Kapitel 3
Det virker helt utroligt! Højere uddannelsesanstalter underviser i tekniske fag såsom human fysiologi, anatomi, antropologi og psykologi. Universiteterne plukker mennesket i småstykker og studerer indgående den mindste detalje. De studerer alle facetter og faser i mennesket. Man studerer hver millimeter af menneskehjernen, og alligevel fortsætter den totale uvindenhed om det menneskelige sind som et uløst mysterium for selv de mest avancerede psykologer. De ved ikke HVAD mennesket er, eller HVORFOR det blev skabt! Dette er det tredje store Mysterium, der aldrig er blevet forstået af menneskeheden.
Er mennesket blot det højest udviklede dyr, der er opstået fra iboende kræfter, uden intelligent planlægning eller formgivning… en evolutionsproces? Hvorfor besidder mennesket tankens og ræsonnementets evne og har hele den sum af viden og kundskab som dyr ikke kan opnå? Er det en udødelig sjæl? Er det menneskekød og blod med en
96
udødelig sjæl? Hvad ER mennesket egentlig?
Og hvorfor?
Hvorfor er menneskeheden her på jorden? Skete vi blot? Eller var der både DESIGN og FORMÅL med os?
Vi siger at enhver VIRKNING har sin årsag. Her er virkningen mennesket. Mennesket er her. HVORDAN og HVORFOR kom det her? Blev det sat her, eller skete det ene og alene ud fra en blind, meningsløs og uintelligent evolutions proces?
Vi burde ønske at kende svaret!
Dette mysterium har forundret den højere lærdom.
Den højere undervisning i det tyvende århundrede har næsten enstemmigt accepteret evolutionsteorien. Den tager ikke længere i betragtning, at en Gud med ypperste sind, perfekt intelligens og ubegrænset kraft kunne have formet og planlagt skabelsen. Men evolutionsteorien kan på ingen måde forklare en paradoksal verden fyldt med storslåede bedrifter, som samtidig er fuldstændig hjælpeløs når det gælder at løse stigende og hastigt voksende problemer. Den kan ikke forklare en hensigt med menneskets eksistens. Den højere undervisning overser med foragt og uden overvejelser overhovedet Biblens sande åbenbaring om formålet med menneskets tilstedeværelse her på jorden. Biblen afslører også grunden til civilisationens nuværende tilstand. Undervisningen i nutidens civiliserede verden er efterhånden blevet fuldstændig materialistisk. Den er blevet en kombination af evolutions agnosticisme, Karl Marx’ politiske og økonomiske teorier og Sigmund Freuds moralske og sociale mønstre. Højere undervisning er stadigvæk fuldstændig uvidende om menneskehedens mysterium og om menneskenes civilisation.
Men højere undervisning ved ikke bedre, og man ØNSKER IKKE at vide bedre! Når vi trænger på med spørgsmålene HVAD og HVORFOR, viger de intellektuelle – KUNDSKABENS vogtere --
97
til side eller sætter sig til modværge. De er med vilje uvidende om HVAD og HVORFOR mennesket er til!
Således lukker uddannelsessystemet både sind og mund i dybeste tavshed. Videnskaben ved det ikke. Religion afslører intet, for den ved det heller ikke!
Utroligt men SANDT!
Hvorfor denne egenrådige uvidenhed? Fordi GUD er involveret. Satan er Guds modstander. Satan sidder på jordens trone og har forblændet de intellektuelle så vel som alle øvrige samfundslag. Betragt et øjeblik den højest uddannede hjerne med mange doktorgrader. Vedkommende har trænet intensivt indenfor specifikke områder, og har derved tilegnet sig indgående, kompliceret og indviklet viden. Men spørg ham om områder udenfor hans speciale, så er han lige så uvidende, som de der aldrig har været igennem de højere uddannelseslabyrinter.
Hovedfraktionerne i denne verdens civilisation -- statsregering, religion, undervisning og videnskab, teknologi og industri – alle undviger de GUD. De vil, at Gud skal holde sin NÆSE ude af deres affærer! Talen om Gud gør dem forlegne.
Denne uvidenhed kan kun forklares ved den usynlige og uforvarende påvirkning fra den overnaturlige onde magt som djævelen Satan og de usynlige dæmoniske åndevæsener udøver. Når vi i Åbenbaringen 12:9 læser, at hele verden er blevet forført af Satan, gælder det også de fremragende intellektuelle. Jesus Kristus takkede Gud, at de ægte sandheder er skjult for de vise og forstandige og åbenbaret for de ukyndige i materialistisk viden.
Det første kapitel i denne bog handlede om
98
spørgsmålene HVEM og HVAD er GUD. Vi fandt ud af, at Gud er uhyre VIRKELIG. Gud er mere end én enkelt person – Gud er en familie – Gud er den ypperste guddommelige familie – han er Skaberen af alt, og at han har en endelig HENSIGT, som er skabelsen af en perfekt, hellig, retfærdig og åndelig KARAKTER i MENNESKET, så det kan blive udødeligt medlem i Guds familie.
Altså har MENNESKETS tilstedeværelse på jorden en bestemt sammenhæng med GUD SKABERS HENSIGT.
Med disse erklæringer om vigtige og basale spørgsmål må vi spørge: HVORFOR er der så megen ondskab i nutidens syge og kaotiske verden? Uden at have nogen løsning, står denne verden nu overfor sit hovedproblem, som er spørgsmålet om MENNESKETS OVERLEVELSE! Kan mennesket overleve de få år, der er tilbage af det tyvende århundrede? Kan vi overleve problemerne med overbefolkning og nukleare kræfter, som menneskets forstand har frembragt, der kan udrydde hele jordens befolkning?
Overvej det vi har dækket indtil nu om Guds HENSIGT med englene, der syndede på jorden. For englenes oprør fører os direkte til Guds hensigt med mennesket -- til vort spørgsmål om HVAD og HVORFOR mennesket er til?
I stedet for at forbedre, forskønne og fuldende jordens skabelse, bragte de syndende engle den til ødelæggelse og ruin.
Kom nu til 1. Mosebog 1:1-2: “I begyndelsen skabte Gud himlene (Lindberg 1854) og jorden. Og jorden var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet …”
De originale hebræiske ord for øde og tom er “tohu og bohu” – der betyder “hentæret, ubeboet, forringet.” Ordet “var” kan også oversættes med “blev eller var blevet”. Det var tilstanden. Alt var, muligvis efter millioner af år, blevet
99
dækket af vand, og lyset var ved englenes ulydighed blevet vendt til mørke.
Lad mig her indskyde et bibelsk princip i netop denne sammenhæng. Esajas fik denne instruks: “Hvem skal han lære kundskab? Og hvem skal han bringe til at forstå det som høres? … Thi det er bud på bud, bud på bud, regel på regel, regel på regel, lidet her, lidet der” (Esa.28:9-10, Den Danske Bibel 1907 oversættelse). Men de fleste der prøver at anvende dette princip til forståelse af Biblen, tager hvert “lille” vers ud af sammenhængen og “udlægger” det efter egne ideer.
Den Hellige Bibel er enestående af alle skrevne bøger. At dens sandhed afsløres lidt her og lidt der betyder, at det er en kodet bog som ikke var bestemt til at skulle forstås før den nuværende endetid, som det er forklaret andetsteds her i bogen. De der har forsøgt at læse Biblen direkte fra begyndelsen til slutningen er blevet forvirrede. Mange har simpelthen opgivet og sagt, som jeg selv gjorde engang, “Jeg kan bare ikke forstå Biblen.” Af samme grund sagde Bruce Barton, at Biblen er en bog som ingen kender. Som jeg har forklaret tidligere er Biblen et puslespil … indtil brikkerne er lagt på deres rette plads, kan man ikke se billedet.
Meget af det der kort er beskrevet i 1. Mosebog 1, bliver yderligere klarlagt andre steder i Biblen.
Så lad os nu FORSTÅ baggrunden. 1. Mosebog 1:1: “I begyndelsen skabte Gud himlene og jorden”. Vi har allerede set i kapitel 2, at himlene (eller universet) og jorden blev skabt efter englene. Jordens engle havde ikke fuldført skabelsen ved at forbedre, udvikle og forskønne den. De havde tvært imod ruineret og ødelagt den. De havde afskaffet GUDS REGERING på jorden.
100
Af alle levende væsener i universet var der nu KUN GUD, der var fuldstændig troværdig, den eneste der aldrig ville bryde sine love. Lucifer var det højeste, det mest perfekte der stod i Guds magt at skabe, og han havde gjort oprør. Karakter kan ikke skabes automatisk på befaling. Gudfrygtig åndelig karakter udvikles indenfor rammerne af Guds sande veje gennem vanemæssig handlemåde og opførsel, hvad enten man er født som menneske eller skabt som engel. At man af egen fri vilje følger disse veje, selv om man møder modstand, fristelser og har lyst til at gøre det modsatte. Karakter skal udvikles med samtykke, vilje og handling. Den tildeles af Gud og modtages frivilligt af individet. Gud bestemte derfor nu, eller havde allerede forudbestemt, at udføre den HØJEST mulige skaber bedrift – at reproducere sig selv! Dette skulle fuldbyrdes gennem MENNESKET! Gud vidste, at dette måtte ske ved hjælp af MATERIE.
