Introduktion
Verdens bekymring nummer et i dag er spørgsmålet om menneskehedens overlevelse! Videnskab og teknologi har produceret masseødelæggelsesvåben, der kan udslette al menneskeliv fra jordens overflade!
Så mange nationer har nu nukleare våben, at een galning nemt kunne starte en nuklear III Verdenskrig, der ville udslette alt liv på denne planet.
Guds sandhed ville, hvis den var kendt og var blevet adlydt, have frelst menneskeheden fra denne trussel og alle dens følger!
Stop op et øjeblik.
Tænkt på dette.
Du lever i en verden der tilsyneladende er avanceret i videnskab, teknologi, højere lærdom og udbredt undervisning. Folk tror at det er en verden med STORE FREMSKRIDT. Vi sender mennesker op at trave rundt på månen og bringer dem tilbage uden en rift. Ubemandet rumfartøj lander på Mars og sender nærbilleder af
7
overfladen tilbage til jorden. Andre ubemandede rumfartøjer flyver tæt på Jupiter og sender overraskende billeder af den og ringene omkring Saturn. Kirurger transplanterer hjerter og andre organer i mennesker.
Vi lever i en magisk, medrivende tryk-knap-verden, hvor arbejdet hovedsageligt udføres af maskiner. En glamourøs drømmeverden fuld af fritid, luksus og tøjlesløshed.
Paradoksalt nok er det også en verden af uvidenhed! Selv de lærde ved ikke hvordan de kan løse deres egne og verdens problemer. De kender ikke vejen til FRED eller de SANDE VÆRDIER i livet!
Omkring halvdelen af verdens befolkning er stadig analfabeter, og lever i håbløs fattigdom, snavs og elendighed. Det ubarmhjertige resultat af sult og sygdom tager hver dag tusinder af menneskeliv.
Det er en ulykkelig, rastløs og frustreret verden, der kun har en håbløs fremtid i sigte. Det er en verden domineret af stigende kriminalitet og vold, umoral, uretfærdighed (også ved domstolene), uærlighed, korruption i regeringer og forretningsliv, og uophørlige krige der, som det ser ud nu, styrer imod en III Verdenskrig. HVORFOR dette paradoks af “FREMSKRIDT” midt i DEGENERATIONEN?
Sand religion -- Guds sandhed gjort stærk af Guds kærlighed ved hans Hellige Ånd -- ville have vist vejen og ledt til lykke, overflod og evig frelse.
Når du forstår hvad der er galt med verdens religioner, forstår du også årsagen til verdens onder!
Hvad er religion? Det defineres som: at tilbede og tjene Gud og det overnaturlige. Det er menneskets forhold til Gud. Nogle religioner har forvansket
8
denne definition. De tilbeder ikke den Gud der skabte dem, men guder som de selv har skabt. Religion er ens opførsel, ens principper, den måde man lever på og ens opfattelse af det hinsides.
Den virkelige GRUND til forvirringen i verdens religioner -- og de deraf affødte onder -- bliver åbenbaret i SYV GRUNDLÆGGENDE MYSTERIER der fordømmer denne babylonske religiøse forvirring og det kaos den forårsager!
Men nu er Guds tid kommet! Han sender nu en højlydt røst, der med verdensdækkende kraft udråber og afslører vejen ud af dette meningsløse vanvid og ind i en verden med FRED og retfærdighed, der snart vil holde sit indtog på jorden!
I Esajas bog er der en profeti for “NUTIDEN”: “I ørkenen råber en røst: 'Ban Herrens vej, jævn i det øde land en højvej for vor Gud… løft din røst med kraft… løft den uden frygt… Se Eders Gud! Se den Herre Herren kommer med vælde, han hersker med sin arm. Se hans løn er med ham, hans vinding foran ham'” (Esa.40:3, 9-10).
Denne stemme løfter sig nu! Profeten Malakias bekræftede dette: “Se jeg sender min engel, og han skal bane vej for mit åsyn; og til sit tempel kommer i et nu den Herre I søger, og pagtens engel som I længes efter; se han kommer, siger Hærskarers Herre” (Mal.3:1).
Disse to profetier har dobbelt betydning. De refererer først til Johannes Døberen, som forberedte vejen for Jesu menneskelige virke for over 1900 år siden. Men som prototype eller forløber fortæller disse profetier også om én, der skal forberede vejen for hans genkomst som Konge over konger og Herre over herrer, der skal herske over ALLE NATIONER!
9
Hvis du læser videre i det først vers i Malakias vil du se, ligesom i Esajas, at det handler om en menneskelig budbringer der forbereder vejen for Kristi umiddelbart forestående genkomst, denne gang i almægtig MAGT OG VÆLDE som Hersker over alle nationer.
Forstå dualitets princippet her. Disse profetier henviser til en type og til dens opfyldelse.
Johannes Døber var røsten i den fysiske ørken omkring Jordan floden. Han forkyndte den menneskelige Jesu første fysiske ankomst til et materielt Tempel i Jerusalem i et fysisk Juda. Men han var også en prototype, en forløber for en “løftet røst” (vældig forstærket af moderne presse, radio og TV), der skulle råbe i nutidens larmende åndelige ørken af religiøs forvirring. En røst der bebuder den åndelige, FORHERLIGEDE Kristi genkomst, til sit åndelige tempel (Kirken der til den tid vil være genopstanden til åndelig udødelighed) (Efe.2:21-22).
