…Zerubbabels hænder har lagt grunden til dette hus, hans hænder skal også fuldende det… (Zakarias 4:9)

---

VI BLIVER FRESLST VED NÅDE, og ved TRO -- tag ikke fejl af det -- men der er betingelser!

Millioner af mennesker bliver forført til at tro at de er frelste, selv om det ikke er rigtigt! Folk er blevet forført til at tro, at "Kristus fuldendte Frelses-planen på Korset" -- men sandheden er, at korsfæstelsen kun var begyndelsen. De populære trosretninger har lært folk at de "bare skal tro -- der forlanges ikke andet; tro på Herren Jesus Kristus, og du er frelst fra det øjeblik du erklærer din tro!"!

Denne lære er vildfarelse -- fordi det sande evangelium om Jesus Kristus er blevet fortrængt af en falsk undervisning om et falskt evangelium igennem de sidste 1900 år, et der handler OM PERSONEN Kristus -- og tit og ofte om en falsk Kristus som millioner af mennesker TILBEDER i vore dage -- altsammen forgæves! "Det er forgæves, de dyrker mig", sagde Jesus, "når de fører lærdomme, som kun er menneskebud" (Mark 7:6-9).

Mennesket er dødeligt. Mennesket har ikke evigt liv i sig selv. Af alle mennesker der nogensinde har levet, er det kun Kristus Jesus, der er udødelig (1. Tim 6:16). Syndens straf er DØDEN -- den anden død, den evige død; fra den vil der ikke blive nogen opstandelse. ALLE har syndet og er hjemfalden til straf. Kun GUD har evigt liv i SIG SELV (Johs 5:26) -- og kun GUD kan GIVE evigt liv. Og ligesom Faderen har evigt liv i SIG SELV således har han givet evigt liv til Sønnen Kristus. Igennem Kristus giver Gud evigt liv til os (1. Johs 5:11-12) -- og den der ikke har Kristus har ikke evigt liv. Evigt Liv er en NÅDEGAVE som intet menneske er i besiddelse af INDTIL han modtager den fra GUD (Rom 6:23).

Kristi BLOD frelser ikke noget menneske. Kristi død betalte straffen for synd som vi havde pådraget os -- vi var skyldige -- den visker tavlen med vore tidligere synder ren -- den frelser os fra DØDSSTRAFFEN -- den fjerner det der adskilte os fra Gud og genforener os med Gud.

Men vi bliver FRELSTE -- det vil sige, at vi får foræret udødeligt liv -- ved Kristi LIV ikke ved Hans død (Rom 5:10). Kristus er den LEVENDE FRELSER! Han er ikke død -- Han opstod fra døden! Vi ville ikke kunne blive frelste ved Hans blod, hvis Han ikke var opstået fra de døde (1. Kor 15:17-18)

Vi er dødelige og har pådraget os DØDSSTRAF for synd vi har begået -- og med mindre vi bliver frelste, får vi ikke udødeligt liv. For at blive frelst, skal vi fødes af Gud som er Ånd. Vi blev født af menneske-forældre og derfor er vi mennesker -- vi er kød og blod -- muld fra jorden -- vi er jordiske (Johs 3:3,6; 1.Mose 2:7; 3:19; 1. Kor 15:47-49). For at blive FØDT af Gud, skal vi her i dette liv undfanges af LIVET, af Guds HELLIGE ÅND. Dermed bliver vi åndeligt undfanget -- sammenlign med det UFØDTE menneske-fetus i moders liv. Vi bliver ARVINGER til Riget -- men vi har ikke modtaget arven endnu.

At blive OMVENDT betyder at blive FORANDRET. Når man har modtaget Guds Hellige Ånd, får man hans synsvinkel, hans livsanskuelser, hans hensigt, mål og tankemåde -- alting -- man bliver FORANDRET! Det er FORNYELSE AF SINDET -- det er ÅNDEN i et sundt sind; men man er endnu kun undfanget og ligesom det ufødte barn skal man ernæres og udvikles igennem moderen, vokse fysisk før det kan blive født. Det er det samme med det omvendte menneske der nu er åndeligt undfanget, det skal ernæres med den åndelige føde der kommer fra GUDS ORD, det skal VOKSE ÅNDELIGT -- vokse i nåde og kundskab om Kristus som åbenbarer Sin visdom igennem SIT ORD (2. Pet 3:18). Han skal OVERVINDE sig selv og lægge afstand til sine naturlige tendenser -- opøve selvdiciplin. Han skal lære TÅLMODIGHED -- opøve KÆRLIGHED, TRO og FORSTÅELSE. Han skal deltage aktivt i Kristi åndelige arbejde og udvikle sig -- MODSTÅ forfølgelse og lidelse INDTIL ENDEN.

Kun den der, igennmem det nuværende kristne, undfangede liv, har udviklet sig i kundskab og nåde, og har overvundet sig selv, er vokset i åndelig forståelse, og har deltaget aktivt i Kristi arbejde og holder ud til enden, vil til sidst blive forandret fra dødelig til UDØDELIG ved Kristi genkomst (1. Kor 15:53-54).

At blive, som vi siger, omvendt -- at modtage Guds Hellige Ånd -- er kun en begyndelse! Der starter et livslangt forløb med at leve under GUDS REGERING -- adlyde Guds love som er Hans udtrykte vilje, og ikke leve efter vor egen vilje og ønsker.

ET MENNESKE KAN IKKE BLIVE UNDFANGET AF GUD MED MINDRE DET HAR MODTAGET DEN HELLIGE ÅND (Rom 8:9). Man er ikke engang omvendt -- det vil sige åndeligt undfanget -- og har end ikke STARTET på vejen til endelig frelse, hvis man ikke har MODTAGET DEN HELLIGE ÅND FRA GUD. Spørgsmålet -- hvordan kan man BEGYNDE det kristne liv, det der fører til det evige liv -- er da, hvordan bliver man OMVENDT og modtager Guds Hellige Ånd?

