NÆSTE LIV?
Hvad vil du gøre i det
NÆSTE LIV?

af Herbert W. Armstrong

1967, 1969 Udgave

Er du en af dem der ikke vil være der – fordi du er blevet ført bag lyset af en falsk lære om frelse? Intet er mere misforstået end forskellen mellem ”nåde” og ”fortjeneste.” Dette er et af de vigtigste hæfter nogensinde.


Jeg fik stillet et dette demonstrative spørgsmål af en mand fra Middlesex i England. Dette samme spørgsmål BURDE FORUROLIGE dig - med mindre du er et af de meget få mennesker, der virkelig forstår forskellen på ”NÅDE” og ”GERNINGER”. Vær ikke for sikker på at du gør! Størstedelen af præstestanden forstår den heller ikke!

Det STORE Spørgsmål

Manden fra Middlesex der stillede spørgsmålet, havde læst tre numre af DEN ENKLE SANDHED og var blevet rystet i sine synspunkter.

Han skrev:

”Med en livslang ubetinget tro på evolutionsteorien, har den største umiddelbare virkning af at læse disse blade været, at de har knust min tillid på dette område. Det har også rejst problemet, at HVIS jeg anerkender, at Gud skabte mennesket, så må der også være et liv efter døden, og jeg kan simpelthen ikke forestille mig, hvad man skal lave i evigheden. Det er noget af en ’anstødssten’ for mig.” Han bad om hjælp.

Det er nødvendigt at du er klar over – at næsten INGEN FORSTÅR!

En kvinde forklarede for nylig, hvad hun forventede at skulle lave i evigheden.

”Jeg forventer at sidde ved Jesu fødder og se op på Hans ansigt,” udbrød hun. Denne ide var så dybt rodfæstet i hendes sind, at intet kunne ændre det!

Det er måske ti gange vanskeligere at AFLÆRE fejltagelser end det er at tilegne sig ny sandhed. Og næsten alle mennesker der overhovedet tror på Gud – som bekender sig til Kristendommen – har haft ideer så dybt rodfæstet i deres sind, at det simpelthen er blevet taget for givet – og derfor næsten umuligt at ændre.

Min udlægning, som sikkert ikke er den samme som andre ville beskrive det, er følgende:

Da du blev født, var det starten på en envejs jernbane rejse – dit livs rejse. På grund af Adams synd (eller fordi du selv er en synder) er en kontakt på endestationen af din rejse sat til automatisk at sende dig ned i helvede. Men hvis du på et tidspunkt under din livsrejse ”bekender Kristus,” da vil denne kontakt på endestationen når du dør automatisk og øjeblikkelig sende dig op i himlen. Og hvad vil du da skulle beskæftige dig med i hele evigheden? Kun at sidde ved Jesu fødder og føle dig lykkelig ved at se op på Hans ansigt – eller som nogen måske ville udtrykke det, spille på harpe. I begge tilfælde er konceptet, at du ikke vil have NOGET AT BESKÆFTIGE DIG MED, men bare skal ”nyde” dovenskab og lediggang i evigheden! Dette falske koncept gør sine tilhængere blinde for meningen og hensigten med kristenlivet efter den indledende omvendelse – efter at man er blevet Kristen.

Der er sikkert flere variationer i opfattelsen i de mange forskellige sekter og nominationer, og hvordan det opfattes af forskellige mennesker – men den generelt accepterede ide – der tages for givet – og er så dybt forankret, at det næsten er umuligt at få sandheden som Gud åbenbarer den i SIT ORD ind i sådanne sind.

Jeg ville ikke nyde at drive rundt uden noget at lave ikke engang i tre dage – og slet ikke for evigt!

Men DET forklarer, tror jeg, HVORFOR nogle præster beskylder mig - på falsk grundlag - for at ”prædike, at man bliver frelst ved GERNINGER”. Eftersom vi vil blive FRELST, som Biblen gentager det gang på gang, ved NÅDE, er det grunden til, at disse mennesker simpelthen ikke kan forestille sig nogen GERNINGER overhovedet. De forstå ikke, at det Kristne liv er en TRÆNINGSPERIODE TIL AT LÆRE DET VI SKAL FORETAGE OS i evigheden i DET NÆSTE LIV. De går glip af HELE FORMÅLET med frelse!

Lyder ordet ”nåde” lidt teknisk – lidt teologisk?

”Nåde” er et bibelsk udtryk. Det betyder ufortjent FRI GAVE – og ufortjent TILGIVELSE.

Intet sted i Biblen findes læren, at man kan tjene til sin frelse ved egne ”GERNINGER – EGET ARBEJDE.” Men det de fleste mennesker IKKE forstår, er, at Biblen igen og igen siger, at vi skal blive BELØNNET i overensstemmelse med vore GERNINGER!

Det hænger FULDSTÆNDIG sammen med spørgsmålet: ”HVAD SKAL VI LAVE I DET NÆSTE LIV – I EVIGHEDEN?”

Det har kun lidt eller intet at gøre med, om vi vil VÆRE DER – men alt at gøre med hvilken STATUS MAN VIL FÅ DER – med hvad du skal lave i dit næste liv, HVIS du bliver FRELST VED NÅDE.

Tro mig, DETTE ER ET AF DE VIGTIGSTE SPØRGSMÅL I VORT LIV! Du er NØDT TIL at forstå det. Det er NØDVENIGT for DIN EVIGHED!

En Uendelig Forskel!

HVAD er grunden til, at kun meget FÅ mennesker forstår forskellen mellem at blive ”frelst ved NÅDE” og blive ”belønnet i forhold til GERNINGER”? For at FORSTÅ forskellen, skal du vide hvad ”frelse” er, og hvad ”belønning” betyder.

Men først lad os FORSTÅ. Ordet ”gerninger/arbejde” er oversat fra græsk ergon og betyder dåd, gerning, forretning, enten fysisk arbejde, aktivitet eller handling eller spirituel åndelig retfærdighed, undtaget når som her anvendt i sætningen med enten fysisk arbejde, aktivitet eller handling eller åndelig retfærdighed. Biblen anvender for det meste dette ord på to måder, og der er uendelig forskel imellem dem.

Når ordet står sammen med ”lov”, såsom, ”lovens gerninger”, primært i Romerbrevet og Brevet til Galaterne, henviser det til Moselovens RITUALER. Disse var fysisk ARBEJDE – hårdt arbejde! Disse arbejdsmæssige fysiske ritualer – ”lovens arbejde” – var STEDFORTRÆDER for Kristus og den Hellige Ånd, og gjaldt kun til Kristus kom, hvorefter de blev AFSKAFFET. Visse andre verdslige love, såsom statutter og retslige retningslinjer vedblev i kraft. Den store åndelige lov, de Ti Bud der definerer retfærdighed og synd fortsatte selvfølgelig i kraft.