Gud gjorde jordens overflade klar og forberedte den til at skabe mennesket. Dette er forklaret i Salme 104:30: “Du sender din Ånd, og de skabes, jordens åsyn fornyer du.”
Nu tilbage til 1. Mosebog 1:2: Jorden var lagt øde. “… Men Guds Ånd svævede over vandene.”
Det første Gud gjorde var at forvandle mørket tilbage til LYSET, som han oprindelig havde skabt. Gud sagde: “Der blive lys! Og der blev lys” (1. Mose. 1:3).
På seks dage FORNYEDE GUD JORDENS OVERFLADE (denne fornyelse var ikke den oprindelige skabelse, men en restaurering der bragte tilstandene tilbage til det oprindelige) som forberedelse til at skabe MENNESKET!
Gud adskilte derefter det tørre land fra havet. Så skabte han plantelivet på landjorden, derefter lod han
101
vandet vrimle med liv og endelig skabte han dyrelivet. På hebræisk, som Moses skrev på, er ordet nephesh brugt om hvirveldyrene i vers 20, 21, 24. I disse vers er ordet korrekt oversat til “levende væsener”. Men i 1. Mosebog 2:7, hvor det drejer sig om mennesket, er det samme ord oversat til “sjæl” fordi oversætterne fejlagtigt antog, at KUN mennesker er sjæle. Ordet nephesh betyder bogstaveligt “dyreliv” og henviser til fysisk liv og ikke til ånd.
Nu var jorden igen et perfekt, om end ikke færdigt skaberværk – der manglede den sidste hånd på værket.
Som tidligere nævnt skaber Gud i to etaper. Det kan sammenlignes med at bage en kage. Kagen kommer ud af ovnen, men den er ikke færdig før glasuren som sidste hånd er lagt på. Glasuren forskønner, forsøder og fuldender kagen.
Gud placerede Lucifer og hans engle på jorden, og det var hans mening, at de skulle færdiggøre skaberværket, forskønne, forbedre og berige det ved at lægge den sidste hånd. Men englene syndede og deres synd bragte kaos, forvirring og mørke til denne planet.
Nu fornyede Gud jordens overflade for MENNESKET der blev skabt til at blive Gud lig i karakter såvel som i skikkelse og form. Det var nu Guds mening at mennesket skulle lægge sidste hånd på værket, forbedre og forskønne jorden – lægge glasuren på kagen, og således have andel i den endelige fuldendelse af jorden. Men i stedet for har mennesket ruineret, forurenet, besudlet og forringet næsten hver plet, det har berørt.
HVORFOR satte Gud MENNESKET på jorden? For at fuldbyrde sin endelige og højeste hensigt at reproducere
102
sig selv – genskabe sig selv med andre ord, med det ypperste formål til syvende og sidst at skabe den retskafne, guddommelige karakter i utallige millioner af undfangede og fødte børn som skal blive guddommelige væsener og medlemmer af Familien Gud.
Mennesket skulle forbedre den fysiske jord som Gud havde givet ham, færdiggøre dens skabelse (det de syndige engle forsætlig havde nægtet at gøre) og dermed GENINDSÆTTE GUDS REGERING og Guds LEVEMÅDE; og endvidere gennem netop denne proces LÆGGE SIDSTE HÅND PÅ SKABELSEN af mennesket, der da endelig ville udvikle Guds egen hellige og retfærdige KARAKTER.
Når denne perfekte og retfærdige karakter er blevet en del af mennesket, og han er forvandlet fra dødeligt kød til udødelig ånd, vil menneskets UTROLIGE POTENTIALE blive en realitet – idet mennesket vil blive FØDT IND I Guds guddommelige FAMILIE, hvor det skal deltage i genoprettelsen af Guds regering på jorden og fuldendelsen af SKABERVÆRKET i hele det uendelige UNIVERS! Dette utrolige potentiale som bliver stillet menneskene i udsigt, vil blive fuldstændig forklaret på de følgende sider. Gud vil reproducere SIG SELV utallige millioner gange!
På den sjette dag af genskabelses ugen, sagde Gud (Elohim), ” Lad os gøre mennesker i vort billede” (1. Mose. 1:26).
Mennesket blev skabt til at have (forudsat at det samtykker) et særligt forhold til sin Skaber! Det blev skabt i Guds skikkelse og form. Det fik ånd (immateriel essens) for at gøre dette forhold muligt. Meget mere om dette senere.
Gud formede MENNESKET af MATERIE! Dette var nødvendigt for den store bedrift Gud havde sat sig for at udføre.
“Da dannede Gud Herren mennesket af agerjordens muld
103
og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen” (1. Mose. 2:7). Mennesket, der var formet af materiel jord, BLEV en levende sjæl, da han trak vejret. Der står ikke, at mennesket er, eller har en udødelig sjæl. Det var det, der blev formet af jord, der BLEV en sjæl.
Moses skrev på hebræisk, og ordet “sjæl” er oversat fra “nephesh.” Det hebræiske nephesh betyder et dyr der trækker vejret. I 1. Mosebog er dyr oversat fra nephesh hele tre gange: 1. Mose. 1:20 … vrimmel af levende væsener” (hebræisk, nephesh); 1. Mose. 1:21, “store havdyr og den vrimmel af levende væsener” (hebræisk, nephesh); 1. Mose. 1:24 “levende væsener… kvæg, kryb og vildtlevende dyr” (hebræisk, nephesh). Men i 1. Mose. 2:7 oversatte de nephesh til “sjæl” – mennesket blev en “levende sjæl”.
SJÆL er fysisk og består af materie der kan dø. Denne SANDHED kendes af meget få kirkesamfund, og muligvis af ingen anden religion. Yderligere et BEVIS, der identificerer Guds Sande Kirke.
Vi kommer nu til en sandhed mere, som så vidt jeg ved, er enestående for den ene sande Kirke.
Har du nogensinde undret dig over den umådelige forskel, der er mellem menneskesindet og dyrenes hjerne? Dette er i øvrigt endnu et BEVIS for, at evolutionsteorien er falsk!
Primaternes fysiske hjerne i dyrerigets højerestående hvirveldyr har væsentligt samme form, design og struktur som menneskets hjerne. Hvaler, elefanter og delfiners hjerne er større mens chimpansers
104
er næsten samme størrelse. Alligevel overgår menneskenes kapacitet dyrenes i ubeskrivelig højere grad. Kun få ved hvorfor!
Mange passager i Biblen fortæller, at mennesket har ånd. Ånd er ikke materie, men mennesket er. For at skelne den fra Guds Hellige Ånd betegner jeg den som “menneskeånden”. Det ændrer ikke ved, at den er åndelig og ikke materiel.
Denne “menneskeånd” giver intellektuel kraft til den fysiske hjerne. Ånden kan ikke se, høre, smage, lugte eller føle. Det er hjernen der ser gennem øjnene, hører gennem ørerne osv. Den “menneskelige” ånd kan ikke tænke af sig selv, det er den fysiske hjerne der tænker.
Hvilken funktion har da denne “menneskeånd”? Den er IKKE en “sjæl”, men 1) den giver intellektet kraft – tankeevne og SINDSSTYRKE til menneske hjernen; og 2) den er det middel Gud har indpodet, som muliggør personlig forbindelse imellem MENNESKET og den guddommelige GUD.
Filosoffer og humanister taler højstemt om menneskeligt værd, som om det i sig selv skulle være den højeste værdi. De taler om “guddommen” i mennesker og om at øse af de medfødte skjulte kræfter. De lærer at man skal stole på og forherlige SIG SELV.
De er selvtilfredse i deres uvidenhed og uden anelse om de SANDE VÆRDIER og menneskets ufattelige, men reelle potentiale.
Menneskelivet er af uendelig mindre værdi end de regner med, men samtidig af langt højere potentiale end de kan forestille sig.
Virkelig sandhed åbenbares. Hvis den ikke var blevet åbenbaret ville den fortsat være et mysterium, fuldstændig udenfor de vildledte og forfængelige intellektuelles rækkevidde. Jeg gentager det Jesus bad: “Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre! Fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige” (Matt. 11:25).
105
Hvad er den virkelige sandhed om menneskets værd? Hvad er menneskelivet virkelig værd? Mennesket overestimerer sig selv groft, samtidig med at det fuldstændig undervurderer sit overraskende høje potentiale. Sandheden er virkelig chokerende.
Betragter man en sød, uskyldig lille baby få timer gammel og en person på 80 “mæt af livet” og spørger sig selv, “Hvor dyrebar er dette liv egentlig? – ét lige begyndt og et andet næsten endt”. Kan du give det rigtigt svar?
Lad os FORSTÅ dette! Netop her er det vanskelige punkt. Det er netop her, at verdens lærde hopper af sporet. Videnskaben og den højere undervisning verden over er på nær nogle ganske få enige om, at der kun eksisterer materie. De benægter åndens eksistens, og det er det samme som at benægte Guds eksistens, hvad enten de indrømmer det eller ej,
Går vi til den moderne hjerneforskning, får vi at vide at menneskets hjerne udfører mange funktioner som er umulige for dyrehjerner, selv om der faktisk ikke er nogen særlig fysisk forskel. Dyr kan ikke tænke, ræsonnere, studere eller tage beslutninger der ikke er baseret på deres instinkter. De har ikke kundskaber som menneskene. Dyr har ingen retfærdighedssans, ingen holdninger, ingen visdom, kærlighed, venlighed, samarbejde, de kender ikke til konkurrence, sammensværgelser, misundelse, jalousi, bitterhed. Dyr kan ikke vurdere musik, kunst og litteratur. De har ingen åndelige kvaliteter eller karaktertræk. Alligevel påstår videnskaben og højere undervisning, at menneskenes intellekt er fysisk.