Jesus kom for mere end 1900 år siden og forkyndte det KOMMENDE Guds Rige. Næste gang kommer han for at ETABLERE dette Rige. Ende tidens sidste advarende budskab bliver nu forkyndt over hele verden med forstærket kraft.
Budskabet går til nationernes konger, kejsere, præsidenter og statsministre -- til folk på alle kontinenter i alle jordens nationer!
Hvordan var det muligt i denne tids religiøse forvirring, at et menneske kunne komme til at forstå disse “tidernes syv mysterier”? Mysterierne der fordømmer det sammensurium af omkring-sig-gribende kaos, vi er vidne til i dag?
Hvorfor er de fleste mennesker i Thailand buddhister; de der bor i Italien, Spanien og Frankrig katolikker, og i den arabiske verden muhammedanere? Først og fremmest fordi de voksede op, blev undervist og derfor automatisk har antaget disse trosretninger. Det kunne ikke
10
forventes at de skulle kunne opdage SANDHEDEN der var skjult for dem, og samtidig skulle kunne modstå den undervisning og opdragelse de var født ind i.
Hvorfor tror de fleste mennesker det de TROR? Det er i virkeligheden ikke mange der standser op og spørger sig selv, hvordan de egentlig kom til at tro det de har accepteret og oplejret i bevidstheden.
Du har sikkert set statuen Tænkeren. Det er en mand der sidder alene, foroverbøjet med albuen på knæet og hovedet hvilende i hånden. Han formodes at sidde i dybe tanker, time efter time, dag efter dag -- og bare tænker!
Statuen er antageligt et billede på den måde nogle af verdensreligionerne blev til.
Men Tænkeren havde intet at gå ud fra! Intet fundament for sine tanker. Ingen kendsgerninger han kunne basere sine formodninger på.
Menneskehjernen er ikke udstyret til at kunne udforme sandheder, uden at der findes et fundament for disse!
Imidlertid synes der kun at være få, der virkelig tænker! De fleste mennesker accepterer skødesløst barndommens lære. De accepterer det de har hørt gentaget eller læst og lært. De fortsætter som regel med strømmen uden at stille spørgsmål. De fleste er ikke klar over, at de tankeløst har antaget deres tro uden at stille spørgsmål og uden at forlange beviser. Alligevel vil de af al magt og med stor overbevisning forsvare deres opfattelse. Det er blevet naturligt for mennesker at flyde med strømmen – at følge efter masserne -- at tro og agere som den gruppe man tilhører.
11
Endvidere vil de fleste mennesker stædigt nægte at tro det, de ikke er villige til at tro. Et gammelt ordsprog siger: “Den der er overbevist imod sin vilje har ikke ændret holdning.”
Sådan var jeg selv. Jeg ville aldrig have opdaget disse STORE SANDHEDER, af mig selv.
På samme måde ville profeten Moses aldrig have opdaget sandhederne han nedskrev -- de første 5 Mosebøger i Biblen. Der skulle et mirakel fra Gud, den brændende busk, til at åbne hans sind før han kunne modtage det GUD havde i sinde. Moses søgte ikke Gud. Gud kaldte og indkaldte Moses. Men selv overfor Guds egen stemme protesterede Moses. Han sagde at han stammede! Han følte sig ikke kvalificeret til opgaven. Gud sagde, at han ville få sin broder Aaron som talsmand og fik dermed Moses til at samtykke. Guds påbud var uimodståeligt. Moses overgav sig.
Mange århundreder senere ville Paulus aldrig af egen fri vilje være kommet til at kende eller til at afsløre Guds SANDHEDER til gavn for os. Han “fnyste med trussel og mord imod Herrens disciple” (Apo.g. 9:1). Men den levende Jesus kastede ham blind til jorden, og fik ham til at ændre synspunkter. Derefter modtog han kundskab og blev oplært i den gerning Jesus havde udset ham til. Kristus selv åbenbarede mange af de SANDHEDER for ham, som du vil komme til at læse her i bogen.
Hvordan kom jeg da til at forstå den dyrebare SANDHED? Bestemt ikke af mig selv, eller fordi jeg søgte den eller på grund af anden dyd. Men Jesus kastede mig til jorden på en ganske anden måde end det skete for Paulus, dog ikke desto mindre pinefuldt og effektivt.
Sådanne fundamentale SANDHEDER bliver åbenbaret, de kan ikke udtænkes af nogen menneskehjerne. De kommer fra Gud, ikke fra mennesket! Og alle bibelske vidnesbyrd er skrevet på Guds initiativ!
12
Jeremias protesterede, at han var for ung. Men Gud sagde: “Sig ikke: Jeg er ung! Men gå, hvorhen jeg end sender dig, og tal alt, hvad jeg byder dig” (Jer. 1:7). Esajas protesterede og sagde at han var en mand med urene læber, men Gud fik ham til at acceptere missionen, han var udset til. Jonas prøvede at løbe væk på et skib, men Gud tvang ham til at udråbe budskabet. Peter og Andreas ville være fiskere, men Jesus kaldte dem til at forlade alt og følge ham.
På lignende måde, ville jeg arbejde i annoncerings branchen, men omstændighederne førte mig bort fra mit eget valg, og ledte mig til den mission Gud havde bestemt for mig.
Jeg gentager her, og det er sagens kerne: Initiativet er Guds. Hans hensigt kan ikke ændres. Verden er fyldt af religioner med udspring i menneskelige forestillinger, ræsonnementer og spekulationer. Men de havde ingen sande fundamenter at tage udspring i. SANDHEDEN ÅBENBARES kun af GUD!
