af Herbert W. Armstrong
1985 udgave
Hvordan kan vi vide, at vi er nær ved ”verdens ende”? Kan vi bevise det?
Er vore dage, dem der i de bibelske profetier benævnes som ”endens tid”?
Præsident Reagan i De Forenede Stater omtalte situationen i verden som ”Armageddon”, der står for krig og ufred, som den tid vi nærmer os med hastige skridt.
Atomenergiens videnskabsmænd satte for nogen tid siden dommedags klokken et minut fremad fra fire til kun tre minutter i ”midnat.” En leder i magasinet U.S. News & World Report henviste til dette klokkeslæt og udtalte, at det eneste håb nu ligger i en umiddelbar forestående tilsynekomst af ”en stærk hånd fra et eller andet sted.”
Der var også en tid, da nogle vildt udseende originaler skreg ”dommedags” advarsler, og de blev anset for at mangle sund fornuft. Men i dag er det verdensledere og videnskabsmænd, der med bekymring betragter verdenssituationen. Prominente videnskabsmænd mener, at verdens eneste håb nu ligger i en verdensregering med én militær magt; men i samme åndedrag indrømmer de, at menneskeheden ikke er i stand til at forme en sådan verdens-super-regering.
Det er slående, at bibelsk profeti netop fortæller, at en sådan verdensregering vil komme. Men antyder disse profetier, at det er vor nutidige generation, der vil opleve den?
De oprindelige apostle i det første århundrede forventede, at ”enden på verden” skulle ske i deres levetid. Igennem alle århundreder siden har individer troet, at ”endetiden” – ”Armaggedon” var nær.
Kan vi overhovedet vide noget om dette? Hvordan kan vi vide det? Hvordan kan vi være sikre?
I Lukas 21:28 sagde Jesus: ”Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig.” Det han talte om, inkluderede mange af de profeterede begivenheder der nu finder sted for første gang i historien.
Det er ikke nok at undersøge et eller to specielle tegn og derefter danne sikre slutninger. Først skal man forstå Guds overordnede HENSIGT, og hvordan han har dem under udarbejdelse. Mange profetier må tages i betragtning. Ingen gætterier, formodninger eller forhastede konklusioner.
I virkeligheden er det kun hundrede og halvtreds år siden, at vor moderne verden tog sin begyndelse. Hvis vor kronologiske opfattelse af menneskets eksistens er rigtig, blev det første menneske Adam skabt for ca. 6000 år siden. Biblen viser, at Guds Mesterplan – planen over det han har til hensigt at udarbejde her på jorden – spænder over en 7000 års periode – hvoraf de første 6000 år er tildelt Satan, efterfulgt af 1000 år med Kristi herredømme over alle jordens nationer. Omkring 1600 år efter at Adam blev skabt, kom den verdensomspændende Syndflod. Hvordan civilisationen havde udviklet sig før Syndfloden, ved vi ikke meget om. Men vi må antage, at den materielle civilisation udviklede sig i samme omfang, som i det tilsvarende tidsrum efter floden. Så vidt vi derfor ved, fortsatte udviklingen af menneskenes civilisation med en sammenlignelig jævn fart indtil for ca. 150 år siden.
Der var kun liden fremgang i menneskenes kundskab og det materielle fremskridt, indtil trykkemaskinen blev opfundet omkring 1450. Trykkeriet muliggjorde udbredelse af viden og kundskab. Denne udbredelse voksede ubetydeligt indtil midten af det nittende århundrede. De fleste moderne opfindelser og faciliteter er kommet til siden 1850 e. Kr. Udviklingen i kundskab og opfindelser af mekaniske faciliteter er mangedoblet siden da. Det er næsten som om mennesket dukkede op på jorden for 150 år siden, og siden da har udviklet sig og lært med rivende hast.
Lad os nu undersøge nogle af Biblens ende tids profetier.
Den længste profeti i Biblen er i Daniel kapitel 11. Det 10. kapitel er indledningen og det 12. er slutningen. I Daniel 11:40, kommer profetien om ”endens tid” og fortsætter i kapitel 12. Profeten Daniel forstod ikke det han fik bud om at skrive. Englen sagde ”… at han skulle sætte lukke for ordene og forsegle bogen til endens tid! Mange skal granske i den, og kundskab skal blive stor” (12:4).
