af Herbert W. Armstrong
1952, 1971, 1972 udgave
Opholdt Jesus sig i graven tre dage og tre nætter, som han sagde i Mattæus 12:40?
Kan du få tre dage og tre nætter til at passe ind i tidsrummet fra solnedgang ”Langfredag” til tidlig solopgang Påskesøndag?
Den almindelige opfattelse i vor tid er, at Jesus blev korsfæstet om fredagen og at opstandelsen fandt sted ved solopgang Påskesøndag morgen.
Ikke mange erklærede kristne har nogensinde sat spørgsmålstegn ved denne ”Langfredag-Påske” tradition og langt mindre forsøgt at bevise den, selv om Biblen formaner os til at bevise (prøve) al ting. Beviset er overvældende.
Beviset findes i den eneste historiske beretning – den eneste pålidelige autoritet, og det er Bibelen.
Der var ingen øjenvidner til opstandelsen. Selv de såkaldte ”apostolske fædre” havde ingen andre informationskilder til deres rådighed end dem der er tilgængelige for os i dag, åbenbaringen i biblen. Derfor må alle traditioner i konflikt med Guds åbenbaring afvises.
Hvad er da de optegnede kendsgerninger?
De tvivlende farisæere forlangte et tegn – et overnaturligt bevis – der skulle bevise at Han var Messias.
Jesus svarede: ”En ond og utro slægt kræver tegn, men der skal intet andet tegn gives den end profeten Jonas’ tegn. Thi ligesom Jonas var tre dage og tre nætter i havdyrets bug, således skal Menneskesønnen være tre dage og tre nætter i jordens skød” (Matt 12:39-40).
Det er vigtigt at overveje og forstå den kolossale, overvældende betydning af det Jesus her siger.
Han erklærede udtrykkeligt at det eneste tegn Han ville give som bevis på at Han var Messias var, at Han ville være tre dage og tre nætter i graven ”i jordens skød.”
Disse Kristus-fornægtende farisæer forlangte bevis. Jesus gav dem et eneste tegn. Tegnet han gav, var ikke det der kendetegnede selve opstandelsen – nej, kendetegnet var længden af den tid han ville tilbringe i graven før han ville genopstå.
Tænk på hvad det egentlig betyder! Jesu påstand var baseret på, at han ville blive i graven tre dage og tre nætter. Hvis han opholdt sig tre dage og tre nætter i jorden, ville det være bevis for at Han var Frelseren – hvis han ikke opfyldte dette tegn, måtte han afvises som en bedrager.
Ikke så mærkeligt at Satan har fået folk, der ikke tror på Gud, til at håne og tale ringeagtende om historien om Jonas og ”hvalen”! Det er ikke så underligt at Satan har opfundet en tradition der fornægter at Jesus er Messias!
Dette eneste overnaturlige BEVIS for Hans Messiasstatus, som Jesus selv gav, har forvoldt mange problemer for kommentatorer og kritikere. Deres forsøg på at bortforklare dette eneste bevis for Kristi guddommelighed er yderst latterlig. For enten må de bortforklare dette bevis ellers falder deres ”Langfredag-Påske” tradition til jorden.
En kommentator skriver, ”Selvfølgelig ved vi at Jesus i virkeligheden kun var i graven halv så lang tid som han sagde han ville være!” Andre strækker vor godtroenhed til grænsen ved at bede os tro, at ”på det græske sprog, som det Ny Testamente er skrevet på, betyder udtrykket ’tre dage og tre nætter’ tre perioder, enten perioder af dag eller perioder af nat.”
Jesus, siger de, blev lagt i graven lige før solnedgang fredag og opstod ved solopgang søndag morgen – to nætter og en dag.
Biblens definition af ”nat og dag” er simpel.
Disse samme højere kritikere indrømmer at på det hebræiske sprog, som Jonas’ bog er skrevet på, er udtrykket ”tre dage og tre nætter” en periode på 72 timer – tre tolv-timers dage og tre tolv-timers nætter.
Bemærk nu Jonas 1:17: ”… og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter.” Dette, indrømmer de, var en periode på 72 timer. Og Jesus sagde tydeligt, at SOM Jonas var tre dage og tre nætter i bugen på den store fisk således ville Han være samme tidsrum i graven.
Jonas var i fiskens bug – grav - i 72 time, derefter blev han på overnaturlig vis genoprejst af Gud. Fisken kastede ham op på det tørre land for at give folkene i Nineve den advarsel han var sendt med; på samme måde skulle Jesus blive i sin grav i 72 timer, og derefter genoprejses af Gud for at blive verdens Frelser.