Men har da ikke alle adgang til Biblens sandheder? Jo, folk regner med, at kirkerne lærer dem det, der er åbenbaret i Biblen.
Derfor giver jeg dig nu en kort oversigt over oplevelserne Jesus brugte til at kaste mig til jorden, hvis man kan sige det sådan, før han åbenbarede de UTROLIGE SANDHEDER for mig! Bibelske sandheder som kirkerne ikke tror på og derfor ikke lærer.
Jeg blev født af almindelige og stabile forældre hvis aner havde baggrund i Kvæker troen. Min slægtsbog kan føres tilbage til Kong Edward I af England og dermed helt tilbage til Kong David i oldtidens Israel. Det var en overraskelse at opdage denne slægtslinie og konstatere at jeg på den ene side af min familie var “af Davids hus”. Mine forfædre emigrerede fra England til
13
Pennsylvanien sammen med William Penn, hundrede år før De Forenede Stater blev nation.
Fra tidlig barndom blev jeg opdraget i Kvæker troen, men den religiøse interesse i disse opvæksts år var passiv.
Da jeg blev 18 år droppede jeg nærmest al interesse for religion og gik ikke mere i kirke. På den tid havde jeg gennemgået en intensiv selvanalyse, samtidig med at jeg undersøgte beskæftigelser og professioner for at finde ud af hvor jeg “hørte hjemme” -- jeg ville undgå at blive malplaceret.
På det tidspunkt havde jeg allerede fundet ud af, at de fleste mennesker simpelthen var ofre for tilfældigheder. Ikke mange havde planlagt deres fremtid eller brugt tid på at undersøge forskellige muligheder. De fleste var faktisk endt i det job de ved tilfældighed var “snublet” ind i, fordi det var ledigt. De valgte ikke hvor, i hvilken del af landet eller verden de skulle bo. Omstændighederne havde været det afgørende. De der fortsatte til universiteter valgte den linie, der appellerede til dem på det tidspunkt.
Da jeg var kun 16 år, fik jeg stor ros fra en arbejdsgiver, der havde givet mig et sommerferie job. Denne opmuntring startede en ildhu og ambition i mig. Ambition er ikke alene ønsket om bedrifter og færdighed, det er også handlekraften og viljen til at yde uanset prisen!
Selvanalysen i mit attende år førte mig til annoncebranchen og forretningslivet. Jeg studerede med flid og “brændte lyset i begge ender” til de sene timer i stedet for at søge ungdommelig underholdnin.
Jeg fik ualmindelig stor succes. Jeg arbejdede hårdt, man kaldte mig en “gå på fyr”. Jeg studerede flittigt og arbejdede på at blive bedre. Alt dette udviklede selvfølgelig en stor selvtillid, der senere skulle erstattes med en anden slags tillid -- TILLID OG TRO på Kristus.
14
Jeg udvalgte de arbejdspladser hvor jeg kunne lære noget og derefter “solgte” jeg mig selv til de pågældende arbejdsgivere. Jeg valgte altid områder, hvor jeg ville komme i kontakt med succesrige mænd.
I 1915 startede jeg min egen forretning som forlæggeres repræsentant i Chicago, Illinois. Jeg opnåede at repræsentere de ni ledende ”Bankers Journal” i USA -- journaler der blev læst af de højeste ansatte i bankerne. Jeg gjorde forretninger med mange af nationens største industri korporationer i Midt Vesten. Jeg deltog i stats- og nationalbankers konventer og kom til at kende mange af de største banker i South LaSalle Street, Chicago og Wall Street, New York. Min indkomst, da jeg var 28 år, lå på det der i dag svarer til 375.000 dollars om året.
Da var det, på det højeste punkt af min forretnings karriere, at Gud begyndte at gribe ind i mit liv. Jeg var nygift.
Kun få dage efter vort bryllup, vi levede i Chicago, havde min hustru en drøm så levende og overvældende at det chokerede hende. Den var så realistisk, at den mere mindede om et syn. De næste to eller tre dage syntes alt så urealistisk -- som i en døs -- og kun drømmen syntes virkelig.
I hendes drøm krydsede vi sammen det store gadekryds i nærheden af vor lejlighed, der hvor Broadway krydser Sheridan Road. Pludselig kom der et ærefrygtindgydende syn på himlen over os. Det var et blændende skue -- himlen var dækket af en gigantisk solid stjernemasse formet som et stort banner. Stjernerne begyndte at sitre og skilles for til sidst at forsvinde. I hendes drøm, gjorde hun mig opmærksom på de svindende stjerner, samtidig med at en anden stor gruppe blinkende stjerner
15
kom til syne på samme måde som de første. Også de sitrede og gik i opløsning.
Imens vi, i hendes drøm, begge stod og så op mod de svindende stjerner, kom der pludselig tre store hvide fugle til syne over os. De fløj lige imod os. Da de var kommet nærmere så hun at det var engle.
“Da”, som min kone skrev et par dage efter i et brev til min moder, som jeg just er faldet over sammen med gamle familiebilleder, “blev jeg klar over at Kristus var under vejs, og jeg græd af glæde. Så kom jeg i tanker om Herbert og blev noget bekymret.”
Hun vidste at jeg ikke havde megen religiøs interesse, selv om vi havde været til gudstjeneste i den lille kirke på hjørnet et par gange.
