidens byer periodisk blive “sydende centre af oprør og forvirring.”
“I den underudviklede verden…, vil ’det gennemsnitlige menneskes tilstand’ være blevet forværret. Folk vil blive endnu dårligere ernæret, og der vil blive færre goder pr. person. Ethvert forsøg på at forbedre situationen vil ikke forslå på grund af den fortsatte befolknings tilvækst. Periodisk hungersnød, sult og mangel vil til stadighed plage størstedelen af planeten…”
“Da”, selv om det lyder utroligt, fortsætter rapporten, “vil ethvert barn hvor som helst i verden muligvis for første gang i historien gå i skole – hvis det ikke er ved at dø af sult”(!).
Sådan lyder de paradoksale og ofte modsigende prognoser fra videnskab, industri og teknologi.
Ikke særlig lykkelige… er de?
Der er mange andre prognoser, også om vor personlige fremtid:
At vælge barnets køn før de bliver undfanget – 1980.
Kunstige plastik og elektroniske organer til mennesker – 1982. (Ville du ikke meget hellere undgå at blive syg og beholde dine egne raske organer?)
Kunstige hjerte implantationer – 1985.
Kemiske blandinger af billige, ernærende fødevarer; cancer besejret – 1990.
Første menneske klon; transplantation af hjerner almindelig – 1995.
Transplantationer af næsten alle kroppens organer – 2000
Alternering af alderdomsprocessen – 2005.
Biokemi til at undgå vækst af nye organer og lemmer – 2007.
Udbredt brug af kunstig befrugtning der producere genetisk overlegent afkom – 2010.
Drugs der skal øge intelligens niveauet – 2012.
Fetus der vokser i kunstig livmor – 2015.
Ændre DNA kæder med kemiske midler; menneskehjerner sammenkoblet med computere for at forøge menneskets intelligens – 2020.
Fuldstændig kontrol over menneskets gener og arveegenskaber – 2030.
Udsættelse af livs funktion – 2040.
Komplet kontrol over aldringsprocessen; mennesket gjort udødelig – 2050.
Ovenstående prognoser er tilpasset fra “The Post Physician Era: Medicine in the 21st Century”, af Jerrold Maxmen (1976). (“Den post lægelige æra: Medicin i det 21. århundrede”).
Forudsigelserne er næsten uden ende. Økonomer, sociologer, genetikere, psykiatere, ja selv zoologer og antropologer forudsiger en multikulørt kalejdoskopisk verden af i morgen – strålende og glamourøs for de få og fuld af grå rædsels-spøgelses-spektre for de fleste.
Der har du så de to modsatte, afvigende synspunkter fra videnskabsmænd, regeringsledere, undervisere og verdensledere – den ene glødende optimistisk med hensyn til samfundets udvikling; den anden aldeles uden håb.
Begge koncepterne er falske!
Mennesker nærer desperate ønsker om at redde det samfund, de har etableret her på jorden. Men dette samfund – denne civilisation kan ikke reddes! Og det er menneskene selv, der leder denne verden på ødelæggelsens vej. Den Almægtige Gud vil snart gribe ind og skabe et nyt fredfyldt og lykkeligt samfund i morgendagens verden.
