Hvorfor Blev Du Født?
Hvorfor Blev Du Født?

af Herbert W. Armstrong

1957 udgave

Skriftstederne er fra Den Danske Bibel udgivet af det Dansk Bibelselskab i København i 1983. Alle fremhævelser er forfatterens.

Blev mennesket sat her på jorden af en intelligent Almægtig Skaber, som havde et formål med denne skabning? Hvis ja, hvad var dette formål, og hvorfor er menneskeheden da fuldstændig uvidende derom?

Eller er der på den anden side mulighed for, at menneskelivet udviklede sig over millioner af år, fra laverestående specier, igennem evolutionsprocessen? Blev vi formet og skabt som vi er, ved naturlige processer sammen med kræfter der allerede var til stede i os? Dette kunne være to oprindelsesmuligheder. 

Teorien om evolution har vundet universal accept i de højere læreanstalter, alligevel mangler fortalerne for denne doktrin at fremlægge en definitiv mening med tilstedeværelsen af den menneskelige familie på denne planet. De fortæller os heller ikke, hvorfor mennesket er, som det er, i besiddelse af denne overvældende intellektuelle kapacitet og produktionsevne, så han kan flyve til månen og tilbage uden skrammer, samtidig med at han synes fuldstændig hjælpeløs overfor denne verdens problemer, lidelser og onder.

Religion har, for den sags skyld, heller ikke vist mennesket det sande formål med livet.

Det er pludselig blevet tvingende nødvendigt, at vi finder svaret. Pludselig er menneskets største problem blevet spørgsmålet om OVERLEVELSE. Og timeglasset udløber snart. HVORFOR har vi disse stigende og hurtigt accelererende ONDER?

Indtil nu har hverken biologer eller verdens religioner givet nogen forklaring. De tilbyder ingen løsninger. De giver ikke NOGET HÅB!

Spørgsmål om overlevelse

Vi er nu i direkte konfrontation med det skræmmende faktum, at flere nationers ledere kan styrte verden ud i en atomkrig, verdenskrig nummer tre, som kan udslette al liv på jorden!

Er menneskene kommet så langt i sine fremskridt, at de er tæt på at udrydde sig selv? Er vi kommet til slutningen af den evolutionære linie? Er det fremgangsmåden, som videnskab og teknologi vil bruge til at administrere dødsstødet mod alle verdens religioner?

Kan det tænkes, at der findes en hidtil ukendt kilde, hvor vi kan hente fornyet forståelse for dette ”Liv eller Død” spørgsmål?  Kunne det endog være muligt, at der findes nye beviser, som endnu ikke er opdaget af teologien, jødedommen eller den traditionel kristendom? Hvis dette er tilfældet, så er der, med den overhængende fare for menneskets udslettelse, ingen tid at spilde før man finder svaret!

Eftersom vi befinder os i en krisetid for den menneskelige eksistens, er der ingen undskyldning for ikke at vende spotlyset mod den overraskende åbenbaring, der har været afvist af videnskaben og de højere uddannelser, denne vitale sandhed der er blevet overset af religionerne.

Bogen, Den Hellige Bibel, gør selv krav på at være åbenbaringen af grundlæggende viden - at være instruktionsbogen som Skaberen sendte sammen med sit mesterstykke, kronen på sit værk - som er MENNESKET!

Kunne denne, af alle bøger mindst forstået, virkelig åbenbare MENINGEN med at sætte mennesket på jorden? Forklarer den HVORFOR mennesket er, som det er; på samme tid så kreativ og så ødelæggende? Forklarer den HVORFOR  mennesket er så fuldstændig hjælpeløs overfor sine egne problemer, og alligevel er i besiddelse af så overvældende intellektuel og produktiv evne? Giver den LØSNINGER? Tilbyder den HÅB?

Kategoriske svar

Det kategoriske svar på alle disse spørgsmål er et klart og højtrungende JA! Hvis du stiller de samme spørgsmål vedrørende evolutionsteorien, eller vedrørende det religionerne lærer os, da er svaret desværre NEJ!

Er det da ikke dårskab eller dumhed at afvise en ærlig undersøgelse af disse så bydende nødvendige spørgsmål?

Her tilbyder vi vor Skabers afgørende budskab til den nuværende krisetid i menneskets historie.

Du vil blive overrasket!

Hvordan denne manglende dimension i al kundskab har været overset af religion, videnskab og undervisningssystemer, er lige så chokerende som det faktum, at vor Skaber i de første to kapitler af sin åbenbarede instruktionsbog klart og tydeligt forklarer os, at menneskene ikke er dyr og at dyr ikke har en udødelig sjæl!

De to indledende kapitler af 1. Mosebog modbeviser evolutionsteorien på to måder:

Det allerførste vers i Biblen meddeler udtrykkeligt, at Gud eksisterer - at Gud SKABTE himlen og jorden. Dette første kapitel meddeler også, at mennesket ikke stammer fra lavere dyrearter, og at mennesket ikke er et dyr. Det andet kapitel skildrer Gud, der udtrykkelig siger, at mennesket ikke er en udødelig sjæl - lige modsat de fleste religioners og folks fundamentale overbevisning!

Det første ord i Biblen er: ”I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden” (1. Mos. 1:1). Ingen ”måske” eller ”nej” teorier, blot en positiv konstatering!

En anden vigtig åbenbaring, der er værd at lægge mærke til her i begyndelsen: Det første menneske der blev inspireret til at skrive disse ord, var Moses. Moses skrev på hebræisk. Ordet ”Gud” bliver som regel oversat fra ordet Elohim - et navneord, substantiv i flertal men som kan bruges også i ental. Det betyder én Gud - ligesom en familie er én familie der består af to, fire eller flere personer.

DU er IKKE et dyr

Bemærk nu i vers 21 af 1. Mosebog: ”Gud skabte de store havdyr … efter deres arter, og alle vingede væsener efter deres arter …” Og i vers 25: ”Gud gjorde de vildtlevende dyr efter deres arter, kvæget efter dets arter …” Og i vers 26: ”Derpå sagde Gud: ’Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os…’”

Der står tydeligt, at Gud gjorde hvaler efter deres art, fugle efter deres art, kvæget efter dets art, aber efter deres art - men Gud skabte MENNESKET efter GUDS art!

Det står der!

Bemærk venligst, Elohim sagde ikke, ”Lad mig gøre mennesket efter min art” men, ”Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os.” Det er FAMILIEN GUD der taler- (Lad mig her forklare, at fra det fjerde vers i det andet kapitel af 1. Mosebog, bliver et nyt navn for Gud introduceret. På hebræisk er det YHWH Elohim. I den engelsk autoriserede King James Bibel, bliver det hebræiske YHWH oversat til ”HERRE” eller ”HERRE GUD”. Der er intet ord på engelsk eller dansk der nøjagtig forklarer meningen af YHWH. Forskellige engelske oversættelser bruger ord som ”Den evigt levende” og  ”Den Evige”. Det er i virkeligheden det hebræiske navn på den samme Person i Guds Familie, der bærer navnet Logos på græsk i Det Ny Testamente oversat til ”Ordet” (Johs.1:1-3). Det betyder, at det er det medlem af Guds familie, der taler på familiens vegne og ved hvem Gud (Faderen i familien Gud) skabte al ting. Det er denne ENE, Jesus Kristus, der kom i menneskelig skikkelse, i kød og blod.

