Kapitel 4
Bemærk nu hvordan den nye Verdensregering vil fungere! Det vil ikke blive et såkaldt Demokrati. Det vil ikke blive Socialisme. Det vil ikke blive Kommunisme eller Fascisme. Det vil ikke blive et menneskeligt kongedømme, oligarki eller plutokrati.
Det vil ikke blive mennesker der hersker over mennesker. Mennesket har bevist sin fuldkomne uduelighed, når det kommer til at regere sig selv og andre. Det vil blive en Guddommelig Regering – Guds egen Regering. Det vil ikke blive en regering fra græsrødderne og opad. Folk skal ikke mere stemme. Det vil ikke blive folkets regering – men regering for folket. Det vil blive regering fra toppen – fra Almægtige Gud – og ned.
Ikke flere valgkampagner. Ingen indsamling af penge. Ingen uskønne politiske kampagner, hvor hver kandidat sætter sig selv i mest favorabelt lys, imens han bagtaler og sår tvivl om sine modstandere. Der vil ikke blive spildt tid med bagtalelses kampagner eller med at tale for magtsyge.
Intet menneske vil få regeringsposter. Alle i regeringens tjeneste vil da være Guddommelige Åndelige væsener i Guds Rige – i Gud Familien.
Regeringens medlemmer vil alle blive udpeget af den Guddommelig Kristus, der læser og kender menneskenes hjerte, deres inderste karakter og evner eller manglende evner. Du kan finde beskrivelsen at Kristi overnaturlige indsigt i andres karakter i Esajas 11:2-5.
Bemærk: “Og Herrens Ånd skal hvile over ham, visdoms og forstands Ånd, råds og styrkes Ånd, Herrens kundskabs og frygts Ånd… han dømmer ej efter, hvad øjet ser, skønner ej efter, hvad ørene hører (sladder). Han dømmer de ringe med retfærd, fælder redelig dom over landets arme…” (Esa. 11:2-4).
Glem ikke at Gud er den Højeste og at han er kærlighed – han er giveren – han hersker med udadgående omsorg for det beherskede. Han vil regere med det bedst mulige for øje for folket. De dygtigste, de mest retfærdige, dem der er bedst udrustede til opgaven vil få de ansvarlige og magtfulde poster.
Der vil da blive to slags væsener på jorden – dødelige mennesker der regeres af dem der er gjort guddommelige.
Nogle af de genopstandne hellige vil regere over ti byer andre over fem (Luk. 19:17-19).
Overvej alt dette – ingen spild af penge på politiske kampagner. Ingen uenige partier med hadske skænderier. Ingen politiske partier!
Under den nye Pagt som Kristus kommer og indfører, skal vi kort sagt opleve lykke, fred, overflod og retfærdighed for alle. Har du nogensinde læst den Nye Pagt? Regnede du med at den ville afskaffe Guds Lov? Det er lige modsat. “Thi dette er den pagt [som Kristus kommer og indfører, læs det i Heb. 8:10] jeg i dagene herefter vil oprette med Israels hus, lyder det fra Herren: Jeg vil give mine love i deres sind, og på deres hjerter vil jeg skrive dem…”
Når Guds Lov er i hjertet – når vi elsker Guds veje og af hele hjertet ønsker at vandre på dem, da vil menneskenaturen være under kontrol – folk vil ønske at leve Vejen der fører til fred, lykke, overflod og glad velbefindende!
Men husk, at de resterende mennesker på jorden ved Kristi genkomst – som da vil blive regeret af Kristus, de genopstandne og de der er blevet forandrede til udødelighed – vil stadig have menneskelig natur. De vil stadig være uomvendte.
Men Kristus og Guds regerende Rige, der da skal være den Regerende Familie, vil indføre utopi ved hjælp af to grundlæggende handlinger.
1) Al kriminalitet og organiseret oprør vil blive slået ned med magt – Guddommelig overnaturlig magt.
2) Kristus vil tage sig af at rehabilitere, åndeligt omvende og frelse verden.
Læg først mærke til hvordan de sociale og religiøse traditioner vil blive ændret med Guddommelig overnaturlig magt.
Oprindeligt gav Gud syv årlige Højtider og Helligdage, som han befalede skulle overholdes. De indeholdt stor og vigtig betydning. De var billeder på Guds Mester Plan og hans hensigt med menneskeheden. De blev etableret for altid. Jesus overholdt dem og gav os dermed eksemplet. Apostlene overholdt dem (Ap.g. 18:21; 20:6, 16; 1. Kor. 5:8; 16:8). Kirken – også de omvendte hedninger – overholdt dem.