Var Jesus uvidende om hvor mange timer der var i en ”dag” og i en ”nat”? Jesus svarede, ”Har dagen ikke tolv timer? … Den som vandrer om natten, støder an” (Johs. 11:9-10).
Læg nu mærke til Bibelens definition af udtrykket ”den tredje dag”. Skriftsted efter skriftsted fortæller os at Jesus opstod den tredje dag. Se nu hvordan Biblen definerer den tid der skal til for at opfylde ”den tredje dag”.
I 1. Mosebog 1:4 ”… satte Gud skel mellem lyset og mørket og Gud kaldte lyset for dag, og mørket kaldte han nat. Og det blev aften [mørket], og det blev morgen [lyset], det var den første dag … Og det blev aften [mørket], og det var morgen [lyset], blev den anden dag … Og det blev aften, [nu var det tre perioder af mørke kaldet nat – tre nætter] og det blev morgen [nu tre perioder af lys kaldet dag – tre dage], var den tredje dag” (1. Mose 1:4-13).
Dette er Bibelens eneste definition der forklarer og optæller det antal timer der er indbefattet i udtrykket ”den tredje dag”. Det inkluderer tre mørke perioder der kaldes ”nat”, og tre lyse perioder kaldet ”dag” – tre dage og tre nætter, og Jesus sagde at hver periode bestod af tolv timer, altså i alt 72 timer.
Dette burde være afgørende! Enhver syvårig i anden klasse kan forstå det.
Hvad er der galt med disse enkle og simple ord Jesus sagde? Hvordan kan disse vise og forsigtige teologer vide at Jesus blev korsfæstet ”Langfredag” og opstod ”Påskesøndag”?
Det simple svar er, at det ved de heller ikke – for det er ikke sandt! Det er kun tradition, en tradition der er blevet indprentet fra tidlig barndom og antaget uden indvendinger! Jesus advarer imod ”… I sætter således Guds ord ud af kraft ved jeres overleveringer, som I har lært folk” (Mark 7:13).
Vi har nu undersøgt to vidneudsagn fra skriften i Mattæus og i Jonas, der begge fastsætter længden af den tid Jesu legeme var i graven til tre dage og tre nætter, der klart defineres i Biblen som 72 timer. Lad os nu undersøge fire andre skriftsteder der vidner om det samme.
Læs nu i Markus 8:31, ”Så begyndte han at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget og vrages af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og dræbes, men genopstå tre dage efter.”
(Enhver anden klasse elev kan forstå dette.) Hvis Jesus var blevet dræbt om fredagen, og opstanden efter en dag ville det være sket lørdag aften, efter to dage ville det være søndag aften, og efter tre dage ville det have fundet sted mandag aften!
Undersøg dette omhyggeligt. Der er ingen matematisk proces der kan få tre dage og tre nætter til at udgøre et andet resultat end 72 timer - de tre dage der gik fra korsfæstelsen til opstandelsen. Hvis Jesus kun var i graven fra fredag ved solnedgang til søndag solopgang, da måtte denne tekst fjernes fra Biblen eller vi må anse Jesus Kristus som en bedrager! Hvis Han opstod efter tre dage, må det have været mere end 72 timer, men det kunne aldrig have været et sekund mindre.
Bid nu mærke i Mark 9:31. ”… de skal slå ham ihjel; og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter.” Tidsvarigheden der her er udtrykt må være mellem 48 og 72 timer. Det kunne ikke være et sekund efter og stadig holde opstandelsen indenfor de tre dage. Det kunne ikke blive fredag solnedgang til søndag solopgang, idet der kun ville være gået 36 timer fra han var slået ihjel, og vi ville være nået til midt på den anden dag.
I Mattæus 27:63 siger Jesus: ”… Efter tre dages forløb opstår jeg.” Dette kan umuligt betyde mindre end 72 hele timer.
I Johannes 2:19-21 ”Jesus svarede og sagde til dem: Bryd dette tempel ned, og på tre dage skal jeg rejse det igen … Men det var om sit legemes tempel, han talte.” At blive oprejst PÅ tre dage efter at være blevet nedbrudt, eller korsfæstet og begravet, kunne ikke forlænges ud over 72 timer.
Hvis vi vil anerkende Biblens ord, må vi gå ud fra, at Jesus var nøjagtig tre dage og tre nætter – tre fulde 24 timers døgn – 72 timer i graven, eller det eneste overnaturlige tegn han gav, må slå fejl.
Lad os nu omhyggeligt konstatere følgende kendsgerning: For at være tre dage og tre nætter – 72 timer – i graven, måtte vor Herre genopstå på nøjagtig samme tidspunkt på dagen som han legeme var blevet lagt i graven.