Hun fortsatte sit brev om sin drøm: ”Det så da ud til at Kristus stod ud fra deres midte og stillede sig lige foran os. Først var jeg lidt nervøs for hvad han ville sige til os, for jeg huskede, at vi ikke havde gjort for meget ud af vort bibelstudie og havde haft vore tanker på andre ting. Men da vi kom hen til ham, slog han armene om os begge, og vi var så lykkelige! Jeg troede at mennesker over hele verden havde set ham komme. Så vidt vi kunne se strømmede folk ud på gaden i dette store gadekryds. Nogle var glade og andre var bange.
“Så lod det til at han blev til en engel. Jeg blev frygtelig skuffet indtil englen fortalte mig, at Kristus virkelig ville komme om en meget kort tid.”
Vi havde på den tid gået en del i biografen. Hun spurgte englen om det var forkert. Han svarede at Kristus havde en vigtig opgave til os, vi skulle forberede hans komme -- der ville ikke blive tid til at se film. (Dette var stumfilmens dage.)
16
Derefter opløstes englen og hele forestillingen og hun vågnede både rystet og undrende!
Om morgenen fortalte hun mig om sin drøm. Jeg var ilde berørt. Jeg ville ikke tænke på det, selv om jeg var bange for fuldstændig at glemme den. Jeg spekulerede over en logisk måde, at unddrage mig på, og alligevel løse problemet.
“Fortæl det til præsten i kirken på hjørnet”, foreslog jeg, “spørg ham om det betyder noget.”
Dermed slog jeg det ud af hovedet. Lad mig her indskyde, at i 99.999 gange ud af 100.000, når folk i vore dage tror at Gud taler til dem i en drøm eller i et syn, er det ren forestilling og fantasi, endog en form for selvhypnotisme eller selvbedrag. Men hvis dette var et syn fra Gud, da forsøgte jeg ligesom Jonas at løbe min vej. Men derefter, da Gud bestemte at tiden var inde, behandlede han mig på en måde der ikke var til at misforstå, ligesom han havde behandlet Moses, Esajas, Jeremias, Jonas, Andreas, Peter og apostelen Paulus.
Da kom den ødelæggende blitz depression i 1920. Den varede ikke længe men blev katastrofal for dette år. Mine store annoncekunder var fabrikanter af landbrugstraktorer med tilbehør og lignende fabrikationsområder, og mine indtægtskonti lå hos dem, ikke i Metropolittens Banker. Alle mine stor- kommissions klienter, sådanne som Goodyear Tire & Rubber, J.I. Case, Moline Plow, John Deere and Company, Emmerson-Brantingham og Dalton Adding Machine, standsede deres betalinger. En af mine forbindelser, en landskendt korporations direktør, begik selvmord. Uden selv at have gjort noget galt, blev min forretning revet bort under fødderne på mig, af kræfter der lå uden for min kontrol.
Efter at være flyttet med min familie til Portland, Oregon,
17
etablerede jeg en annonceservice for Vaskeri ejere. Vaskeri industrien lå som nr. 11 i omsætning på landsbasis og var alligevel den mest gammeldags. Jeg gik sammen med en effektivitets ekspert, der i mine øjne var den bedste i landet på sit område. Jeg tog kun de klienter der tillod os at omlægge deres forretning til et nyt og effektivt grundlag -- både i vaskeriernes service og i deres forretningsmetoder som jeg overvågede. Jeg skulle være i stand til at give løfter i annoncerne som mine klienter ville holde.
Men i 1926 solgte et stort reklamebureau et samlet tilbud til Vaskeri Ejernes Nationale Sammenslutning -- de ville sætte store annoncer i hele nationens kvindeblade. Sammenslutningen havde magt til at tvinge alle sine medlemmer til at underlægge sig denne bestemmelse, der betød udgifter på ca. 85 % af de annoncemidler hvert vaskeri havde til rådighed. Jeg fik ikke noget at vide om denne aftale, før den var en realitet. Jeg havde allerede fordoblet omsætningen tre gange for alle mine kunder. Min forretning voksede, men igen blev en fortrinlig indtægtskilde revet bort under fødderne på mig af årsager som jeg ikke kontrollerede. Men der var en grund til at Gud tog mine forretninger.
I Efteråret 1926, da var jeg 34 år, var det som om huset styrtede sammen om mig og jeg var knust! Jeg blev angrebet af urovækkende dobbeltsidede udfordringer.
Efter ni års lykkeligt ægteskab begyndte min hustru at holde den syvende dags Sabbat i stedet for søndag!
Jeg var lamslået! Jeg var vred. Det var efter min opfattelse religiøs fanatisme! Hvad ville mine forretningsforbindelser tænke? Men hun påstod at hun havde læst det i Biblen.
18
Alle de argumenter jeg kunne komme i tanker om hjalp ikke.
“Men Biblen siger”, protesterede jeg, “du skal overholde SØNDAG!”
“Kan du vise mig hvor det står?” spurgte hun. “Nej,” svarede jeg, “jeg kender ikke meget til Biblen. Mine studier og interesser har været indenfor forretningsverdenen. Men alle disse kirker kan ikke have taget fejl -- de får deres tro fra Biblen, og de holder søndag.”
“Hvis,” hun smilede oprigtigt -- men jeg var rasende -- “du kan vise mig, hvor Biblen befaler overholdelse af søndag, vil jeg gå tilbage og holde den.