Men når ordet ”arbejde/gerninger” står alene uden at have forbindelse til konteksten ”lovens arbejde” henviser det som regel til RETFÆRDIGHEDSHANDLINGER – det vil sige gode GERNINGER. I nogle tilfælde anvendes ordet i forbindelse med onde gerninger.

Dette hæfte beskæftiger sig med ordet ”arbejde/gerning” i betydningen GODE gerninger – retfærdighed – ikke i betydningen ”lovens gerninger,” som er ritualerne der blev afskaffet.

”Frelse” betyder at blive frelst fra straffen for synd, som er DØDEN – DEN EVIGE DØD, evig straf (ikke evig afstraffelse!) Men at blive FRELST betyder også at blive ”konserveret.” I dette tilfælde konservering af LIV. Dette vers i Biblen forklarer BEGGE begreber: ”Thi syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre” (Rom 6:23).

”Lønnen” du TJENER ved SYNDENS ”arbejde” er evig DØD. Det er EVIG STRAF – og eftersom straffen er DØD, og ikke liv, da er det evig DØD. Dit nuværende liv er kun en kemisk, foreløbig fysisk eksistens, opretholdt ved åndedrag, føde og væske og dit fysiske hjertes konstante slag som cirkulerer dit blod rundt i kroppen. Hvis åndedraget stopper, da holder hjertet også op med at slå og du dør næsten øjeblikkeligt – du lever ikke mere. Stoppes indtagelse af væske og føde, da dør du indenfor 45 – 50 dage. Vort fysiske kemiske liv er kun midlertidigt.

Det er altså GAVEN der indeholder EVIGT LIV – åndeligt liv – selvopholdende, IBOENDE naturligt liv – gaven DER KONSERVERER LIVET for evigt.

Frelse betyder således at KONSERVERE dig FRA evig død, der ellers ville være ”lønnen” og konsekvensen af synd, og GIVE dig iboende EVIGT LIV.

EVIGT LIV er således noget DU IKKE HAR. Det er noget du ikke har magt til at forsyne, eller tilføre dig selv.

Du kan ikke optjene evigt liv ved ”ARBEJDE”. Ingen menneskelig snildhed eller videnskabelig bestræbelse kan forlænge menneskelivet for evigt. Det eneste liv der er evigt er ÅNDELIGT liv. En fysisk eksistens kan ikke gøre sig selv til et åndeligt væsen. Åndeligt liv fås kun som fri GAVE fra Gud. Du kan heller ikke selv slette STRAFFEN for dine synder og dermed UNDGÅ evig DØD. ”ALLE har syndet” (Rom:23). Det inkluderer DIG! Du har selv forårsaget STRAFFEN - den evige DØDSDOM!

Biblen nævner INTET om en ”udødelig sjæl.” Tvært imod siger den to gange, at ”… den sjæl der synder, den skal DØ” (Eze 18:4, 20). Jesus sagde at ”både sjæl og legeme kan ØDELÆGGES (dø) i Helvede” (Matt 10:28).

Det er dit eget ”arbejde” der har indtjent dig EVIG DØD.

Ser du, alle har ”ARBEJDE/GERNINGER”, enten gode eller onde! Og dine onde gerninger har indtjent evig DØD som løn. Gode gerninger indtjener også noget, og det vil jeg komme tilbage til senere – men det er IKKE ”frelse” eller evigt liv!

Af alle mennesker er det KUN Kristus der har udødelighed (1.Tim 6:16). GUD er UDØDELIG (uforkrænkelig) (1.Tim 1:17). Han har givet evigt iboende liv til Jesus, der har iboende evigt liv i sig selv (Johs 5:26). Vi kan modtage det som Guds GAVE, igennem Jesus Kristus (Rom 6:23). Gud har IBOENDE evigt liv. Han kan GIVE af det. Det har du IKKE! Du må gå til GUD for at få det!

Men, dine synder har ADSKILT dig fra Gud! (Isa 59:1-2). Du er så langt væk fra Gud, at du ikke kan nå Ham. Der er en uoverstigelig BARRIERE imellem dig og Ham forårsaget af dine SYNDER!

Hvordan kan du da OPNÅ ADGANG til Almægtige Gud (Faderen) og modtage frelse og evigt liv fra Ham – modtage HANS GAVE? Esajas siger: ”Den gudløse forlade sin vej” (Esa 55:6-8) – SYNDENS vej. Og endvidere: ”THI SÅLEDES ELSKEDE GUD VERDEN (af syndere) at Han GAV sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal FORTABES, men have evigt LIV” (Johs 3:16).

Ja, men HVORDAN?

Svaret er i Romerbrevet 5:8-10:

”Men Gud viser sin kærlighed mod os ved, at Kristus døde for os, medens vi endnu var syndere. Så meget mere skal vi da, efter at vi NU er retfærdiggjorte ved Hans blod…” FAT DETTE! ”At vi NU er retfærdiggjorte” – HVORDAN? – ved ”gerninger”? Nej, ved Kristi DØD – ved Hans blod. Han udgød sit blod og DØDE. Han betalte dødsdommen for dig, i dit sted.

Derfor, HVIS du angrer dine synder – det vil sige, vender om og går den MODSATTE VEJ – opgiver DINE egne veje – vejene der er i strid med Guds Lov, og i stedet vandrer GUDS VEJ – Hans Lovs vej – hvis du således har ANGRET din synd og accepteret Jesus Kristus som din personlige Frelser – accepteret Hans DØD som FULD BETALING for DINE synder – accepteret Ham som personlig Frelser, ikke alene fra STRAFFEN for tidligere synder, men som levende Frelser der vil frelse dig fra AT SYNDE (nu og i fremtiden), DA er du tilgivet al tidligere skyld og er nu retfærdiggjort for din brødebetyngede fortid.

Men ”retfærdiggjort” henviser til tidligere skyld og ikke til FREMTIDEN!

FORTSÆT nu i vers 9: ”… Så meget mere skal vi da, efter at vi nu er retfærdiggjorte ved hans blod, FRELSES ved Ham fra vreden.” Bemærk: ”FRELSES” er stadig i fremtiden. Nu er vi ”retfærdiggjorte” ved Guds Nåde – ved Jesu DØD – og ”FRELSES,” det er engang i fremtiden.

Men fortsæt i vers 10: ”Thi, blev FORLIGT med GUD ved hans Søns død…” Her ser vi, at blive RETFÆRDIGGJORTE ved Kristi død OGSÅ bringer FORSONING (forligt) med Gud. Med andre ord, VI har endelig gennem Kristi død etableret KONTAKT med Gud.

Fortsæt nu samme sætning: ”… så skal vi da langt snarere, efter at vi nu er blevet forligt, frelses VED HANS LIV.”

Altså ikke allerede ”frelst.” Men ”skal vi frelses.” Og HVORDAN? Frelses ved ”Kristi blod”? – Ved Hans DØD? Nej!!! Ved Hans LIV! Vi er retfærdiggjorte for vore tidligere synder, som har afskåret os fra adgang til Gud, ved Kristi DØD – men vi VIL BLIVE, engang i fremtiden, FRELST ved Hans LIV. Han OPSTOD FRA DE DØDE. Han er den levende Kristus!