Dette er en yders vigtig kendsgerning.
Hvis vi kan finde ud af tidspunktet på dagen hvor begravelsen fandt sted, da har vi også tidspunktet for Han opstandelse. Hvis begravelsen for eksempel var ved solopgang, da skulle - for at hans legeme kunne opholde sig tre dage og tre nætter i graven - opstandelsen finde sted ved solopgangen tre dage senere. Hvis begravelsen var ved middagstid skulle opstandelse ske ved samme tid. Hvis begravelsen var ved solnedgang ville opstandelsen være ved solnedgang tre dage senere.
Korsfæstelsesdagen blev kaldt ”beredelsesdagen,” eller dagen før ”sabbatten” (Matt. 27:62; Markus 15:42; Lukas 23:54). Denne dag endte ved solnedgang efter Biblens måde at opgøre dage på (3. Mose 23:32).
Jesus råbte ved ”den niende time” som er klokken tre om eftermiddagen (Matt 27:46-50; Markus 15:34-37; Lukas 23:44-46).
Jesus blev imidlertid begravet inden dagen var ovre – før solnedgang (Matt 27:57; Lukas 23:52-54; Johs. 19:42). Johannes tilføjer, ”Der lagde de Jesus af hensyn til jødernes beredelsesdag.” I overensstemmelse med jødernes lov skulle alle døde legemer være begravede inden en sabbat eller festdag begyndte. Derfor var Jesus blevet begravet før solnedgang den samme dag han døde. Han døde kort efter klokken tre om eftermiddagen.
Derfor – hav det i mente – blev Kristi legeme begravet sidst på eftermiddagen - imellem klokken tre og solnedgang som disse skriftsteder beviser.
Eftersom opstandelsen skulle finde sted på samme tidspunkt af dagen, tre dage senere, skete Kristi opstandelse ikke ved solopgang men i den sene eftermiddag kort før solnedgang. Så overraskende dette end måtte forekomme, så der det Bibelens rene sandhed!
Hvis Jesus opstod på et andet klokkeslæt kunne han ikke have været i graven tre dage og tre nætter. Hvis han opstod på et andet tidspunkt på dagen, havde han ikke opfyldt og bevist det eneste tegn Han gav på at Han var den sande Messias, den levende Gud Skabers Søn. Enten opstod han tæt på dagens OPHØR lige før solnedgang ellers er han ikke Kristus! Han knyttede sin påstand til dette eneste tegn.
Det vil sige at gamle hædrede traditioner må afskaffes.
Nu kommer vi til en almindelig indsigelse – og dog er den det punkt der beviser sandheden. Du har måske bemærket at skriftstederne siger at dagen efter korsfæstelsen var en sabbat. Derfor er folk blindt gået ud fra, at korsfæstelsen fandt sted en fredag.
Vi har nu vist ud fra alle fire evangelier at korsfæstelsesdagen blev kaldt ”beredelsesdagen.” Forberedelse til sabbatten. Men hvilken sabbat?
Johs. evangelium giver det endelige svar: ”Det var beredelsesdagen til påsken.”
”… thi den sabbatsdag var stor” (Johs. 19:14, 31).
Hvad er en ”stor sabbatsdag”? Spørg en hvilken som helst jøde! Han vil fortælle dig at det er en af de årlige helligdage eller festdage som israelitterne overholdt syv gange om året – de kaldes alle sabbatter! Årlige sabbatter falder på bestemte datoer uanset ugedage, der er forskellige fra år til år, ligesom de romerske helligdage der fejres i nu om dage. Disse sabbatter kan falde på mandage, på torsdage eller på søndage.
I de følgende tekster kan du se at alle disse årlige helligdage alle blev kaldt sabbatdage: 3. Mosebog 16:31; 23:24, 26-32, 39 [”fuldkommen hviledag” i den danske Bibel er oversat fra ordet ”sabbat” på hebræisk.]
Mattæus 26:2: ”I ved, at om to dage er det påske, så skal Menneskesønnen overgives til at korsfæstes.” Og læser du videre i dette kapitel vil du se at Jesus blev korsfæstet på påskedagen!
Hvad var påskedagen da? I det tolvte kapitel af 2. Mosebog findes historien om den oprindelige påske. Israels børn slagtede lammene og smurte blodet på dør- og sidestolperne i deres huse, og hvor blodet var smurt på, ville dødsengelen passere forbi så ingen i huset skulle dø. Efter påsken - ”passere-over” – var der en hellig sammenkomst, en årlig Sabbat.
Bemærk datoerne: ”På den fjortende dag i den første måned skal der være påske [pass-over] for Herren. Den femtende dag i den måned er det højtid” (4. Mose 28:16-17).