Disse var Guds vej – Guds traditioner til sit folk. Men folk afviste Guds veje og traditioner og vendte sig i stede til hedningernes religiøse traditioner. Folk gjorde det de selv mente, var rigtigt. De samme gale veje som dengang synes rigtige for de fleste mennesker i dag! Vi er også klar over, at de synes rigtige – ikke forkerte – for de fleste af jer der læser disse ord.
Men kan vi forstå at “Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens vej?” (Ordsp. 14:12). Og hvis du blader til Ordsprogene 16:25 vil du se det gentaget: “Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje.”
Gennem Moses sagde Gud: “I må ikke bære jer ad, som vi nu for tiden gør her, hvor enhver gør, hvad han finder for godt” (5. Mose. 12:8). Og igen: “Vogt dig for at lade dig lokke til at gå i deres fodspor (følge hedenske skikke)… og for at spørge dig for angående deres guder… og sige: Således vil jeg også bære mig ad. Således må du ikke bære dig ad over for Herren din Gud; thi alt, hvad der er Herren en vederstyggelighed, alt, hvad han hader, har de gjort over for deres guder…” (5. Mose. 12:30-31).
Nutidens bekendende kristne verden afviser Guds Hellige Dage; hellige for Ham, men hadet af en vildledt “Kristendom”. De overholder i stedet hedenske dage – Jul, Nytår, Påske og andre – som “Gud hader”! Mange kender og bekender, at de er hedenske – men argumenterer, “Vi overholder ikke disse dage for at tilbede hedenske guder, vi bruger kun deres traditioner til at tilbede Kristus og den sande Gud.”
Det er hvad der “synes manden ret.” Måske mener de ikke noget forkert med det. De er vildledte. En vildledt person synes ikke, at han gør noget forkert. Han mener at han har ret. Han kan være lige så oprigtig, som de der har fundet Guds vej og adlyder den. Alligevel siger Gud, at han ikke vil acceptere den slags overholdelse og tilbedelse. Det er ham en afsky – “han hader det.”
Men det er de vildledte som Gud vil åbne øjnene på, så de kan se sandheden, når Kristus kommer igen for at herske over de dødeliges nationer her på jorden.
Folk vil ikke længere være forblændet og forført med hensyn til Guds bud og vej. Han vil da tvinge dem til lydigt at overholde hans traditioner.
Gå til 14. kapitel i Zakarias:
“Men alle de, der bliver tilbage af alle folkene, der kommer imod Jerusalem (dvs. de, der ikke var del af de hære, som blev overnaturligt destrueret) skal år efter år drage derop for at tilbede Herren og fejre løvhyttefest” (vers 16).
Denne Løvhyttefest er en af de syv årlige højtider Gud befalede sit folk at overholde. Men oldtidens Israel gjorde oprør. De afviste Guds Højtider og overholdt i stedet de hedenske fester. Jøderne overholdt dem efter Ezra og Nehemias. Men falske “Kristne” præster lærte, at Guds Højtider var “del af de gamle Mosaiske systemer – der ikke gælder for os i dag.” Præsteskabet forledte folket med partiske meninger. Folket blev forledt til at tro at Christmas, Nytår, Påske osv., var dage Kristus havde befalet.
Men nu kommer Kristus snart tilbage for at genindføre Guds veje – og Guds Højtider. De der trodser at overholde Guds Hellige Dage nu – de der snerrer ad dem med foragt – de vil overholde dem når Kristus kommer tilbage. Se hvad skriften siger:
“Og dersom nogen af jordens slægter ikke drager op til Jerusalem for at tilbede Kongen, Hærskarers Herre, skal der ikke falde regn hos dem. Og dersom Ægyptens slægt ikke drager derop og kommer derhen, skal de rammes af den plage, Herren lader ramme folkene. Det er straffen over ægypterne og alle de folk som ikke drager op for at fejre løvhyttefest” (Zak. 14:17-19).
Disse skriftsteder oplyser os om metoderne Kristus vil herske efter -- “med jernspir” – om hvordan han vil bruge overnaturlig magt til at føre folk på Guds rette veje – veje som fører til velsignelser.
Meget snart vil Jesus Kristus komme igen til denne jord. Han kommer i magt og herlighed. Han kommer for at herske over alle nationerne!