Ej frelst ved dine ”gerninger” – men frelst ved Kristi LIV, efter at have fået tilgivelse for dine synder og er blevet genforenet med Gud gennem Kristi DØD.

HVORDAN Får man Evigt Liv

Med den evige DØDSSTRAF betalt for OS – og RETFÆRDIGGJORTE for vore tidligere synder, der havde rejst en barriere imellem os og Gud – er vi nu GENFORENET med Gud – vi har fået adgang. Og HAN har iboende EVIGT LIV – selvopretholdende liv – som Han vil GIVE.

Hvordan kan vi da modtage det fra Ham?

Se her et par af de vigtigste skriftsteder: ”Thi ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv” (Johs 5:26). Gud har givet IBOENDE, evigt liv til den levende Jesus Kristus som han oprejste fra de døde. Endvidere: ”Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv; og det liv er i hans Søn. Den som har Sønnen, har livet (evigt liv); den som ikke har Guds Søn, har ikke livet” (1. Johs 5:11-12).

Vi skal frelses af den levende Kristus – frelses VED HANS LIV! Det vil sige, MODTAGE evigt liv som en GAVE, ved HANS liv – ikke ved Hans død!

Men nærmere forklaret, HVORDAN? Lad Apostelen Peter forklare: ”Omvend jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I FÅ Helligånden som GAVE” (Apo.g 2:38). Efter virkelig at have ANGRET sine synder – og vendt om for at gå den modsatte vej – og er HOLDT OP med at synde – i tillid og tro på Jesus, udtrykt i vanddåb (Apo.g 8:35-37), da har Gud lovet, at VI SKAL MODTAGE HANS HELLIGE ÅND SOM GAVE. Ikke ved vore ”gerninger” – med ved hans NÅDE!

Men hvordan giver DETTE os evigt liv – frelse?

”Men hvis Hans Ånd, der opvakte Jesus fra de døde, bor i jer, da skal han, som opvakte Kristus Jesus fra de døde, OGSÅ (ved en opstandelse) levendegøre jeres dødelige legemer ved sin Ånd, som bor i jer” (Rom 8:11).

Jamen betyder det, at modtagelsen af den Hellige Ånd er FRELSE? Er man allerede ”frelst” når man modtager denne Ånd?

GUDS ORD SIGER: NEJ! Ikke ENDNU! Du er på dette tidspunkt kun en Guds arving, der endnu ikke har modtaget, ikke har ARVET frelsen – arven er det evige liv. Du er stadig menneske – stadig dødelig – ikke udødelig endnu! Du har kun midlertidig tilstedeværelse af evigt liv - på betingelser.

Skriftstedet citeret ovenfor talte om Guds Ånd BOENDE i dig. HVIS denne ÅND er iboende i dig indtil du dør (den første død), eller INDTIL DEN OPSTANDELSEN DER FINDER STED ved Kristi genkomst, DA skal du enten genopstå UDØDELIG, eller, hvis du stadig er i live, øjeblikkeligt FORANDRES fra dødelig til udødelig (1.Kor 15:50-52 og 1.Tess 4.13-17). DA er er du blevet udødelig – da består du af ÅND og ikke mere af menneskeligt kød og blod. Da har du arvet iboende liv – da er du ENDELIG frelst.

At modtage den Hellige Ånd NU er en GAVE fra Gud – et SYMBOL, en PANT på Guds gave, som er evigt liv. Læg nu mærke til dette: ”… Kristus … i ham blev også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse – ja i ham blev også I, da I kom til troen, beseglet med den Hellige Ånd, som var forjættet os, og som en pant på vor arv, så hans ejendomsfolk kan blive forløst …” (Efe 1:12-14). Bedre forståeligt i Moffatt oversættelsen, ”… den længe lovede Hellige Ånd (som vi modtager en lille del af i vor dåb), der er garanti for løftet og indsættelsen af vor fælles arv, så at vi (i fremtiden) kan modtage vor guddommelige arv …”

De der har modtaget Guds Hellige Ånd NU, har endnu ikke modtaget det evige liv – frelsen – eller fået det i eje. De er NU Guds ARVINGER – medarvinger sammen med Kristus (Gal 3:29). De er stadig dødelige og ikke udødelige. De er nu Guds UNDFANGEDE sønner – de er endnu ikke FØDTE af Gud. De er nu i Guds KIRKE – endnu ikke i Guds RIGE.

Kan Vi Fortsætte med at Synde?

Men hvad med skriftstedet der siger: ”… I er jo ikke under lov, men under nåde” (Rom 6:14).

At man er UNDER NÅDE – betyder det, at du nu har tilladelse til at være ulydig mod Guds Love?

Lyt til GUDS eget svar: ”Hvad skal vi da sige? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive større? NEJ, LANGT FRA! Vi, som jo er døde fra synden, hvordan kan vi stadig leve i den?” (Rom 6:1-2). I vers 12: ”Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden (ulydighed mod Guds Lov) som uretfærdigheds redskab”.

Og igen i vers 14: ”Thi synden (ulydighed mod Guds Lov) skal ikke få herredømme over jer; I er jo ikke under Loven, men under nåde.” Og de næste ord viser HELT ÅBENLYST, at det ikke er ensbetydende med frihed til at BRYDE Guds LOV og være ULYDIG mod Gud, fortsæt i versene 15-16: ”Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under lov, men under nåde? NEJ, LANGTFRA! Ved I ikke, at når I stiller jer til rådighed for en som lydige trælle, så er I trælle under ham, som I lyder, enten under synden til død eller under lydigheden til retfærdighed?”

NÅDE autoriserer Ikke SYND. BIBLEN definerer SYND som: ”Enhver der gør synd, begår lovbrud, ja, synd er lovbrud” (1. Johs 3:4).

Du var UNDER LOVEN, da Loven var over dig og krævede Lovens straf. Men da Kristus betalte straffen og opfyldte Lovens krav, var du ikke mere under Loven men under NÅDE.

Vore dages FALSKE profeter forsøger at vildlede os til at tro, at ”NÅDE” betyder frihed til at BRYDE GUDS LOVE! Det er ikke sandt! Vi bliver frelst FRA AT SYNDE (nu og i fremtiden) lige så vel som fra TIDLIGERE synder, fordi Kristus kom for at frelse os FRA synd – ikke for at frelse os I SYND.

Den Hellige Ånd – HVORFOR?

Jeg har vist dig vejen til ”frelse” trin for trin. Hvor er du nu? DU er blevet forliget med Gud – din fortid er dig tilgivet, og du har modtaget Guds Hellige Ånd. Men til HVILKEN nytte?

