af Herbert W. Armstrong
1978 udgave
Biblen Beskriver hele verden som underlagt en usynlig djævel. Hvor kom han fra? Skabte Gud en djævel til at friste og vildlede os? Lad Guds eget Ord besvare disse spørgsmål!
Eksisterer djævelen? Folk taler om djævelen og Satan. Andre håner sådanne ideer og kalder dem overtro og fantasi.
Men er der en djævel? Det er de fleste kristnes opfattelse, at Biblen lærer os, at djævelen er ”denne verdens hersker.”
Skabte Gud da en djævel? Hvad siger Biblen?
For at få svaret lad os begynde med begyndelsen. Åbn din Bibel i 1. Mosebog kapitel 1 vers 1. ”I begyndelsen -- Gud…” Gud var før alt andet. Hvad lavede han? ”… Gud skabte.” Han skabte himmelen og jorden.
Det næste vers siger: ”Og jorden var øde og tom.” Det er to hebræiske ord tohu og bohu, der er oversat til ”øde og tom.”
Skabte Gud oprindeligt himmelen og jorden i en tilstand af kaos og forvirring – øde og tom?
I 1. Korinterbrevet 14:33 læser vi ”…thi Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud.” Gud skaber fred. Gud skaber lov og orden.
Med hvilken hensigt skulle han skabe jorden i uorden for bagefter at skulle rette op på det? Det lyder ikke hensigtsmæssigt! En videnskabsmand indenfor de humanistiske fag påpeger, at det hebræiske ord bara, der er anvendt i 1. Mosebog 1:1, ”indebærer betydningen at skabelsen var perfekt.” At ordet ”skabte” står for smuk, orden og system, ikke kaos og forvirring!
I Jobs bog taler Gud med Job om skabelsen. Gud siger til Job: ”Hvor var du, da jeg grundede jorden?” Det antydes her, at Job havde stået for opførelsen af nogle af de store bygningsværker, såsom den store Giza-pyramide i Egypten. Job var en retfærdig mand og i nogen grad stolt af sine bedrifter. Gud ydmygede ham ved at sammenligne hans bedrifter med skaberværket. Gud fortsætter: ”Sig frem, om du har nogen indsigt! Hvem bestemte dens mål – du kender det jo – hvem spændte målesnor ud derover? Hvorpå blev dens støtter sænket, hvem lagde dens hjørnesten, mens morgenstjernerne jubled til hobe, og alle gudesønner råbte af glæde?” (Job 38:4-7.)
Det er af stor betydning, at den store pyramide er en bygning, hvis hjørnesten ikke ligger i fundamentet, men er den sidste sten på toppen. ”Morgenstjernerne” er lys- (sandheds-) bringende engle eller ærkeengle, i henhold til Biblens egen udlægning af symboler. Som Guds skabninger, omtales de også som ”alle gudssønner.” Også dette antyder at jorden blev skabt perfekt og herlig.
Hvordan opstod kaos?
Det samme hebræiske ord hayah, der i 1. Mosebog 1:2 er oversat til ”var”, forekommer også i 1. Mosebog 19:26 (se også 2:7 og 9:15) hvor det oversættes til ”blev”. I de første tre kapitler i Biblen, og mange andre steder hvor det forekommer, bliver dette hebræiske ord oversat til ”blev”, når det bruges i betydningen af en tilstand, forskellig fra en tidligere betingelse. Jorden ”BLEV” med andre ord kaotisk – den havde ikke altid været i denne tilstand.
Bemærk Esajas 45:18. ”Thi så siger Herren, himlens skaber, han, som er Gud, som danned jorden, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos.” Ordet ”øde” her er oversat fra det samme hebræiske ”tohu” der i 1. Mosebog der siger, at jorden var (fordi den var blevet) tom og øde!