Læs i begyndelsen af Jesu Kristi Evangelium (Mark 1:15). Jesus sagde, -- OMVEND JER OG TRO PÅ EVANGELIET! -- Det første Han nævnte, da Han indledte sin gerning med at forkynde Sit Evangelium var TO BETINGELSER for at blive en Kristen: OMVENDELSE og TRO. Det er disse to ting vi skal gøre! Omvendelse er vendt mod GUD. Tro er vendt mod Kristus. Omvendelse betyder at holde op med at synde, og synd betyder brud på Guds åndelige LOV -- så omvendelse betyder at leve i overensstemmelse med Guds Bud! Jesus sagde -- tro EVANGELIET. Og Evangeliet er De Gode Nyheder om Guds Rige, som er ensbetydende med Guds REGERING -- og en regerings opgave er at opretholde lydighed mod LOVENE, i dette tilfælde Guds love, som er udtryk for Guds vilje -- regering efter GUDS VILJE og ikke efter menneskelig egenvilje!

Da Jesus havde opfyldt sin gerning her på jorden, og havde betalt straffen for dine synder, var genopstanden fra de døde og faret til Himmelen, blev den Hellige Ånd sendt på Pinsedagen.

Der var mange tusinde mennesker i Jerusalem for at fejre Pinsefesten, da Guds Ånd kom og tog bolig i disciplene. Denne morgen blev tusindvis af mennesker betaget og forundret over at befinde sig midt i dette majestætiske skue. Og da Peter prædikede den første inspirerede prædiken i denne kristne forsamling, ramte det mængden i deres inderste hjerte, og de blev klar over, at de var fortabte. Det gik op for dem at Kristus virkelig var Messias; at han var FRELSEREN!

"Hvad skal vi gøre?" spurgte de Peter og disciplene. "HVORDAN SKAL VI BLIVE FRELSTE?"

Nu var Peter inspireret af Helligånden og svaret kom omgående og prompte!

"OMVEND JER!" råbte den inspirerede Peter med høj røst, "OG LAD JER DØBE HVER ISÆR I JESU KRISTI NAVN TIL JERES SYNDERS FORLADELSE, SÅ SKAL I FÅ HELLIGÅNDEN SOM GAVE"! (Apo.g. 2:38).

Der var betingelser - KUN TO - de samme som Jesus havde nævnt i begyndelsen af Sit Evangelium, OMVENDELSE OG TRO! For man kan ikke blive rigtig døbt medmindre man har tro (Apo.g 8:37). Dåben symboliserer TRO på Kristi død, begravelse og opstandelse.

Når disse betingelser er opfyldte, er Gud bundet af sit LØFTE om, at han vil give SIN ÅND til de omvendte troende. "Guds Ånd er lig med Hans KÆRLIGHED, Hans tro, Hans forståelse, venlighed og godhed, Hans magt etc." Hans egne holdninger og sindelag - "et sundt sinds Ånd... Hans eget LIV" - imprægnerer og undfanger dem med evigt liv og Sin egen karakter! Med den HELLIGE ÅND iboende FORANDRES menneskene der modtager denne gave!

"Thi jer gælder forjættelsen, jer og jeres børn ... så mange som Herren vor Gud vil kalde" (Apo.g 2:39)

DÅB I VAND ER ALTSÅ EN OBLIGATORISK DEL AF VEJEN TIL FRELSE!

I al ting gav Jesus os sit eksempel, så vi kan følge i hans fodspor og efterligne ham. Han viste os hvordan vi som individer skulle leve og var selv et levende eksemplet for de præster han kaldte (1. Pet.2:21).

Selv om Jesus ikke havde begået nogen synd der skulle tilgives, blev han alligevel døbt for at give os sit eksempel. Du kan læse om det i Mattæus 3:13-17. Jesus blev nedsænket i vandet (ikke stænket eller overhældt med vand), fordi "da Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet". Øjeblikkelig derefter dalede Guds ånd synlig for de tilstedeværende ned over Ham, og en røst fra Himlene sagde: "Denne er min søn, den elskede; i ham har jeg velbehag." Gud hjælpe os til at vi med Hans hjælp, magt og nåde må være istand til at leve vort liv i overvindelse, så Han til sidst kan sige det samme til os!

Jesus gav også sit eksempel for præster at følge. Vidste du, at Jesus døbte flere disciple end Johannes Døber?

Læs her: "Derefter drog Jesus og hans disciple ud i Judæas land; der opholdt han sig sammen med dem og døbte ... Da Herren nu fik at vide, at farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere disciple og døbte flere end Johannes (dog var det ikke Jesus selv, der døbte, men hans disciple)..." (Johs. 3:22 og 4:1-2).

Betydningen af dette her er vigtig. I virkeligheden foretog Jesus ikke selv det fysiske arbejde med at døbe disse mennesker. Han havde Sine disciple til at gøre det for ham! De gjorde det under hans autotritet og påbud, men det blev tilskrevet Ham! Det blev således anset for at være Jesus selv der havde døbt dem.

Dette er en meget vigtig sandhed. Hans disciple døbte I HANS NAVN -- det vil sige, i Hans sted -- de gjorde det for Ham, Han autoriserede dem og det blev anset for at være Jesus selv, der havde foretaget handlingen. I virkeligheden var det Helligånden der inspirerede denne direkte erklæring, "at Jesus døbte flere disciple end Johannes". Når hans udvalgte disciple, håndplukket af Ham selv, under Hans vejledning og autoritet gjorde det for ham, var det som om Jesus selv havde foretaget dåbshandlingen. Han gjorde det med andre ord ved og igennem sine disciple!