Der var ingen tvivl om udfordringen. Mit ægteskab afhang af det!
På samme tid fik jeg en yderligere ydmygende udfordring af min nygifte svigerinde, der lige var blevet færdig på universitetet.
“Herbert Armstrong, du er ganske enkelt dum!” Hun hånede mig. “Alle med en lille smule uddannelse ved, at menneskelivet har oprindelse i evolutionen.”
Jeg var stolt. Jeg havde ikke skulket fra uddannelse og studier. Jeg mente at kende kendsgerningerne omkring evolutionen og jeg troede ikke på den. Men nu var jeg tvunget til at indrømme, at jeg aldrig havde foretaget dybdegående undersøgelser af spørgsmålet.
I hælene på min hustrus “fanatisme” var udfordringen ydmygende. Et dobbelte slag imod min stolthed lige efter at mit andet forretningsforetagende var styrtet i grus. Effekten var ødelæggende. Jeg var totalt frustreret. Alligevel var jeg opsat på at bevise, at både min hustru og min svigerinde havde uret.
19
Denne dobbelte udfordring drev mig til en bevist undersøgelse, der stod på nærmest både dag og nat. Dette intensive studie fortsatte over seks måneder, inden jeg fandt beviset. Studierne er aldrig stoppet siden, de er fortsat lige til i dag.
Begge udfordringerne fokuserede på det samme udgangspunkt -- Første Mosebog i Biblen og spørgsmålet om menneskets oprindelse – selv om det kun var en begyndelse.
Spørgsmålene kom på et tidspunkt i mit liv, da jeg havde tiden til min rådighed, så jeg kastede mig over studiet med intens koncentration.
Jeg begyndte ikke med at undersøge Første Mosebog. Jeg fordybede mig først i værker af Darwin, Lyell, Haeckel, Huxley, Spencer, Vogt, Chamberlain og More, og endog de tidligere teorier af Lamarck om ”at miljøet virker omskabende på arterne” eller ”udviklingslæren” som den også kendes under. Den kom før Darwins hypotese om “overlevelse af den stærkeste”.
Ved første blik forekom disse værker overbevisende. (Det må de jo være, eftersom de har været i stand til at vinde universal anerkendelse i hele verdens lærde klasser.) Jeg forstod udmærket godt hvordan undervisningsbranchen var blevet grebet af evolutions konceptets kløer.
Evolutionen er ateistens og den ikke-troendes forsøg på at forklare skabelsen uden en allerede eksisterende intelligent Skaber.
Begyndelsesstadiet i mine studier rystede mig dybt i min tro på Guds eksistens. Det gik op for mig, at jeg var gået ud fra Guds eksistens, fordi jeg var opvokset i denne lære. For en stund svirrede forvirringen i mit hoved. Var alt det jeg havde troet på kun myter og overtro når alt kom til alt? Nu blev jeg fast besluttet på at kende SANDHEDEN! Mit sind undergik en udrensning af ideer og opfattelser jeg tidligere havde taget for givet.
20
Af alle evolutionsværkerne var det kun dr. P.E. More's, der havde udryddet nogle af teoriens uoverensstemmelser. Alligevel opgav han ikke doktrinen.
Men jeg skulle nu først og fremmest bevise eller modbevise Gud eksistens. Det var ikke tilfældig eller overfladisk læsning. Jeg fortsatte denne undersøgelse som om mit liv afhang af den -- som det i virkeligheden gjorde, ligesom mit ægteskab var i fare. Jeg læste bøger også om de modsatte opfattelser af spørgsmålet.
Lad det her være nok at sige, at jeg fandt uimodsigelige BEVISER for Gud Skabers eksistens -- og jeg fandt afgørende beviser for fejlslutningerne i evolutionsteorien, til trods for det imponerende antal af hjernevaskede universitets doktorer der har accepteret den. Jeg fik fornøjelsen at vinde den indrømmelse fra en doktor -- der var fuldstændig gennemsyret af evolutionstanken, og som havde brugt mange år på dimittend arbejde på Chicago Universitet og på Columbia -- at jeg havde væltet stammen i det evolutionære træ. Men hun var, ligesom dr. More, så fuldstændig hjernevasket i evolutionsteorien, at hun var dømt til at fortsætte med det hun havde INDRØMMET var et falskneri.
Jeg fik også glæden af at få min svigerinde til at tage ordene, der stemplede mig som ”dum”, tilbage. Det var alt sammen den forfængelighed, som jeg siden da har befriet mig for.
Jeg havde bevist eksistensen af DEN STORE MAJESTÆTISKE GUD! Men min hustrus udfordring plagede mig stadig. Jeg havde allerede sammen med undersøgelserne af evolutionsteorien studeret Første Mosebog.
Jeg vidste at verdens religioner har hver sine egne hellige skrifter. Da Guds eksistens var bevist, havde jeg regnet med at fortsætte denne linie for at se, om nogle af disse hellige skrifter var autoritative. Igennem hvilken af dem, hvis i det hele taget, talte Gud til menneskeheden?
21
Men eftersom jeg nu måtte undersøge Sabbat spørgsmålet, og jeg allerede var begyndt at undersøge Første Mosebog, besluttede jeg at fortsætte med Biblen.
Jeg stødte snart på Romerbrevet 6:23: “Thi syndens løn er døden”. Forbløffet stoppede jeg der. “Løn” er noget man får for det man har udført. Her stirrede jeg på et udsagn der var diametral modsat det, jeg havde lært i søndagsskolen.