Men han vil ikke herske, eller overvåge, helt alene. Han vil indføre en verdensregering. En organiseret regering på højeste niveau med mange ansvarsfulde stillinger.
Lige her er det på sin plads at forklare mekanikken i denne perfekte regeringsform.
Først og fremmest, det er Guds Regering – ikke en menneskeregering. Menneskene har endnu ikke indset det, men de har allerede demonstreret igennem 6000 års udygtig, forkludret og ødsel bestræbelse i menneskelige regeringer, at dødelige mennesker er totalt ude af stand til retmæssigt at regere sig selv eller hinanden.
Gud siger med hensyn til menneskets kvalifikationer til at regere, altså om vore dages tjenestemænd: “Med ret stævner ingen til doms eller fører ærlig sin sag. Man stoler på tomt, taler falsk, man undfanger kval, føder uret… deres fødder haster til ondt, til at udgyde skyldfrit blod; deres tanker er ulykkestanker; hvor de færdes, er vold og våde, de kender ej fredens veje, der er ingen ret i deres spor; de gør sig krogede stier; fred kender ingen, som træder dem.”
Derfor siger folk med denne menneskelige mangel på evner til at regere: “Derfor er ret os fjern, og retfærd når os ikke; vi bier på lys (løsninger på offentlige, personlige, nationale og verdens problemer) – se, mørke, på dagning, men vandrer i mulm, vi famler langs væggen som blinde, famler, som savned vi øjne, vi snubler ved middag som i skumring, er som døde i vor kraftigste alder” (Esa. 59:4, 7-10).
Derefter gives den endelige løsning i vers 20 i samme kapitel, der forudsiger vor tid: “En genløser kommer fra Zion…” Fortsæt i næste kapitel: “Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, Herrens herlighed er oprundet over dig” (Esa. 60:1).
Det eneste håb om retfærdighed – om fred – om sandhed – om rette løsninger på denne verdens problemer, er Kristi komme i magt og herlighed. Han vil indføre en verdensregering. Sand og retfærdig regering. Guds Regering!
I disse og mange andre passager viser Gud i sit Ord til menneskeheden, hvor fuldstændig hjælpeløst mennesket er til at regere sig selv og sine medmennesker. 6000 års menneskelig erfaring har ført menneskeheden til kanten af verdens udslettelse. Verdens ledende videnskabsmænd og statsledere siger, at det sidste håb er en verdensregering. Jeg var til stede i 1945 ved San Francisco Konferencen, hvor verdensledere forsøgte at danne en verdensorganisation af nationer. De kaldte den “De Forenede Nationer.” Der hørte jeg statslederne advare, at dette var verdens sidste chance.
Deres anstrengelser slog fejl. De Forenede Nationer har ingen magt over nationerne. De har ikke magt til at afgøre strid, stoppe eller afværge krige. De såkaldte Forenede Nationer er ikke forenede. Deres bestræbelser er degenereret til at være en bestyrelse for kommunistisk propaganda. Mennesket har forfejlet sin sidste chance!
Nu må Gud gribe ind – eller vi forgår!
Sir Winston Churchill sagde i de Forenede Staters Kongres, “Der er en hensigt under udarbejdelse her på jorden.” Gud Almægtig havde en hensigt med at skabe den menneskelige familie og placere os her på jorden. Og han har en perfekt mesterplan til at fuldføre denne hensigt.
Denne Mester Plan spænder over 7000 år. De syv bogstavelige dage i Guds Skaberværk var en type. De viser et mønster. De første seks dage blev brugt til fysisk skabelse. På den syvende dag af denne første uge, påbegyndte Han den åndelige skabelse, der fortsat er under udvikling. På den dag skabte Gud SIN Sabbat og erklærede den hellig og til åndelig brug. Den dag instruerede Gud den første mand og kvinde i sin åndelige sandhed. På den dag forkyndte han evangeliet for dem, forklarede dem om sin frelse og tilbød dem evigt liv frit og kvit som en vidunderlig gave – symboliseret ved “livets træ” i Haven. Han forklarede dem også, at syndens løn – oprørskhed imod Hans Regering – var døden.
Sammen med Gud, “er én dag for Herren som tusinde år” (2. Pet. 3:8). Således afsatte Gud de første seks tusinde år til fysiske mennesker, så de kunne leve deres egne veje (forledt og behersket af Satan), for, med 6000 ås lidelse og enorme problemer og ondskab, at bevise, at kun Guds veje kan føre til de velsignelser alle higer efter. Disse 6000 år kan vi kalde “Menneskenes Dag.”