Det oprindelige hebræiske ord er TOHU. Det er det samme ord, der i kapitel 1:2 betyder ”forvirring”, ”tomhed” og ”øde” – resultat af uorden og lovkrænkelse. I Esajas 45:18 siger Gud ganske enkelt, at han IKKE skabte jorden tohu, det vil sige ikke med forvirring eller i uorden. Men i 1. Mosebog 1:2, var jorden (fordi det var den blevet) øde og tom… kaotisk og i forvirring!
Denne tilstand jorden kom i, efter a den var skabt. Hvad kunne have forårsaget denne tilstand af uorden og forvirring? Hvilken synd havde ødelagt jorden og bragt den i tilstanden, der er beskrevet i 1. Mosebog 1:2?
Hvad var da synden, der forårsagede den fysiske ødelæggelse af jordens overflade? Det var ikke menneskene, der forårsagede dem, for menneske var ikke blevet skabt før den sjette dag i genskabelsen. Så det var ikke menneskets synd. Adam var det første menneske. I 1. Korinterbrevet 15:45 finder vi, at Adam kaldes det første menneske på denne jord. I 1. Mosebog kaldes Eva moder til alle menneskene. Ingen anden race har eksisteret forud for Adam og Eva.
Det var således ikke menneskenes synd, der resulterede i kaos. Alligevel må der have været liv her, eftersom der var begået synd – brud på Guds lov -- med ødelæggende konsekvens.
Hvilken livsart kunne det da have været? Det var ikke menneskeliv. Hvilken slags liv beboede jorden før Adam, før ”skabelsesugen”?
Lad os læse 2. Peter 2:4: ”For Gud skånede ikke de engle, der syndede…” Her lærer vi om engle der syndede.
Læs nu det næste vers, ”Ej heller skånede han den gamle verden, men bevarede kun retfærdighedens Noah, tillige med syv andre, da han lod syndfloden komme over de ugudeliges verden.” Her nævnes synd begået i tiden fra Adam til Noah, der resulterede i jordens fysiske ødelæggelse ved syndfloden – en kaotisk fysisk tilstand på jorden forårsaget af datidens menneskers synd.
Kom der en tilsvarende kaotisk tilstand på jorden, efter at englene havde syndet? Englenes synd er nævnt først, og den indtraf også først! Djævelen eksisterede allerede før Adam blev skabt. Så englenes synd fandt sted før mennesket blev skabt.
Læs nu i 2. Peter 2:6. ”Og byerne Sodoma og Gomorra dømte han (Gud) til ødelæggelse og lagde dem i aske, idet han satte dem til advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende tider.”
Disse to kanaanæiske byer var universalbegrebet af synd. Fysisk ødelæggelse overgik disse byer og deres omegn som resultatet af deres synd. Kom samme ødelæggelse da ikke også over jorden som resultat af englenes synd – før Adam?
Blad nu om til Judas’ Brev. I vers seks læser vi: ”Og de engle, som ikke varetog deres høje hverv, men forlod deres bolig, (de havde altså en bolig, hvor de levede, et område, og de forlod det) har han holdt forvaret med evige lænker i mørket indtil dommen på den store dag.” Læg mærke til, at det er de syndende engle, der er forvaret i disse lænker i mørket, udelukket fra lys og sandhed indtil den store Dommedag.
Hvor enkelt og ligetil! De vedligeholdte ikke deres besiddelse, deres hjem. I hebræerbrevet 2:5 læser vi: ”Thi det var ikke engle, han underlagde den kommende verden, som vi taler om.” Med andre ord ville Morgendagens Verden, Guds Rige (den kommende verden), ikke blive underlagt englene. Det er den nuværende verden, der er underlagt de faldne engle. Dæmonerne og djævelen, der er deres overhoved, regerer denne nuværende verden og dens beboere. Overalt i Biblen bekræftes denne kendsgerning.
Hvordan fik de deres herredømme over jorden? Hvordan tilegnede de sig deres magt? Hvordan vedligeholdte de deres kontrol? Hvorfra fik djævelen magt til at kontrollere, lede og regere over denne verden?