For at tilfredsstille min sunde fornuft, måtte jeg BEVISE over for mig selv, at Gud eksisterer og faktisk er mere VIRKELIG end materien. Jeg måtte BEVISE, at den Hellige Bibel virkelig er Guds eget autoritative Ord, gennem hvilket han kommunikerer med menneskene og afslører sandheder, der ikke er tilgængelige ad andre veje. Og jeg fandt åbenbaret
106
FORMÅL, DESIGN og MENING der er skjult for de selvbestaltede lærde. Jeg opdagede også årsagen til de stigende problemer i vor progressive verden, åbenbaret i Biblen.
Kan mennesket, der blev designet, skabt og givet liv, sige til sin Skaber, “HVORFOR gjorde du mig på denne måde? Og til hvilket FORMÅL?” Og kan han vejlede sin Skaber? Bør han ikke hellere åbne sit sind og lytte, når Skaberen afslører formålet med hans eksistens?
Skaberen åbenbarer ting for os og instruerer os i den Hellige Bibel, bogen som i høj grad er kodet. Dens dybe budskab åbnes for menneskenes forståelse, ved at Den Hellige Ånd er tilstede og bor i een, at den er indgydt i det sind som har overgivet sig og fuldstændig føjer sig efter Guds vilje og åbenbaring i tro og lydighed. Til et sådant sind bliver SANDHEDEN gjort klar og ubeskrivelig vidunderlig
Men læg nu nøje mærke til dette spørgsmål! Gennemtænk det! Hvis menneskene kun havde samme fysiske hjerne som umælende dyr, hvordan skulle den store Åndelige Gud kunne indgyde disse fabelagtige åndelige sandheder i dem? Svaret er ligetil. Det ville ikke være muligt. Umælende dyr har ingen bevidsthed om Gud eller åndelig kundskab.
Men menneskeånden i det dødelige menneske muliggør direkte kontakt med Gud, den store Ånd. Der findes ingen direkte kommunikationskanal mellem umælende dyrehjerner og den Højeste Guds sind.
Mediter over dette. Folk taler til tider om, hvor vidunderligt Gud skabte mennesket, med dets hjerne og de fabelagtige, fysiske komponenter i dets krop som alle fungerer og samarbejder i harmoni. Men uden denne ånd, der fører intellektuel kraft til hjernen og som åbner en direkte kommunikationskanal til den Store Guds sind, ville mennesket ikke være andet end et umælende dyr. Men med menneskeånden i sig bliver mennesket et desto mere overvældende skaberværk. Det er denne
107
menneskelige ånd i mennesket, der gør det muligt for mennesket at blive forenet med Gud. Muligt at blive undfanget af Gud ved Guds Ånd som forener sig med den menneskelige ånd og således gennemsyrer det individuelle menneske, så det bliver den Højeste Guds barn.
Mennesket sande værdi ligger derfor helt og holdent i menneskeånden der er føjet til menneskets hjerne. Det må straks slås fast, at denne menneskeånd ikke fornemmes af de højest uddannede psykologer til trods for, at den er den virkelige essens i menneskenes SIND/INTELLEKT .
I modsætning til det fejlbarlige som humanister lærer, åbenbarer Skaberens bog, at mennesket blev skabt af jordens muld, og at denne muld blev en dødelig sjæl -- ligesom alle andre hvirveldyr. Menneskene fortsætter med at acceptere den første løgn i menneskets historie – Satans løgn til moder Eva, at mennesket er udødeligt og kan derfor ikke dø.
Sjælen er kun et levende dyr. Bibelsk set er alle dyr “sjæle” – på hebræisk, nephesh. Hvis mennesket derfor er en sjæl, som i 1. Mose. 2:7, så er alle umælende dyr det også. Men der findes en menneskeånd i menneskets sjæl.
Menneskeånden tildeler ikke livsånde. Menneskeliv kommer, ligesom liv hos alle hvirveldyr, fra blodets kredsløb der iltes med den luft vi indånder. Men Gud åbenbarer, at der er en ånd i alle mennesker. Denne ånd er ikke tilstede i dyr. Menneskeånden forsyner den menneskelige hjerne med intellekt – med evne til at tilegne sig kundskab, til at tænke, ræsonnere, tage beslutninger og til at vælge gode eller onde holdninger.
Menneskers og dyrs hjerner er ens. At menneskets sind er dyrenes langt overlegen, skyldes ikke en overlegen hjerne, men nærværet af menneskeånden i menneskets hjerne. Dyrenes hjerne er udstyret med instinkter og ikke med intellekt.
108
Det kan virke chokerende, fordi det er en dimension i kundskaben, der hidtil ikke har været undervist, men den virkelige værdi af menneskeliv ligger ene og alene i den menneskelige ånd, der fungerer i kombination med den menneskelige hjerne.
Gud skabte mennesket af materie, men efter sit eget billede og lighed, når det kommer til form og skikkelse.
Umælende dyr og menneskers åndedrag er ens og har samme livskilde. De dør den samme død. Menneskeliv er dyrisk eksistens, men med den store forskel, at det er skabt i Guds skikkelse, og har fået menneskeånden i tilgift.
Mennesket blev skabt til at have et forhold til sin Skaber. Derfor blev han skabt i sin Skabers billede og skikkelse, og med mulighed for at opnå kontakt og forbindelse med Gud via den menneskelige ånd i ham.
Mennesket blev ikke skabt færdig. Mentalt og åndeligt var det kun “halvt færdigt”. Han manglede at Guds Ånd skulle forene sig med hans ånd og undfange ham som et Guds barn – forene ham med Gud – for til sidst at gøre det muligt for mennesket at blive født ind i GUDS EGEN FAMILIE.
Stands her et øjeblik. Læg igen mærke til dobbeltheden i Guds skaberproces. Den første Adam var en fysisk skabning med en menneskelig ånd. Når menneskets skabelse bliver endelig tilendebragt, vil det blive en fuldstændig åndelig skabning.
Når man modtager Guds Hellige Ånd betyder det, at den udødelige Guds ånd og sind bliver indgydt i én -- de forener sig med ånden i mennesket. Guds Ånd kan ikke modtages af eller indgydes i umælende dyr, fordi dyr har ikke nogen ånd i sig, som Guds ånd kan forene sig med.
Lad mig her indskyde, at medens dette
109
bliver skrevet, bliver et af de mest kontroversielle spørgsmål diskuteret i de vestlige nationers befolkninger – spørgsmålet om abort.
Den menneskelige ånd kommer tilstede i fosteret ved undfangelsen. Det er denne ånd der, efter voksen omvendelse, kan blive forenet med Den Hellige Ånd fra den store Gud Skaber, således at dette menneske bliver imprægneret med guddommeligt liv -- dvs. som et barn af den levende Gud i fosterstadie -- endnu ufødt. At abortere et foster fra moderens livmoder er at MYRDE et fremtidigt medlem af Guds egen familie.
Derfor er abort mord.
Nu tilbage til spørgsmålet vi begyndte med: “Hvad er et menneskelivs eneste virkelige værdi?”
Menneskelivet er dyrisk eksistens, men med menneskeånd der beriger hjernen med intellektet. Den menneskelige ånd i mennesket muliggør en forening med Guds Hellige Ånd, Guds sind og udødelighed. Når det dødelige menneske dør, vender legemet atter tilbage til støvet, og ånden vender tilbage til Gud.
Den ved døden afgåede menneskelige ånd er faktisk en åndelig støbeform – uden egen bevidsthed -- der i opstandelsen vil give det opstandne legeme hukommelse, kundskab og karakter lige såvel som form og skikkelse tilbage, den samme som personen havde før døden. Menneskeånden kan af sig selv ikke se, høre, tænke eller vide. Det eneste virkelige iboende og uafhængige LIV ligger i, at Guds Hellige Ånd forener sig med den menneskelige ånd. Værdien i et menneskeliv ligger i menneskeånden og dens mulighed for at blive forenet med Guds Ånd – som er Guds sind og Guds liv.
Filosoffer ser menneskeværdet som en overordnet værdi i sig selv. De taler om “menneskelig værdighed”
110
om medfødte “guddommelige kræfter” i hvert menneske. De er fortalere for SELVTILLID og SELVFORHERLIGELSE. De får det dødelige menneske til at opfatte sig selv som udødelig Gud.
Tvært imod, menneskelivets eneste værdi ligger i menneskeånden og muligheden for at blive undfanget af Gud og senere blive født VIRKELIG GUD, som et barn i GUD FAMILIEN.
Mennesket er ikke “gud” i sig selv, men kun dødeligt kød og blod med en hjerne der er udstyret med den intellekt som menneskeånden tildeler.