Hermed er det forklaret og udenfor al diskussion, at mennesker ikke ER dyr! Mennesket blev skabt i Guds billede og er Ham lig. Mennesket blev skab til at have relationer med Gud - forbindelser til Gud - der er fuldstændig forskellige fra dyrs af enhver art. Det vil blive endnu tydeligere, eftersom vi kommer videre i vor undersøgelse.

Hvorfor gjorde Gud mennesket i sit eget billede? Hvorfor skabte han den menneskelige art? Var der en særlig HENSIGT? Er der en MENING som menneskeheden ikke har opfattet?

Er der en HENSIGT under udarbejdelse?

Afdøde premierminister Winston Churchill i England gav svaret i en tale han holdt for De Forenede Staters kongres: ”Der er en HENSIGT, med det der foregår her nede på jorden.” Han henviste naturligvis til, at en Højere Magt over os stod for udviklingen.

Menneskene synes ikke at forstå denne hensigt.

Se dig rundt. Se alle arter og former af levende væsener. Hvor mange af dem er i stand til at tænke, planlægge, designe, og derefter bringe det til udførelse?

Instinkt, ikke sindelag

Det er instinktet, der får bæverne til at bygge dæmninger, men de følger alle samme mønster. Bæveren kan ikke designe nye anderledes mønstre eller lave andre nye ideer. Myrer laver myretuer, muldvarper, slanger og gnavere graver huller; fugle bygger reder, men alle følger de det vante mønster. Der er ingen nye indfald, ingen tanke eller design, ingen nye bygningsmetoder.

Bævernes dæmninger, myrernes myretuer, muldvarpers, slangers og gnaveres huller, fuglenes reder, alle bygges efter instinkt, ingen tanker eller originale design.

Der er foretaget prøver med Væverfugle. Igennem fem efter hinanden følgende generationer, blev Væverfugle holdt på et sted, hvor der ikke fandtes materiale de kunne bygge rede af. Den femte generation havde aldrig set en rede. Men da materiale blev stillet til deres rådighed, begyndte de med det samme at bygge rede. Det var Væverfuglereder de byggede, ikke Svale-, Rødkælke-, eller Ørnereder.

Evolutionsteorien kan ikke forklare det faktum, at dyr er udstyret med deres vidunderlige instinkt - og samtidig er de fuldstændig uden menneskelig tanke.

Sindelag, ikke  instinkt

Menneskene kan designe og bygge store dæmninger såsom Aswan dæmningen og andre. Det kan bygge tunneller under bjerge og floder. Mennesker kan bygge biler, flyvemaskiner, krigsskibe, undervandsbåde. Af alt det Gud skabte, er det kun menneskene, der er i stand til at bruge virkelig kreativ kraft.

Hvordan har menneskene så udnyttet denne kraft?

Betragt imidlertid, det mennesker har frembragt med deres intelligens og kunnen. For tusinde år siden lærte de at bruge jern, stål og andre metaller. De lavede redskaber, byggede - men de lavede også sværd og spyd og gik ud for at ødelægge!

Mennesket lærte at organisere sig i byer, grupper og nationer. Men til hvilket formål brugte han organisationen der var under hans kontrol? Han organiserede de stærke mænd i armeer, og gik ud for at sejre, destruere og opnå ved at tage selv, ikke kun ved at producere og skabe.

Menneskene opdagede, at den evne de var i besiddelse af tillod dem at producere dynamit, som satte dem i stand til at flytte bjerge, hvis man fandt det nødvendigt; men snart brugtes nationens energi og billioner af dollars, til vanvittige bestræbelser på at udvikle atomvåben hurtigere end fjenden, indtil vi nu har masseødelæggelsesvåben, der kan gøre en ende på hele menneskeheden her på jorden.

En filosofisk landsbylæge udtalte engang, at det var hans opfattelse, at alt hvad mennesket havde lagt hånd på i Guds Skaberværk, det havde han forurenet, fordærvet, tilsvinet og ruineret. Udtalelsen syntes radikal på det tidspunkt for over tredive år siden, men jeg har lagt mærke til, at jeg efterhånden er enig med ham.

Jeg behøver vist ikke at forklare nærmere, just se dig omkring. Hvis du er opmærksom, vil du se hvordan mennesker, der er udstyret med en portion af Guds egen kreative kraft - som den eneste i hele skaberværket - bruger denne kraft til at udspekulere, planlægge, opfinde og producere ad destruktive kanaler.

Er videnskaben gået amok?

Se på kæmpefabrikkerne i de store industrialisere nationer. Her summer og larmer menneskehedens kreative aktivitet, og man har nærmet sig Guds egen magt og aktivitet, i vor industriudvikling.

Med der er en dødsensfarlig mangel i alt dette.

Mennesket har lært at bruge videnskabelige, opfindsomme og mekaniske kræfter, der overgår hans evne til at dirigere produkterne ind på fredelige og konstruktive kanaler!

Var det GUD der skabte mennesket så destruktivt?

Hvorfor satte en alvidende Skaber mennesket her på jorden?  Skabte han mennesket som det er - med enorm intellekt og kraft, og alligevel så destruktiv, og hjælpeløs overfor sine egne problemer?

Man får et chok, når man opdager de ærlige forklaringer på vore forfærdelige verdenstilstande. Hvorfor det er sådan - hvordan det har udviklet sig på denne vis - og den virkelige hensigt med den menneskelige eksistens? Læs det i din egen Bibel! Skriftsteder der hidtil har været oversete eller er blevet afvist - har alligevel de sande åbenbaringer, og de har været der hele tiden! Endvidere fortæller Biblen os - hvis vi vil høre - hvordan den, der er den eneste sande base for viden, er blevet både overset og afvist.

Utroligt? Ja, i allerhøjeste grad!

Men se det selv! Hvis du ikke allerede har en Bibel, da anskaf dig en uden tøven!

Skabelsen blev ikke færdiggjort

Noget af det første vi må forstå, og som er blevet fuldstændig overset i Biblen er dette:

Skabelsen af Adam blev IKKE FÆRDIGGJORT!

Kapitel et i 1. Mosebog, som man kalder ”skabelses kapitlet”, indeholder i virkeligheden ikke den komplette historie om skabelsen! Menneskets skabelse blev ikke færdiggjort! Læs denne overraskende sandhed igen! Vær sikker på at du forstår det!

Det der var blevet skabt, og som er åbenbaret i 1. Mosebog, var en FYSISK skabning - en dødelig  fysisk mand og kvinde - det var fysisk materie, der skulle bruges til at bringe den ÅNDELIG SKABNING til fuldbyrdelse!

Biblen forklarer rent ud, som vi vil se: At det Gud er ved at skabe, og med den menneskelige familie som redskab, er KRONEN PÅ VÆRKET, MESTERSTYKKET AF AL HANS ARBEJDE! Det vil, når det er færdiggjort, bestå af millioner ja, BILLIONER af mennesker, der har udviklet en perfekt ÅNDELIG KARAKTER!

Den åndelige Skabelse er stadig under udarbejdelse!