De første 6000 år blev med andre ord tildelt Satan, så han kunne arbejde på at forføre verden; men derefter kommer 1000 år (en tusindårsdag), hvor Satan ikke skal have lov til at udføre sit vildledende “arbejde.” Sagt på en anden måde, Gud afmærkede seks tusinde årsdage til mennesket, så det kunne boltre sig i syndens åndelige arbejde, efterfulgt af en tusindårsdag med hvile og fred under Guds Regering.
Nu kommer vi til en vidunderlig sandhed.
Vi kommer nu til åbenbaret indsigt i den vidunderlige planlægning, forberedelse og organisering af Guds perfekte Regering.
Der vil ikke forefindes inkompetente og selvisk ambitiøse politikere fyldt af begær, der med denne verdens vildledende metoder forsøger at sætte sig på regeringsmagten. Folk bliver nu om dage bedt om at stemme på mennesker de kender meget lidt til – mennesker hvis kvalifikationer bliver urigtig fremstillet. I den snart kommende Guds Regering, vil enhver person med autoritet blive prøvet, undersøgt og trænet, have erhvervet erfaring og kvalificeret sig efter Guds krav på kvalifikationer.
Gud planlagde forud, ikke alene sin regering der skal herske på jorden. Han sagde også til Adam, “Gå og planlæg dine egne regeringssystemer; skab i din fantasi dine egne guder og religioner; udvikle dine egne kundskaber og undervisnings strukturer og planlæg dine egne sociale systemer (med få ord, organiser din egen menneskelige civilisation).”
Men i dommen, 6000 år afskåret fra Gud, forbeholdt han sig retten til at kalde nogle mennesker som han ville vælge til specielle formål. Igennem denne “menneskets dag – de 6000 år” har Gud forberedt sin egen tusind års civilisation i alle dens faser – regering, undervisning og religion – hele Sin civilisation.
Det begyndte med Abraham.
I hans dage, fandtes der kun én mand på jorden med en stærk karakter samtidig med at han var ydmyg, underdanig og lydig mod Gud – mod Guds Love, anvisninger og regering. Det var Abraham.
Med Abraham begyndte Gud at træne mænd til ansvarsfulde stillinger i den kommende verden. Abraham levede i den mest “avancerede” civilisation – og i det bedst udviklede og mest eftertragtede område i datidens verden.
Gud sagde til Abraham (hans navn var dengang Abram, det blev senere ændret til Abraham), “Drag ud af dit land, fra din slægt og din faders hus til det land, jeg vil vise dig” (1. Mose. 12:1).
Abraham argumenterede ikke, han sagde ikke, “Jamen hvorfor? Hvorfor skal jeg opgive alle fornøjelserne i den civiliserede verden – opgive min familie og venner?” Abraham hverken argumenterede eller nølede.
Der står simpelt hen skrevet, “Og Abraham gik…” (vers 4).
Abraham blev sat på hårde prøvelser. Men efter at han var død, sagde Gud, “Abraham adlød mine ord og holdt mine forskrifter efterrettelig, mine bud, anordninger (regeringsanordninger) og mine love” (1. Mose. 26:5).
Abrahams liv var viet til at blive uddannet til at besætte en høj position i Guds Regering, der snart vil blive indført i vor verden. Han stolede på Gud og var lydig og loyal overfor Guds Regering – dens statutter og love.
Abraham fik løfterne, der er grundlaget for alle menneskers frelse ved Kristus. Abraham bliver kaldt Faderen (den menneskelige fader) til de troende (Gal.3:7). Til hedningerne i Galatien skrev apostelen Paulus: “Men når I hører Kristus til, da er I jo Abrahams afkom, arvinger i kraft af forjættelse” (vers 29). I det 16. vers havde han sagt: “Nu blev forjættelserne tilsagt Abraham og hans afkom (Kristus)…”
Med Abraham havde Gud påbegyndt forberedelserne til Sit Rige – begyndt at træne top personale til positioner i Guds civilisation. Da Abraham viste sig at være lydig, velsignede Gud hans arbejde og tillod ham at blive meget rig. Gud gav ham erfaring i at håndtere stor rigdom med visdom, og i at lede store mandskabsstyrker under sig.
Isak blev opdraget i Guds veje og i lydighed mod Guds Regering af den gudfrygtige Abraham. Han blev arving på linie med sin Far Abraham. Også han blev trænet i lydighed såvel som dirigent af mange undersåtter.