Påskelammet, der blev slagtet hvert år den 14. i den første måned der hed ”Abib,” var en prototype på Kristus, Guds Lam der tager synd bort fra verden. Kristus er vor pass-over – påske – der blev offeret for vor skyld (1. Kor 5:7).
Jesus blev dræbt på den samme dag som påskelammet var blevet det hvert år. Han blev korsfæstet den 14. Abib, den første hebræiske måned i året. Denne dag, [pass-over] var dagen før – og forberedelsesdag til – Festdagen eller den årlige højtidsdag, en sabbat, som faldt på den 15. Abib. Denne sabbat kan falde på hvilken som helst ugedag. Ofte falder den, og bliver holdt, på en torsdag. For eksempel faldt denne ”højtidsdag” sabbat på en torsdag i 1962, 1969 og 1972, og vil falde på torsdage i 1975, 1979 og 1982.
Den hebræiske kalender viser, at det år Jesus blev korsfæstet var den 14. Abib, pass-over, en onsdag. Den årlige sabbat var torsdagen efter. (Du kan få beviset i vort hæfte Korsfæstelsen var ikke om fredagen) Det var sabbatten der ville begynde ved solnedgang og som fik Josef af Arimatea til hurtigt at sørge for begravelsen sent denne onsdag eftermiddag. Der var to adskilte sabbatter i den uge!
På hvilken dag i ugen skete opstandelsen?
Marie Magdalena og hendes selskab var de første der kom til graven på den første dag i ugen (søndag) meget tidligt, mens det endnu var mørkt nær ved solopgangen (Mark16:2; Luke 24:1; Johs. 20:1).
Den følgende tekst er den som de fleste mennesker har opfattet som stadfæstelse af, at opstandelsen skete ved solopgang søndag morgen. Men det er ikke hvad teksten siger!
Da kvinderne ankom, var graven allerede åbnet! På dette tidspunkt søndag morgen ved solopgang var Jesus der ikke! Bemærk det englen siger, ”Han er ikke her; thi han er opstanden” (se Markus 16:6; Lukas 24:6; Matt 28:5.6).
Jesus var allerede opstået ved solopgang søndag morgen! Selvfølgelig. Han opstod fra graven den foregående eftermiddag/aften ved solnedgang!
Eftersom vi ved, at Kristus blev begravet sent onsdag eftermiddag lige før solnedgang, og at genopstandelsen fandt sted på samme tidspunkt tre dage senere, da ved vi nu, at Kristus opstod sent lørdag eftermiddag ved solnedgang.
Sabbatten ender ved solnedgang. Det var sent på dagen, umiddelbart før begyndelsen af den første dag i ugen. Det var således ikke en søndags opstandelse overhovedet. Genopstandelsen fandt sted på en sabbat.
Alt er baseret på den antagelse, at Jesus opfyldte det eneste tegn – at han ville være tre dage og tre nætter i graven. Hele vort bevismateriale hviler på Jesu påstand før han blev korsfæstet. Men nogle af de højere kritikere og guddommelige doktorer fortæller os, at Jesus gjorde en fejltagelse – at han kun var i graven halvt så længe som han regnede med – så lad os finde bevis for at han opholdt sig i graven nøjagtig den tid han selv havde sagt.
I Mattæus 28:6 giver Herrens engel denne erklæring som vi nu fører som vidnesbyrd. ”Han er ikke her; thi han er opstanden, som han har sagt.” Og han ville selvfølgelig ikke opstå SOM han havde sagt, medmindre han opstod præcis på DET TIDSPUNKT han havde sagt! Så vi har beviset fra Herrens engel, optegnet i Guds Hellige Ord, at Jesus opfyldte tegnet han gav – han var tre dage og tre nætter i graven – han opstod sabbat eftermiddag og ikke søndag morgen.
Et andet bevis for at Kristus var i graven hele den tid han havde forventet findes i 1. Kor 15:3-4: ”Jeg overgav jer nemlig som noget af det første, hvad jeg selv modtog: at Kristus døde for vore synder, efter skrifterne, og at han blev begravet; og at han er opstået på den tredje dag, efter skrifterne.”
Hans død og begravelse var opfyldt i henhold til skrifterne - ikke i strid med dem.
Den tredje dag efter hans onsdags begravelse var en sabbat; tre fulde dages ophold i graven sluttede lørdag eftermiddag ved solnedgang og ikke søndag morgen.