Som allerede forklaret i det ovenstående, så skabte Gud Adam og Eva i sit eget billede så de lignede ham. Han skabte dyrelivet efter deres arter. Han skabte mennesket efter Guds art. Det vil sige så længe det drejer sig om form og skikkelse, men IKKE med Guds åndelige sammensætning.

Mennesket er fysisk

I 1. Mosebog 2:7 står der tydeligt og letforståeligt: ”Da dannede Gud Herren mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket (fysisk materie) blev et levende væsen.”

Da Gud blæste livsånde - luft - i menneskets næsebor, BLEV dette menneske  - der var gjort af muld - til en sjæl. En sjæl der bestod af MATERIE - ikke af ånd.

Det er ikke hvad de fleste mennesker tror, men det er hvad Biblen SIGER! Den fortsætter: ”Den sjæl der synder skal dø” (Eze. 18:20).

Gud er Ånd

Gud består af ÅND - ikke af fysisk materie (Johs. 4:24). Intet sted i Biblen taler om, at mennesket er en ånd. Man kan heller ikke noget sted i Biblen finde udtrykket ”udødelig sjæl” eller ”sjælens udødelighed.” I 1. Mosebog bliver dyr kaldt sjæle - dvs. at Moses brugte ordet nephesh som i 1. Mosebog 2:7 er oversat til det engelske ord ”soul” (sjæl), mens det i kapitel 1:20, 21, 24 tre gange er oversat til ”creature” (skabning). (I den danske Bibel bruger man ordet væsen i de nævnte vers, og skelner altså ikke imellem sjæl og skabning).

De to træer

Fortsæt nu i 1. Mosebog 2:8-9, ”Derpå plantede Gud Herren en have i Eden ude mod øst, og der satte han mennesket, som han havde dannet; og Gud Herren lod af agerjorden fremvokse alle slags træer, en fryd at skue og gode til føde, desuden livets træ, der stod midt i haven, og træet til kundskab om godt og ondt”.

”Men Gud Herren bød Adam: ’Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag du spiser deraf, skal du visselig dø’” (vers 16-17).

Læg mærke til, at Gud sagde, at det var ulydighed, der ville føre til at ”du skal visselig DØ”! Mennesket er DØDELIGT, og det skal DØ! Det siger Gud!

Vi har altså set, at Gud gjorde mennesket DØDELIG - gjort af fysisk materie. I 1. Mosebog 3:19 sagde Gud til Adam: ”… ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage.” Han talte til den bevidste MAND - til det menneskelige INTELLEKT.

Læg mærke til hvad der er åbenbaret her. LIVETS træ symboliserede evigt liv. De havde ikke på det tidspunkt fået evigt liv; men det blev frit tilbudt Adam og Eva som Guds GAVE.

Men det blev forlangt af dem, at de skulle foretage et valg.

I haven var der et andet symbolsk træ ”træet til kundskab om godt og ondt.” At tage af dette træ var forbundet med dødsstraf. ”… du skal VISSELIG dø”, sagde Gud - HVIS de valgte at være ulydige og tage af træet.

Som vi med andre ord læser  i Romerbrevet  6:23: ” Thi syndens løn er DØDEN  men  Guds nådegave er EVIGT LIV…”

Disse udsagn viser, at Gud åbenbarede evangeliet til Adam og Eva, og lærte dem Biblens definition af SYND: ”Enhver der gør synd, begår dermed også lovbrud” (1. Johs. 3:4).

I virkeligheden eksisterer der kun to GRUNDLÆGGENDE LIVSVEJE - to forskellige levemåder. De går i hver sin diametrale retning. Jeg kalder dem simpelthen den ”GIVENDE VEJ” - og ”TAG SELV VEJEN” eller ”JEG VIL HA’ VEJEN”

Dette kan uddybes. Den ene vej er ydmyghed og udadvendt interesse for andre på samme niveau som interessen for sig selv. Det er samarbejdsvilje, hjælpsomhed, gavmildhed og tjenestevilje; det er hensynsfuldhed, tålmodighed og venlighed, og det vigtigste, DET ER LYDIGHED, tillid og tilbedelse af Gud alene. Det er vejen hvor GUDS love er centrum, KÆRLIGHED til Gud og KÆRLIGHED til sin næste.

Det modsatte er den SELVOPTAGNE livsstil af forfængelighed, lyst og grådighed; konkurrence og strid; misundelighed, jalousi og ligegyldighed for andres velbefindende.

Ikke mange er klar over, at den ”GIVENDE” vej i virkeligheden er en usynlig og alligevel ubønhørlige ÅNDELIG LOV i aktiv brug, og at den findes opsummeret i de TI BUD.

GRUNDLAGET for fred og lykke

Det er en lov der er lige så virkelig, ligeså urokkelig som tyngdeloven! Den styrer og regulerer alle menneskelige relationer!

Hvorfor skulle det synes fornuftsstridigt, at menneskets Skaber - Skaberen af al materie, kraft og energi - Skaberen af fysik-, kemi-, tyngde- og inertilove, ikke også skulle have skabt åndelige love, der FORÅRSAGER alle GODE resultater i sit mesterstykke?

Jeg gentager: Der er en ÅRSAG til alle RESULTATER, gode eller dårlige.

Hvis vi skal have fred, lykke og overflod af velbefindende, SÅ ER DER NOGET, DER MÅ FORÅRSAGE DET! Gud ville ikke være Gud, medmindre han havde stillet de årsager til rådighed, der fører til alt det GODE mennesket kan ønske sig.

Det er på tide vi bliver klar over, at ud fra den samme kærlighed hvormed Gud skabte menneskeheden, satte han også uomtvistelige åndelige love i gang, som fører til årsagerne der giver gode resultater?

Lad os resumere: DØD er straffen for SYND. SYND er BRUD på Guds LOVE! At bryde disse love er det samme som at forkaste den VEJ, der FØRER til det GODE, til det alle mennesker ønsker sig - og i stedet vælge den VEJ der FORÅRSAGER alle ONDER. Gud forbød under dødsstraf Adam og Eva at tage af frugten på kundskabens træ!

Hvorfor? Fordi Han ville have dem til at vælge VEJEN til det GODE - fordi han ville skåne dem for ondskab, sorg, pine, lidelser og ulykke. Frugten af kundskabens træ var symbolet på OVERTRÆDELSE af Guds åndelige LOV!

Havde de taget af frugterne på LIVETS TRÆ, ville det have symboliseret modtagelsen af GUDS HELLIGE ÅND, Guds egen KÆRLIGHED (Rom. 5:5) som OPFYLDER denne åndelige lov (Rom. 13:10) og som Gud kun giver til dem, der ADLYDER Ham (Apo. Ger. 5:32).

Overvej endvidere: En retfærdig Gud kunne ikke have advaret de første mennesker om DØDSSTRAF, hvis han ikke først havde undervist dem i den Åndelige Lov - De Ti Bud. Overtrædelse af loven var dødsstraf. Husk på, at der er ingen detaljer her, kun en kortfattet redegørelse af det som Gud lærte dem.

Gud underviste Adam og Eva fuldt ud om Hans VEJ TIL LIVET - den ”GIVENDE VEJ” - Hans uomtvistelige Åndelige LOV. Guds lov, der fører til DET GODE, var allerede sat i kraft. Han forklarede dem også VEJEN, der føre til alt det ONDE, dvs. overtrædelse af denne Lov - for ellers kunne Han ikke have fortalt dem, at de VISSELIG VILLE DØ, hvis de brød loven.