Guds Ånd er først og fremmest Hans eget LIV indført i dig – du er blevet undfanget med EVIGT liv. Du er nu Guds ARVING – arving sammen med KRISTUS. Du har ikke modtaget arven endnu. Med den Hellige Ånd i os følger de særpræg, der kendetegner Gud. Det første af Guds særpræg er KÆRLIGHED – ikke den kødelige menneskelige kærlighed, men den GUDDOMMELIGE kærlighed – Guds kærlighed.

Og hvorfor? For at vi kan HOLDE GUDS LOV – det er grunden! Hvordan opfyldes Guds Lov? ”KÆRLIGHED er lovens opfyldelse” (Rom 13:10). Fysisk menneskelig kærlighed kan ikke opfylde loven. HVORFOR? Fordi Guds Lov er en ÅNDELIG Lov (Rom 7:14), og loven kan kun opfyldes med ÅNDELIG kærlighed GIVET af Gud. Det er ”Guds kærlighed udgydt i vore hjerter ved Helligånden” (Rom 5:5). Endvidere, Gud giver Sin Hellige Ånd ”kun til dem, der adlyder Ham” (Apo.g 5:32).

TRO er absolut påkrævet for at overholde Guds Bud. Og din tro har ikke tilstrækkelig styrke. Det kræver KRISTI tro – den tro han udøvede og levede i, da han var menneske. Gud GIVER også dig den samme TRO igennem den Hellige Ånd. Guds Ånd tildeler dig også åndelig forståelse – KRAFT TIL AT FORSTÅ åndelig sandhed, og visdom, og tålmodighed, og åndelig KRAFT! Alt dette modtager du i Guds GAVE igennem den Hellige Ånd! Det gives dig for at du skal EFTERLEVE dem – du skal BRUGE dem til at UDVIKLE åndelig kundskab og nåde, så du kan overvinde din menneskelige natur.

Skal Der Være ”GERNINGER”?

Jeg har forsøgt at gøre det begribeligt, at vi ikke kan TJENE frelse ved ”gerninger.”

Dog, ALLE producerer ”gerninger”, enten gode eller onde. De onder ”gerninger – ulydighed imod Budene – OPTJENER DØDSTRAF. Hvad med de GODE gerninger? Tjener de noget?

JA, SELVFØLGELIG GØR DE DET!

Er gode ”GERNINGER” nødvendige?

JA, SELVFØLGELIG ER DE DET!

Jamen, HVAD FORTJENER de da?

De indtjener IKKE ”frelse.” De fortjener IKKE evigt liv. De kan IKKE skaffe dig adgang til Guds Rige!

Hvad er det da de gode gerninger indtjener? Oh! DET ER NETOP POINTET I DETTE HÆFTE!

Man bliver ikke retfærdiggjort eller berettiget af ”gerninger” eller ”frelst” ved arbejde”; men man vil blive BEDØMT efter ens gerninger og belønnet i overensstemmelse med udført ”arbejde”.

Det der benævnes ”GERNINGER” – som BETYDER DÅD/BEDRIFTER - GODE ELLER DÅRLIGE – KAN IKKE BRINGE DIG IND I Guds udødeligheds Rige. Du kommer IND ved NÅDE! Men, når du er inde, vil dine ”gerninger” udlevet i dette liv – i dit kristne liv efter at være blevet ”omvendt” og have modtaget Guds Hellige Ånd – DA VIL disse gerninger afgøre HVILKEN POSSITION ELLER RANG, eller grad af HERLIGHED du da skal have!

Næsten ingen mennesker forstår dette!

Læg nu mærke til det Jesus sagde - EFTER Sin opstandelse – inspireret i året 90 e.Kr.: ”DEN som SEJRER, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min TRONE… (Åbenb 3:21). Videre: ”Og den som SEJRER og til det sidste trofast gør mine gerninger, ham vil jeg give MAGT OVER FOLKESLAGENE, OG HAN SKAL VOGTE DEM…” (Abenb 2:26-27).

Og igen, ”… og du har gjort dem til KONGER OG TIL PRÆSTER for vor Gud, og DE SKAL HERSKE PÅ JORDEN” (Abenb 5:10).

Se nu hvad der bliver sagt om dem i den første OPSTANDELSE, ved Kristi genkomst: ”… de blev levende og BLEV KONGER med Kristus i tusinde år… Salig og hellig er den, som har del i den første opstandelse! Dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster OG VÆRE KONGER med Ham i de tusinde år” Åbenb 20:4,6).

Bemærk i disse skriftsteder, skal de ”frelste” HERSKE sammen med Kristus i den kommende VERDENSREGERING, i Guds Rige. Og læg mærke til betingelsen er at OVERVINDE, at SEJRE og udføre Kristi GERNINGER og HOLDE UD TIL ENDEN!

Læg nu endvidere mærke til: ”Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders herlighed med sine engle: og da skal han GENGÆLDE (belønne) enhver (EFTER) hans gerninger” (Matt 16:27). Intet sted i Biblen står det, at man bliver ”FRELST” ved ”gerninger”; men den siger, at lønnen er i forhold til ”arbejdet.”

Kobbersmeden Alexander voldte apostelen Paulus meget ondt, og Paulus siger: ”… Herren vil gengælde ham hans gerninger” (2. Timoteus 4:14). Ser du forskellen! Denne mand gjorde ONDE gerninger. Han vil ikke blive frelst ved Kristi genkomst. Han vil blive BELØNNET – FÅ LØN efter FORTJENESTE – og LØNNEN FOR SYND er DØDEN – evig STRAF. ”GERNINGER” leder til løn efter fortjeneste, og til BELØNNINGEN der vil blive givet – enten god eller dårlig. Onde GERNINGER (synd) TJENER evig straf, men GODE GERNINGER kan FORTJENE bedre position eller status i Guds Rige, HVIS du kommer der – men det kan ikke tjene frelse!

Se nu Romerbrevet 4:4: ”Men den, som har GERNINGER at opvise, ham tilregnes lønnen ikke af NÅDE, men efter FORTJENESTE.” Frelse betales ikke som SKYLD, noget man har til gode, men GIVES af NÅDE – ufortjent GAVE. Men ”GERNINGER” tjener løn og betales som et tilgodehavende.

Således er det vi ØNSKER ikke NÅDE eller GERNINGER, men NÅDE og GERNINGER.

”NÅDEN” vil få os ind i Guds Rige – give os UDØDELIGHED som Guds GAVE. ”Gerninger” vil gøre os FORTJENT – det vil sige, KVALIFICERE os til et bedre job – give os chancen til større tjeneste – for at gøre MERE GODT, når vi bliver genfødte ind i Guds Rige.

Belønningens Størrelse

Lad os se på Jesu lignelse om ”pundene.”

Jesu disciple forestillede sig at Guds Rige ville komme i deres levetid. For at RETTE denne misforståelse, fortalte Jesus denne lignelse.