Endens tid er her -- nu.
Kundskab har udviklet sig med overvældende fart i de sidste 150 år. Der er påstande om, at verdens sum af viden blev fordoblet i tresserne – denne forøgelse var dog hovedsageligt indenfor medicin, videnskab og teknologi. Desuden rejser man verden rundt nu om dage. Måden man rejste på fra begyndelsen af civilisationen til for 150 år siden, var virkelig langsom. Kun få mennesker rejste længere væk fra deres hjem end 50 til 100 km. Rejser foregik til fods, hesteryg, kamelryg, oksekærre, robåd eller sejlbåd.
Dampskibet blev først opfundet i 1806 af Robert Fulton. Derefter kom jernbanen. Rejser med bil blev først almindelige i min levetid. Jeg husker udmærket, at biler, da jeg var 11 år gammel, blev kaldt hesteløse køretøjer, og de vækkede megen opsigt. Min far kaldte os engang hen til vinduet, for at se et ”hesteløst køretøj.” Vi løb alle til vinduet for at se. Og det var et hesteløst køretøj -- det blev trukket af et muldyr!
Som treogtyve åring var jeg sekretærassistent i Handelskammeret i South Bend i Indiana. Der fik jeg til opgave at overtale landmændene i en lille landsby syd for byen til at skrive under på en tilladelse til at føre en hovedvej, ”Dixie Hovedvejen” fra Golfen til Canada, igennem deres landsby. Det var en grusvej, asfalterede hovedveje var endnu ikke på tale. I dag rejser folk med bil, tog og fly. Moderne lufthavne er pakkede med folk, der går og kommer!
I Daniels andet kapitel findes en profeti med rækkevidde helt frem til Kristi genkomst. Kong Nebukadnezar havde formet og herskede over det første Imperium i verdenshistorien. I en overvældende drøm så han en kæmpestatue af en mand. Gud åbenbarede meningen til Daniel. Statuens hoved var af fineste guld, bryst og arme af sølv, kroppen af messing. Benene af jern og fødderne en blanding af jern og ler. Hovedet repræsenterede Nebukadnezars Kaldæiske Imperium. Kroppen af sølv repræsenterede et kommende verdensrige, der skulle vise sig at være det Persiske Imperium. Messingbenene var billede på et tredje rige, som senere viste sig at være det Græsk-makedoniske eller Græske Imperium med hovedstæder i Konstantinopel og Rom. Fødderne og tæerne repræsenterede kommende mindre Imperier, der ville til sidst vil ende med 10 riger i Øst- og Vesteuropa. Og dermed er vi fremme ved vor nutid. Vi afventer nu tilsynekomsten af disse ”ti tæer” nationer. Når de ti tæers nationer eksisterer, kommer der efter kort tid en overnaturlig sten fra himlen og knuser dem, erstatter dem og hersker over hele jorden for evigt derefter (Dan 2:34, 44). Denne sten repræsenterer Kristi genkomst, hvor han indfører Guds Rige og udsletter denne verdens regeringer – indfører Guds Regering over alle nationer, det er enden på denne verden – enden på menneskeformede civilisationer som vi kender den.
For fuldt ud at forstå alt dette, er det nødvendigt at inkludere Daniel 7 og Åbenbaringen 13 og 17. Disse kapitler viser det Romerske Imperium, der faldt i 476 e. Kr., og som blev erstattet af tre forsvundne riger, Vandalerne, Ostrogotherne og Herulierne. Det var de første tre horn i Daniel 7 som ”oprykkedes.” (vers 8). Disse tre folkeslag forsvandt med andre ord fra historien, og vi har ingen beretning om, hvad der blev af dem. Der var nu syv af de ti horn tilbage på det følgende dyr. Det første af disse syv var imperiet, der blev restaureret i vesten. Dette skete på befaling af paven af Rom, der dengang hed Justinian, og han var også Kejser i Konstantinopel. Han reetablerede autoritet over hele Italien i 554 e. Kr. Historikere beretter om dette og kalder det Restaurering af det Romerske Imperium. Derefter fulgte en række omvæltninger i Europa. Det næste højdepunkt kom under Karl den Store, overhoved over frankerne i år 800. Et andet højdepunkt kom i det tiende århundrede under den tyske Otto den Store. Dette tidsrum benævnes som det Hellige Romerske Imperium. Det nåede sit højdepunkt under det habsburgske dynasti i Østrig. Derefter følger Napoleon, der flygtede i 1814.