Derefter blev Jakob, født ind i stor rigdom, uddannet til at gennemføre samme mønster som Abraham og Isak. Selv om hans svigerfar snød ham og holdt ham nede, blev Jakob også meget rig. Han var menneske ligesom Abraham og Isak og alle andre. Han gjorde fejltrin. Han overkom dem. Han angrede. Han holdt ud imod Gud. Han gav aldrig op! Han udviklede karakter og lederevner. Han blev fader til de tolv største nationer i den snart kommende morgendags verden.
Det er ikke mange ord Gud har brugt til at fortælle os præcist, hvordan hans kommende verdens superregering vil blive organiseret. Alligevel har han givet os et generelt mønster. Han har specifikt oplyst, hvor 14 høje chefposter (inklusiv Kristus) vil blive placeret. Derfra kan vi visualisere en stor del af den resterende regeringsstruktur. Meget af den kommende struktur i regeringen peger i det mindste i retning af det, der klart er afsløret. Vi ved, at vi vil blive Guds Regering. Gud Almægtig – Jesu Kristi Fader – er den øverste Lovgiver og Kristi Overhoved og over altet.
Vi ved, at Kristus skal være Konge over konger, og Herre over herrer – over både stat og kirke, sammenføjet ved Ham. Vi ved, at Kong David af oldtidens Israel (detaljer senere) vil blive konge over de tolv store nationer, der nedstammer fra de tolv stammer i Israel. Vi ved, at hver af de tolv apostle vil blive konger, og at de skal sidde på troner i disse store nationer.
Vi ved, at der vil blive regeret fra toppen og ned. Der vil blive en defineret autoritetsrækkefølge. Folket skal ikke stemme på nogen. Dødelige mennesker har bevist, at de ikke kan bedømme folks evner og kvalifikationer, for de kender ikke det indre sind, hjerte og hensigter. Alle vil blive delegeret direkte fra det høje. Alle der får regeringsautoritet vil være opstandne udødelige, der er født af Gud – ikke længere mennesker af kød og blod.
Når vi tager dette i betragtning – og vi ved, at Abraham er (menneskelig) fader, til alle der er Kristi ejendom og arvinger til frelse – bliver det soleklart, at Abraham vil få en højere position med større ansvar i Guds Rige end David – og at han vil blive overhoved over både Israelitter og hedninger. Han er “fader” til omvendte hedninger såvel som til israelitter.
Biblen bruger vendingen “Abraham, Isak og Jakob” mange gange, den grupperer dem som et team, og kalder dem samlet for “Fædrene.” Løfterne blev gentaget til Isak og Jakob, hvis navn blev ændret til Israel.
Det der klart er åbenbaret indikerer således, at Abraham, Isak og Jakob vil fungere som et overordnet team med Abraham som overhoved og lige under Kristus i den kommende Verdensregering. Jesus selv fastslog, at Abraham, Isak og Jakob vil være i dette strålende og herliggjorte Rige (Luk. 13: 28).
Josef blev uddannet på en meget speciel måde, men vi kommer tilbage til ham senere.
Et andet princip fremgår klart af Guds Ord: Kirke og stat vil blive forenet under Kristus. Der vil blive én regering over alle nationer. Der vil blive én Kirke – én Gud – én religion – ét undervisningssystem – én social orden. Og, som i Guds oprindelige mønster i oldtidens Israel, vil de blive forenet.
Tre mænd – Peter, Jakob og Johannes var blandt de oprindelige disciple – de blev privilegerede ved at se Guds Rige i et syn (Matt. 17:2-9). I dette syn blev Jesus, der stod sammen med dem, forvandlet til den herliggjorte Kristus. Han ansigt blev lyst som den skinnende sol og hans klæder hvide som lyset. I synet kom Moses og Elias tilstede sammen med ham -- dette var et glimt ind i det kommende Guds Rige. De to mænd i synet, repræsenterede embederne over Kirke og Stat under Kristus, som det vil blive i Guds Rige. Både Moses og Elias blev trænet i deres mennesketilværelse til høje stillinger i Guds Rige. Moses var den som Kristus (ja, Kristus var Gud i det Gamle Testamente, som mange, mange skriftsteder beviser) kommunikerede med i oldtiden. Kristus gav lovene og regeringsstatutterne til nationen Israel gennem Moses. Moses blev opdraget og uddannet som faraos (konge i Egypten) søn. Hans træning og erfaringer fik han ved at færdes blandt hedninger så vel som Israels børn.