”… Fordi de mente, at Guds Rige straks skulle træde synligt frem. Sagde han altså: ’En mand af fornem slægt drog til et fjernt land for at skaffe sig kongeværdighed og så vende tilbage” (Luk 19:11-12). Det var Jesus selv der ville drage til himlen for at modtage Guds Rige og derefter komme tilbage til jorden. Fortsæt nu:

”Han kaldte da ti af sine tjenere til sig og gav dem ti pund og sagde til dem: ’Driv handel med dem, indtil jeg kommer tilbage.’ Men hans landsmænd hadede ham og sendte udsendige af sted bag efter ham og lod sige: ’Vi ønsker ikke, at denne mand skal være konge over os.’” (versene 13-14). Jesus var kommet ”til Hans egne,” til jøderne – til resten af Kongeriget JUDA – og ”hans egne tog ikke imod ham” (Johs 1:11), så Jesus vendte sig ”til de fortabte får af Israels hus” (Matt 15:24), og sendte sine tolv apostle til dem (Matt 10:6). Det er Israels hus’ såkaldte ”Tabte Ti Stammer.” De fleste af dem var allerede dengang bosat i Nordvest Europa og på De Britiske Øer (beviset findes i vor bog på nettet (www.getbackontrack.org/danish ”De Forenede Stater Og Storbritannien i Profetierne”).

Men fortsæt Jesu lignelse:

”Da han kom tilbage igen” – nu talte han om det der SKAL ske ved Kristi genkomst – ”efter at han havde fået kongeværdigheden, skete det, at han lod de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide hvad hver af dem havde tjent” (Luk 19:15).

Dette her handler om hver eneste omvendte sande kristen, til hvem Gud har GIVET af sin Hellige Ånd og åndelige gaver. Hver eneste en vil på det tidspunkt, hvor han er på vej ind i Guds Rige som ARVING – for at BESIDDE og EJE arven og faktisk blive ”FRELST” - ikke længere kun ARVING – da vil han blive kaldet frem til at afgive regnskab, blive BEDØMT, for at få afgjort HVILKEN STILLING i Guds Rige, han har kvalificeret sig til. BEMÆRK at denne BELØNNING vil blive i overensstemmelse med hans/hendes ”GERNINGER” her i dette nuværende midlertidige liv. Fortsæt i versene 16-19:

”Da trådte den første frem og sagde: ’Herre! Dit pund har indvundet ti pund til.’ Han svarede ham: ’Vel du gode og tro tjener! Fordi du har været tro i det små, skal du have myndighed over ti byer.’ Derefter kom den anden og sagde: ’Herre! Dit pund har indtjent fem pund.’ Til ham sagde han ligeledes: ’Du skal have fem byer under dig.’”

BEMÆRK det OMHYGGELIGT! De kom ind i Guds Rige ved NÅDE (som utallige andre skriftsteder også understreger). Men de bliver belønnet – det vil sige givet autoritet, regerings magt eller position i henhold til deres ”GERNINGER” – og i overensstemmelse med hvor godt de har udført deres gerning, MENS KRISTUS VAR I HIMLEN – det vil sige i deres fysiske dødelige kristne liv.

Men fortsæt:

Fortsæt nu i vers 20 – læs det i din egen Bibel – de der IKKE TJENTE NOGET i dette nuværende liv – de der ikke havde gode ”gerninger” – som ikke voksede i Jesu Kristi nåde og erkendelse/kundskab (2. Pet 3:18) – ikke alene fik de INGEN position – DE BLEV ENDOG FRATAGET den åndelige gave de havde modtaget! I denne lignelse er det engelske pund - den almindelige penge enhed i England, der er omkring 2.50 US dollars værd (hæftet er skrevet i 1967 og 1969. Editors note.) – sat ind som symbol på åndelig værdi.

Denne lignelse lærer os det der også er vist i andre skriftsteder her i hæftet – at den kristne skal overvinde, skal sejre; han skal VOKSE åndeligt – vokse i nåde og kundskab om Kristus (2. Pet 3:18). Vi som individer er FRELSTE til at TJENE – og hvis vi ikke kvalificerer os til at tjene, vil vi blive frataget den frelse, vi troede at vi havde.

HVIS du ikke har gode gerninger, da har du onde gerninger, eller synd som fortjener DØDEN - syndens dom!

Lignelsen om talenterne (Matt 25:14-30) viser det samme, at alle bliver dømt ud fra det han har til rådighed; men den der IKKE gør ÅNDELIG FREMGANG efter at han er blevet ”omvendt” vil blive ”kastet ud i mørket udenfor” (Matt. 25:30).

Livet er et Kapløb

Lad os nu SE HVOR ALT DETTE FØRER HEN. Mennesket er dødeligt, har ikke iboende liv, besidder i sig selv kun en midlertidig, fysisk og kemisk EKSISTENS.

Gud er UDØDELIG, han består af Ånd og har selvopholdende liv iboende i sig selv. Han gjorde det dødelige menneske i sin egen form og skikkelse, men sammenføjet af materie. EVIGT liv kommer som GUDS GAVE. Denne GAVE GIVES gennem Guds Hellig Ånd, og GIVES på betingelse af virkelig, sand OMVENDELSE og TRO på Kristus.

Men, når vi har modtaget GAVEN af den Hellige Ånd ved begyndelsen af vort kristne liv, da beskrives dette kristne liv som et VÆDDELØB på et stadium, eller en konkurrence. Vi skal VENDE OM FRA SYND (og Biblen definerer SYND som: brud af Guds Lov, 1. Johs 3:4). Derfor… ”Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, lægge alt det bort, som tynger, og synden, som så let hilder os, og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os” (Heb 12:1).

Paulus skrev ENDVIDERE: ”Og alt dette gør jeg for evangeliets skyld, for at også jeg kan få del deri. Ved I ikke, at de, der løber på væddeløbsbanen, ganske vist alle løber, men kun ÉN får sejrsprisen? LØB således, at I kan vinde den! Enhver der deltager i idrætskamp, er afholdende i alt; de andre (de ikke omvendte) for at få en sejrskrans der visner, vi (kristne) for at få en sejrskrans, der aldrig visner. Jeg løber derfor ikke på må og få; JEG KÆMPER … for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet” (1. Kor 9:23-27).

Vi skal STRIDE for at sejre. Vi skal kæmpe mod fristelser og synd. Det kristne liv blev beskrevet af Jesus som den hårde, opkørte og vanskelige vej – IKKE den nemme vej, der leder til ødelæggelse.

Således afhænger FRELSE – at blive GENFØDTE IND i Guds Rige – ikke alene af at modtage den Hellige Ånd, men også af at BLIVE LEDT AF Guds Ånd gennem livet (Rom 8:14), og have Guds Ånd BOENDE I OS indtil livets kapløb er forbi. Det vil sige når vort endeligt eller Kristi genkomst indfinder sig – hvilken af dem der end kommer først.