At bede om noget i bøn eller at udføre noget I JESU KRISTI NAVN er det samme som at bede om eller udføre det MED HANS BEMYNDIGELSE. Det er at handle for Ham. Gøre det for Ham i Hans sted. Det er som at handle under dommerfuldmagt FOR Ham. Dette indebærer at han har uddelegeret denne fuldmagt til os. Og det har Han virkelig! For vi er blevet påbudt at gøre al ting I KRISTI NAVN!

Gem dette klare billede af det sande EVANGELIUM en mente. Jesu Kristi sande evangelium er det Budskab som Gud sendte til verden med Kristus, Han var den guddommelige Budbringer og Han forkyndte det. Budskabet var ikke primært om Ham Selv, men om Kongeriget -- "REGERINGEN" -- Guds regering. Jesus viede tre og et halvt år af sit liv til at lære Sine tolv apostle dette Budskab.

Jesus gav dem en sidste EVANGELISK OPGAVE bestemt for vor tid efter han var opstanden. Han befalede dåben som obligatorisk for vor evangeliske tidsalder:

Og han sagde til dem: "Gå ud i al verden og forkynd evangeliet (Budskabet Gud sendte og som Kristus bekendtgjorde) for al skabningen". "Den som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den som er vantro, skal blive fordømt" (Markus 16:15-16). Læg mærke til følgende punkter: Evangeliet der skulle forkyndes, var ikke det vi kender i dag om Personen Kristus, men det var Budskabet han kom med og som han selv forkyndte -- "de Gode Nyheder om Guds REGERING". Hvad er det man skal TRO PÅ for at blive frelst? Det Han forkyndte: "EVANGELIET"! Selv nutidens præster afskaffer Guds LOV og dermed Guds regering (Guds Kongedømme) -- en regering kan ikke eksistere, hvis den ikke har love -- de benægter at der er betingelser for at live frelst -- og derfor kan deres tilhængere ikke blive frelst -- de ledes på vildspor! Desuden, er det også kun den der er døbt der vil blive frelst. Dåben er en del af den guddommelige kommission. Dåb er en betingelse for at blive frelst!

Læs nu Mattæus's version af den Store Kommission:

"Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple...", uden tvivl skulle disciplene lære disse folkeslag det som Jesus havde lært dem -- Budskabet Gud havde send med ham og som han skulle forkynde for verden "de Gode Nyheder om Guds regering" -- et Budskab der ikke er blevet forkyndt i de sidste 1900 år -- "idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer" (Matt. 28:19-20).

Igen, her i dette sidste påbud i den opgave han efterlod disciplene med, var, at de skulle forkynde Evangeliet i denne tidsalder, og DØBE i "Faderens og Sønnens og Den Hellige Ånds Navn."

Eftersom nogle mennesker lader sig omdøbe "KUN i Jesu Navn" for at fjerne Faderen og den Hellige Ånd, vil vi undersøge dette nærmere. Disse mennesker påstår at Matthæus 28:19 er det eneste sted i Biblen hvor Faderens og Helligåndens navn er befalet. De argumenterer at ting skal fastsættes "i tilstedeværelse af to eller flere vidner", og eftersom de påstår at dette vers er det eneste der vidner om dette påbud, da afviser de det. Alle andre passager nævner kun Jesu navn.

Forklaringen er, at to eller flere vidner kun er obligatorisk når det drejer sig om MENNESKELIGE vidner -- hvor den ene beskylder den anden. Denne instruks gælder ikke når det drejer sig om et guddommeligt vidne inspireret af den Hellige Ånd. At antage noget andet nærmer sig gudsbespottelse af Helligånden! Tvært imod er "ALLE hellige skrifter inspireret af Gud og er gavnlige...! OG SKRIFTEN KAN IKKE BRYDES!" Hvis du kan bryde, modbevise, afvise eller eliminere eet eneste skriftsted så kan du også afvise resten!

I dette skriftsted burde ordet i være oversat til "IND I". Meningen ville da fremstå tydeligere: at den omvendte troende døbes IND i Gud Faderen, og IND i Sønnen Kristus og IND i den Hellige Ånd. Den der sænker en nylig omvendt person ned i vandet udfører handlingen "med bemyndigelse" fra JESUS KRISTUS -- i HANS NAVN. Hvorfor? Fordi Jesus sagde "AL MAGT" og dette inkluderer "al myndighed i himlen og på jorden er givet til mig." AL autoritet er Hans! Enten handler vi med hans bemyndigelse ellers er det meningsløst.

Apostlene anså dette for et guddommeligt påbud. De opfyldte det. De døbte altid de omvendte der var kommet til at tro.

Den første inspirerede prædiken, efter at den Hellige Ånd havde omvendt Peter og apostlene, er nævnt i et tidligere afsnit. Der befalede Peter alle at de skulle omvende sig og blive døbt.

De som nu tog imod hans ord, blev døbt; og på den dag blev der føjet omtrent tre tusinde sjæle til (Apo.g 2:41).

"Filip kom ned til byen Samaria og prædikede Kristus for dem ... Men nu, da de troede Fillip, som forkyndte evangeliet om GUDS RIGE og om Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder" (Apo. G 8:5, 12).

Folk som ikke tror på dåb i vand vil måske sige, at denne dåb ikke var med vand, men med den Hellige Ånd. Men senere da apostlene sendte Peter og Johannes ned til disse mennesker i Samaria, "... og da de var kommet derned , bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; for den var endnu ikke faldet på nogen af dem, men de var blot døbt i Herren Jesu navn" (versene 15-16). Ingen af dem var endnu blevet døbt med den Hellige Ånd" selv om de allerede var døbt. Eftersom de ikke var blevet døbt med den Hellige Ånd, var det i vand de allerede var blevet døbt.