ÅRSAG til verdens onder

Det kan siges endnu mere tydeligt. Gud gav mennesket frit valg. Han kunne vælge at FORÅRSAGE alt godt og dermed modtage evigt liv og lykke; eller han kunne vælge at FORÅRSAGE ondt. Det er MENNESKEHEDEN - ikke Gud - der er ÅRSAG  til alt det onde, der overgår verden. Det er MENNESKENE der foretager valget. Hvad man sår, det høster man.

Der er dog et afgørende pointe: De var nødt til at  STOLE PÅ HANS ORD - den Åndelige Lov er lige så usynlig som tyngdeloven! De kunne ikke SE denne lov. Men Gud havde fortalt dem om både den GODE VEJ og DEN ONDE VEJ.

Vi ser nu i Kapitel 3 i 1. Mosebog. ”Men slangen var træskere end alle markens andre dyr, som Herren havde gjort …” (vers 1).

Der er mange symboler i Biblen, men Biblen forklarer dem selv. Det er selvfølgelig ynkeligt gammeldags at tro på djævelen i vore dage, men Biblen taler tydeligt om en djævel der hedder Satan. I Åbenbaringens Bog 12:9 og 20:2 finder vi forklaringen på slangen som uden tvivl repræsenterer djævelen. Lad os nu se på Fristeren.

Den listige Frister

Med listighed henvendte Satan sig først til kvinden og igennem hende fik han hold på manden.

”Og den sagde til kvinden: ’Mon Gud virkelig har sagt: I må ikke spise af noget træ i haven?’ Kvinden svarede: ’Vi har lov at spise af frugten på havens træer; kun af frugten på træet midt i haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!’ Da sagde slangen til kvinden: ’I skal ingenlunde dø, men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes jeres øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt’” (versene 1-5).

Fortællingen her tillægger djævelen snedige og listige egenskaber. Først bringer han Gud i miskredit. Hvad han i virkeligheden siger, er: ”I kan ikke stole på Guds ord. Han sagde at I er dødelige og kan dø. Han er bedrevidende, han ved at jeres sjæl er så perfekt, at I kan blive GUD.”

Det er ene og alene GUD, DER HAR RET til at bestemme, hvad der er ret og hvad der er synd - hvad der er godt og hvad der er ondt. Gud har aldrig delegeret denne ret eller magt til noget menneske, så han kan bestemme HVAD synd er - men Han tvinger os til selv at vælge OM vi vil synde eller adlyde Hans Lov.

Til at kunne bedømme rigtigt, hvad der er GODT, satte Gud sin uomtvistelige åndelige LOV i kraft lige såvel som de fysiske og kemiske love, der, hvis de bliver adlydt, helt AUTOMATISK fører til det GODE - og ved ulydighed fører til det ONDE.

Adam og Eva havde kun GUDS ORD for, at de kunne dø, og her kom Satan og modsagde det. Han sagde at de var UDØDELIGE SJÆLE.

Hvem SKULLE DE TRO PÅ? De havde ingen BEVISER ud over Guds ord, som Satan satte i miskredit ved at påstå det stik modsatte.

Satan fortalte dem, at deres intellektuelle kraft var så stor, at de selv kunne bestemme, hvad der var GODT og hvad der var ONDT. Dette er alene GUDS ret. ”I kan blive GUD!” sagde Satan.

Satan appellerede til deres menneskelige FORFÆNGELIGHED. Forestil dig nu: de var lige blevet skabt med et perfekt menneskelig sind, ikke med Guds sind, men med perfekt menneskelig sind. De tillod tanken at fæstne sig i deres sind; tanken om at de ejede intellektuel magt SÅ STOR, at de kunne påtage sig GUDS ENERET til at AFGØRE KUNDSKABEN, om hvad der er GODT og hvad der er ONDT!

Intellektuel forfængelighed overtog dem! De blev begejstrede, betagede, berusede med forfængelighed ved udsigten til at blive GUD. Til syvende og sidst, hvordan kunne de være sikre på, at Gud havde fortalt dem sandheden?

Det første videnskabelige eksperiment

De ("blev var", er udtrykket Biblen bruger, vers 6) - de brugte observation - at det forbudte træ var godt at spise af, en lyst for øjnene og GODT AT FÅ FORSTAND AF.  Den intellektuelle forfængelighed var blevet vakt. I rusen af forfængeligheden brugte de menneskelige argumenter. De besluttede at afvise Guds forklaringer til dem, og i stedet foretage det første VIDENSKABELIGE EKSPERIMENT!

De tog af frugten fra det forbudte træ og spiste den!

Guds eneret til at afgøre, hvad der er GODT og hvad der er ONDT, tog de til sig som deres egen. Dermed afviste de Guds Åndelige Lovs vej, og dette indebar, at de i stedet valgte at bryde Loven! De var PIONERER for menneskeheden, til selv at bestemme hvad der er GODT og ONDT, HVAD DER ER RETFÆRD og HVAD DER ER SYND! Menneskeheden har lige siden gjort hvad der synes ret i egne øjne.

Sådan blev det! De 1) afviste åbenbaring, 2) brugte observation, 3) brugte eksperimenter, og 4) de brugte menneskelig ræsonnement. Det er nøjagtig den samme fremgangsmåde moderne videnskab bruger den dag i dag!

Hvad blev resultatet af deres eksperiment? DE DØDE! De blev forældre til den første kriminelle unge person (teenager måske), den første morder! Der manglede en VITAL kundskabsdimension i deres ”videnskabelige proces”!

Langt over menneskelige evner og muligheder for at opdage

Der er den livsnødvendige, grundlæggende og vigtige kundskab, som LIGGER UDOVER MENNESKETS MULIGHEDER FOR AT KUNNE OPDAGE! Sådanne vigtige områder som hvad ER mennesket, HVORFOR er mennesket til og HVORFOR blev han sat på jorden og til hvilket FORMÅL. Hvis der er et FORMÅL, hvad er da DET? HVORDAN opnår vi det? Hvad er VEJEN TIL FRED? Alle nationer søger og stræber efter FRED - alligevel er der ingen der finder den - de har KRIG! Hvad er de SANDE VÆRDIER i livet? Denne verden følger de FALSKE!

Svaret på disse spørgsmål udgør grundlaget, for det menneskene har BEHOV FOR AT VIDE. Alligevel vil man måske lede efter svarene uden at finde dem, for de kan KUN findes igennem ÅBENBARING fra Gud.

Spørgsmål som: HVORDAN blev jorden til, HVORNÅR blev den til, hvor gammel er den, hvor længe har der været mennesker på den - hemmeligheden bag oprindelserne. Disse spørgsmål tager tid, tanker, undersøgelser og tænkning  af videnskabsfolk, filosoffer og historiker - og trods deres anstrengelser, kan de kun komme frem med GISNINGER, TEORIER, HYPOTESER - men INGEN BEVISER - DEN ENDELIGE viden kan KUN opnås ved åbenbaring.