Guds imprægnerende Hellige Ånd gives i NÅDE, det er Guds GAVE, ikke noget man har ret til eller som en fortjent kompensation; ikke indtjent ved ”gerninger”. Men når den Hellige Ånd er modtaget, bliver den ikke lukket inde som i en flaske med prop på; den stagnerer ikke; den er ikke statisk – den FLYDER i udadgående omsorg (KÆRLIGHED) til medmennesker, i tilbedelse, i ærefrygt og lydighed imod GUD. Den flyder ind i os fra Gud. Vi kan kun elske Gud fordi Han først elskede os – vor kærlighed til Gud er kun gengældelse for den kærlighed Han giver os.

Denne åndelige KÆRLIGHED – den HELLIGE ÅND – skal hele tiden være aktiv i denne GENGÆLDELSES CIRCUIT – opfylde Guds LOV – flyde tilbage til GUD, og således opfylde de første fire Bud, og derefter ud til medmennesker og opfylde de sidste seks.

Lignelsen om sædemanden (Matt 13, Markus 4 og Luk 8) illustrerer dette. Der var fire forskellige slags. De første hørte budskabet, men opfattede det ikke – der skete ingen omvendelse. De får sikkert en chance senere. Andre blev med stor glæde omvendt, men de besad simpelt hen ikke åndelig dybde eller karakter, de holdt kun ud en kort tid – de fulgte fristelserne KONSTANT, INDTIL de faldt fra – det vil sige indtil de IKKE FORSØGTE længere. En tredje kategori omvendte sig og modtog Guds Ånd, men lod dette livs materielle bekymringer – tjene sig et levebrød – tidligere ikke-omvendte omgangskreds – stå med den ene fod i denne verden – finde behag i denne verdens materielle FORNØJELSER – og DET GIVER INGEN FRUGT – ingen åndelig FREMGANG – ingen udvikling af åndelig karakter! Sagt med andre ord, ingen gode gerninger.

Alt for mange prædiker i dag en FALSK frelse ”UDEN GERNINGER.”

Dine ”GERNINGER” vil ikke bringe dig til anger eller omvendelse – vil ikke gøre dig fortjent til Guds Ånd – vil ikke fortjene frelse – som jeg har gjort det KLART i dette hæfte. MEN KONSTANT MANGEL PÅ GODE GERNINGER FØRER TIL, AT DU MISTER DIN CHANCE!

Den fjerde klasse i lignelsen er ”dem der hører ordet og gemmer det i et smukt og godt hjerte og bærer frugt i udholdenhed” (Luk 8:15). I Mattæus’ udlægning af den samme lignelse nævner han, at de der blev FRELST og holdt ud til ENDEN bar frugt, hundrede, tresindstyve eller tredive fold. De blev ALLE frelst! ALLE kommer i Guds Rige.

Men de der bærer hundrede fold i deres kristne liv, vil modtage en større BELØNNING eller position i Riget end de der kun bar 30 fold!

FRELSE er Guds NÅDEGAVE, den er gratis – den kan ikke fortjenes.

Men GRADEN af din position i Kongeriget – efter at være blevet udødeliggjort – den rang eller grad af herlighed – det er hvad du SKAL KVALIFICERE DIG TIL med frugterne du bar i DETTE LIV. Din FORTJENESTE vil blive i henhold til dine gerninger.

Dette er Guds LÆRE!

Vi Skal Bære ”Frugt”

FRELSE er, jeg gentager det igen og igen, GUDS FRIE GAVE – ikke noget du kan fortjene. MEN, når du har modtaget Guds Hellige Ånd – AF NÅDE – da skal Ånden i dig bære FRUGT!

Biblen forklarer det ogsåfølgende måde: Jesus sagde, at han er det sande vin træ – vi er grenene (Johs 15:5). Her sammenlignes vi med vindruetræet og dets grene. GRENENE satte ikke sig selv på stammen. Vi blev ikke ledt til Kristus ved egen bestræbelse. Vi sluttede os ikke til Kristus – eller modtog Hans Hellige Ånd som betaling for vore ”gode gerninger”, men det var Hans værk – Hans GAVE – og den blev givet i NÅDE.

MEN så snart vi er forbundet med stammen vil SAFTEN flyde ind i grenene (billede på Guds Hellige Ånd der flyder fra Ham til os), da skal vi producere frugt. Hvis vi ikke gør det – hvad sker der så?

La os se hele sammenhængen i Johannes 15. Gud Fader er vingårdsmanden – den der passer vinen – overgartneren der BESKÆRER grenene. Se nu vers 2: ”Hver gren på mig, som IKKE bærer frugt, den tager han bort.” Hvis vi, efter at have modtaget den Hellige Ånd, ikke bærer åndelig frugt, vil vi blive afskåret fra Kristus - og (vers 6) blive kastet i ilden og BRÆNDT OP – dette henviser til den endelige Gehenna eller helvedes ild!

Den Hellige Ånd er en GAVE til os – vi hverken fortjente eller indtjente den ved arbejde – den blev givet til os så vi kan PRODUCERE GODE FRUGTER. HVORDAN? Jesus brugte billedet ”floder af levende vand” der strømmer fra Ham ind i os, og fortsætter ud fra os. Hvordan kan det flyde ud af os? En ”flod” flyder i en flodseng. Den åndelige flodseng ad hvilken Guds Ånd FLYDER er GUDS LOV. Dette ”levende vand” af Guds Ånd er den kærlighed der opfylder Loven. FRUGTERNE er således ganske enkelt retfærdighedens VEJ – at adlyde Guds Lov. Vi skal være GØRERE af Loven, ikke bare hørere – ”thi ikke lovens hørere er retfærdige for Gud, men lovens gørere skal retfærdiggøres” (Rom 2:13). Denne GØREN producerer frugt – udvikler karakter – træner os til en herligere position i Guds Rige.

Jamen, DET ER ”GERNINGER”, vil nogen heftigt påstå. Nej – det er retfærdighed. Men DET ER IKKE VOR RETFÆRDIGHED! Guds Ånd GIVER os TROEN, der gør det muligt at adlyde. Det er TROEN der FRELSER! Det er Guds GAVE. Og KÆRLIGHEDEN der opfylder Guds Lov er Hans Kærlighed, der flyder ind og ud af os – IKKE VOR KÆRLIGHED! Det er ikke vor SELV-retfærdighed – det er GUDS retfærdighed, GIVET os som GAVE.

Hvilken Slags Gerninger?

Med endnu et skriftsted kan vi FULDENDE billedet.