Ligesom Peter prædikede den første inspirerede prædiken til jøderne i Jerusalem og befalede dem at blive døbt, efter at den Hellige Ånd var kommet, på samme måde sendte Gud Peter afsted ti år senere for at prædike evangeliet til hedningerne. Det skete i Kornelius's hjem. Kornelius var en from og oprigtig ikke-jøde. På trods af hans fromhed forstod han ikke... han havde endnu ikke opnået den frelsende KUNDSKAB. Han vidste ikke bedre end at falde på knæ for Peters fødder og tilbede ham "som kun var en mand" sendt af Gud for at instruere ham.

Peter underviste Kornelius og hans familie, i "Ordet som Gud havde sendt", det budskab Gud sendte med Jesus Kristus som budbringer. Og "Endnu mens Peter talte således, faldt Helligånden på alle dem, som hørte ordet" (Apo.g 10:44). I vers 45 er det beskrevet som "helligåndens gave". Ordet "OGSÅ" indikerer at det er den samme "dåb" med den Hellige Ånd som Peter og apostlene havde modtaget. Apostelenes Gerning 11:15-17 viser tydeligt at det er den SAMME "dåb" med den Hellige Ånd som apostlene modtog. De havde modtaget "dåben" med Ånden.

"Da tog Peter til orde: Skulle nogen kunne hindre disse i at blive døbt med VAND, da de jo dog har fået Helligånden lige såvel som vi? Og han befalede, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn" (Apo. G 10:47-48).

Dette er den absolutte og inspirerede BEFALING om at dåb er i VAND.

Som i alle andre doktrinære henseender, er nutidens kirker komplet forvirrede -- nogen praktiserer overhældning, nogen stænkning og andre nedsænkning. Der er dem der siger, at det gør ingen forskel. De der stænker gør det som regel med børn.

Ordet "dåb" er oversat fra det græske ord baptizo. Definitonen af dette græske ord er "NEDSÆNKNING". Det betyder at sænke ned, putte ind i, dyppe ned i. Ordet kan ikke oversættes med "at stænke" eller "at overhælde". Det græske ord for "at stænke" er rantidzo, og "at overhælde" er cheo . Disse ord blev ikke inspireret af Den Hellige Ånd, men det gjorde ordet baptizo, der beyder NEDSÆNKE, DYPPE NED I.

Dette er grunden til, at stænkning eller overhældning IKKE ER DÅB!

Når man forstår betydningen af det inspirerede ord, er det da ikke tåbeligt at diskutere "hvilken måde eller metode" man skal anvende ved dåb "stænkning, overhældning eller nedsænkning?" Lige så tåbeligt som det ville være at spørge "hvilken form eller måde skal vi anvende ved skiløb, svømning eller skøjteløb?" Svømning og skøjteløb er ikke at stå på ski. Stænkning og overhældning er ikke dåb.

Johannes døbte i floden Ænon nær ved Jerusalem, "fordi der var rigeligt med vand der" (Johs 3:23). Han ville kun have haft behov for en kop fuld til at stænke, eller en kande fuld til at overhælde -- men til at døbe var det nødvendigt med "MEGET VAND" i en flod. Dette vers viser at Johannes døbte i meget vand og ikke ved at hælde en kop vand over individet.

Jesus viste os med sit eget eksempel - som var den eneste hensigt med Hans dåb -- at han blev sænket ned i vandet, for Han kom OP UD AF vandet. Både Filip og hofmanden gik NED I vandet (Apo. g 8:38). Der var ingen anden grund til at Filip skulle gå ned i vandet, hvis det ikke var fordi, at det var den eneste måde han kunne dyppe hofmanden NED i floden. Og de steg op af vandet (vers 39).

Dåben er billede på BEGRAVELSE og OPSTANDELSE fra en grav. Læs Kolosenserne 2:12. "...idet I blev begravet med Ham i dåben, og i den blev I også sammen med ham opvakt ved troen på Guds virkekraft, da han opvakte ham fra de døde." Hverken stænkning eller overøsning er nogen begravelse som man kan opstå fra. De henviser ikke til den symbolske betydning af dåben og er derfor meningsløse.

En person nedsænket i vand befinder sig i en vandgrav, og han ville ikke overleve mange minutter, hvis han ikke hurtigt kom op og trak vejret igen -- det kan også siges sådan: med mindre han GENOPSTOD fra denne vandgrav. Derfor er en person der befinder sig under vand bogstaveligt i en grav.

Læs nu videre: "Eller ved I ikke, at alle vi, som blev døbt til Kristus Jesus, blev døbt til hans død? Vi blev altså begravet med ham ved dåben til døden, for at, som Kristus blev opvakt fra de døde ved Faderens herlighed, således skal også vi leve (vandre i) et helt nyt liv. Thi er vi sammenvoksede med ham ved død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandels, der ligner hans" (Rom.6:3-5).

Dette er den vidunderlige symbolisme -- den sande betydning af dåben.

Dåben er det symbolske billede på Kristi død, begravelse og opstandelse.

Men som alt andet i Guds plan har det også en DOBBELT betydning. Det er også et billede på korsfæstelse af det gamle selv (versene 6-7), -- det syndige liv. Begravelse af det syndige selv og optandelse fra vandgraven er symbol på FORANDRRING til et nyt, retfærdigt og åndeligt liv i Kristus Jesus.

At blive sænket ned under vandet er et billede på Kristi og det gamle egos DØD og BEGRAVELSE.

At komme op af vandet er billede på Kristi OPSTANDELSE, og på en åndelig genopstanden person, der fra dette øjeblik vandrer "i et fornyet liv."

Dåben i vand er befalet af Kristus og med den giver vi udtryk for vor TILLID til Kristus som vor Frelser -- og for ANERKENDELSE OG ACCEPT af Hans død, begravelse og genopstandelse for os; vor omvendelse fra den gamle livsførelse som vi har begravet i vandgraven, hvorfra vi er kommet op for at leve et nyt og bedre liv fremover. Det er en vidunderlig smuk befaling der er fuld af mening!