Derfor er mennesket i sig selv af uendelig mindre værdi, end det verdens selvbestaltede vise mænd antager og tror. Men efter at være undfanget af den Øverste Gud -- ved selve den levende Guds LIV og ÅND som lever i ham -- er menneskets muligheder blevet af uendelig større værdi end verden hidtil har forstået.
Gud skaber, som det tidligere er forklaret, efter et DUALITETS princip. Det er også tilfældet med MENNESKETS skabelse. Det bliver udført i TO OMGANGE: 1) den fysiske fase der begyndte med det første menneske Adam; og 2) den åndelige fase, der begynder med den “anden Adam” Jesus Kristus (1. Kor. 15:45-46).
Mennesket fik altså fra sin skabelse (og fødsel) en “menneskeånd”, en ånd iboende som en uløselig del af ham. Men åndeligt og mentalt er han MANGELFULD; han blev skabt med behov for en anden Ånd – den HELLIGE ÅND fra Gud – når denne gave fra Gud er modtaget, da “vidner Ånden selv sammen med vor ånd, at vi er Guds børn (Rom. 8:16) – undfangelsen er første fase i menneskets åndelige skabelse.
Dette er bedst forklaret i 1. Korinterbrev 2.
“… hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte (tanke), hvad Gud
111
har beredt for dem, der elsker ham” (vers 9) – åndelig kundskab.
Det naturlige sind kan modtage kundskab om materielle og fysiske ting. Det kan også have forståelse for moral og etik, kunst og kultur som umælende dyr ikke har. Men når det kommer til godt og ondt, kan det kun forstå og handle, efter det der er godt på det menneskelige niveau, noget der er tilgængeligt ved menneskeånden der bor i mennesket. Men denne forståelse og handlen efter det gode er begrænset til menneskeåndens niveau, som er egoistisk i sig selv. Den kan modtage og udtrykke kærlighed på det menneskelige niveau, men uden Guds Hellige Ånd kan den ikke modtage eller give kærlighed på Guds niveau, og den kan ikke tilegne sig kundskab om åndelige ting, som det åbenbares i 1. Korinterbrev 2.
“Thi os har Gud åbenbaret det (de åndelige ting) ved Ånden …” (vers 10). Læg specielt mærke til at åndelig kundskab ikke åbenbares af en person, der hedder Helligånden. Det er Gud der åbenbarer, også for os i dag, ved Guds Ånd der ene og alene fås som Guds nåde- og barmhjertighedsgave. Gud er den der åbenbarer. Den Hellige Ånd er instrumentet der gør det muligt for os at forstå det som kun Gud kan åbenbare.
“Thi hvilket menneske ved, hvad der bor i mennesket, uden menneskets ånd, som er i ham? …” (vers 11). Hvis den Hellige Ånd er den tredje person i en treenighed, da er vel ånden i mennesket også en anden person? En ko, et får og en hund kan ikke forstå de ting et MENNESKE kan – og det kunne menneskene heller ikke, hvis det ikke var for den iboende menneskeånd. F.eks. kundskaber som kemi, fysik, teknologi og videnskab. Ligeledes er det naturlige menneske med denne ene ånd begrænset: “Således kender heller ingen, hvad der bor i Gud, uden Guds Ånd.”
112
KUN når Den Hellige Ånd kommer ind i og forener sig med “menneskeånden”, kan et menneske begynde virkelig at forstå det, der er på åndeligt plan. “Men et sjæleligt menneske modtager ikke det der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt” (vers 14).
De højest uddannede folk ser alt gennem evolutionsteoriens briller. Evolutionen beskæftiger sig udelukkende med materielt liv og udvikling. Den anerkender ikke og underviser ikke noget om åndeligt liv og problemer – og alle problemerne i denne verden er af åndelig natur.
Det er GRUNDEN til, at de højtuddannede i det store og hele er de mest uvidende – de er begrænsede til kundskab om det materielle og det “gode” på det selviske niveau. Kendskab til Gud og det der hører Guds Ånd til, er dårskab for dem. Men så siger Gud da også: “Denne verdens visdom er nemlig dårskab i Guds øjne” (1. Kor. 3:19).
Tilbage nu til det første menneske, Adam.
Husk Guds HENSIGT med at skabe mennesket på jorden: 1) at genoprette GUDS REGERING på jorden og regulere menneskelivet gennem sin REGERING, a) så de kunne fuldende den fysiske skabelse af jorden som englene havde bragt i en tilstand af ruin, og b) samtidig færdiggøre skabelsen af MENNESKET der skulle udvikle retfærdig åndelig KARAKTER; og 2) at etablere GUDS RIGE og til sidst opfylde den utrolige mulighed Gud har stillet menneskene i udsigt, at færdiggøre UNIVERSETS skabelse!
For at nå dette højeste MÅL var det nødvendigt: 1) at MENNESKENE forkastede Satans VEJ og i stedet valgte GUDS KÆRLIGHEDSVEJ, baseret på Guds åndelige lov; og 2) at mennesket først blev skabt af materie, så han, i tilfælde af at han blev ledt ind på Satans “KRÆVEVEJ”,
113
da kunne FORANDRE sig og vende om til GUDS KÆRLIGHEDSVED. Hvis han derimod nægtede at forandre sig kunne hans liv blive udslettet, uden yderligere eller vedvarende lidelser, som om han aldrig havde eksisteret.
Når åndelige væsener er færdigskabt (som det var tilfældet med den tredjedel af englene der udviklede sig til onde karakterer) kan de ikke forandre sig! Når den åndelige karakter er skabt færdig, er den konstant og evig – den kan ikke ændres. Men fysisk materie ændrer sig konstant.
I mesterplanen for sit åndelige skaberværk, som vi kommer til senere, havde Gud og Ordet planlagt, at Ordet skulle give afkald på sin guddommelige tilværelse i ophøjet glans, og når tiden var inde, komme i menneskeskikkelse som Jesus Kristus, og derved muliggøre den åndelige fase af MENNESKETS skabelse – muliggøre at Gud REPRODUCERER SIG SELV! Hvilken MESTERPLAN for den absolutte og endelige fuldendelse af skaberværket! Hvor STOR er ikke vor Gud, i sind, i hensigt, planlægning og udformning, så vel som i at SKABE – fra den mindste bakterie eller insekt til den største sol i universet, der gør vor egen sol til en dværg i sammenligning.
Det overvældende menneskelige potentiale er, at DEN STORE MAJESTÆTISKE GUD er i færd med, igennem MENNESKENE, at reproducere og mangfoldiggøre sig selv – ved at mennesket kan blive født ind i GUD FAMILIEN!
Adam, det første menneske fik tilbudt at kvalificere sig til at erstatte Satan, den tidligere Lucifer, på jordens trone og genoprette GUDS REGERINGSFORM.
Men det var nødvendigt at han modstod og forkastede Satans “TA’ SELV VEJ”, som er grundlaget i Satans onde regering, og at han i stedet valgte GUDS VEJ – KÆRLIGHEDENS VEJ (AT GIVE), der er grundlaget i Guds regering!
Adam og Eva blev instrueret af deres Skaber fra starten. De fik undervisning i Guds REGERING og åndelige LOVE. I 2. Mosebog finder vi kun et koncentreret
114
resume, af det Gud åbenbarede for dem. Satan fik ikke adgang eller kontakt med dem inden Gud først havde undervist dem.
I den vidunderlige skønne Edens have som Gud anbragte dem i, var der to meget specielle symbolske træer. Det er ikke meget man har hørt om disse træer og deres overordentlige betydning, ud over det de fleste har hørt om “Adams æble”. Men det forbudte træ var sandsynligvis ikke engang et æbletræ.
Den virkelige betydning af disse to symbolske træer forklarer selve verdens grundlæggelse. I dem ligger svaret på vort moderne tyvende århundredes store mysterium. Vi lever i dag i en verden med utrolig udvikling og fremgang, og alligevel fyldt med paradokse og rædselsfulde problemer. Det uløselige stående spørgsmål er: Hvorfor kan store hjerner, der kan finde ud af at flyve til månen og tilbage igen, transplantere hjerter, producere computere og teknologiske vidundere, ikke løse problemerne? Hvorfor er der ikke fred i verden?
Den eneste måde vi kan forstå nutidens mystiske tilstand, er ved at gå tilbage til verdens grundlæggelse og finde ud af, hvad det var, der efterhånden udviklede sig til vor pulserende kaotiske nutid.
Verden begyndte på disse to specielle træers tid. Vi hører faktisk intet om livets træ og meget lidt om det forbudte træ, i vore dages misvisende bibelundervisning.
Men tænk nu over det følgende: Gud havde skabt en mand af jordens muld. Men Gud skaber i to trin. Manden var endnu ikke fysisk færdiggjort. Gud ville, at han skulle “mangfoldiggøre sig og opfylde jorden”. Det kunne Adam ikke, for han var endnu ikke fysisk komplet, så Gud lod ham falde i en dyb søvn (narkose),
115
og tog et ribben fra ham og formede en kvinde. De to blev en familie. Den fysiske skabelse af manden var nu færdig. Nu kunne de formere sig efter deres egen art.
Men mennesket som Gud skabte var dødeligt. Det var kun en midlertidig fysisk-kemisk eksistens holdt i live af blodcirkulationen, iltet ved åndedrag og næret ved føde og vand fra jorden. Han havde ikke iboende LIV – ikke uafhængigt liv. Men han var i besiddelse af en menneskeånd der, i samarbejde med Guds Hellige Ånd kunne undfange ham med evigt liv.