Det er i 1. Korinterbrevet kapitel 3. Gennemgå det grundigt:

Nogle af de omvendte hedninger i Korinth ønskede at følge Paulus, andre foretrak Peter og andre igen Apollos. Paulus henviste dem til KRISTUS, og gjorde dem opmærksomme på, hvor ”ubetydelig” han selv og Apollos var. Den åndelige VÆKST – FRUGTEN – GERNINGERNE – de kom ved Guds Hellige Ånd. Apostlen fortsatte:

“Så kommer det da hverken an på den der planter, eller den der vander, men på Gud der giver vækst.” Læg mærke til at det er Gud der GIVER den åndelige vækst, frugten. Det er GUDS retfærdighed. ”Den der planter og den der vander, er et; dog skal hver få sin løn i forhold til sin møje” (vers 8). Igen ser vi at vore GERNINGER INDTJENER en løn – enten god eller dårlig. Onde gerninger fortjener DØD. Gode gerninger fortjener en bedre position og belønning i Guds Rige – HVIS du kommer der ved NÅDE. Fortsæt nu:

”Thi Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I” (vers 9). Overfør dette på GUDS nuværende Arbejde. I dag bruger Gud mig, vor aktive stab der tæller flere hundrede, og vor voksende familie af medlemmer der støtter os finansielt – alle MEDARBEJDERE for Gud. Vort ARBEJDE (gerninger) består i at udføre Kristi Store kommission – at bekendtgøre Hans Evangelium i hele verden i radio, television og trykte medier – vore præster rådgiver og døber de der omvender sig – BØN og finansiel støtte fra andre MEDARBEJDERE vil blive BELØNNET med en bedre position – en højere herlighed – HVIS vi når ind i Guds Rige. Men vi vil blive FRELST kun ved NÅDE, ufortjent – som Guds GAVE. Alligevel er vore GERNINGER instrumenter i GUDS HÆNDER, som Han bruger i sit arbejde, og som sådan er det den vigtigste aktivitet eller Arbejde på jorden i dag! Og det bidrager vitalt til vor individuelle og personlige ÅNDERLIGE VÆKST! Men fortsæt:

Paulus siger videre, ”Efter den Guds Nåde, som blev givet mig, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvold, men andre bygger videre på den” (vers 10). Han sammenligner her KIRKEN med opførelsen af EN BYGNING. Fortsæt: ”Men enhver se til, hvorledes han bygger.” Det henviser til hvert individuelt medlem så vel som til Kristi legeme - Kirken som helhed.

”Thi ingen kan lægge anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus” (vers 11).

Fortsæt: ”Og hvis man på den grundvold bygger med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø, strå, så skal det engang åbenbares, hvad slags arbejde enhver har udført; thi dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan enhvers arbejde er. Hvis det arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal han få løn” (versene 12-14).

Kristus gør Sine Gerninger ”i Os”

Det var ikke VORE GERNINGER der lagde FUNDAMENTET til at bygge på. Dette fundament er KRISTUS – og det er ”Kristus I os” (2. Kor 13:5; Gal 2:20; 4:19; Efe 3:17; Col 1:27) ved den Hellige Ånd! Guds Ånd – Kristus I dig – ikke produceret ved vore GERNINGER, men GIVET i NÅDE. MEN du skal fortsætte med at BYGGE på dette ”fundament.” Vi skal SEJRE. Vi skal udvikle os og VOKSE åndeligt (2. Pet 3:18).

Læg nu mærke til beskrivelsen af MATERIALET i denne bygnings superstruktur. Det mest kostbare nævnes først, det er GULD. Det næst kostbareste, SØLV, kommer derefter. Lige efter følger ædelstene; derefter træ som meget mindre værdifuldt. Og så kommer vi til den BILLIGSTE og ringeste kvalitet - HØ! Hø kan måske bruges som tag i tropiske zoner – men er et meget ringe bygningsmateriale. Kun som hestefoder har det lidt værdi. Til allersidst kommer STUB! Du kunne ikke engang bygge en hytte med stubbe, og en hest ville heller ikke æde det. Det har ingen VÆRDI. Det er kun godt til at BRÆNDE!

Karakter Skal Opbygges

I det følgende afsnit er vi mest optaget af at OPBYGGE KARAKTER.

Paulus taler nu om at teste menneskenes byggeri med ILD. Lad os forstå dette korrekt! Læs nu i vers 15: ”Hvis ens arbejde bliver opbrændt, da skal han miste lønnen; men selv skal han blive frelst, dog som gennem ild” (1. Kor 3:15). HVAD er denne ”ild”?

For at forstå dette skal vi gå til Malakias kapitel tre. Det handler om Kristus, Herren der i et nu skal komme til sit tempel. Som så mange andre profetier har denne en dobbelt betydning. Det henviser først og fremmest til Kristi genkomst - men er også et typisk eksempel på hans første komme!

”… og til sit tempel kommer i et nu den Herre I søger, og pagtens engel … Men hvo kan udholde den dag han kommer. Og hvo kan stå, når han kommer til syne? Han er jo som metalsmelterens ild og tvætternes lud. Han sidder og smelter og renser sølv; han renser Levis sønner, lutrer dem som guld og sølv, så de kan frembære offergave for Herren i retfærdighed” (Malakias 3:1-3).

Dette taler klart om Kristi genkomst som KONGE over konger, der vil indføre en VERDENSREGERING over ALLE NATIONER. Da skal vi - der har den Hellige Ånd iboende blive forandrede, gjort udødelige – blive bedømt med hensyn til hvilken belønning eller position vi har kvalificeret os til. Kristus selv er den lutrende ILD, der vil tilintetgøre slaggerne. Men det pure guld, sølv og ædelstene vi har bygget på KRISTI fundament vil da blive TILKENDEGIVET – det vil bestå testen. Hø og strå vil brænde op.

Derfor, om de der VED NÅDE modtager FRELSE, og GENFØDES ind i Guds Rige ved Kristi genkomst siger Kristus, at Han vil ”føre dem gennem ild og rense dem, som man renser sølv, prøve dem, som man prøver guld. De skal påkalde mit navn, og jeg svarer; jeg siger: ”De er mit folk.” Og de skal sige: ”Herren er min Gud” (Zak. 13:9).

Nu tilbage til 1. Korinterbrevet 3:13-15. Disse vers skulle give endelig klarhed!

Her handler det om Guds undfangede børn, de der har modtaget Guds Hellig Ånd – det betyder at KRISTI Ånd lever i dem – det er deres FUNDAMENT. Nogle mennesker, efter at være blevet omvendte, begynder at leve ud fra hvert ord i Biblen, som Jesus sagde at vi skulle (Lu 4:4). De har haft deres hjerter i GUDS ARBEJDE i vor tid. De har bedt dagligt – bedt for Guds ledelse og beskyttelse af de af os der har været aktivt engagerede i det – og gavmildt og med glæde har de bidraget økonomisk til dets udførelse.

De har søgt og fundet LIVEST SANDE VÆRDIER. De har stræbt for at overvinde sig selv. De har studeret for at lære Guds VEJE – for at blive billigede i GUDS øjne. De har holdt sig nær ved Gud med daglig bibelstudie og bøn. De har OPBYGGET RETFÆRDIG, ÅNDELIG og ÆDEL KARAKTER! De har med andre ord bygget på FUNDAMENTET med guld, sølv og ædelstene. De har bestået TESTEN. De er kommet igennem ilden. De har ”båret frugt” – deres ”pund” har indtjent ”ti Pund” – og de vil blive givet MEGET.