Djævelen er lederen af de faldne engle, som vi kan læse flere steder (Johs. 12:31; Matt. 12:26; 25:41; Åbenb. 12:9). I 2. Korinterbrev 4:4 kaldes djævlen ”denne verdens gud.” Han er konge eller hersker over den nuværende onde verden. Lad os undersøge djævelens oprindelse.
Vi begynder i Esajas 14:4, ”Du skal istemme denne spottevise om Babels konge: Hvor er dog bødlen stille, tvangshuset tyst!”
Her er en konge af Babylon. Beretningen fortsætter med at fortælle, hvordan han splittede jorden. Han var en angriber, en erobrer. Han var krigerisk og prøvede at berøve andre og forsøgte at erhverve alt omkring sig. Hans filosofi var komplet modsat Guds. Hans filosofi var med andre ord djævelens.
Han repræsenterede djævlen. Kongen af Babylon var djævelens instrument og redskab.
Denne ”konge af Babylon” er den fremtidige hersker over de profeterede ”Forenede Stater af Europa” – det kommende genoplivede ”Hellige Romanske Imperium” -- der beskrives i Johannes’ Åbenbaring kapitlerne 17 og 18. Det er systemet beskrevet i Åbenbaringen 13, der fik overdraget sin magt og sit sæde af Satan.
I Esajas 14:12 ændres typen – denne menneskekonge af Babylon – til ærkemodsætningen, Satan. Satan vil blive fjernt og bundet efter Messias’ ankomst. Ezekiels profeti, som vi vil komme tilbage til senere, afslører, at han er den tidligere ærkeengel, keruben Lucifer.
Fortsæt nu: ”Nej, at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne, fældet og kastet til jorden, du folkebetvinger! Du, som sagde i hjertet: ’Jeg stormer himlen, rejser min trone deroppe over Guds stjerner, tager sæde på stævnets bjerg i yderste nord, stiger op over skyernes højder, den højeste lig” (Esa. 14:12-14). Vers 15 vender tilbage til menneskekongen – til menneske modbilledet.
Læg mærke til at denne tidligere ærkeengel var indsat som regent over englene der syndede. Han havde en trone. Han sagde, at han ville rejse sin trone op over Guds stjerner (engle). Hans trone var allerede ophøjet over englene på jorden – englene der syndede sammen med ham. Nu ville han løfte sig op over GUDS ENGLE i himlen. Han ville invadere Guds himmel, støde Gud af universets trone og overtage regeringen af hele universet.
Vi lærer meget mere om denne kerub, der senere blev Satan i Ezekiel 28. Der, fra vers 1, er det menneskefyrsten af Tyrus, der beskrives som (meget rig -- kapitel 27) omgivet af perfekt skønhed, og som i sit hjertes hovmod siger, ”Jeg er en Gud” – ”Jeg sidder på et gudesæde” (vers 2) – sammenlign med 2. Tessalonika 2:3-4.
Sammenlign også Ezekiel 27:7 med Åbenbaringen 18:16. Alle henviser de til det samme system. Men Ezekiel 26 handler om oldtidens Tyrus, der er en forløber eller et billede på vort nuværende og kommende system. Derefter løftes denne mennesketype op, ligesom i Esajas 14, til den sataniske antitype i Ezekiel 28:12:
”Menneskesøn, istem en klagesang over kongen af Tyrus…” Hele profetien i kapitlerne 27 og 28 handler ikke om herskeren over oldtidsbyen Tyrus – som det er tilfældet i kapitel 26 – men om en vigtig personlighed der er i Satans hænder, og som lever i vor nuværende og nærmeste fremtid – just før Kristus ved sin genkomst vil fjerne Satan og indføre fred i verden. Derfor peger profetien mod ENDEN af denne mægtige personligheds psykiske magt over nationer – såvel som til Satans endeligt, hvor han ikke længere skal beherske menneskeheden. Fra vers 12 til midten af vers 17 handler det om Satan selv.