Gennem det symbolske LIVETS TRÆ tilbød Gud mennesket udødeligt LIV. Gud hverken nødede eller tvang det til at modtage det – han gjorde det blot frit tilgængeligt. Adam kunne spise af alle træer i haven på nær det eneste forbudte træ, som var “kundskabens træ om godt og ondt”.
Hvad ville der være sket, hvis Adam havde taget af LIVETS TRÆ? Du har sikkert aldrig hørt svar på dette spørgsmål. Dette symbolske træ bliver i dag tilbudt dem, som Gud kalder og drager til Jesus Kristus. Der er én væsentlig forskel på den oprindelige Adam og de kaldede kristne. Adam havde endnu ikke syndet og ingen omvendelse var nødvendig, hvis han havde valgt livets træ. En omvendt og troende åndelig undfanget kristen er i samme position som Adam ville have været, havde han taget af livets træ.
Adam ville have modtaget den udødelige Guds Hellige Ånd, der ville have forenet sig med hans menneskeånd. Eftersom Adam skulle foretage et valg, ville han have fravalgt Satans vej ved at tage af Livets Træ.
Men igen, hvad ville der være sket hvis Adam havde taget af Livets Træ?
116
Han ville have modtaget Guds Hellige Ånd som da ville have forenet sig med hans menneskeånd. Mennesket var ikke mentalt eller åndeligt komplet indtil han modtog Guds Ånd. Dette ville have forenet ham, mentalt og åndeligt med Gud. Han ville være blevet undfanget som et Guds barn, ligesom den omvendte undfangede kristne er det i dag.
Han ville have modtaget Guds Hellige Ånd, der ville have forenet sig med hans menneskeånd og undfanget ham som en Guds søn. Den ville have indgydt ham udødeligt liv og gjort ham eet med Gud.
Som det er tilfældet med nutidens undfangede kristne “… Kristus i jer, herlighedens håb” (Kol. 1:27). Og igen “… det samme sindelag i jer, som var i Kristus Jesus” (Fil. 2:5), således ville Den Eviges sindelag have boet i Adam. Men han tillod Satans sind og holdning tage indpas og arbejde i sig, og det samme har alle hans efterkommere, der udgør denne verden. Vi læser i Efeserbrevet 2:2, at Satan, herskeren over luftens rige (jorden og dens atmosfære), nu er virksom i ulydighedens børn.
Her vil vi forklare et punkt som kan misforstås. Det var Eva der blev fristet af Satan, ikke Adam (1. Tim.2:13-14). Adam var ulydig mod Gud og syndede med fuldt overlæg. Men selv om han ikke blev forledt i denne oprindelige fristelse, afskar hans forsætlige ulydighed mod Guds udtrykkelige bud ham fra Gud, og dermed opstod en tilstand af mental fordærvelse, der åbnede hans sind for Satans forførelse. Fra dette øjeblik blev Adam og alle hans efterkommere modtagelige for Satans påvirkning. Satan begyndte at bearbejde Adams sind, ligesom Gud ville have bearbejdet ham, hvis han havde taget af livets træ.
Således havde Satan fra dette øjeblik
117
kidnappet Adam åndeligt, og hele hans menneske familie er lige siden blevet holdt i fangenskab af Satan.
Gud ville have åbenbaret Adam sit livsmønster -- som er Guds åndelige lov. Denne lov er udstrømmende kærlighed, men den ville være blevet: “… Guds kærlighed der er udgydt i vore hjerter ved Helligånden …” (Rom. 5:5). Menneskenes naturlige kødelige kærlighed kan ikke opfylde Guds hellige lov.
Men som menneskefosteret bliver undfanget af menneskelige forældre og skal udvikle sig gennem svangerskabsperioden før det kan blive født, således er det også med kristne, der bliver vejledte af ånden, og sådan ville det også have været for Adam.
Han ville have oplevet en direkte kontakt og samhørighed med Gud.
Jeg sammenligner det gerne med navlestrengen der forbinder fosteret med moderen. Det lille barns liv og fysiske ernæring bliver under svangerskabet tilført fra moderen. Guds åndelige LIV tildeles den kristne igennem den Hellige Ånd. Åndelig kundskab indgydes også af Gud ved den iboende Hellige Ånd (1. Kor. 2:10). Fuld forståelse for Guds LOV (Guds livsvej) tildeles af Gud gennem den Hellig Ånd. Men Guds lov kræver handling og præstation, og KÆRLIGHED er opfyldelsen af Guds lov (Rom. 13:10), og den kan kun opfyldes ved kærlighed fra og til Gud (Rom. 5:5).
Således ville Adam altså have fået den dybe åndelige kundskab, der ville have gjort ham i stand til at leve efter Guds vej, og han ville også være blevet udstyret med den guddommelige kærlighed som alene kan opfylde Guds perfekte kærlighedsvej og omsætte den til handling.
Ved Guds Ånd ville han også have modtaget Guds TRO. Han ville have modtaget kundskab, vejledning og hjælp fra Gud. Han ville have haft tillid til, at Gud griber ind i sager udenfor hans egen kontrol. Det er de tilfælde som vi ikke selv kan klare,
118
at Gud på overnaturlig vis udfører for os. Med andre ord, Gud kæmper vore kampe for os.
Adam valgte en anden slags kundskab – han TOG kundskaben om godt og ondt TIL SIG SELV. Han stolede helt og holdent på sig selv, både når det drejede sig om KUNDSKAB og om magt til at gennemføre godt eller ondt. Han FORKASTEDE tilliden til Gud og valgte SELVTILLIDENS kurs. Den eneste retfærdighed han derved kunne opnå var SELVRETFÆRDIGHED, og den kalder Gud for “tilsølet klædning” (Esa. 64:5).
Adam og Eva tog af “kundskabens træ om godt og ondt”. At spise af dets frugt var ensbetydende med at tilrive sig kundskaben om ondt og godt, dvs. selvbestemmelse om hvad der er rigtigt og hvad der er synd. Dette var det samme som at forkaste GUDS LOV, der definerede ret og uret for dem.
Den strålende ærkeengel Lucifer, som Gud oprindeligt havde skabt ham, var toppunktet på Guds kreative magt i et enkelt individ. Mennesker i vor tid har ikke den fjerneste anelse om den store magt Satan besidder og som nu er vendt til listig vildledelse af menneskene. Adam undervurderede ham tilsyneladende også fuldstændigt.
Den listige Satan henvendte sig til Adam gennem hans hustru Eva. Han sagde ikke, “VÆLG MIN VEJ!” Nej, han førte sig frem som en skarpsindig slange. Med klogskab bedrog han hende.
Han såede TVIVL i hendes sind om Guds troværdighed. Han gav hende en følelse af uretfærdighed og modvilje. Han forførte hende til at tro, at Gud havde været uretfærdig og selvisk. Listigt indgød han forfængelighed i hendes sind. Han forførte hende til at tro, at det var rigtigt at tage af den forbudne frugt.
Adam, blev ikke forført, ikke desto mindre fulgte han sin hustru. Sammen med hende tiltog han sig retten til at afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert – dermed TROEDE HAN IKKE på det hans Skaber havde sagt. HAN FORKASTEDE Gud som Frelser
119
og Hersker – afviste Gud som kilde til GRUNDLÆGGENDE KUNDSKAB. Han VALGTE at tro på Satan og følge hans VEJ!
Da Gud “forviste mennesket” fra Edens Have -- og spærrede dem vejen så de ikke kunne komme tilbage og tage af livets træ og derved opnå evigt liv i synd (1. Mose. 3:22-24) – FÆLDEDE GUD DOM over dem!
Gud sagde faktisk: “I har taget beslutningen for jer selv, og den verden der skal udspringe fra jer. I har forkastet mig som den grundlæggende kilde til kundskab – I har afvist den kraft jeg tilbød jer ved min Hellige Ånd, som hjælp og vejledning til at leve den retfærdige vej – I har gjort oprør imod mine bud og min regering – i stedet har I valgt Satans “VIL HA’ og TA’ SELV” vej. Derfor dømmer jeg den verden I skal avle, til i 6000 år at være afskåret fra adgangen til mig og min Ånd – undtaget nogle ganske FÅ som jeg vil kalde til specielle opgaver i forberedelsen af Guds Rige. Af dem vil det blive krævet at udføre det, som I har fejlet at gøre – at modstå og overkomme Satan og hans VEJE, og følge min åndelige LOVS veje.
Gå derfor, Adam og alle dine efterkommere der vil komme til at udgøre denne verden, fremstil jeres egen kundskabs fond. Bestem selv hvad der er godt og ondt. Udarbejd jeres egne undervisnings systemer og måder til mangfoldiggørelse af viden inspireret af Satan, som I har valgt at følge. Dan jeres egne koncepter over hvad der er gud, jeres egne religioner, jeres egne regeringer, jeres egen livsstil og former for samfund og civilisation. Satan vil bedrage jeres verden med sine SELVISKE holdninger – forfængelighed og tomhed, begær og grådighed, jalousi og misundelse, konkurrence og strid, vold og krig og oprør mod min KÆRLIGHEDSLOV.