“Hvordan hænger dette sammen” udbrød jeg. “I kirken lærte jeg at lønnen for synd er EVIGT LIV i et evigt brændende helvede.”
Da jeg læste resten af verset, fik jeg nok et chok: “men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.”
“Jamen,” jeg var ét stort desillusioneret spørgsmålstegn, “jeg troede at jeg allerede havde evigt liv -- at jeg er, eller jeg har -- en udødelig sjæl. Så hvorfor skulle jeg have behov for at få det som en gave?
Jeg undersøgte ordet sjæl i en Bibel Konkordans. To gange fandt jeg udtrykket, “den sjæl der synder, den skal dø” (Eze.18:4 og 18:20).
Derefter huskede jeg, at jeg havde læst i Første Mosebog kapitel 2, at Gud sagde til de første mennesker, der var sjæle, “Kun af træet til kundskab af godt og ondt må du ikke spise; den dag du spiser deraf, skal du visselig dø.”
I kapitel 2:7 læste jeg hvordan Gud formede mennesket af muld og blæste livsånde i hans næsebor, og mennesket (lavet af muld = materie) “blev en fysisk levende sjæl.” Dette fastslog ganske klart at sjælen er fysisk – den er af materie. Jeg opdagede at ordet sjæl er oversat fra det hebræiske ord nephesh og at fugle, fisk og dyr -- alle tre -- var nephesh som Moses blev inspireret til at skrive.
22
Det næste jeg stødte på var Jesus der sagde. “Ingen er steget op til Himmelen, undtaget han, som steg ned fra Himmelen, Menneskesønnen” (Johs.3:18). Jeg undersøgte læren om himmel og helvede nærmere. Jeg så hvor den inspirerede Peter sagde, “Thi David er ikke faret op til Himlene” (Apo.g.2:34).
I dette dybdegående Bibelstudie måtte jeg bruge al den bibelske hjælp -- konkordanser, græske og hebræiske ordbøger, kommentarer, Bibel ordbøger og religiøse leksikon -- jeg kunne få fat i. De tre sidste fandt jeg ud af, var skrevet af skolastikere med kødelige sindelag. De kan hjælpe med historiske kendsgerninger, materielle og fysiske sager, men i Guds åndelige kundskab fandt jeg dem til ingen hjælp.
Til vanskelige passager brugte jeg også leksikon til Det Gamle Testamente på Hebræisk og Det Ny Testamente på Græsk. Jeg brugte alle oversættelser og versioner, der var på den tid -- specielt Moffatt, Ferrar Fenton, Smith-Goodspeed, American Revised og Williams Ny Testamente.
Mine undersøgelser var fuldstændig anderledes end dem seminariestuderende går frem efter. De suger doktrinerne til sig fra den trosretning som underviser dem. Undervisning har udviklet sig til kun at dreje sig om hukommelsestræning. Barnet, såvel som den voksne studerende, forventes at acceptere og huske det de lærer.
En af mine sønnesønner blev af læreren i skolen spurgt, “Hvem opdagede Amerika?”
“Indianerne” svarede han omgående. Læreren var forbløffet.
23
“Nej Larry, ved du ikke at Columbus opdagede Amerika?”
“Nej frøken. Indianerne var her allerede og hilste ham velkommen, da han endelig kom.”
Drengen fik nul for svaret og en alvorlig påmindelse om aldrig at glemme det bogen siger, at Columbus opdagede Amerika!
Elever og studenter i højere læreanstalter får karakter alt efter hvor godt de kan gengive og tro på det, der står i lærebøgerne, og det lærere, instruktører og professorer har forelæst.
I det første udkast til bladet Den Enkle Sandhed som jeg satte sammen syv år før bladet blev til virkelighed -- fik jeg en kunstner til at tegne et klasseværelse, hvor børnene sad ved deres borde, hver med en tragt stukket ind i hovedet, og læreren hældte færdiglavet propaganda fra en kande ind i hvert barns hoved.
En student der bliver optaget på et Metodist seminarium modtager metodist doktriner og lære. En katolsk student ved et Katolsk seminarium modtager Romersk Katolsk lære. En student på et Presbyteriansk seminarium får dettes doktriner. En tysk historiestudent undervises fra én version af II Verdenskrig og samme student i Amerika fra en noget anderledes udgave.
Men jeg var blevet kaldet specielt af den levende Gud. Jeg var fast besluttet på at modbevise det Biblen klart og tydeligt siger! Kristus lærte mig det jeg ikke ønskede at tro, og at det han viste mig var SANDT!
Jesus Kristus er Guds personificerede Ord. Han underviste de første 12 apostle og apostlen Paulus personligt. Biblen er i dag dette SAMME Guds Ord PÅ TRYK. Således var det den samme Jesus Kristus der underviste
24
de første apostle i år 27 e. Kr. og mig selv 1900 år senere i 1927.
Lad mig her tilføje, at mit studium af Guds åbenbaring af sandhed aldrig er stoppet siden. Senere brugte Kristus mig til at oprette tre universiteter for almendannelse og liberal kunst -- én af dem i England. Ved fortsat studie, undervisning i teologiske emner og samarbejde med åndeligt sindede fakultetsmedlemmer, har mit sind altid været ÅBEN, og kundskab om Guds åbenbarede sandhed er forøget.
Men de først seks måneders intensive studie var samtidig en proces hvor jeg skulle opdage og aflære det kirken havde lært mig, for det var diametralt modsat Biblens SANDHED!