Da de første mennesker tog af den forbudte frugt, tog de OGSÅ retten til SELV til at bestemme, hvad der er GODT og hvad der er ONDT. Jeg gentager - i denne handling afviste de det FAKTUM at Guds levende, ubrydelige Åndelige Lov er GUDS VEJ - den der fører til alt det GODE - og brud på denne lov er det, der forårsager ONDSKABENS VEJ - ÅRSAGEN til alt det ONDE. Eftersom disse to første mennesker og menneskeheden lige siden generelt har taget retten til selvbestemmelse, over hvad der er GODT, HAR DE AUTOMATISK FULGT VEJEN der er modsat Guds Love. De har fulgt VEJEN, der har ledt til de uoverskuelige ONDER, der ligger som en tung byrde på denne syge, SYGE verden!!

De har gjort dem selv til konkurrenter imod den LEVENDE GUD. Derfor siger Romerbrevet 8:9: ”Kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det.”

Mangler der en dimension?

Selv om de første mennesker, og derefter menneskeheden generelt, afviste Hans lov, skænkede Gud os alligevel SIN ÅBENBARING OM GRUNDLÆGGENDE KUNDSKABER. Vi har det PÅ SKRIFT! Den Hellige BIBEL er denne åbenbaring. Den indeholder historie, instruktion og åbenbaring af grundlæggende viden og profetier.

Den indeholder ikke AL viden. Den indeholder basisk, grundlæggende viden som ellers ikke er tilgængelig for mennesker!

Hvad er der da I VEJEN med vor tids produktion af kundskab? Den livsvigtige dimension MANGLER! Jeg har påstået, at denne mangel for det meste kommer fra at antage falske opfattelser, som man uden videre accepterer og bygger videre på. Når den grundlæggende hypotese er falsk, da vil alt det der bygges ovenpå vakle sammen med den!

Jeg har sagt at redskaberne den moderne videnskab bruger, er observation, eksperimenter og fornuft. Er der noget galt med disse redskaber? OVERHOVEDET IKKE! Fejlen ligger i at have AFVIST åbenbaringerne.

Åbenbaring er det eneste sande startpunkt. Når mennesker bruger sine egne falske hypoteser, går denne livsbetingende dimension TABT!

Guds Ord - Hans INSTRUKTIONSBOG for menneskeheden - er GRUNDLAGET FOR AL KUNDSKAB. Det er IKKE summen af al viden. Det er fundamentet - de sande præmisser - startgrundlaget - konceptet der fører til at kunne opnå yderligere kundskab.

Menneskene skulle producere viden

Det var Guds HENSIGT, at menneskene skulle PRODUCERE YDERLIGERE VIDEN.

Han gav os grundlaget - fundamentet - præmisserne - konceptet. Men han gav os også øjne til at observere, hænder og fødder til at undersøge og måle; midlerne til at producere laboratorier, test-tuber og muligheder for EKSPERIMENTATION. Han udstyrede os med HJERNER i stand til at TÆNKE.

Hvis et fly starter i Singapore med destination Manila, og flyver i den forkerte retning, vil det sikkert lande i Indien i stedet for. Det er vigtigt at starte fra det rette sted, i den rigtige retning og med den rette indstilling, når det gælder at opnå PRODUKTIONSKUNDSKAB.

Det var Guds intention, at mennesket skulle bruge observation, menneskelig erfaring og fornuft. Han udstyrede os med fundamentet - basisviden - til at starte i den rigtige retning og med det rette koncept. Men vore første forældre afviste denne mest vitale dimension i al viden. Og menneskene har lige siden fortsat med at afvise DETTE FUNDAMENT i al kundskab. Kundskabsproduktion har fundet sted uden basisfundamentet, på falske præmisser og fejlagtige hypoteser.

Det ER GRUNDEN til at menneskelig kundskab IKKE HAR VÆRET I STAND TIL at løse menneskehedens problemer og helbrede denne syge verden. Fabrikanter af elektroniske apparater og mekanik sender instruktionsmanualer med deres produkter. Bibelen er vor Skabers INSTRUKTIONSBOG, som Han sendte til brug for sit skaberværk, mennesket.

Seks tusinde år af menneskelig lidelse, misere, ulykke og onder burde være nok til at bevise, for dem der er villige til at forstå, at menneskeheden har ligesom vore første forældre gennem hele historien afvist den mest livsvigtige dimension.

Nødvendigt at tage et valg

Husker du, at jeg sagde, at SKABELSEN STADIG ER UNDER UDFØRELSE. Adam fik tilbudt EVIGT LIV frit, men han blev tvunget til selv at vælge. Havde han (og selvfølgelig Eva) valgt at TRO på Gud - dvs. accepteret at modtage kundskab fra Gud, i steder for selv at overtage afgørelsen af, hvad der er godt og ondt - da ville han og Eva have taget af Livets træ.

Dette træ var et symbolsk billede på Guds Hellige Ånd. Adams skabelse ville da være blevet fuldendt indenfor hans levetid. Han ville være blevet forandret fra dødelig til udødelig - fra fysisk materie til åndelig eksistens ligesom Gud!

Men de første mennesker afviste den åbenbarede, fundamentale viden fra Gud, akkurat som menneskeheden har gjort lige siden. De afviste VEJEN, der LEDER til fred, overflod, lykke og glæde, som Gud skabte og satte i kraft. De begrænsede muligheden, til at kende Guds veje og love; muligheden for at disse kunne komme ind i deres MENNESKELIGE sind.

Årsagen til ALLE ONDER

Lige siden har menneskene gået SINE EGNE VEJE - ledet af ”JEG VIL HAVE” vejen, uden tanke for andres ve og vel.  MENNESKENES VEJ har nu ført til de uoverskuelige ONDER, der er vor verdens lod.

Heri ligger forklaringen til al uvidenhed, fattigdom, sygdomme, skidt og elendighed som størstedelen af verdens befolkning lever under. Det er også her forklaringen for ONDERNE, i ”mere avancerede” og ”udviklede” områder i verden, findes. De har UDDANNELSE - men med den uhyre vigtige MANGLENDE DIMENSION!

Uddannelse der ikke indeholder kendskab til FORMÅLET med livet. Uddannelse der kan producere computere, flyve mennesker frem og tilbage fra månen, men som ikke kan løse menneskenes problemer.

Hvad er forklaringen? Problemerne er af åndelig karakter, og menneskene har afvist at lære Guds ÅNDELIGE LOVE - den livsvej der ville FORÅRSAGE fred og GLÆDE i hele verden!

Har Gud da overladt en slagen menneskehed til sin egen skæbne?

OVERHOVEDET IKKE!

Guds ÅNDELIGE SKABELSE er stadig i gang.

Det sande svar på disse spørgsmål

Det var Job, der kom med svaret. ”Når en mand dør, mon han da skal leve op igen? Så ville jeg vente alle mine stridsdage, indtil min udløsning kom. Du skulle kalde (til opstandelse) og  jeg skulle svare dig¸ du skulle længes efter dine hænders gerning!” (Jobs bog 14:14-15 fra Dansk Bibel af 1911).

Den sidste del af disse vers bliver for det meste overset, men her ligger løsningen på gåden. Læs det igen!

”Du skulle længes efter dine hænders gerning (værk)”!