Men der er MANGE – jeg kender personligt mange af dem – der med GLÆDE har modtaget Guds Hellige Ånd – deres omvendelse til kristendom – og som har fastholdt en GOD INDSTILLING, men deres ”GERNINGER” har været af ringe kvalitet, som hø og stub er billede på. De fleste af deres ”GERNINGER” gennem deres kristne liv vil blive brændt op ved den endelige opgørelse. Deres belønning – deres status i Riget – positionen de har kvalificeret sig til – vil blive meget lille, men DE, dem selv, vil blive frelst ved Guds Nåde! De vil lide TABET af en højere position – mere autoritet til at tjene og gøre godt – men de vil selv blive FRELST.

Vi bliver FRELST ved NÅDE, igennem Kristi TRO – givet til os som Guds GAVE. Men lige meget hvilken ”BELØNNING” – status, grad, position ELLER herlighedsgrad – der overdrages, når vi er forandret til udødelighed i Guds Rige, vil det blive vurderet efter vore ”gerninger” i dette fysiske liv – og i overensstemmelse med karakteren og kvaliteten af disse gerninger.

Og husk på, at selv GERNINGERNE kommer gennem Guds Hellige Ånd – retfærdighedsgerninger er ikke produkt af vor selvretfærdighed, men af GUDS retfærdighed. Det er den SLAGS ”GERNINGER” jeg tror på og underviser i!

Det Kristne Liv – HVORFOR?

HVAD ER GRUNDEN TIL at de fleste af dem der påstår at være Jesu Kristi PRÆSTER siger, at der ”IKKE KRÆVES GERNINGER” i det kristne liv?

Det er på grund af den falske hedenske doktrin, der ikke har grundlag i skrifterne, om hvad ”frelse” er. Deres opfattelse af frelse synes at være en evighed med lediggang og velvære – uden at foretage sig noget. Udviklingen af den levende GUDS egen KARAKTER – uddannelse til LEDERSKAB – at kvalificere sig til at TJENE – har ingen plads i deres falske hedenske teologi.

Mange gange har jeg stillet spørgsmålet over radio og i DEN ENKLE SANDHED, ”HVORFOR, hvis der ’ikke er gerninger’ i det kristne liv, bliver man ikke øjeblikkeligt efter at have accepteret Kristus, taget til ”belønningen”? HVORFOR skal den omvendte kristne – hvis han allerede er frelst, hvis han allerede er ’født igen’ – fortsætte med lidelserne I DETTE LIV? HVORFOR siger Biblen, ”Den retfærdiges lidelser er mange” (Sal 34:20), og ”Sådan skal også alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Jesus Kristus, blive forfulgt?” (2. Tim 3:12). HVORFOR ikke undgå alle disse lidelser? HVORFOR tager Gud ikke de ny-omvendte til sin ”herlighed” øjeblikkeligt – eller til hvor eller hvad det er, som de opfatter som den evige tilstand af de frelste?

Det rette svar er, at Gud satte mennesker på jorden med en HENSIGT! Denne HENSIGT læser vi i 1. Mosebog 1:26 – Gud er i virkeligheden ved at reproducere Sig Selv! Gud er den Højeste Åndelige KARAKTER – hellig, retfærdig og perfekt. For at kunne blive FØDT af Ham – FØDT ind i Hans FAMILIE som HANS guddommelige børn – skal vi forandres ikke alene fra dødelige til udødelige – ikke alene fra menneskelig til guddommelig – men også fra vor menneskelige natur og syndefulde karakter, til HANS GUDDOMMELIGE Natur (2. Pet 1:4) og ind i Hans HELLIGE OG PERFEKTE karakter (1. Pet 1:16; Matt 5:48). Denne karakter skal udvikles igennem kristen levevis! Det betyder at sejre og overkomme selvet og vokse i kundskab og karakter!

Vi skal blive en NYSKABELSE (Gal 6:15). Guds åndelige skaberværk er stadig under udførelse i os! Vi er nu kun LER – fra jordens støv. Gud er Pottemageren – vi er leret (Esa 64:7). Af vor egen vilje og valg, skal vi fuldstændig underlægge os, ja, endog med egen anstrengelse, så Mester Potteren kan designe og fuldstændig om-modellere vor nedrige karakter til hellig, åndelig og perfekt karakter som HANS EGEN.

Din Andel i Guds Arbejde

Gennem mine over seks og fyrretyve års intensive og aktive erfaring, siden Gud ændrede MIT livs retning til at følge HANS VEJ, har jeg fundet ud af, at det allerførste behov for en kristen der skal VOKSE og udvikle åndelig karakter, er, at han har hele sit hjerte i GUDS ARBEJDE, som er det den levende Kristus har kaldet sine tjenere til at udføre! Vore ”gerninger/vort arbejde” er vor andel i GUDS ARBEJDE! De der fordømmer ”ARBEJDE/GERNINGER,” fordømmer den Almægtige Gud som er den virkelige HANDLINGS-UDFØRER gennem os, vi er kun er Hans instrumenter og samarbejdspartner! Det er ikke, når det kommer til stykket, vort arbejde!

Selvoptagede mennesker der ikke har noget til overs for GUDS ARBEJDE, og ikke viser udadgående omsorg for at FÅ KRISTI BUDSKAB bragt ud i denne blinde, forførte og døende verden, de falder fra. De der centrerer hele deres ”kristne” liv og aktiviteter om kun at udvikle sig selv åndeligt, hvis hjerte ikke deltager i det UDADGÅENDE verdensvide GUDS ARBEJDE, der ledes af den levende KRISTUS, de udvikler sig kun INDAD-TIL, indtil de visner åndeligt og falder ved vejsiden! De der med hele hjertet og deres aktive, konstante og indtrængende BØN, deres tiende og offergaver til GUDS ARBEJDE – de VOKSER åndeligt – de bliver LYKKELIGERE – de bliver i høj grad VELSIGNET – deres liv bliver rigere og mere fuldkommen – og de UDSTRÅLER glæde. De BLOMSTRER!

Det Ny Testamente er bogstaveligt talt fuld af undervisning i kristen livsstil – om hvordan man lever et nyt, anderledes, funklende, glædesfyldt liv – eller rettere sagt tillader Jesus Kristus leve GUDS LIVSSTIL i os!

Guds Veje er VIDUNDERLIGE!

FRELSE er Guds NÅDESGAVE – hvis vi er villige til at modtage den!

Men omvendelse er påkrævet. Der er BETINGELSER - kun lovens gørere skal retfærdiggøres (Rom 2:13). En ny retfærdig KARAKTER skal udvikles. Kun KRISTUS BOENDE I DIG kan udføre det! Faktisk udføres selve ”gerningerne” primært af HAM! Hvor VIDUNDERLIG at der er retfærdige ”GERNINGER” i det sande kristne liv – chance for højere position, rank, lejlighed til at TJENE, større HERLIGHED!