Dette er ikke forum for en detaljeret forklaring på min intensive undersøgelse af Biblen og på min omvendelse. Jeg havde været opslugt af at bevise overfor mig selv, at “alle disse kirker ikke kunne have taget fejl, for deres undervisning kom jo fra Biblen!” Det vigtigste punkt her er den simple kendsgerning, at jeg fandt uigendrivelige BEVISER for den guddommelige inspiration og den Højestes AUTORITET i den Hellige Bibel (som oprindeligt skrevet), og at den var Guds åbenbarede Ord. Alle de såkaldte modsigelser forduftede endog efter upartisk undersøgelse.
Det vanskeligste for et menneske er, at indrømme at det har uret. Det var ikke lettere for mig end for alle andre. Men Gud havde, igennem omstændighederne, bragt mig til det punkt, hvor jeg var villig.
Til min forfærdelse og store ærgrelse blev jeg tvunget til at “krybe til korset” med hensyn til min hustrus formodede “fanatisme”. Det var ikke det jeg havde ønsket at tro, og jeg havde på det tidspunkt fået mange hårde slag, men jeg måtte indrømme den BEVISELIGE sandhed, selv om det var stik imod mit ønske!
Det var ydmygende at skulle indrømme, at min hustru havde
25
ret og jeg uret i det alvorligste argument, der nogensinde kom imellem os.
Til min store skuffelse var jeg blevet klar over, at mange af kirkernes populære undervisninger og skikke ikke fandt grundlag i Biblen. Deres oprindelse havde, som undersøgelserne af historiebøgerne viste, rødder i hedenskabet. Mange profetier i Biblen forudsagde dette. Den overraskende og utrolige SANDHED er, at OPRINDELSEN af disse populære opfattelser og skikke som erklærede kristne følger, i det store og hele er hedenske, menneskelige ræsonnementer og traditioner. De stammer IKKE fra BIBLEN!
Først tvivlede jeg, så ledte jeg efter evidens og fandt BEVIS for Guds eksistens -- og for at den Hellige Bibel rent bogstaveligt talt er Guds guddommelige inspirerede åbenbaring og instruktion til menneskeheden. Jeg havde lært, at Gud er den, som en person ADLYDER. Ordet Herre betyder MESTER -- en man adlyder! Jeg havde opdaget, at de fleste mennesker adlyder falske guder, at de er oprørske imod den eneste sande SKABER og øverste HERSKER i universet.
Alle argumenterne kunne samles under ét punkt, nemlig LYDIGHED MOD GUD eller ej. Denne forståelse af SANDHEDEN havde bragt mig til korsvejen i mit liv. Dette betød, at min tilværelse for fremtiden skulle udfolde sig imellem ydmyge og fordringsløse mennesker, som jeg hidtil havde anset for at være mig underlegne. Det betød at blive afskåret fra de højtstående, de magtfulde og de rige i denne verden, som jeg altid havde stræbt efter at færdes iblandt. Det betød den endelige udslettelse af forfængelighed i mit sind. Det betød en total omvæltning i min livsstil.
Det betød virkelig OMVENDELSE, for jeg forstod nu, at jeg havde brudt Guds lov. Jeg havde været oprørsk imod Gud på mange flere områder end budet om at overholde sabbatten.
26
Det betød at vende om og følge GUDS VEJ -- den VEJ der er beskrevet i hans Bibel -- det betød at leve i harmoni med Biblens lære -- i stedet for at følge strømmen i samfundet, kødets lyster og egen forfængelighed.
Det var nu et spørgsmål om, hvilken vej jeg valgte at følge resten af mit liv. Jeg var sandelig kommet til en KORSVEJ.
Jeg var en slagen mand. Gud havde udvirket det således, men det var jeg ikke klar over dengang. Gentagne fiaskoer i mine forretninger, havde ødelagt min selvtillid. Min ånd var brudt. Men SELVET i mig ville ikke dø. Atter forsøgte det at rejse sig fra de forsmædelige nederlag for igen at træde denne verdens brede og populære forfængelighedsveje.
Jeg havde altid været del af denne verden. Dengang var jeg ikke klar over, at dette var Satans og ikke Guds verden. Jeg kom til at forstå, at hvis man accepterede Guds sandhed var det ensbetydende med, at man var blevet kaldet ud af denne verden – at man skulle forsage denne verden og dens veje og miste de fleste af ens venner og forbindelser. At opgive denne verden, dens veje, traditioner, interesser og glæder, var ligesom at dø. Og jeg ønskede ikke at dø. Jeg tror at den største prøvelse for dem som Gud kalder, er at opgive al deltagelse i denne verden. Men nu havde jeg fundet ud af at verdens veje var FORKERTE! Jeg vidste, at den endelige straf var DØD. Men jeg ønskede ikke at dø nu! Det var virkelig en kamp om LIV eller DØD! Jeg endte med at tabe også dette slag, ligesom jeg havde tabt alle mine verdslige kampe i de foregående år.
I den yderste desperation kastede jeg mig for hans nåde. Hvis han kunne bruge mit liv ville jeg give det til ham -- ikke ved et fysisk selvmord, men et levende offer som han kunne bruge efter eget ønske. Jeg var ikke mere noget værd. Jeg anså mig selv for at være et stykke menneskeligt vraggods lige til affaldsdyngen. Jesus Kristus havde købt og betalt for mit liv med sin
27
død, så det tilhørte i virkeligheden ham, og nu fortalte jeg ham, at han kunne tage det!