I 1929 oprettede Mussolini et konkordat med pavedømmet. Omkring 1935, efter at have forenet Etiopia, Eritrea og Somaliland med Italien, udråbte Mussolini denne sammenslutning som reetableringen af Det Romerske Imperium. Jeg bekendtgjorde det selv dengang i et af mine radioprogrammer.
Nu vil vi se nærmere på den tiende og sidste genoplivning af det Romerske Imperium – det syvende hoved på dyret i det 17. kapitel i Åbenbaringen (Åbenb. 17:12), som også var symboliseret i de ti tæer på Nebukadnezars billedstøtte i Daniel 2:40-44. Eftersom disse tæer var på to fødder, der repræsenterede Øst og Vest Europa, er der stor sandsynlighed for, at den sidste genoplivning af det Hellige Romerske Imperium vil inkludere nationer i Øst Europa såvel som Vest Europa. (Læs følgende to hæfter på engelsk, The Book of Revelation Unveiled at Last eller, Who or What Is the Prophetic Beast?) De vil udgøre en tredje gigantisk verdens magt, muligvis lige så stor eller større end U.S.S.R. og USA.
Disse ti tæer i Daniel 2:40-44 vil blive ødelagt ved Kristi genkomst og erstattet med Guds Rige, som er en verdensherskende regering med Kristus som overhoved sammen med alle de genopstandne helgener under ham.
Lad os nu undersøge Jesu vigtigste profeti. Den finder vi i Mattæus 24, Lukas 21 og Markus 13.
Vi vil citere fra Mattæus’ beretning. Jesus var sammen med sine disciple lige kommet ud af Templet (vers 1). Sammen betragtede de templets bygninger.
”Ser I ikke alt dette? Sandelig siger jeg Eder: her skal ikke lades sten på sten tilbage, alt skal brydes ned.” Og sådan skete det i år 70 e. Kr., da disciplene endnu var i live.
Lidt senere, da Jesus sad på Oliebjerget sammen med nogle af sine disciple, spurgte de ham, ”Sig os, når skal dette ske?” Det var templets ødelæggelse, de havde i tankerne, som, jeg gentager, virkelig fandt sted i deres levetid i år 70 e. Kr. Men her tilføjede de endnu et spørgsmål, ”Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?” Disciplene ventede enden på verden i deres egen levetid, og forbandt enden med templets ødelæggelse. Jesus vidste selvfølgelig, at enden på verden ikke ville indtræffe før andre 1950 år var passeret. Så han svarede kun på deres første spørgsmål, for templet blev jo ødelagt i år 70 e. Kr.
Jesus sagde så, ”Agt vel på, at ikke nogen skal føre jer vild.” Han sagde her til sine egne disciple, at de kunne blive vildledte i deres levetid. Han fortsatte, ”Thi mange skal komme i mit navn og sige: ’Jeg (Jesus) er Kristus’ og de skal føre mange vild.” Hvordan kunne de blive vildledte med hensyn til om Jesus var Kristus? Fordi mange kom i hans navn og påstod at de repræsenterede ham, idet de sagde, at Jesus var Kristus -- og de vildledte mange selv i det første århundrede. Lad mig igen forklare en meget vigtig kendsgerning her. Lige efter Kristi himmelfart og kirkens indstiftelse i år 31 e. Kr. rejste der sig, ifølge kirkehistorien, en voldsom kontrovers, om hvorvidt evangeliet der skulle forkyndes, var det HAN BRAGTE og FORKYNDTE eller et der handlede OM manden Kristus. Det sidste vandt. Falske profeter opstod i det første århundrede. De forkyndte, at Jesus var Kristus, men undlod fuldstændig at forkynde Jesu evangelium, som er budskabet om det kommende regerende Guds Rige, der skal herske over alle nationer fra Kristi genkomst.
I Galaterbrevet 1:6-7 ser vi, at de allerede dengang forkynder et andet evangelium, end det Jesus bragte om Guds Rige.