Jesus blev korsfæstet om onsdagen, den midterste dag i ugen. Han døde lige efter klokken 3 om eftermiddagen den samme dag: han blev begravet før solnedgang onsdag eftermiddag. Tæl nu de tre dage og tre nætter. Hans legeme var onsdag, torsdag og fredag nat i graven – tre nætter. Han opstod lørdag – sabbatten – sent på eftermiddagen kort før solnedgang, på samme tidspunkt på dagen som han var blevet begravet!
Det er betydningsfuldt i Daniels profeti om ”de halvfjerds uger” (Dan 9:24-27), at Jesus skulle afskæres efter den ”første halvdel af ugen.” I denne profeti anvendes en dag for et år princippet, således at de 70 uger bogstaveligt betød syv år, hvor Kristus ”skulle afskæres” efter tre og et halvt års præstegerning, som han blev, er det meget betydningsfuldt at han ”blev afskåret” midt i en bogstavelig uge.
Der vil sikkert være dem der bider mærke i Markus 16:9 og som tænker, at denne tekst siger at opstandelsen var på søndagen. Hvis du læser hele sætningen er det ikke det der står. Udtrykket ”var opstanden” er skrevet i datid. I hvilken tilstand var Jesus tidligt den første dag i ugen? Står der at han var ved at ”opstå” eller at han ”var opstanden” fra graven? Nej, tidligt på den første dag i ugen, da Mary Magdalena så ham, var han opstanden. Det var jo det han var! Han var genopstået aftenen før, så selvfølgelig var han opstanden søndag morgen. Dette vers modsiger ikke på nogen måde de andre tekster vi har nævnt.
En anden passage som kunne give anledning til forvirring er Lukas 24:21: ”… Men til alt dette kommer desuden, at det i dag er den tredje dag, siden det skete.” ”Alt dette” omfatter alle hændelserne vedrørende genopstandelsen, tilfangetagelsen af Jesus, Hans fremstilling i retten, selve korsfæstelsen og endelig, anbringelsen af stenen og vagten foran graven den følgende dag, om torsdagen. Gennemgå omhyggeligt versene 18 til 20 der beskriver ”disse ting” og Mattæus 27:62-66. ”Disse ting” var ikke opfyldt indtil vagten var på plads ved graven om torsdagen. Teksten siger at søndag var den tredje dag fra torsdag, men det var ikke den tredje dag fra fredag, så denne tekst kan ikke føres som bevis for at korsfæstelsen fandt sted fredag.
Der er endnu et afgørende bevis for denne forbløffende sandhed.
En afgørende tekst der beviser, at der var to sabbatter i denne uge, er blevet tilsløret i næsten alle oversættelser. Kun få har dette punkt korrekt.
Find Mattæus 28:1. Den almindelige version siger, ”Men efter sabbatten”. Bemærk at sabbatten er skrevet i ental. På græsk som er originalsproget er dette ord flertal. Fenton (en engelsk oversættelse) har det korrekt: ”Efter SABBATTERNE” og han tilføjer i en fodnote, at ”På græsk der er originalsproget er det flertal ”sabbatter.”
I overensstemmelse med Markus 16:1 købte Mary Magdalena og kvinderne der fulgtes med hende ikke de vellugtende salver og olier til at salve Jesu lig med, før sabbatten var forbi. De kunne ikke tilberede dem indtil efter den – dog, efter at have tilberedt salver og olier, holdt de sig stille sabbatten over efter lovens bud! (Lukas 23:56).
Gennemgå disse to tekster meget nøje.
Der er kun en mulig forklaring: Efter den årlige højtids sabbat, festdagen i de Usyrede Brøds dage – det var en torsdag – købte disse kvinder og tilberedte de vellugtende salver og olier om fredagen og derefter hvilede de på den ugentlige sabbat, lørdag, efter lovens bud (2. Mose 20:8-11).
En sammenligning af disse to tekster beviser at der var TO SABBATTER i denne uge, med en dag imellem. I modsat fald modsiger de hinanden.
For yderligere detaljer omkring korsfæstelsen og opstandelsen skriv efter vort gratis hæfte ”Korsfæstelsen var ikke om fredagen”. Bed også om vore hæfter om Påske og Jul og deres hedenske oprindelse. Den chokerende sandhed er, at der ikke findes bibelsk godkendelse af disse to helligdage.
Det er på tide at vi opdagen kilden til vor religiøse tro og finder ud af om vi bør opretholde den. For at forstå hvor vore religiøse ideer er kommet fra – og om vi skal følge dem – er det nødvendigt at du læser vor gratis artikel ”Hvorfor Er Gud ikke Virkelig For De Fleste Mennesker”.
Denne artikel forklare hvorfor vi bør udvise forsigtighed med det vi ubekymret tager for givet og uovervejet tror på.