Vær nu meget opmærksom på, at vi er "DØBT TIL KRISTUS JESUS" (vers 3 ovenfor), eller som Jesus udtrykte det i Mattæus 28:19, i Faderens og Sønnens og Helligåndens Navn -- IKKE TIL EEN ELLER ANDEN KRIKELIG TROSRETNING ELLER ORGANISATION.

I mange af nutidens kirkelige sekter vil man nægte at døbe folk, medmindre hensigten er at blive medlem i deres kirke -- deres gruppe, deres menneskelige organisation. Dette er ikke den rette dåb. Vi skal bøbes ind i den GUDDOMMELIGE FAMILIE -- ind i Guds familie. Og dette skal udføres "i navnet" -- og med bemyndigelse fra -- Jesus Kristus.

I mange kirker er dåben blevet degenereret til at være et ritual eller en ceremoni der giver adgang til kammeratskabet i denne sekteriske organisation -- ikke meget anderledes end et medlemskort til en hvilken som helst loge eller selskabsklub!

Læg nøje mærke til følgende kendsgerninger: Man kan "slutte sig til" en loge, blive medlem af en selskabsklub eller en anden af mennesker organiseret gruppe (og idag har de fleste kirker degenereret til at være selskabsklubber). MEN MAN KAN IKKE SLUTTE SIG TIL DEN SANDE GUDS KIRKE! Man kan ikke TILSLUTTE SIG på eget inititiv! Nej, KUN GUD KAN INDLEMME ÉN -- intet menneske kan gøre det -- man kan ikke selv mase sig ind!

Hvordan kan man da få adgang til den sande KIRKE? "VED ÉN ÅND er vi alle døbt (SAT IND I) til ét legeme," til Kristi Legeme, som er den sande Guds Kirke. At Døbe betyder "AT DYPPE IND I". Når vi modtager Guds Hellige Ånd vil den forandre os -- gøre os til nye skabninger i Kristus -- den vil imprægnere os med Guds evige LIV. Med Gud FADERS egen livskim. Det er sønnekårenes Ånd der gør os til HANS BØRN, og vi derfor kalder Ham "FADER" Rom. (8:14-15). GUDS KIRKE er Guds Hushold udgjort af GUDS BØRN. Vi bliver ikke Hans børn før Han har undfanget os -- før vi modtager Hans Ånd, som automatisk INDLEMMER os i Hans familie, i HANS KIRKE! At slutte sig til en selskabsklub kaldet kirke giver ikke adgang til GUDS Kirke.

Dåb i vand er en obligatorisk BETINGELSE for at modtage den Hellige Ånd. I Samaria og igen i Efesus, modtog de ikke den Hellige Ånd, de var kun blevet døbt i vand (Apo. G 8:14-17; 19:1-6). Ganske vist modtog Kornelius's hus som et enkeltstående tilfælde den Hellige Ånd og var dermed døbt AF Ånden og indlemmet i KIRKEN før dåben i vand -- men Peter beordrede øjeblikkelig vanddåb. Dette var en sjælden undtagelse fra reglen.

MEN DER ER INTET LØFTE OM AT NOGEN VIL MODTAGE DEN HELLIGE ÅND INDEN DE ER DØBT I VAND -- selv om Gud i Sin visdom og kærlighed en sjælden gang gør en undtagelse. Påbudet lyder: "Omvend jer og bliv døbt" -- og DEREFTER "skal I modtage den Hellige Ånds Gave."

Er dåben afgørende? Hvad da med "tyven på korset´"?

Svaret er, at GUD BEFALER DÅB I VAND. Vanddåben frelser os IKKE. Selv om dåben er befalet "som tilgivelse af synd" er den kun et SYMBOL på KRISTI DØD -- Det er hans offer der tilgiver os vore synder. Samtidig er dåben også et billede på Hans opstandelse, ved hvilken vi vil blive endelig FRELST, den er kun et symbol og ikke den virkelige handling.

Den korrekte forklaring på "tyven på korset" er, at han var afskåret fra at blive døbt, og eftersom det ikke er dåben der frelser os fra dødsdommen eller gør os retfærdige eller giver os evigt liv, mistede han ikke frelse på grund af forhold, der var udenfor hans kontrol. Gud tager hensyn til sådanne tilfælde.

Gud befaler vanddåb, og en person der ER I STAND TIL enten at trodse, afvise eller forsømme og udsætte lydighed mod denne befaling indtil det er for sent, vil blive bedømt som ulydig og dermed få pålagt STRAFFEN for synd, som er ensbetydende med at miste frelsen.

Vær ikke bekymret for tyven på korset -- eller for én der er fuldstændig afskåret fra at blive døbt. Det du bør være meget bekymret for -- du der er i stand til det -- er at adlyde befalingen. Den er afgørende for at blive frelst eftersom det er Guds befaling, og ulydighed betyder at miste frelsen.

Vi er nu nået til spørgsmålet om hvornår skal man døbes?

Nogle få denominationer holder på, at det skal vente til kandidaten HAR BEVIST, at han har Den HELLIGE ÅND og at han lever et retsindet åndeligt liv -- eller har opnået en vis åndelig MODENHED. En anden denomination vil ikke døbe folk før de "forstår" og accepterer Guds Lov og mange af gruppens doktriner. De forlanger normalt seks måneders prøvetid.

Paulus siger at Guds Lov "ER ÅNDELIG", og at kødets (det uomvendte) sind IKKE KAN bøje sig under Guds lov (Rom. 7:14 og 8:7). Guds befaling er: 1) Forkynd og udbred evangeliet, det fører til OMVENDELSE fra synd og TRO på Kristus hos dem som Gud kalder; 2) derefter DÅB, 3) hvor man modtager den HELLIGE ÅND som fornyer sindet, underviser og åbenbarer åndelig sandhed. Eftersom man ikke kan forstå Guds åndelige Lov eller andre åndelige ting FØR man modtager den Hellige Ånd, skal man døbes. ALLE mennesker ved at de har syndet og levet i strid med Guds vilje, også selv om de ikke har den åndelige forståelse af Guds vilje. Men Gud kan inspirere anger i et uomvendt sind før dette er omvendt. Man behøver ikke en åndelig universitets uddannelse i studie af Biblen for at blive omvendt og døbt til Kristus. Rækkefølgen i Jesu befaling var, 1) FORKYND EVANGELIET, 2) DØB de omvendte og troende, og 3) LÆR DEM BUDENE (Matt. 28:19-20).