Læs dette! Job vidste at han ene og alene var kommet af Guds hænder. Han var et stykke af guddommelig håndværk fra Skaberens hånd. Et stykke plastisk ler i Mesterpottemagerens udformning. Han vidste, at han var intet uden Gud.

Vi er Guds Design og Mesterstykke

Profeten Esajas forklarer også dette; ”Men du, o Herre, er dog vor Fader, vi er leret, og du har dannet os, værk af din hånd er vi alle” (Esa. 64:8).

Ved at kalde os op af gravene i genopstandelsen, viser Gud sit ønske om at færdiggøre sine hænders værk. Denne gang er udgangspunktet ikke ler, men fysisk menneskematerie.

Ved skabelsen i 1. Mosebog 1, formede og skabte Gud det fysiske menneske, i Guds billede. Men som mennesker, kan vi ikke have den perfekte Guds KARAKTER. De mennesker som Gud kalder i dette liv, hvis de da følger og adlyder Ham, begynder han at omforme og skabe ÅNDELIG SET; og lidt efter lidt tilegner de sig Guds åndelige karakter. Gud har afsat syv tusinde år til dette formål.  Hver skabelsesdag af 24 timer i 1. Mosebog 1, er forbillede på syv tusindårige dage i den Åndelige skabelse.

Bortset fra de som Gud kalder igennem de første seks tusindårsdage, overlader han til menneskene at skrive deres egen historie ud fra deres erfaringer. Menneskene VALGTE, behersket af Satans indflydelse, at stole på sig selv. Gud tillader at menneskehedens hjælpeløshed skal blive afsløret, så det bliver hævet over enhver tvivl, at uden Guds Hellige Ånd, kan vi ikke finde den vej, der fører til fred, lykke og universel overflod.

Det kan også forklares fra den modsatte side: Gud tillader Satan disse seks tusinde år til at virke sit bedrag og ondskab. På den syvene tusindårsdag vil han blive stoppet og vil ikke længere kunne udøve sin ondskab. Når den levende Kristus i stor glans igen kommer til jorden og bringer SANDHED og FRELSE til verden, da skal han lægges i lænker.

Hvad er genløsning?

Lad os nu se på betydningen af genløsning. Hvad er det?

"Thi af nåden er I frelst ved tro … Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vander i dem" (Efe. 2:8,10). Bemærk, det er GODE GERNINGER der fører til frelse. "Vi" i Ny Testamentelig sprogbrug, betyder altid virkelig omvendte Kristne. Vi er således Guds værk. Ja! "Skabte" - under skabelse - hvad til - med hvilken hensigt? Læg godt mærke til det! "Til gode gerninger"! Til perfekt åndelig karakter!

Det er ikke Adams skabelse for seks tusind år siden, Paulus her taler om. Han taler om Kristne DER NU er under udvikling - til gode gerninger. Vi er hans værk - Skaberen arbejder stadig med sit værk. Han former, afpasser og ændrer os, omskaber os til Hans noble, retfærdige, hellige og åndelige karakter. Ja, skaber denne perfekte karakter i os.

Frelse er således en proces!

Formålet med vort liv

Hvordan kunne "denne verdens gud" (2.Kor.4:4) slå folk med blindhed. Han vil forføre dig til at tro, at det eneste man skal gøre er at '"acceptere Kristus" - uden at gøre andet - og dermed, lige nu og her bliver du erklæret for "frelst."

Bibelen åbenbarer, at "Den der holder ud til enden, han skal frelses" Mat. 24:13).

"Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til" (2. Kor. 5:17). Ja! EN NY SKABNING!

"I skal opgive jeres tidligere levned og aflægge det gamle menneske, som fordærves ved sine bedrageriske lyster, og FORNYES I JERES SINDS ÅND, og iføre jer det nye menneske, der er blevet skabt i Guds lighed til at leve i den retfærdighed og fromhed, som hører sandheden til" (Efe. 4:22-24).

Alt har sin begyndelse i tanken, i sindet. Omvendelse og anger, en ændring af sindet, er det første skridt imod frelse. Vi tror på sindet. At modtage den Hellige Ånd så den tager ophold i os, er en fornyelse af sindet. Lidt efter lidt lærer vi ved bibelstudier at leve af "Guds ord", idet vi til stadighed og under hyppig bøn bliver korrigeret. På den måde bliver Guds eget sind ledt ind i det føjelige menneske. Således bliver et nyt menneske - en hellig, åndelig karakter - skabt i retfærdighed og sand hellighed.

Født på ny … HVORDAN?

I denne nye skabning af mennesket arbejder Gud. Men mennesker skal "fødes på ny."

Gud skabte Adam af materie alene. Jesus sagde til Nicodemus, "Det, der er født af kødet, er kød"! Derefter forklarede han, at vi skal fødes igen for at komme ind i Guds Rige. Ikke fødes igen i kødet - ikke komme ind i moders liv igen, som Nicodemus troede - men fødes af Ånd - fødes af Gud. Ligesom vi blev født i kødet fra menneskelige forældre, således skal vi fødes af Ånd fra Gud, vor himmelske åndelige Fader.

Gud har en hensigt med at sætte denne proces i gang i menneskene. Først skal de komme til at forstå, hvor forkerte de dødelige menneskers veje er; hvor forkerte de menneskelige tanker og levestil er; og at de er i fuldstændig modsætning til Guds åbenbarede love. Det første skridt er omvendelse. Overgivelse til den almægtige Gud!

I vort nuværende liv er vi kun leret i hænderne på Mesterpottemageren.

Hvis vi i dette liv ændrer vor tænkemåde, vore veje og forandrer os, så vi virkelig bliver nye skabninger i Kristus Jesus efter Hans vilje, da vil lermodellen, der blev formet, afpasset og ændret endelig blive færdiggjort i en åndelig skabning. Vi vil blive sande åndelige Guds børn.

Det begynder og ender i Kristus

Hele skaberværket begynder i Kristus og bliver færdiggjort af Ham.

Gud skabte alt i Jesus Kristus (Efe. 3:11). Jesus var håndværkeren, der skabte den første Adam. Men også vor åndelige skabelse begynder i Ham. Det er Ham der blev vort levende eksempel - han kom ind i vor verden for at vise vejen - han blev den førstefødte blandt mange brødre (Rom. 8:29) - det første fuldendte, perfekte åndelige menneske. Den første til at genopstå som medlem af Guds familie.

Kristus lever

Vi er nu nået til den endelige MENING med menneskelivet på jorden.

Det er formidabelt, og måske er det endda udenfor vor mulighed at fatte. Men læs det med dine egne øjne i Biblen! Hvert år, på den søndag man kalder "Påske", fejres Kristi opstandelse af millioner af mennesker. Tror de virkelig at Han stod op fra de døde? Og for den sags skyld, hvor mange tror at han virkelig vardød overhovedet? Biblen siger at han stod op fra de døde!

Men hvor mange tror, at Han har været levende lige siden? Hvor mange tror at den Kristus der døde er levende den dag i dag? Hvor mange ved, hvad Han har lavet i disse 1900 år der er gået siden?

VED DU DET?

Brevet til Hebræerne handler i sin helhed om, hvad Gud har udrettet, hvad Han laver nu, og hvad Han vil foretage sig i fremtiden.