Elias, der står over alle andre, bliver i skriften fremstillet som profeten, der genindførte den sande Gudsdyrkelse og lydighed mod Guds bud. Da Elias befalede Kong Ahab til at samle “hele Israel” på Karmels Bjerget (1. Kong.18:19-21) sammen med alle Baals og Asjeras profeter. Sagde han: “Hvor længe vil I blive ved at halte til begge sider? Er Herren Gud, så hold eder til ham, og er Baal Gud, så hold eder til ham…” (vers 21). Og efter Elias’ 18 sekunders bøn (versene 36-37), faldt der ild ned fra himmelen og fortærede hans brændoffer, og folk faldt på deres ansigter og sagde, “Herren er Gud, Herren er Gud” (vers 39).
Forklarelsen på bjerget (Matt. 16: 27 til 17:9), gav således Apostlene Peter, Jakob og Johannes et førtidigt syn af Kristi komme i Sit Rige – sådan som det vil ske. Indikationen er, at Moses og Elias repræsenterede lederne, under Kristus, over stats og verdensregeringer (under Moses), og kirke og religiøse aktiviteter (under Elias).
Disse to mænd vil, ligesom “Fædrene” Abraham, Isak og Israel, blive genopstandne til udødelighed i magt og herlighed. En forvisset indikation er det, at under Kristus som Konge over konger, og under Hans top-team, vil “Fædrene” være Moses -- overhoved over al organiseret national og international regering -- og Elias overhoved over al organiseret kirke, religion og undervisningsaktivitet.
I virkeligheden er Evangeliet og religiøs udvikling ene og alene åndelige oplysning. Og det er af betydning, at Elias havde organiseret og ledt tre skoler, en i Betel, Jeriko og Gilgal, hvor han lærte Guds sandhed i en verden korrumperet af hedensk undervisning.
Nu vinder vi yderligere indsigt i Guds kommende regeringsorganisation.
Alene på det nationale niveau vil nationerne, der nedstammer fra de to stammer Efraim og Manassa (Josefs to sønner), blive to ledende nationer i verden (Jer. 30:16-18; 31:4-11; Esa. 14:1-2; 5. Mose. 28:13).
Men nationerne, der nedstammer fra de resterende stammer i Israel, vil komme lige efter dem. Og efter dem igen, kommer de hedenske nationer ligeså velstående og fyldte med velsignelser.
Den til udødelighed genopstandne Kong David vil blive konge i magt og herlighed under Moses, over alle tolv nationer i Israel (Jer. 30:9; Eze. 34:23-24; 37:24-25). Alle de oprindelige Apostle vil blive konger i en af de blomstrende nationer, under David (Matt. 19:28).
Under apostlene, alle nu konger over hver sin store nation, vil der blive distriktsledere, stats og kommuneledere, ledere over amter og provinser og over byer.
Men i hvert tilfælde vil alle disse konger og herskere være opstandne udødelige, der er blevet født ind i Riget -- i Gudfamilien som åndelige væsener – ikke længere dødelige af kød og blod. Og i hvert tilfælde vil det være de, der er kvalificerede ikke alene ved omvendelse, men også ved at have overkommet denne verden og udviklet åndelig karakter og kundskab om Kristus – de der er trænede i at være under Guds Lov og Regering, og som selv har lært at lede.
Lignelsen om pundene (Luk. 19:11-27) og talenterne (Matt.25:14-30) gør dette klart. Han der fordoblede sine åndelige evner ti gange fik 10 byer. Han der udviklede sig halvt så meget i Guds karakter fik fem byer. Lignelsen om talenterne viser det samme, men også, at vi vil blive bedømt, efter hvor godt vi forvalter det vi har fået at gøre med. Det vil sige, at en person med færre evner vil blive bedømt ud fra motivation, flid, omhyggelighed og udholdenhed i forhold til evnerne. Af den der meget er givet – i naturlige evner og åndelige gaver i arv eller vuggegave -- vil meget blive krævet. Den med mindre evner har lige så store chancer for løn i Guds Rige som den med de store evner – hvis han anstrenger sig.
Hvad med de hedenske nationer? Hvem vil få regeringen over dem?