Hvor længe skal man da udsætte dåben?

Svaret er, at lige så snart man er omvendt i sit inderste sind og overbevist om ens tidligere syndige liv -- lige så snart man er blevet klar over, at ens livsstil har været FORKERT, og man er blevet syg og træt af det. Når man har omvendt sig fra sine egne veje og ønsker at finde GUDS VEJE og vandre dem. Når man ærligt ANGRER sit tidligere syndige liv, TROR og ACCEPTERER Jesus Kristus som sin personlige Frelser, og at han er DEN man vil adlyde fremover, og man ØNSKER AT VENDE SIG TIL ET ANDET, ET NYT OG LYKKELIGT LIV I TRO PÅ JESUS KRISTUS, og blive en Guds søn -- da bør denne person øjeblikkelig døbes hvis det er muligt -- og hvis det ikke er muligt, da SÅ SNART som en sand Guds tjener er ved hånden til at udføre handlingen.

Udsættelse kunne føre til forsømmelse! I alle beretninger fra Det Nye Testamente blev de omvendte døbt ØJEBLIKKELIG. På Pinsedagen blev 3000 døbt DEN SAMME DAG. Filip døbte Hofmanden ØJEBLIKKELIGT. Gud sendte Ananias hen for at døbe Saul, hvis navn blev ændret til Paulus. Med det samme da han mødte ham sagde Ananias: "Og nu HVORFOR TØVER DU? Stå op, lad dig døbe og dine synder aftvætte, idet du påkalder Hans Navn" (Apo.g 22:16). Paulus døbte den filippiske fangevogter og hans husstand "i den selv samme nattetime" (Apo.g 16:33) -- og det var efter midnat (vers 25). De ventede ikke engang til daglys!

Man kan ikke blive døbt før man har fuldstændig ANGRET. Kun de der TROR, både det sande EVANGELIUM (det budskab som Jesus forkynte om Guds Rige og Guds Regering) og på JESUS KRISTUS som deres personlige Frelser, kan blive døbt (se Apo.g 2:38; 8:37; 16:31)

Børn har ikke udviklet modenhed og selvkontrol der gør dem i stand til virkelig at angre, omvende sig og tro. Jeg tænker på enkelte tilfælde hvor børn på 8-10 år imod min vilje og under min protest blev døbt af andre, og hvor alle uden undtagelse snart blev mere uregerlige, mere ulydige og syndfulde end de havde været før.

Flere samaritanere der omvendte sig efter at have hørt Filips prædiken: da "...lod de sig døbe, både mænd og kvinder" (Apo.g 8:12). Det var kun voksne der var modne og rede til at blive døbt.

Gennemsnittet bliver ikke modne før omkring 25 års alderen, selv om der kan være undtagelser. Der er mennesker der er modne og voksne og har en udviklet seriøsitet allerede omkring de 16 år, og i sjældne tilfælde endog tidligere.

Et umodent menneske kan fornemme midlertidige følelser af fortrydelse, der kan opfattes som OMVENDELSE, men som snart viser sig at være forbigående og derfor snart glemt. Det er ligesom "børne forelskelse." Hvor mange teenagere i 13-17 års alderen har ikke adskillige midlertidige emotionelle oplevelser af "forelskelse". Selv føler de sig selvfølgelig sikre og kan ikke overbevises om det modsatte. Som regel vokser de fra det, selv om der i nogle enkelte tilfælde er tale om "virkelig kærlighed" -- dette er dog sjældne undtagelser fra reglen. Det er det samme med omvendelse og tro.

Et barn der bliver døbt kan være fuldstændig overbevist på dåbstidspunktet. Men når dette barn vokser op og bliver ældre og gennemgår en videre udvikling i livet -- kommer under påvirkning af puberteten og teenage kulturen -- som er fuldstændig forskellig fra hvad den var for én eller to generationer siden -- da møder han eller hun mange fristelser der hører med til den energifyldte, dynamiske og urolige oplevelses-krævende ungdomstid, fuld af sexappealens umådelige kræfter. Erfaringer viser, at ikke engang én ud af hundrede kan blive virkelig "omvendt" før denne alder er overstået og derefter FORTSÆTTE med i sandhed at UDVIKLE SIG ÅNDELIGT, samt nærme sig mere og mere Kristus og Hans Rige igennem disse udviklingsår.

Der kan ikke sættes regler for hvornår det er den rigtige alder til at blive døbt. Det er næsten umuligt at være FULDKOMMEN SIKKER på folk under 21-25 år -- og er man ikke FULKOMMEN SIKKER på at personen virkelig har angret sin selviskhed, sin egen vilje og denne verdens veje, da bør en sådan person opfordres til at leve i overensstemmelse med Guds ord, og vente med at blive døbt til han er fulstændig SIKKER i sin sag. JOHANNES Døber insisterede på at kandidater skulle vise "frugt der beviser omvendelse" -- eller BEVISE deres omvendelse MED FRUGTERNE fra deres livførelse.

UNGDOMMEM bør over nogle få år vise frugter der BEVISER alvoren og oprigtigheden i deres omvendelse. Voksne bør døbes ØJEBLIKKELIG eller så snart det kan lade sig gøre efter virkelig omvendelse og tro.