Læs det selv i din Bibel. Du vil få chokerende men GLÆDELIGE overraskelser!

Start helt forfra i Hebræerbrevet 1 vers 1: "Efter at Gud fordum mange gange og på mange måder havde talt til fædrene ved profeterne, han har nu ved dagenes ende talt til os ved sin Søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden."

"Alle ting" henviser til HELE UNIVERSET!

Vi fortsætter læsningen: "Han er hans herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede og bærer alt med sit mægtige ord (vers 2-3).

Det er Hans ords magt, der vedvarende vedligeholder Universet og dets gang.

Med andre ord, Gud Almægtig, Faderen i Guds Rige, som er den guddommelige Gud familie, har udset den levende Kristus, Hans Søn, som Overhoved i administrationen over Guds regering i hele det uendeligt, vedvarende og ekspanderende univers!

Omvendte kristne som har fået Guds Hellige Ånd, bliver mange steder i Biblen kaldt Guds arvinger og medarvinger sammen med Jesus Kristus (Rom. 8:17; Gal.3:29; 4:7; Titus 3:7, osv.). Betyder det ikke, at vi sammen med Kristus er udsete til at regere det uendelige univers?

Begynd nu med Hebræerbrevet 2:6 der citerer Salme 8:4-6. Spørgsmålet der stilles er: "Hvad er et menneske, at du kommer ham i hu?" Ja, hvad er der ved dette dødelige, syndfulde menneske, der gør, at Gud overhovedet bekymrer sig om ham? Hvad er DU og JEG, at Gud ønsker at beskæftige sig med os. Bemærk vel det utrolige svar.

Den transcendentale og mystiske hensigt

"Du gjorde ham en kort tid ringere end englene." Ja, meget højere end dyrenes niveau, men alligevel under englene som består af ånd (Heb. 2:5-7, 13-14).

Fortsæt i Hebræerbrevet 2:7: "… med herlighed og ære kronede du ham, og alt lagde du under hans fødder. Når han 'lagde alt under ham' undtog han jo intet fra at være ham underlagt …" (vers 8).

I kapitel 1, citeret ovenfor, "al ting" oversættes også til "universet" i nogle oversættelser. Kunne dette betyde, at Gud har underlagt mennesket hele det uendelige univers? Selv teologer holder det for usandsynligt, og tror derfor ikke på det. Men læg igen mærke til den sidste sætning i verset: "Vel ser vi endnu ikke, at alt er ham underlagt."

Arvinger til Universet

Der er forklaringen. Gud har endnu ikke sat det uendelige Univers under menneskenes kontrol og regering. Ikke så længe vi stadig er dødelige! Indtil nu har menneskene vist sig ude af stand til at regere sig selv her på jorden! Vi ser altså ikke denne fantastiske magt overdraget til menneskene endnu.

Hvad ser vi da nu?

Næste vers, det niende: "…men ham, som 'en kort tid var blevet gjort ringere end englene', - (dødelig ligesom vi er nu) - Jesus, ham ser vi, fordi han led døden 'kronet med herlighed og ære …'" som forklaret i det første kapitel - KRONET - som den udøvende REGENT over universet - "…for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. "Thi når han, for hvis skyld alt er til, og ved hvem alt er blevet til - (Gud skabte al ting ved Kristus Jesus (Efe. 3:9)) - ville føre mange sønner til herlighed, sømmede det sig for ham at føre deres frelses banebryder til fuldendelse gennem lidelser" (Hebr. 2:10).

Fatter du meningen med disse vers?

"Vil føre mange sønner til herlighed." Vi der omvender os og kommer til at TRO Gud - ikke alene tro på Ham men også tro på det Han siger - vi tror, at den viden han igennem Biblen åbenbarer for os nu, -- og som vi modtager i stedet for at afvise den som Adam og Eva gjorde, og som de fleste højere uddannede folk gør -  bevirker, at vi bliver Guds BØRN i samme øjeblik Han lader Sin Hellige Ånd komme ind i vort sind. Vi er de SØNNER han vil føre til sin højeste HERLIGHED! Er det ikke en overvældende sandhed!

Hvordan Kristus blev gjort fuldendt

Prøv at fatte følgende "…at være deres frelses BANEBRYDER…” Kristus er banebryder for vor frelse. Man kunne også oversætte det med PIONER; en der er gået foran og før os, ind til denne uforlignelige HERLIGHED. Han har allerede arvet alle ting - hele universet!

Læg endvidere mærke til: "…Banebryder til FULDENDELSE". HVORDAN? Hvordan måtte Kristus selv komme til fuldendelse? "GENNEM LIDELSER"!

Se nu i vers 11: "… derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre." Kristus, der befinder sig i HERLIGHED, skammer sig ikke for at kalde os - der har Hans Ånd, der adlyder og stoler på Ham -  for BRØDRE!

"Skønt han var Søn, lærte han lydighed af det, han led, og da han havde nået fuldendelsen, blev han ophav til evig frelse for alle, som er lydige mod ham" (Heb. 5:8-9).

Der har vi det igen. Jesus er ophavsmand til vor frelse - Han opnåede denne frelse igennem sine erfaringer, og han var den første til at gennemgå sligt - Han er det første menneske overhovedet, der har opnået at blive fuldkommen, færdigskabt med perfekt karakter!

Jesus lærte det! Han led! Resultatet var fuldkommenhed.

Kan du se det?

Begynder du at forstå det?

Satan ændrede ikke Guds Plan. Alt det der er sket forudså Gud og tillod det, fordi han havde en hensigt! Genløsning betyder ikke at reparere det skadede til kun at blive "lige så god" som Adam var før  "faldet." Nej, han var kun begyndelsen, den materielle fysiske skabning.  Genløsning, eller forløsning er det store åndelige skaberværk. Dvs. at Gud er i færd med at skabe i os, noget uendelig større end det Adam var før han syndede.

Kan du se nu HVAD Gud er ved at skabe i dig og mig?

Han er ved at udvikle os til noget, der er højere end engle og ærkeengle. Han arbejder stadig på sit supreme mesterstykke som er hellig og perfekt åndelig karakter.

Hvad er karakter?

Hvad er egentlig retfærdig Åndelig karakter

Denne perfekte karakter, som Gud er ved at udvikle i os, er en person, der til sidst bliver gjort udødelig, som et selvstændigt individ i Guds familie: En der ved selvstændige frie valg har erhvervet sig kundskab, og som har valgt at gøre, hvad der er ret i Guds øjne. Dette indebærer at TRO og VIDE, og at Guds instrukser til os er de RETTE, er det GODE.

Livløse klipper ruller ned ad bjerget ved tyngdelovens kraft. Vandet finder vej i sænkningerne igennem bække og floder ud til havene. Planeter, nogle af dem mange gange større end vor klode, forbliver i sine, af Gud, fastlagte ruter omkring jorden. Alt dette er vidunderlige beviser på Guds skabermagt. Og de har på ingen måde hverken tanke eller sind, ingen frie valg, ingen karakter.

Uvidende, dumme dyr synder ikke. De har ikke kundskab nok til at kunne synde. Alt det de gør er pr. instinkt, eller som de er blevet trænet til. De har ingen karakter.