Der er stærke indicier – ikke definitive, specifikke udtalelser, men indikationer, der stemmer med åbenbarede principper og udtrykkelige uddelegeringer -- at profeten Daniel vil blive gjort til konge over dem alle, direkte under Moses. Hvem af profeterne – hvem af Guds mænd – sendte Gud til træning på højeste regeringsniveau i verdens første Imperium? Og hvem af dem alle nægtede at følge hedenske traditioner, selv om han var højt placeret med kun kongen over sig? Hvem viste total loyalitet mod Gud, tilbad Gud, og adlød Guds love – selv i denne top position i det første verdens imperium?
Det var selvfølgelig profeten Daniel.
Ved første indskydelse, kunne man forstille sig at Kristus ville sætte Apostelen Paulus som overhoved over alle hedenske nationer, under Moses og under Kristus. Og Paulus kvalificerede sig virkelig til en høj position over hedningerne.
Men Daniel blev kastet i daglig kontakt med kongen over verdens første regering. Og selv om det var en menneskelig regering, forblev Daniel total loyal og lydig mod Gud og Guds regering. Han var Guds redskab, der afslørede for Kong Nebukadnezar og han nærmeste efterfølgere, at det er Gud der hersker over alle kongerigerne. Daniel afslog kongens mad og delikatesser – også dem der var urene ifølge Guds helbredslove. Han bad tre gange daglig til Gud, selv om det betød at blive kastet i løvekulen. Han stolede på, at Gud ville beskytte og befri ham fra løverne. Han tilegnede sig kundskab og visdom i regeringsadministrationen over mange nationer.
Da Gud, gennem profeten Ezekiel, udnævnte tre af de mest retfærdige mænd, der nogensinde har levet, var Daniel en af dem. De andre to var Noah og Job (Eze. 14:14, 20). Det er således tydeligt, at Gud vil udpege Noah og Job til store, omfangsrige opgaver. Mere om det senere.
I sit Ord gav Gud Daniel den sikkerhed, at han vil være i Guds Rige i opstandelsen (Dan. 12:13).
Det er også en interessant mulighed, i forbifarten, at Daniels tre kolleger, der arbejdede sammen med ham i det Kaldæiske Imperiums service – Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego – vil komme til at tjene som et direkte team med og under Daniel, ligesom de tre “Fædre” (Abraham, Isak og Jakob) muligvis vil tjene som team direkte under Kristus selv. Der er faktisk flere af sådanne teams, der synes at være mulige.
Men hvad med Paulus? De tolv apostle blev sendt til det “fortabte” Israels Hus, men Paulus blev sendt til Hedningerne. Det er nøglen. Kristus fastslog, at hver af de tolv apostle vil blive konger over Israels nationer. Det er dog utænkeligt, at Paulus kun vil blive sat over én hedensk nation. Det kunne endog tænkes, at Paulus vil blive regnet lidt højere i evner og bedrifter end nogen af de andre tolv apostle. Desuden vil ingen hedensk nation blive på størrelse med de israelitiske nationer.
Det synes da, på denne måde, at Paulus vil få autoritet over alle hedenske nationer, men under Daniel.
Kristus vil naturligvis udpege konger over de hedenske nationer. Under dem distriktsledere og ledere over byer. Der er ingen hentydninger til deres identitet, kun de apostle og evangelister der arbejdede sammen med og under Paulus – Barnabas, Silas, Timoteus, Titus, Lukas, Mark, Filemon osv. De vil uden tvivl få vigtige stillinger. Og hvad med alle de andre hellige fra denne samme tid, fra Kirkens første berusende år, da medlemstallet af omvendte fordobledes mange gange? Og hvad med de mange omvendte siden da, helt til vor tid?
Vi kan kun nævne det, der synes at være temmelig klart indikeret i Guds åbenbaringer.
Ud over disse åbenbarede og indikerede regeringsopgaver i nationer og gruppe af nationer, vil der blive utallige positioner på det internationale niveau på områder såsom videnskabelige og sociale funktioner. Og der er nogle få indikationer der viser, hvad disse vil gå ud på, og muligvis også hvem der vil få opgaven.
Eftersom Noah levede først, vil vi begynde med ham. I Noahs dage var hovedårsagerne til vold og kaos i verdenstilstandene racehad, blandede ægteskaber og vold racerne imellem -- forårsaget af menneskenes anstrengelser for at integrere og amalgamere racerne – i strid med Guds love. Gud satte landegrænser imellem nationerne og racerne fra begyndelsen (5. Mose. 32:8-9; Ap. g. 17:26). Men menneskene nægtede at blive i landene Guds havde tildelt dem. Det var grunden til den korruption og vold, der gjorde en ende på den verden. I 120 år forkyndte Noah Guds veje til – men folkene agtede det ikke.