Fra dette tidspunkt tilhørte mit slagne liv, der ikke var godt til noget, Gud. Jeg kunne ikke se nogen værdi i det -- det var nu op til ham at bruge det som sit værktøj, hvis han mente det kunne være til nytte.
Denne overgivelse til Gud -- denne omvendelse -- denne opgivelse af verden, venner og forbindelser, af alt -- var den bitreste pille jeg nogensinde har slugt. Men det var den eneste medicin der bragte lægedom i mit liv!
Jeg begyndte faktisk at føle, at dette totale nederlag, havde åbnet vej for ubeskrivelig GLÆDE når jeg læste Biblen. Jeg havde virkelig fundet GUD ved at studere Biblen -- og opdagede nye SANDHEDER, der indtil da havde været skjult for mig. Og jeg fandt usigelig glæde i at underlægge mig Gud i total omvendelse, og ved at modtage JESUS KRISTUS som min personlige Frelser og Ypperste Præst!
Jeg begyndte at se alt i et nyt lys. Hvorfor havde det været så vanskeligt og pinefuldt at overgive mig til min Skaber og Gud? Hvorfor var det pinefuldt at overgive mig til at adlyde Guds rette veje? HVORFOR? Nu havde jeg fået et nyt syn på livet.
Jeg blev også klar over at NYE venskaber og bekendte var kommet ind i mit liv, og opdagede en kontakt og et kammeratskab med Kristus og med Gud Fader.
Når jeg læste og studerede Biblen talte Gud til mig, og nu elskede jeg at lytte! Jeg begyndte at bede, og jeg vidste at jeg talte til Gud når jeg bad. Jeg var endnu ikke for godt kendt med Gud, men man kommer til at kende hinanden bedre ved konstant kontakt og samtale.
28
Så jeg fortsatte med at studere Biblen. Jeg begyndte at skrive alt det jeg lærte ned i form af artikler. Dengang regnede jeg ikke med at artiklerne ville blive trykt. De var til min egen tilfredsstillelse. Det var en måde at få mere ud af studiet.
Nu kan jeg sige som apostelen Paulus, “at det evangelium, som er forkyndt af mig, ikke er menneskeværk; det er jo heller ikke af noget menneske, jeg har fået det eller har lært det, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus… men dengang Gud… besluttede at åbenbare sin Søn for mig… da spurgte jeg ikke kød og blod til råds, drog heller ikke op til Jerusalem (til et teologisk seminarium), men jeg blev undervist af Jesus Kristus, Guds Ord (på skrift i Biblen)” (Gal.1:11-12, 15-17).
Derfor jeg har sagt, at de pinefulde oplevelser jeg blev udsat for under mit oprindelige intensive studie, var unikt for nutidens menneskelige erfaringer. Jeg kender ikke til nogen anden religiøs leder, der har fået sin undervisning på denne måde. Verdens religiøse undervisning kommer ikke fra Gud! Gud alene er ufejlbarlig!
I foråret 1927 blev jeg således udsat for en fuldstændig udrensning i mit SIND! Min hjerne blev fejet, renset for al tidligere tro og overbevisning -- jeg var kommet igennem en smertefuld oplevelse.
To gange var udbytterige og givende forretninger blevet knust, og jeg var meget frustreret.
Derefter blev jeg bragt til at forstå, at min hidtidige religiøse opfattelse, var i modsætning til Guds sandhed. Ikke alene det jeg havde troet, men også det kirkerne troede!
Jeg havde fået et slag! Jeg havde opdaget at min egen beskaffenhed var ubrugelig og intet værd. Jeg var blevet OVERVUNDET af den store majestætiske Gud -- bragt til virkelig omvendelse, men også til en NY KLIPPEFAST og SOLID TRO på Jesus Kristus og Guds Ord.
29
Jeg var blevet bragt til en fuldstændig overgivelse til Gud og til HANS Ord.
Jeg blev døbt, og modtagelsen af Guds Hellige Ånd åbnede mit sind for den USIGELIGE GLÆDE, det er at kende Gud og Jesus Kristus -- at kende SANDHEDEN -- og varmen fra Guds guddommelige KÆRLIGHED!
Det jeg engang hadede, elskede jeg nu. Jeg fandt den største og mest opslugende glæde ved at fortsætte udgravningen af SANDHEDERNE, guldklumperne fra Guds Ord. Der var kommet en ny entusiasme over mit bibelstudie.
Igennem alle årene siden min omvendelse har Gud åbenbaret mig indsigt i de syv bibelske mysterier, der har forvirret menneskeheden, og ledt mig til den eneste sande Guds Kirke, som Jesus indstiftede på Pinsedagen i år 31 e. Kr.
Evolutionister, undervisere, videnskabsfolk og religiøse har forgæves stræbt efter at løse tidernes mysterium -- materiens, universets og menneskets oprindelse -- menneskehedens mysterium -- og efter at forstå den ærefrygtindgydende menneskelige formåen, der paradoksalt nok er sideløbende med uovervindelige menneskelige problemer -- og forstå at de store kloge hjerner der gør utrolige opfindelser, samtidig er ude af stand til at løse menneskenes problemer.
I denne bog afslører jeg det forbløffende, rationelle gennembrud af “almindelig fornuft” for læseren -- de SYV STØRSTE MYSTERIER der altid har forvirret menneskeheden.
30