Karakter er både kendskab og udførelse af love; det er tålmodighed, medlidenhed, tro, venlighed, blidhed, indlæringsvillighed, godhed, mildhed, selvkontrol. Karakter indebærer kundskab, visdom, trofasthed, formål; alt sammen vel kontrolleret og udviklet gennem selvstændige valg.

Hellig, retfærdig karakter er noget, der kun kan udvikles igennem erfaringer. Erfaringer tager tid og forhold. Gud skaber tid og giver forhold, der vil udvikle karakter.

Af materie skabte Gud således det første menneske, af ler, af kød og blod i sit eget billede (et "billede" betyder form og facon, ikke bestanddele). Igennem syv tusind års erfaring, leder Gud den menneskelige familie igennem en proces, der skal ende med, "at ligesom vi har båret den jordiskes (dødelige Adam) således skal vi også bære den himmelskes billede - Jesus Kristus, den anden Adam, udødelig" (1. Kor. 15:49).

Ja, når vi er skabt og formet efter Guds hensigt, skal selv vi blive som han er, for vi skal se Ham som Han er (1. Joh. 3:1-2).

Hvorfor al den menneskelige lidelse?

Der er kun to retninger i livet: der er Guds vej og Guds lov der er opsummeret i de ti bud, og der er Satans vej der består af konkurrence, grådighed og forfængelighed.

Al lidelse, al ulykke, angst, elendighed og død, er virkningen af at bryde Guds love. At leve efter Hans perfekte love, er derfor den eneste vej der fører til fred, lykke og glæde.

Gud satte mennesket på vor planet for at lære - lære igennem generationers høst af erfaringer.

Vi skal også lære igennem lidelse. Gud har åbenbaret den sande vej for os, og denne åbenbaring har altid været til vor rådighed. Mennesket valgte med sin frie ret, at vende ryggen til Gud og Hans sande vej, og selv om menneskene stadig i det store og hele afviser at lære lektien, er deres historie skrevet med uudslettelige menneskelige erfaringer.

Vi lærer igennem erfaringer og lidelser, så det er materialet vor karakter skal bygges af.

Hvad skal vi da blive til

Når denne guddommelige KARAKTER er udviklet i os, hvordan skal vi da se ud i opstandelsen? Allerede nu i dette liv, har de sande omvendte kristne Guds Hellige Ånd i sig. De bliver ledt af Guds Ånd, de er GUDS BØRN. Vi kalder Gud "Far" i vore bønner.

Bemærk i din Bibel: "I elskede, nu er vi Guds børn, og det er ikke endnu åbenbaret, hvad vi engang skal blive" (1. Joh. 3:2).

Det vi skal blive er endnu ikke åbenbaret, dvs. det er endnu ikke SYNLIG. Fortsæt, "… men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal (til den tid) se ham som han er”. Vi vil se ud som Kristus gør nu.

Hvordan ser Kristus ud nu?

Hans udseende er beskrevet i Åbenbaringens bog 1:14-16: "Hans hoved og hår var hvidt som hvid uld, som sne, og hans øjne som flammende ild; og hans fødder lignede skinnende malm, når den gløder i ovnen; og hans røst var som mange vandes brusen; … og hans udseende var som solens, når den skinner i sin kraft."

Syndfrie åndelige væsener

Når vi til sidst bliver født ind i Guds FAMILIE - ind i Guds Rige - igennem opstandelsen, da vil vi være sammensat af ånd, vi vil bestå af ånd . Vi vil blive ligesom Gud, ligesom Kristus er nu fuldstændig uden synd. "Enhver der er født af Gud, gør ikke synd, thi Guds sæd bliver i ham; ja han kan ikke synde, fordi han er født af Gud" (1. Joh. 3:9).

Ligesom Kristus blev født af Gud ved opstandelse (Rom. 1:4), lige sådan skal også vi. Romerbrevet 8:29: "Thi dem han forud har kendt, dem har han også forudbestemt til at blive hans Søns billede lige, så han kan være den førstefødte blandt mange brødre." Til den tid skal vi alle blive forandret fra dødelige til udødelige. "Det borgersamfund vi tilhører, er jo i Himlene, og derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser; han skal forvandle vort fornedrelseslegeme og give det samme skikkelse som hans herlighedslegeme …" (Fil. 3:20-21).

Begynder du nu at forstå, hvorfor du blev født?

Der er religioner der tror, at slutresultatet af menneskelivet efter utallige genfødelser er endelig udslettelse af individuel bevidsthed. Hvor herlig er SANDHEDEN - den lover det komplet modsatte!

Forstå nu hvorfor du blev født!

Guds hensigt med menneskelivet er i virkeligheden at skabe flere af sin egen art, at reproducere Sig Selv efter sin egen art - for vi er på nuværende avlet som Hans børn, hvis vi i sandhed er omvendte; men vi er  ikke født endnu. Ved at studere Guds Åbenbarede Ord, og ved at leve efter Ordet i konstant bøn, i daglige erfaringer med prøvelser og lidelser lige indtil opstandelsen, udvikler vi os åndeligt og bliver mere og mere ligesom Gud. Da skal vi blive forandrede på et øjeblik fra dødelige til udødelige - fra materie til åndelige - vi skal fødes af Gud, fødes ind i Guds FAMILIE!

Husk nu, at ordet "Gud" i 1. Mosebog 1 er oversat fra det hebræiske ord Elohim. Elohim i dette og lignende vers betyder ÉN GUD. En guddommelig FAMILIE, en KONGEFAMILIE med flere medlemmer. Ligeledes er der kun een sand Kirke - een Kirke men mange medlemmer (1.Kor. 12:20).

Det er det samme med Gud.

Det kan illustreres på følgende måde til bedre forståelse: Der er et mineralsk rige, et planterige, et dyrerige, og menneskeriget i den materielle verden. Åndelig talt er der engleriget, og højt hævet over alt er Guds Rige. Et menneske af kød og blod kan ikke komme ind i Guds Rige (Joh.3:6; 1.Cor.15:50), kun den der er født af Gud. En der er født af Guds Ånd, er født ind i Guds Rige.

Den fantastiske og utrolige mulighed

Har du virkelig fattet det? Formålet med dit liv er, at du til sidst vil blive født ind i Guds Rige, der er det samme som Guds guddommelige FAMILIE.

Når du fuldt ud fatter denne utrolige sandhed, vil dit sind blive fyldt at overmåde glæde og herlighed. Den giver en ny vidunderlig mening med livet, som vi sikkert ikke er i stand til at forstå i hele sin pragt.

Det betyder selvfølgelig komplet afsigelse og fornægtelse af de indtil nu så indbydende veje, ad hvilke vort liv har formet sig.

Din forståelse vil blive lukket op til at kunne se den store forførelse - skællet vil falde fra dine forblændede øjne - du vil se meningen med livet; den store hensigt med det hele, som du ikke i din vildeste fantasi kunne have forestillet dig. At vende sig fra denne verdens onder, fristelser og faldgruber - fælder og bedrag som har været glitter i øjnene og til slut har vist sig kun at bringe sorg og lidelse - det er som at komme fra dybt mørke ind i skinnende sand lys som giver glæde og lykke for evigt.

I 1. Pet. 1:8, bruger han ordene " … over ham skal I fryde jer med en usigelig og FORHERLIGET glæde".