På den tid, ligesom nu, stod verden foran en befolkningseksplosion. Det var “da nu menneskene begyndte at blive talrige på jorden” (1. Mose. 6:1). Jesus sagde om vor tid, “Thi ligesom i Noahs dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme” (Matt. 24:37) – eller som i Lukas 17:26, “Og som det gik i Noahs dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage.” Det vil sige i tiderne lige før Kristi genkomst. Nu om dage raser krige, racehad, raceoprør og raceproblemer er iblandt verdens største sociale problemer.
Noah prædikede kun til folk i sin egen levetid. Men Noah vil, i genopstandelsen, udødeliggjort i magt og glans, få magt til at indføre og påtvinge Guds vilje med hensyn til racernes hjemlande.
Det synes evident, at den genopstandne Noah vil blive leder af et enormt projekt med at flytte racer og nationer, inden for de landegrænser Gud har afsat til deres eget bedste, deres lykke og rigeste velsignelser. Det vil blive en enorm operation. Der vil blive behov for uendelig organisation med forstærket magt til at flytte hele nationer og racer. Denne gang vil folkefærd og nationer flytte derhen, hvor Gud har bestemt for dem, og trods og modstand vil ikke blive tolereret.
Sikke et paradoks. Folk skal tvinges til at blive lykkelige, til at holde fred, til at opnå et liv i overflod og glæde!
Vi har tidligere sagt, at vi ville komme tilbage til Josef, Israels søn og Abrahams sønnesøn.
Josef blev fødevare administrator i sin tids største nation, i Egypten. Josef var ensbetydende med “fremgang og velstand.” “Men Herren var med Josef, så lykken fulgte ham... Og Herren lod alt, hvad han foretog sig, lykkes for ham” (1. Mose 39:2-3). Han regerede i virkeligheden landet for Farao i verdens største nation. Han blev specialiseret i at håndtere økonomi – voksende økonomi. Og alt det han gjorde, gjorde han Guds vej.
Det synes derfor evident, at Josef vil bliver direktør over verdensøkonomien – over landbrug, industri, teknologi og handel – så vel som over penge og pengesystemer. Disse systemer vil blive internationale og ens i alle nationer.
Der er ingen tvivl om, at Josef vil udvikle store og effektive organisationer af udødelige, der er blevet perfekte. De vil arbejde med og under ham i denne uendelige administration. Der vil blive en administration til at afskaffe tørke, sult og fattigdom. Fattigkvarterer eksisterer ikke mere. Der vil blive universal velstand!
Et andet kolossalt projekt på internationalt niveau vil blive genopbygning af øde tomter og konstruktion af bygninger og strukturer, som Kristus vil få brug for, i den verden han vil skabe. “De skal bygge på ældgamle tomter, rejse fortidsruiner, genopbygge nedbrudte byer, der fra slægt til slægt lå i grus” (Esa. 61:4).
Job var den rigeste og største mand i Østen (Job 1:3) og en kendt konstruktør. (Sammenlign Job 3:13-14 med Guds udfordring i Job 38:4-6.) Han var så retsindig og perfekt, at Gud turde udfordre Satan til at finde fejl i hans karakter. I virkeligheden led han af en forfærdelig synd – han var selvretfærdig. Men Gud førte ham til anger. (Se Job, kapitlerne 38 – 42.) Da denne mand -- der besad en sådan styrke af selvkontrol, at han af egen vilje kunne retfærdiggøre sig -- blev ydmyget, blev bragt til at stole på Gud, blev han fyldt med Guds Ånd. Ja, det er sikkert, at ingen anden, der nogensinde har levet, kan måle sig med hans ingeniørfærdigheder bevist i forbløffende verdensprojekter.
Der er stærke hentydninger til, at Job vil blive direktør over verdensomspændende urban fornyelse, genopbyggelse af de øde tomter og ødelagte byer, ikke som de er nu, men efter Guds mønster; enorme ingeniørprojekter såsom dæmninger og kraftstationer – eller hvad som helst Kristus vil befale.
Til sidst er der en anden mand der kunne tænkes at blive sat på en toppost i denne uendelige administration, det er Zerubbabel (Haggai og Zak. 4).
Det er hvad vi kan fortælle om den nye verdens supercivilisation på national og international niveau.
Nu kommer vi til morgendagens verden på det personlige niveau – kirken – religionen – undervisningssystemet.