Efter at dine efterkommere har skrevet 6000 års
120
historie med menneskelig lidelse, angst, frustration, nederlag og død – efter at den verden der skal springe af dig har indrømmet den fuldstændige håbløshed ved vejen de valgte – da vil jeg gribe ind på overnaturlig vis. Med overnaturlig guddommelig magt vil jeg da overtage og regere hele verden. Igennem et nyt undervisningssystem vil jeg producere en FREDELIG og lykkelig verden. Og efter omvendelse vil jeg tilbyde dem evig frelse. Efter tusind års glæde i denne kommende verden, vil jeg i opstandelsen kalde alle, der er døde igennem de 6000 år, til dødeligt liv. Da skal de dømmes. Hvis de omvender sig i troen, da skal evigt liv tilbydes dem.
“I de 6000 år, hvor jeg har afskåret mig selv fra dem, skal de ikke dømmes for evigt. Kun skal de i deres levetid høste det de sår. Men når jeg gør evig frelse tilgængelig for dem, da skal Satan ikke være der til at forhindre eller forlede dem – ingen Satan de skal modstå. Men de få kaldede igennem disse første 6000 år vil skulle forsage og modstå Satans tiltrækningskraft og modstand. Og de der besejrer Satan, skal sidde med mig på min trone, og de vil få magt til at regere alle nationer under mit overherredømme.”
Hvad betyder alt dette?
Det første menneske Adam, afviste tillid til og kundskab fra Gud. Han valgte at stole på sine egne kundskaber og evner.
Den moderne verden der stammer fra Adam, stoler fuldstændig på menneskelig selvtillid. Psykologien der undervises i dag, er baseret på selvtillid. Stol på dine indre medfødte kræfter, lærer de. En atmosfære af professionel selvtillid gennemsyrer de fleste moderne universiteter. Det er
121
forfængelighedens ånd. Universitetsstuderende bliver ansporet til at opfatte sig selv som kommende professionelle – dvs. de anser sig selv for hævet over dem, der ikke har samme uddannelse som de. Gennem den grundlæggende opfattelse i evolutionsteorien, føler de sig højt hævet over dem der tror på Gud og Herren Jesus Kristus, dem ser man ned på med foragt.
Efter Adams skæbnesvangre og fatale beslutning AFSKAR GUD VEJEN TIL LIVETS TRÆ (1. Mose. 3:22-24) i 6000 år, for den verden der stammer fra ham. Det vil sige med undtagelse af de udvalgte og kaldede profeter der skulle skrive Biblen, og Kirken som Jesus Kristus kaldte ud af denne verden. Men selv Jesus sagde klart og tydeligt: “Ingen kan komme til mig, uden at Faderen, som sendte mig, drager ham” (Johs. 6:44).
Samtidig med grundlæggelsen af denne verden, lagde Gud en 7000 års mesterplan til at gennemføre sit mål.
Det var Satan der forførte Eva. Derefter syndede Adam velovervejet, ved at tage del i den forbudte frugt. Hele verden er blevet forført lige siden (Åbent. 12:9).
Lad os gøre ophold her et øjeblik. Vi må forstå, at dette var selve begyndelsen på den verden vi stadig lever i. På dette tidspunkt må Satan have frydet sig. Han må have troet at Gud var besejret – at Gud med Adams fiasko havde tabt slaget, der skulle styrte Satans herredømme fra jordens trone.
Men Gud siger, “Min plan ligger fast.”
Guds 7000 års plan vil føre Guds hensigt til fuldendelse med overvældende og storslået herlighed.
Forstå dette point, som hidtil har været et mysterium for verden. Da Gud lukkede adgangen til livets træ, lukkede han samtidig af for menneskehedens forsoning og frelse i 6000 år,
122
indtil den anden Adam, Jesus Kristus, efter 6000 år skulle komme tilbage til jorden i almagt og herlighed og afsætte Satan fra jordens trone og regere alle nationerne.
Det første menneske Adam havde fået chancen for at vælge Guds regering og genindføre den på jorden, og til at afsætte Satan fra jordens trone. Eftersom han fejlede, kan frelsen ikke blive tilgængelig for menneskeheden som helhed før Jesus Kristus, den anden Adam -- har udrettet det den første Adam ikke gjorde -- afsætter Satan og selv overtage jordens trone, og genindfører Guds regering her på jorden.
Udelukkelse af menneskefamiliens adgang til livets træ markerede starten på vor nuværende verden, der stadig den dag i dag regeres usynligt af Satan. Hvordan kunne Gud da fremme sin plan? Samtidig med at han grundlagde denne verden, bestemte Gud, at Ordet skulle fødes på jorden som Guds offerlam for at frelse menneskeheden fra kidnapperen Satans herredømme (Åbenb. 13:8).
Hvordan ville Gud da bære sig ad med at udføre sin hensigt og reproducere sig selv, gennem de mennesker der ville blive født i de næste 6000 år?
Ved grundlæggelsen af Satans verden blev det også dekreteret (Heb. 9:27), at Gud havde bestemt, at alle mennesker skulle dø én gang, og at de ved en opstandelse fra de døde ville blive bragt til doms. I mellemtiden ville menneskeheden ikke blive dømt -- hverken fordømt eller frelst. Det blev også bestemt, at ligesom alle mennesker skulle dø i Adam, så skulle de samme “alle” blive genoplivet ved Kristus i en opstandelse til dom (1. Kor. 15:22). Denne
123
opstandelse af alle som døde i Adam, har været et mysterium for hele den verden der er forført af Satan. Den dag i dag fejrer traditionel kristendom Jesu opstandelse på den hedenske påskedag hvert forår, men de nævner intet om den kommende opstandelse af de mange milliarder mennesker, der er døde i Adam. Opstandelsen vil blive forklaret senere i bogen.
I mellemtiden, når Kristus kom for at bære hele menneskehedens synder ville han samtidig grundlægge Guds Kirke. Kirkens opgave og funktion vil blive forklaret fuld ud i kapitel 6.
Her er det vigtigt, at vi fuldt ud forstår, hvad det er, Satan har forhindret hele verden i at forstå. Vi må indse det, som en vildledt traditionel kristendom ikke har fattet.
Det er af overordentlig vigtighed!
Traditionel kristendom er blevet forført til at acceptere en kristen lære om sjælens formodede udødelighed. Hvis de “bekender sig til Jesus”, vil de øjeblikkelig komme i himlen når de dør. Der vil de leve i konstant lediggang, uden ansvar og i lyksalig driveri. De der dør uden at have “taget imod Jesus” kommer efter døden derimod til et sted med evig ild, der hedder helvede. Der skriger de og vrider sig uden håb i ubeskrivelig smerte og nød i al evighed.
Undervisningen har været, at mennesket er en udødelig sjæl som allerede har evigt liv i sig. De benægter (Rom. 6:23) at syndens løn er døden, og at evigt liv er en gave, som kun Gud kan give. Sammenlign denne falske lære med at løse en enkelt billet til toget. Rejsen er livets rejse. Ved endestationen er der en kontakt, der automatisk sender folk direkte til et brændende helvede med ubeskrivelig tortur og pine. Men hvis man på et eller andet tidspunkt i livet har “bekendt sig til Jesus” -- da
124
er kontakten ved rejsens ende rejsen sat til at sende én direkte til himlen.
Megen såkaldt “kristen” undervisning er gået ud på, at Gud skabte det første menneske som en perfekt og udødelig skikkelse, men at Satan sneg sig ind på et ubevogtet øjeblik, hvor Gud var uopmærksom, og ødelagde dette fantastiske arbejde. Frelsen bliver så fremstillet som Guds forsøg på at reparere ødelæggelserne, og vinde menneskeheden tilbage i lige så god stand, som da han oprindelig skabte den.
Den ene doktrin efter den anden har troet og lært det diametrale modsatte af sandheden, der så klart er åbenbaret i Biblen.
De har forkyndt Satans første løgn, at mennesket er en udødelig sjæl. Denne lære indebærer, når man rigtig overvejer den, at “frelste mødre” der er døde og er kommet i himmelen, hele tiden er bevidste om deres fortabte sønner i helvedes ild, hvor de vrider og vender sig og skriger af smerte i flammernes ubeskrivelige tortur.
Hvad er da sandheden i Guds Hellige Ord? Ved de døde hvad de levende gør? Kort tid efter at vi var blevet gift fortalte min hustru, at efter hendes mor døde, da hun kun var 12 år gammel, troede hun at hendes mor var i himmelen og kunne se alt det hun foretog sig.
Jeg citerer fra en artikel i “Den Enkle Sandhed” marts 1985 side 14: “Skriften afslører klart og tydeligt, at når man dør, så er man død. Ifølge Biblen hører eller ser de døde intet. De tænker ikke, de ved intet. De døde har absolut ingen bevidsthed af nogen art. ’Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og løn har de ikke mere i vente; thi mindet om dem slettes ud. Både deres kærlighed og deres had og deres misundelse er for længst borte … ‘” (Præd. 9:5-6).
125
Biblens budskab er klar på dette punkt. Død er død uden skygge af tvivl. Apostelen Paulus skrev, at “syndens løn er døden” (Rom. 6:23). Definitionen af ordet døden, er fraværelse af liv – ikke blot adskillelse fra Gud.