I de tilfælde, hvor nogle af vore radio-lyttere og læsere ikke er i stand til at finde en Guds mand der er kvalificeret til at udføre dåbshandlingen, er de tvunget til at vente til vi kan sende dem en præst. Hvor OMSTÆNDIGHEDER forhindrer øjeblikklig dåb, som i tilfældet med tyven på korset, tager Gud hensyn og gør undtagelser. Men undgå al unødvendig udsættelse.

(Guds Verdensvide Kirke har mange præster over hele USA og i Storbrittaniens Statssamfund. Ikke mange skulle have virkelige problemer med at finde en sand Guds tjener.)

Til slut, hvem er autoriseret til at foretage dåbshandlingen?

Er det KUN en ordineret præst der kan døbe en omvendt person? Hvor stor betydning har godheden, troen, eller åndeligheden i den mand der udfører dåben?

Lad os først se på Jesu eget eksempel og dernæst Kristi instruksion for derefter at undersøge hvordan den tidlige Ny Testamentlige Kirke praktiserede dem.

Var Kristus blevet "ordineret til præst" -- det vil sige, ordineret og anerkendt af en af de populære trosretninger på hans tid? Nej, han var foragtet og udstødt -- han mødte modstand, var forfulgt, blev set ned på som en afviger. Og Han døbte flere disciple end Johannes. Selv Johannes var ikke på nogen måde anerkendt, ordineret eller sponsoreret af nogen populær gruppe eller kirke. I deres øjne var han en udenforstående.

Som vi allerede har bemærket tidligere i dette hæfte, døbte Jesus ingen med sine egne fysiske hænder -- Hans disciple gjorde det for ham med hans bemyndigelse. Og lige netop her er det point, der besvarer hele spørgsmålet. Den der er kvalificeret til at udføre dåbshandlingen og nedsænke folk i vandet skal altid gøre dette i JESU KRISTI NAVN -- det betyder at døbe med hans bemyndigelse og udføre det som en af Hans diciple.

I princippet ER DET JESUS KRISTUS DER DØBER DIG. Den mand der dypper dig i vandet er kun instrumentet der udfører den fysiske handling for Kristus -- i Hans sted. Man skal ikke se på manden, borset fra at man samvittighedsfuld føler at han er en Guds mand, kaldet og brugt af Kristus til at arbejde med Kristi Sande Kirke. Hvis han senere forlader VEJEN får det ikke nogen indflydelse på din frelse, den afhænger ikke af denne eller nogen anden dødelig mand MEN ENE OG ALENE AF KRISTUS! Der er ingen grund til at blive døbt igen af en anden mand.

Muligheden for at blive bedraget af den mand du troede var kvalificeret til at foretage dåbshandlingen på Kristi vegne vil altid være tilstede. Hvis det var afhængigt af denne mand skulle man have guddommelig magt og være i stand til at læse menneskenes hjerte for at være helt sikker. Man skulle da nedsænkes i vand halvtreds gange for at kunne være fulstændig sikker på manden der gjorde det -- og selv dette ville ikke være nogen garanti. Gør alting efter bedste overbevisning i det omfang Gud giver dig forståelse, og stol på at manden døber dig for Kristus -- SE IKKE PÅ MANDEN, MEN PÅ KRISTUS -- anse det for at være KRISTUS der døber dig ved dette menneskelige instrument. Og selv om instrumentet viser sig at være mangelfuldt, da husk, at alle mennesker er mangelfulde og at handlingen blev udført i den eneste enes navn som nogensinde har været fuldkommen perfekt. Og eftersom det i virkeligheden blev udført AF KRISTUS, bør det aldrig gentages af en anden.

Lad os igen se på Kristi eksempel. Igennem hans jordiske forkyndergerning var det Hans disciple der foretog dåbshandlingerne, og det endda før de var blevet omvendte -- de havde på det tidspunkt endnu ikke modtaget den Hellige Ånd -- Helligånden var ikke sendt (Johs 7:39) for Jesus var endnu ikke genopstanden til himlen, hvorfra han ville sende den Hellige Ånd (Johs 16:7). Den kom på Pindsedagen for at tage bolig i disciplene og omvende dem.

Peter var deres leder, men selv efter denne dåb, fornægtede han Jesus tre gange. Hvis Peter havde døbt dig i Kristi navn, ville du da, efter at have erfaret hans fornægtelse af Jesus, døbes igen?

Mændene der døbte for Jesus da han vandrede sammen med dem, var ikke ordinerede præster -- de var ikke anerkendt af nogen kirke -- de var Jesu ELEVER på den tid, de fik undervisning og var endnu ikke færdige til at bive sendt ud som Hans apostle og Hans præster. Og det antydes at de var unge mænd, som måske ikke engang var gamle nok til at blive præster eller evangelister. De var ikke fuldkomne eller fejlfrie, ja, de var ikke engang omvendte (Lukas 22:32).

Overvej nu Kristi lære. Dem der går ud og underviser eller prædiker Hans Evangelium (de fleste anerkendte trosretninger prædiker et anderledes evangelium) er dem Han har befalet og givet til opgave at udføre dåbshandlingen (Matt. 28:19-20).

Overvej nu også eksemplet vi har fra den inspirerede Kirkes tidlige begyndelse. Filip var hverken en apostel eller en almindelig præst. Han var kun en diakon der havde fået til opgave at udføre fysiske gøremål, som for eksempel at gøre tjeneste ved bordene (Apo.g 6:2-5). Alligevel drog han ned til Samaria og forkyndte Kristus og Hans Rige, og folk der troede blev døbte (Apo.g 8:5-6, 12). Det fremgår ikke engang af teksten om det var Filip der døbte, han kan måske have haft nogle af de ny-omvendte til at gøre det.

Læser man om dåben i det Ny Testamente vil man se, at der ikke er tillagt stor opmærksomehed omkring hvem der dypper den troende under vandet, eftersom den der bliver døbt selv ved, at det er KRISTUS der gør det. Senere sendte den Hellige Ånd Filip hen for at døbe hofmanden fra Etiopen (Apo.g 8:26-39).