Apostelen Paulus skriver også om disse falske profeter, der forkynder et andet evangelium i 2. Korinterbrev kapitel 11. Til kirken i det første århundrede skriver han: ”Men jeg er bange for, at som slangen bedrog Eva ved sin træskhed, skal også jeres sind fordærves og drages bort fra den oprigtige troskab mod Kristus. Hvis der nemlig kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, eller I får en anden ånd end den, I fik, eller et andet evangelium end det, I tog imod, så finder I jer kønt deri” (vers 3-4).
Om disse falske profeter, der påstår, at de taler i Jesu navn, siger Paulus: ”Thi den slags mennesker er falske apostle, svigagtige arbejdere, der giver sig skin af at være Kristi apostle. Og det er intet under; Satan selv giver jo skin af at være en lysets engel. Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at også hans tjenere giver sig skin af at være retfærdigheds tjenere; men deres endeligt vil komme til at svare til deres gerninger” (vers 13-15).
I virkeligheden var det djævelen Satans præster som kom i Jesu navn og forkyndte, at Jesus var Kristus. Men de gav et falsk billede af Jesus, så i virkeligheden prædikede de om ”en anden Jesus” (vers 4).
Jesus kom som Guds Budbringer, og hans budskab handlede om det kommende Guds Rige, der vil overtage og regere alle nationerne på jorden. Dét var Jesu evangelium. Og læg nøje mærke til, at det var evangeliet han forkyndte.
Vers 1 i Markus-evangeliet kapitel 1 beretter om begyndelsen til Jesu Kristi evangelium. Det forklarer, hvordan Johannes Døber forberedte vejen, og hvordan Jesus blev døbt af Johannes. I vers 14, ”Men efter at Johannes var sat i fængsel, drog Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium” – hvad var det han prædikede? – ”Guds evangelium – om Guds Rige” (vers 15). Dét er Jesu Kristi evangelium. Dét er evangeliet Paulus forkyndte til hedningerne (Apo.g. 20:25, 28:23, 31).
Bid mærke i det. Dette evangelium blev ikke forkyndt for verden i 1900 år. Allerede i det første århundrede blev det ændret til et anderledes evangelium – et evangelium OM Kristus og ikke evangeliet AF Kristus. Læs det igen. Sådan er det lige til i dag, næsten alle kirker og evangelister forkynder deres eget evangelium OM Kristus, og ikke evangeliet AF Kristus der handlede om Guds Rige, der skal komme og regere hele verden.
I 1900 år har traditionel kristendom undladt at prædike om Jesus som kommende KONGE og verdensregent i det kommende Guds Rige, hvor han vil erstatte Satan på jordens trone. ET FALSKT EVANGELIUM er blevet forkyndt i hele verden.
Med alt dette in mente, blad nu tilbage til Jesu profeti i Mattæus 24. Der advarede han sine egne disciple imod falske profeter, der skulle komme i hans navn og sige, at han var Jesus Kristus, og at de ville føre MANGE vild – ikke nogle få, men MANGE. Dette begyndte allerede i det første århundrede, lige efter at kirken var indstiftet, og er fortsat lige til vore dage, og det gælder for næsten al bekendende kristendom i hele verden.
Men i januar 1934 begyndte Jesus Kristus, igennem mig, at forkynde det sande evangelium om Guds Rige for første gang i 1900 år. Det spredtes fra kyst til kyst over hele USA og Canada. Nitten år senere, i januar 1953, blev dette evangelium transmitteret på verdens kraftigste radio station, Radio Luxemburg til hele Europa og England, og næsten samtidig på radiostationer i Taiwan, Radio Ceylon, Radio Monte Carlo, stationer i Syd Amerika og flere. Snart efter kom Australien, New Zealand og mange andre dele af verden med.
Og vi kan nu sige, at dette evangelium er blevet forkyndt i alle nationer på jorden.