Skriften anbefaler os da også, at få det meste ud af livet imens vi har det: “Gør efter evne (af al kraft) alt, hvad din hånd finder styrke til; thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i dødsriget, hvor du stævner hen” (Præd. 9:10).
Tydeligere kan det ikke siges. Men hvad med dem der klynger sig til troen på, at de farer af sted til himlen hvis de er gode, eller synker i helvede hvis de er onde?
Lyt til apostelen Peters svar. Hvis nogen skulle fortjene at komme i himmelen, måtte det bestemt være nogen efter Guds hjerte, mener du ikke det? David var sådan en person (Apo.G.er. 13:22). Men Peter blev inspireret af Gud til at skrive, at “David han er jo både død og begravet, og hans grav findes hos os den dag i dag” (Apo.G. 2:29) og endvidere “Thi David er ikke faret op til Himlene” (Apo.G. 2:34).
Jesus selv sagde også, at “Ingen er steget op til Himmelen,” der hvor Guds Trone er (Johs. 3:13).
Men der er flere sider ved livet end blot at leve det nuværende liv. Den Store Gud satte menneskene her på jorden med en fantastisk, evig hensigt, som ikke er blevet forstået af de mennesker der udtænkte religionerne i denne verden.
Der er en fantastisk årsag til at vi er her på jorden. Årsagen indebærer svaret på, hvorfor vi mennesker blev gjort dødelige og gennemlever alle slags følelser og problemer, eller oplever livets gode sider.
126
Selv om vi dør, vil vi ikke forblive døde for evigt. De døde i gravene skal leve igen! Læs det Jesus sagde: “Undres ikke herover! Thi den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem – de som har gjort det gode, for at opstå til liv, men de som har øvet det onde, for at opstå til dom” (Johs. 5:28-29).
Der kommer en regnskabstime for vor opførsel her i dette liv. Ethvert menneske der har levet, skal til sidst genopstå og gøre rede for sig selv.
Jeg har tidligere forklaret, at ånden i mennesket ikke af sig selv kan se, høre eller tænke. Hjernen ser igennem øjet, hører igennem øret og hjernens tanke er muliggjort ved ånden. Når mennesket dør, “Da vender støvet tilbage til jorden som før og ånden til Gud, som gav den” (Præd. 12:7).
Ånden er hukommelsens og karakterens oplagringssted. Ånden er som en støbeform. Den gemmer afdødes menneskelige form og skikkelse, således at han i opstandelsen på dommedag opstår med den samme skikkelse og karakter som da han levede, og kan huske alt det der dengang blev arkiveret ind i hukommelsen. I mellemtiden, i døden, er der ingen bevidsthed – “de ved ingenting” (Præd. 9:5).
Den mest udbredte falske lære der undervises i så at sige alle kirker der kalder sig kristne, bortset fra den eneste ægte sande og oprindelige Guds Kirke, er, at ALLE er automatisk “fortabte” hvis de ikke bekender Jesus Kristus som Frelseren, og at NU er den eneste dag man kan “blive frelst”.
Men sandheden er, at de er afskåret fra Gud og ENDNU IKKE BLIVER DØMT!
Kun få FORSTÅR grundideen i Guds Mesterplan.
127
Læseren kan umuligt blive mere overrasket over sandheden, der er åbenbaret i denne bog, end undertegnede blev for 58 år siden. HELE VERDEN er blevet forført, akkurat som det var forudsagt i Guds Ord. En der er forført, er ikke selv klar over det. Undervurder aldrig Satan.
Når man betragter den mangfoldighed af onder der plager verden nu om dage, kan man måske tro, at mennesket afskar sig selv fra Gud. Men det er ikke tilfældet. Det var GUD der afskar menneskene fra at komme til ham. Og HVORFOR?
Ser det da ud som om Gud er uretfærdig? Tvært imod!
Lad os gøre dette punkt klart. Adam, der valgte at tage af det forbudte træ, afskar sig selv og sin familie fra Gud. Og eftersom alle mennesker der er født lige siden har syndet, da har hver eneste af dem faktisk afskåret sig selv fra Gud (Esa. 59:1-2).
Det medlem af Guds familie der talte med Adam var Logos eller “Ordet” der senere blev født som Jesus Kristus. Adam havde ikke kontakt med Gud Faderen. Da ORDET lukkede adgangen til livets træ, blev hele menneskeheden afskåret fra Gud Fader, indtil Kristus i almagt og herlighed igen kommer til jorden, fjerner Satan fra jordens trone og genindfører Guds regering i hele verden. I mellemtiden kom Kristus, den anden Adam, til jorden første gang og åbenbarede Gud Faders eksistens (Luk. 10:22). Før dette tidspunkt var der ingen der havde hørt om Gud Faderen. Det er en af grundende til, at judaismen har troet, at Gud KUN ER EEN PERSON. Det er også grunden til, at teologer har mistet kendskab, eller rettere sagt aldrig har haft kendskab til det faktum, at GUD er en FAMILIE, som vi kan blive født ind i. Dette forklarer også hvorfor de lærde, da de læste i Det Ny Testamente
128
om Gud Fader og om at Jesus også var Gud, fandt på den falske teori om, at Den Hellig Ånd var en tredje person i en treenighed. Dermed bespottede de Den Hellige Ånd og BEGRÆNSEDE Gud -- de fjernede dermed al viden om, at omvendte mennesker kan blive medlemmer af Guds guddommelige FAMILIE. Således gjorde Satan “kristendommen” blind for sandheden og hensigten med Jesu Kristi evangelium.
De har overset en yderst vigtig sandhed: Opstandelsen fra de døde.
De fejrer en hedensk påske og anerkender Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Men de springer fuldstændig over den klare bibelske lære, at alle, der nogensinde har levet, igen skal opstå fra de døde på forskellige tidspunkter i tre opstandelser. Det eneste håb Biblen giver til hele menneskeheden i denne døende verden, er håbet om opstandelsen fra døden; men det er et sikkert og positivt håb. Alt dette vil vi dække med skriftstederne i det kommende kapitel.
Hvilken tragedie, som det tydeligt er fastslået i Åbenbaringens Bog 12:9, at hele verden er blevet forført og forblindet fra sandheden af djævelen Satan, der fortsat hersker fra jordens trone.
Sandheden er overvældende, men den findes åbenbaret i din egen Bibel. Følg med i Biblen efterhånden som du opmærksomt læser denne bog.
Betænk nu følgende! Da Gud drev Adam og Eva ud af Edens Have satte han engle til at vogte indgangen så de ikke kunne komme ind igen. Kan man forestille sig hvad det kunne have ledt til, hvis Gud havde ladet porten stå åben til Edens Have? Mennesket havde allerede taget af det forbudte træ, det havde allerede valgt syndens vej. Hvad ville der være sket? Sandsynligvis ville hele menneskeheden være strømmet ind igen for at forsyne sig af LIVETS TRÆ! Uden omvendelse – endog uden TRO på Gud
129
eller Kristus – menneskeheden ville have hjulpet sig selv TIL AT OPNÅ EVIGT LIV.
FORESTIL dig det -- for et øjeblik!
Hvor uretfærdig – unfair – ville Gud ikke have været, havde han tilladt dette. Synd har en tendens til at formere sig, hos den der giver efter for den. Menneskene med alle deres synder, ville være blevet udødelige – ville leve evigt med mental, fysisk og åndelig smerte, som synden bringer over dem.
Menneskeheden synes ikke at være klar over, at de er SLAVER af synden. Synden har afskåret dem fra Gud Fader. Kun få forstår, at man ikke bliver frelst ved Kristi død. Vi er forsonet med Gud Fader gennem Jesu død, men vi bliver frelste ved hans liv (Rom. 5:10). Mennesker forstår ikke at kun virkelig anger og omvendelse – at vende sig bort fra synd – og Jesu Kristi levende TRO kan befri mennesket for syndens straf. Synd slavebinder! Synd straffer! Synd bringer sorg, samvittighedsnag og lidelse. Den pådrager fysiske sår, sygdom og lidelser. Den producerer frustration og håbløshed.
Det mest URETFÆRDIGE, UNÅDIGE og grusomme Gud kunne have gjort efter at Adam og Eva havde taget af det forbudte træ, ville have været at lade indgangen ind til haven stå åben, med fri adgang til LIVETS TRÆ – symbolet på det EVIGE LIVS GAVE!
Derfor drev Gud manden og kvinden ud og spærrede indgangen.
Alligevel gjorde han frelse og evigt liv i største lyksalighed og glæde tilgængeligt for HELE menneskeheden. Men med guddommelig visdom satte han en tidsplan og betingelser! I de første 6000 år – som nu næsten er gået – blev alle AFSKÅRET bortset fra de FÅ forudbestemte.
Netop på dette punkt er den traditionelle
130
kristendom i hele verden ført på afveje. Vi må her fastslå en meget vigtig sandhed: Satan, der sidder på jordens trone, forsøgte at myrde Kristus som barn. Derefter prøvede han at friste Jesus og diskvalificere ham, lige før han begyndte sin forkyndergerning her på jorden (Matt. 4). Satan forårsagede martyrdøden for de fleste af apostlene. Han satte den intense forfølgelse af Kirken i gang. Han fik en voldsom polemik til at blusse op i de første måneder og år af Kirkens eksistens, om hvorvidt evangeliet, der skulle forkyndes, var Kristi BUDSKAB eller menneskenes evangelium OM personen Kristus. Satan forårsagede, at det sidste gik sejrende ud af striden, og i løbet af mindre end 20 år blev et forfalsket evangelium OM Kristus forkyndt af flertallet. Kun NOGLE FÅ forblev loyale og fortsatte som den lille og forfulgte, ægte og oprindelige Guds Kirke.