Læg imidlertid mærke til, at i hver enenste dåb der er nævnt i det Ny Testmente var den person der udførte handlingen en repræsentant (dog ikke nødvendigvis en ordineret præst) fra Guds Sande Kirke grundlagt af Jesus Kristus (Matt 16:18).

Lad os til slut se på eksemplet og læren som Paulus efterlod os.

I Korinterkirken var der uenighed om hvilken mand de skulle følge. I Korint ønskede nogle at følge Paulus og starte en ny kirke med ham som leder -- andre ville følge Peter og nogle ønskede at følge Apollos.

"Er Kristus da delt?" spurgte Paulus dem (1.Kor 1:13). "Blev PAULUS korsfæstet for jer? Eller blev I døbt til Paulus' navn? Jeg takker Gud for, at jeg ikke har døbt nogen af jer undtagen Krispus og Gajus, så ingen skal kunne sige, at I blev døbt i mit navn. Dog, jeg har også døbt Stefanas' hus; ellers ved jeg ikke, om jeg har døbt nogen. Thi Kristus har ikke sendt mig for at døbe, men for at forkynde evangeliet" (1. Kor 1:13-17).

PAULUS DØBTE KUN NOGLE FÅ. Han fik andre -- mellem dem måske lægmedlemmer der ikke var ordinerede præster -- til at gøre det for Kristus. Kristus havde valgt Paulus til at forkynde evangeliet for hedningerne -- og igennem ham var det KRISTUS der ledte og var overhovedet i Kirken. Kirkerne var rejst ved Paulus' forkyndelse og af de unge mænd han havde undervist og sendt ud under sin ledelse. Paulus anså det ikke for vigtigt eller afgørende om han selv skulle døbe alle som blev omvendt under præsteskabet Gud udførte under hans opsyn. "Kristus sendte mig ikke for at døbe," sagde han. Paulus havde andre ordinerede præster og hjælpere til at døbe for sig -- UNDER HANS LEDELSE.

Nogle af dem der bliver omvendte af Guds præster i dag, under opsyn af Herbert W. Armstrong, synes at mene, at det er vigtigt at Herbert W. Armstrong døber dem. Men, ligesom i Paulus' dage, er der fare for at folk vil lægge for meget i den person eller det menneskelige instrument Gud bruger, I STEDET FOR AT SE TIL KRISTUS, OVERHOVEDET I GUDS SANDE KIRKE.

På samme måde har vi idag, ligesom Paulus havde det, flere udvalgte og pligtopfyldende mænd til at stå for dåbshandlingerne. De udføres i JESU KRISTI NAVN -- det er i virkeligheden Kistus der foretager den ved hjælp af menneskelige instrumenter. Mænd gør det kun som tjenere, eller Kristi håndlangere -- der udfører en tjeneste, aldrig for sin egen vinding, ære og hæder.

[VIGTIGT -- se note 1 på sidste side i hæftet for livsvigtig up-to-date oplysning om Guds Verdensvide Kirke Worldwide Church of God]

Guds Verdensvide Kirke har pligtopfyldende, indviede, omvendte og ordinerede PRÆSTER (og asistenter) til rådighed i mange dele af verden. De kan ringe til dig, besøge dig i dit hjem, besvare dine spørgsmål om omvendelse og dåb, forklare Biblen for dig -- HVIS du anmoder om det.

Disse mænd er alle fuldt uddannede og trænede til at ordinere dåb. De vil selfølgelig ikke tilskynde dig til at blive døbt. Gud har givet alle mennesker frihed til selv at vælge. Gud ansporer hver enkelt til at tage sine egne beslutninger, og den sande Gud vil aldrig tvinge nogen til omvendelse.

Hvis du imidlertid af egen fri vilje ønsker personlig rådgivning om omvendelse og dåb, hvorfor da ikke anmode om et privat møde med en af Guds præster? Måske kan vi svare dig inden længe; lad mig foreslå at du noterer SPØRGSMÅLENE på et stykke papir. Efter 46 års personlig erfaring ved jeg, at man glemmer dem med mindre de er skrevet ned.

Mange hundrede -- ja tusindevis -- er blevet omvendte , deres liv er blevet forandret igennem dette Guds Arbejde i Morgendagens Verden udsendelser, magasinet Den Enkle Sandhet, Ambassador College Bibel Korrespondance Kursus, og igennem præsterne i Guds Verdensvide Kirke.

Folk, der ikke har været klar over at en af Guds egne udvalgte og indviede præster kunne kontakte dem og forklare og besvare spørgsmål, ja endog døbe, har meldt sig ind i en af denne verdens kirker. Man kan ikke MELDE SIG IND I Guds Sande Kirke -- den Almægtige Gud indlemmer dig.

Hvis du har spørgsmål om fælleskab, doktriner eller praksis, omvendelse og dåb -- eller hvilket som helst sprøgsmål om Biblen og det kristne liv, skriv da til mig. Jeg kan ikke længere besøge dig (som jeg har gjort tidligere og ville ønske at jeg stadig kunne) men der er udvalgte mænd som KAN.

Bedøm omhyggeligt KENDSGERNINGERNE ud fra din egen BIBEL. Derefter beslut dig og tag skridtet eftersom Gud leder dig. Note 1: Selv om udsagnene om Guds Verdensvide Kirke var i det originale hæfte, gælder disse oplysninger ikke mere. Guds Verdensvide Kirke er i dag under lederskab af folk der ikke anerkender Herbert W. Armstrongs apostelskab. Men der er stadig præster (ikke længere i Guds Verdensvide Kirke) som trofast fortsætter med at følge de åbenbaringer som Gud gav igennem Hr. Armstrong. Hvis du ønsker at kontakte sådan en præst, da send e-mail:

Should you find mistakes/typos etc on this site, please help by emailing: : Many thanks!