Fortsæt nu med Jesu profeti i Mattæus 24:5. Jesus havde sagt, at mange ville komme i hans navn og udgive sig som hans præster, men at de ville føre mange vild. Dette skete allerede i det første århundrede i deres levetid, og det er fortsat lige siden – indtil vort program kom i luften i 1934 og magasinet ”Den Enkle Sandhed”, hvoraf hver udgave tæller otte millioner abonnenter, er blevet spredt over alle jordens nationer. Det er det samme evangelium Jesus og apostlene forkyndte. Læg nu mærke til det Jesus sagde i vers seks, ”I skal komme til at høre krigslarm og krigsrygter. Se til, at I ikke lader jer skræmme, thi det må komme således. Dog, det er endnu ikke enden.” Enden, ville med andre ord, ikke komme i deres levetid. I vers syv fortsætter han, ”Thi folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der.” Vers 8, ”Men alt det er kun veernes begyndelse.”
Hele denne udvikling har vedvarende fundet sted lige siden det første århundrede. Vers 9, ”Så skal man overgive jer til trængsel og slå jer ihjel…” Dette skete for disse disciple. De fleste af apostlene, på nær Johannes, led martyrdøden.
Derefter svarer Jesus i vers 14 på disciplenes andet spørgsmål: ”… Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?” (vers 3). Og Jesus, der vidste, at det ikke ville ske før nitten hundrede år senere, svarer på dette spørgsmål i vers 14:
”Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.” Evangeliet blev ikke forkyndt til verden fra omkring midten af det første århundrede til midten af de tyvende århundrede.
Jesus talte ikke om enden på jordens fysiske eksistens, men om enden på denne verden – denne æra – den nuværende civilisation under Satans herredømme, eftersom Satan stadig sidder på jordens trone. Glem imidlertid ikke, at Satan sidder på denne trone fordi Gud tillader det. I Biblens profetier viser Gud hverken dato eller år for, hvornår dette vil ske, men han viser os, hvornår tiden for Jesu genkomst nærmer sig.
Når Jesus Kristus kommer i Guds almagt og herlighed, for at overtage jordens trone, vil han regere alle nationerne. Han vil da indsætte Guds Rige med Guds Regering (ikke Satans) og lægge den i hænderne på Guds genfødte familie under Kristus – de skal regere alle nationerne efter Guds lov.
Alle regeringer er baserede på fundamentale love. Den fundamentale lov i Guds Regering over hele verden vil blive Guds Lov. Denne lov kan udtrykkes i det ene ord ”KÆRLIGHED.” Jesus forstørrede meningen til at betyde kærlighed mod Gud og kærlighed mod næsten – og dette blev atter forstørret med de Ti Bud – de første fire dækker og definerer kærligheden mod Gud og de sidste seks bud definerer principperne for kærlighed mod næsten.
Guds Arbejde, fra hvilket du har modtaget dette hæfte, er tegn på, at Satans verden og civilisation, som vi kender den, snart er til ende.
I disse dage, efter at evangeliet om Guds Rige er blevet forkyndt, ”… da skal der komme ’en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’ og heller ikke senere skal komme. Og dersom de dage ikke blev afkortet, da blev intet menneske (margen: ordret: kød) frelst (i live); men for de udvalgtes skyld skal disse dage afkortes” (versene 21 og 22).
Mange andre skriftsteder viser, at tilstandene vil blive mere truende end nogensinde før, men også at de aldrig vil gentage sig. Sådanne tilstande eskalerer i vore dage med rivende fart. Mange mennesker bekæmper hinanden, selv indenfor samme familie. Grupper er imod andre grupper. Nationer imod nationer. Vold er mere udbredt end nogensinde før i historien. Terrorismen skaber angst og bestyrtelse i folk over hele verden.
Vi er i sandhed kommet til den tid, som apostelen Paulus advarede om i 2. Timoteus 3, ”Det skal du vide, at, i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner; de har frygts skin, men fornægter dens kraft… og stadig vil lære uden nogensinde at nå til erkendelse af sandheden” (vers 1-5, 7).
Dette er, som det klar fremgår, profetier for de sidste dage. Da jeg var en lille dreng, for 90 år siden, var disse tilstande ikke indført eller under udvikling endnu, som det har været tilfældet igennem de sidste tyve eller tredive år. (Oversætterens note: Dette blev skrevet i 1985.)
Bemærk nu igen det Jesus sagde i Mattæus 24:22, at dersom de dage ikke blev afkortet, da blev intet kød frelst (levende). Ikke ét menneske ville overleve.