Disse forførte “kristne” lærte, og lærer fortsat, at dette er den ENESTE frelsens dag. At deres falske frelse, hvor man kun skal “tage imod” Jesus Kristus, uden omvendelse fra synd og uden at adlyde Guds lov, vil sende folk som “udødelige sjæle” direkte til himmelen når de dør.
Satan har gjort den “traditionelle kristendom” blind. De kan ikke se, at Gud lukkede vejen til livets træ indtil den forherligede Jesus Kristus kommer igen, denne gang i magt og herlighed for at genindsætte Guds regering på jorden. Jeg gentager: Det er menneskenes lod én gang at skulle dø, og efter døden vil opstandelsen til dom komme (Heb. 9:27). I den mellemliggende tid bliver Adams verden ikke dømt; men alle skal i den sidste rettergang gøre rede for deres synder.
Gud har i mellemtiden gjort visse undtagelser med en bestemt hensigt. Gud kaldte profeterne ene og
131
alene for at de skulle være med til at lægge fundamentet til Kirken. Jesus kaldte disciple UD AF DENNE VERDEN for at oplære dem til at undervise andre og til, i det kommende restaurerede Guds Rige, at herske og undervise under Jesus, kongernes Konge, når livets træ vil blive gjort tilgængeligt for alle.
Kirken blev kaldet for at blive oplært til at regere og undervise i Guds Rige, NÅR vejen til livets træ igen vil blive åbnet. I mellemtiden har den Hellige Ånd været udelukket for alle, på nær profeterne og de der er blevet kaldt ind i Guds Kirke. Profeten Joel forudsagde, at det skal ske derefter – efter 6000 år af Satans verden – at Gud vil udgyde sin Ånd over alt kød (Joel 2:28).
I mellemtiden var det nødvendigt for fuldbringelsen af Guds hensigt, at den Hellige Ånd blev givet til profeterne og til de specielt kaldede, der skulle oplæres til regenter og lærere under Kristus, når Guds Regering er blevet genindsat over alle folkeslag.
Da Jesus kaldte menigheden, sagde han klart og tydeligt: “Ingen kan komme til mig, uden at Faderen drager ham …” (Johs, 6:44). Kirken er kun “førstefrugten” i frelsen. Hele denne sandhed vil blive yderligere forklaret i kapitel 6.
Lad os tage et tilbageblik: Omkring 4000 år efter Adam, blev Jesus sendt af Gud for at leve et perfekt liv og modstå Satan, og for at kvalificere sig der hvor den første Adam havde svigtet og for at erstatte Satan som HERSKER på jordens trone. De, der ligesom Jesus, overvinder Satan, sig selv og synden (dvs. “de kaldede”) vil sidde sammen med Kristus på hans trone, når han kommer og genindfører GUDS RIGE, genopretter GUDS REGERING som den tidligere Lucifer forkastede og holdt op med at administrere!
132
De få der er blevet kaldet fra den “retfærdige Abel” og til vor tid og fortsat vil blive kaldet indtil Kristi genkomst, har skullet udføre det, som Adam afslog at gøre – nemlig AFVISE SATANS LEVEMÅDE, den Satan som gjorde oprør imod GUDS REGERING!
Hvem er da en virkelig kristen? Alene de der er blevet og bliver ledt af Guds Hellig Ånd (Rom. 8:9, 11, 14). Og ingen kan modtage den Hellige Ånd før han har 1) angret og omvendt sig fra sine synder og brud på Gud lov; og 2) har fuldstændig tillid til Jesus Kristus – stoler på Kristus – noget som indebærer at TRO Jesus Kristus. Jeg mener, at tro på det han siger – tro hans ORD, som er nedfældet i den Hellige Bibel!
Således, efter at de kaldte virkelig angrer og tror, forsoner Kristus dem med Gud Fader, og de modtager den Hellige Ånd, der imprægnerer dem og gør dem til Guds børn.
Lad os her klarlægge et andet spørgsmål. Hvorfor kunne Kain, Abel og Set, Adams første børn, ikke have omvendt sig, og dermed have modtaget Guds Ånd og Guds Liv? Guds lov ville ikke være en lov, hvis overtrædelse af den var straffri. Adam havde syndet. Alle hans børn syndede og pådrog sig dermed dødsdom. Hverken de eller nogen andre efter dem kunne blive fri for lovens straf før Kristus, deres egen Skaber, havde betalt dødsstraffen i deres sted. Derfor var frelse ikke mulig inden Kristi korsfæstelse. Kun Jesus kunne forsone menneskene med Gud Faderen.
Hvad da med disse og alle de andre MILLIARDER mennesker? Med mindre de har været kaldet og draget af Gud, er de simpelt hen endnu ikke blevet dømt! Jeg siger ikke, at de skal slippe for at stå til regnskab for deres synder. Det skal de i sandhed! Men deres dom KOMMER senere. Dommen er gælder allerede nu i Guds Sande Kirke (1. Pet. 4:17). Jesus sagde: “Ingen kan komme til mig uden at Faderen drager ham …” (Johs. 6:44). INTET MENNESKE KAN
133
komme til Kristus på anden måde! Men Kirken er kun FØRSTEAFGRØDEN.
I Satans forførte verden er mange kommet til en falsk Kristus, som antages at have ophævet sin Faders bud. De tilbeder endda Kristus. Men Jesus sagde lige ud: “Det er forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud … Og han sagde til dem: ’Hvor smukt, at I ophæver Guds bud for at holde jeres egen overlevering! … Og I sætter således Guds ord ud af kraft ved jeres overlevering, som I har lært folk; og meget andet af den slags før I’” (Mark 7:7, 9, 13).
Mange millioner af forførte mennesker er ikke klar over, at de tilbeder Kristus forgæves. De er blevet forførte til at tilbede “en anden Jesus”.
Når Kristus kommer som kongernes Konge og herrernes Herre, vil han regere i de næste tusinde år. ALLE der lever efter hans genkomst vil blive kaldet.
Efter de tusinde år: “Og jeg så en stor, hvid trone og ham, som sad på den; … og bøger blev åbnet … og de døde blev dømt ud fra det, der stod i bøgerne, efter deres gerninger!” Åbenbaringens Bog 20:11-12. Alle der har levet siden Adam, og som ikke blev kaldet af Gud, vil genopstå som DØDELIGE mennesker af kød og blod, som de var i deres første liv. Da skal de redegøre for deres synder i det tidligere liv. Straffen for disse synder er død. De vil da få at vide, at Jesus Kristus allerede har afsonet deres dødsstraf for dem, og at de efter virkelig omvendelse og tro vil blive tilgivet, modtage Guds Hellige Ånd og blive genfødte til EVIGT LIV.
GUDS VIDUNDERLIGE MESTERPLAN GÅR UD PÅ AT KALDE ALLE DER NOGENSINDE HAR LEVET, TIL AT MODTAGE EVIG FRELSE, men kun efter oprigtig omvendelse og tillid til Guds sandhed. Men der er en tids skala for opstandelserne (1. Kor.15:22-23). “Thi ligesom alle dør i
134
Adam, således skal også alle levendegøres i Kristus. Men hver i sit hold: som førstegrøde Kristus, dernæst … (to andre opstandelser afsløres i Åbenbaringens bog 20:11-13, de er ikke nævnt i 1. Korinterbrevet 15).
De der bliver kaldet i løbet af de tusinde år, og i Den Hvide Trones opstandelse og dom, vil således IKKE skulle modstå Satan.
Guds veje er VIDUNDERLIGE – selv om det meste nu er skjulte for menneskeheden, som bringer så megen elendighed over sig selv! Som apostelen Paulus udbrød: “O, dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! Hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje!” (Rom. 11:33).
Gud er i færd med at reproducere sig selv i MENNESKET! Det hebræiske ord for Gud i 1. Mosebog 1:1 er “Elohim”. Det er et navn ligesom kirke, familie eller gruppe. Gud sagde, “lad os” – ikke MIG – “gøre mennesket i VORT billede.” Gud er i sandhed en familie som vi helt bogstavelig kan blive født ind i!
HVAD er da mennesket? Det er et levende væsen gjort af jordens muld. Det er LER, og GUD er Mester Pottemageren, der støber, former og skaber vor KARAKTER – hvis vi svarer når han kalder og drager os til sig. Er vi villige, fylder han os med SIN EGEN ÅNDELIGE, RETFÆRDIGE og PERFEKTE karakter!
HVORFOR er da mennesket til? Gud satte mennesket på jorden for at udvikle det i os, de syndende engle ikke tillod ham at skabe i dem – sin perfekte karakter! Han er i færd med, indenfor sin egen tidsplan at udvikle os til at blive SAND GUD – hver eneste af os – for at færdiggøre det ufærdige UNIVERS! Men for øjeblikket lever vi STADIG i Satans vildledte verden.
135