En profeti i Ezekiel 6:6 fastslår, ”Overalt hvor I bor, skal byerne lægges øde og offerhøjene gå til grunde…” Denne profeti taler om den samme tid. I hele menneskets historie har der aldrig eksisteret våben indtil hydrogenbomben blev opfundet for ca. tredive år siden, der kunne lægge alle byerne øde. Det er betydningsfuldt, at dette netop blev muligt samtidig med, at evangeliet om Riget blev forkyndt og bevidnet i alle verdens nationer.
Men, her kommer verdens store og eneste håb. I Mattæus 24:22 sagde Jesus: ”… men for de udvalgtes skyld (hans ene sande kirke) skal disse dage afkortes.” Gud vil med andre ord ikke pludselig afslutte den nuværende civilisation, som vi kender den – ikke før menneskeheden når sin yderste grænse, der hvor -- hvis Gud udsatte det længere -- menneskenes videnskab, teknologi, ingeniør udfoldelse og regering ville blive det Frankenstein monster, der ville gøre en ende på alt liv.
Gud vil ikke gribe ind eller sende Jesus Kristus for at indføre en bedre civilisation -- den vidunderlige, lykkelige, fredselskende morgendagens verden -- før end menneskeheden og dens ledere har indrømmet, at de ikke var i stand til at tilvejebringe fredelige, lykkelige og meningsfulde sameksistens her på jorden. Selv i dag ønsker de fleste mennesker i den vestlige verden ikke at høre ret meget om Gud. De ønsker at Gud holder ”sin næse ude af deres liv.”
Adam, det første menneske Gud skabte, afviste livets træ, der betød tillid til Gud og evigt liv som gave fra Gud. Han valgte at stole på sig selv og sin egen forståelse til at lede sit liv og løse sine problemer. Og lige til vore dage har nationernes ledere fulgt Adams eksempel. De stoler stadig på sig selv og afventer menneskelige forsøg på at løse de stadig voksende problemer. Verden afviser stadig at stole på Gud.
Først når verden og dens ledere er kommet til det punkt, hvor det går op for dem, at de er fuldstændig hjælpeløse overfor deres problemer, og at det eneste håb er at stole på og adlyde Gud – da vil Gud gribe ind og sende Jesus Kristus, der vil løse alle problemerne.
Og, når Jesus kommer i magt og vælde og glans fra den store Gud Skaber, som Konge over konger og Herre over herrer, da vil menneskeheden blive tvunget til at forstå, at tillid til Gud kan frelse mennesker i live og indføre fred med lykke, glæde og skabende produktivitet.
Igen tilbage til det 12. kapitel af Daniel. Lige efter at have talt om ende tiden (Daniel 11:40), talte Daniel også om denne trængsel – en tid med større trængsel end nogensinde før eller efter. ”Til den tid skal Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner, og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til. Men på den tid skal dit folk frelses, alle, der er optegnede i bogen. Og mange af dem, der sover under mulde, skal vågne, nogle til evigt liv…” (Daniel 12:1-2).
Dette henviser til Kristi genkomst, hvor de, der er døde i Kristus, skal opstå først. ”Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og da skal vi altid være sammen med Herren” (1. Tess. 4:16-17).
Og hvad skal der ske derefter? På den samme dag som Jesus sætter sine fødder på Oliebjerget lige øst for Jerusalem, Zakarias 14:4. Læs ”Morgendagens Vidunderlige Verden – Hvordan Vil Den Blive”, som også er mellem bøgerne oversat til dansk, den vil forklare den kommende verden i detaljer.
I Åbenbaringens Bog kapitel 20:1-2 læser vi, at ved Kristi genkomst, vil Satan blive fjernet fra jordens trone. Jesus Kristus vil overtage denne trone og regere hele verden. I kapitel 3:21 siger Jesus til sin sande kirke, at den der sejrer over Satan og det onde i denne verden, ”ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone…”
Jesus sagde også i Åbenbaringen 2:26-27, at den af hans eget folk der sejrer ”… ham vil jeg give magt over folkeslagene; og med jernspir skal han vogte dem.” I kapitel 5:10 siger han ”og du har gjort dem til konger og præster for vor Gud, og de skal herske på jorden.”