Fortsæt nu i vers 12: ”… og sig til ham: Så siger den Herre Herren: Du var indsigtens segl, fuld af visdom og fuldkommen i skønhed. I Edens have, var du; alle slags ædelsten var din klædning… dine trommer og dine piber vare til tjeneste hos dig, de vare beredte på den dag, du blev skabt” (1907 oversættelse).
Bemærk, dette er ikke beskrivelsen af et menneske, men af et skabt væsen. Gud ville aldrig sige om et menneske, at han besad al visdom, perfektion og skønhed. Hvem var da denne storslåede skabning oprindeligt?
”Du var en salvet, skærmende kerub; jeg gjorde dig dertil;” svarede Gud i vers 14. I 2. Mosebog 25:17-20 er Guds trone i himlen beskrevet, hvorfra han regerer hele det uendelige univers. Ved denne trone var der to keruber – super ærkeengle – hvis vinger var spredt ud og dækkede tronen. Denne personlighed var således den tidligere Lucifer, som havde hjemme ved Guds egen trone over universet, og var fuldstændig uddannet og erfaren i Guds universale Regering. Nu bliver han beskrevet på jorden efter tidligere at have opholdt sig ved Guds trone, som de følgende ord tydeligt siger:
”… du var på Guds hellige bjerg, du vandrede midt imellem gloende stene. Du var fuldkommen i dine veje fra den dag, du blev skabt, indtil uretfærdighed blev funden i dig.” (1907 oversættelse.)
Derefter tilskriver Gud ham vold, synd, korruption af visdom, perversion og siger, at hans hjerte hovmodede sig over hans skønhed. I vers 17 kommer denne udødelige antitype igen ned på menneskeligt niveau til den personlighed, der vil blive det vigtigste instrument i Satans hænder i de kolossale verdensbegivenheder, der vil lede op til Frelserens genkomst, hvor han vil indføre Guds Regering over alle jordens nationer.
Denne menneskepersonlighed, der påstår at være Gud, der sidder i sine helligdomme (vers 18) og udgiver sig selv for at være Gud (2. Tess. 2:3-4) vil blive fortæret af ild som Gud lader bryde løs i hans midte (Eze. 28:18). Sammenlign med Åbenbaringen 19:20 – der beskrives 2 personligheder der er Satans instrumenter – en af dem er hersker over 10 konger og deres nationer og den anden kaldes ”den falske profet” (Åbenb. 19:20). Profetien i Esajas 14 beskriver kongen af Babylon som hersker over nationen.
Lad os nu resumere det vi har gennemgået. Jorden blevet skabt perfekt. Englene råbte af glæde. Ved skabelsen blev jorden beboet af engle.
Der var en trone på jorden som keruben Lucifer – en super ærkeengel -- sad på. Han var blevet fuldt uddannet og havde komplet erfaring i at administrere Guds Regering, eftersom han havde været ved Guds egen trone i himlen. Lucifer blev placeret på jordens trone for at han skulle administrere GUDS REGERING over jordens engle.
Der var lykke, fred og glæde på jorden. ”Fuldkommen var du i din færd, fra den dag du skabtes, indtil der fandtes brøde i dig” (Eze. 28:15). GUD SKABTE IKKE EN DJÆVEL, men en smuk og perfekt superengel. Men Gud gav sine engle fuld moralsk frihed – sind med frihed til at tænke og ræsonnere – retten til frit valg.
Lucifer havde tilladt sin skønhed at stige ham til hovedet og fylde ham med forfængelighed – stolthed og selvtilfredshed. Han blev misundelig på Guds magt og fortørnet over at være under hans autoritet. I hemmelighed forførte han sine engle og vildledte dem, indtil de var blevet til en invaderende hær, der angreb Guds himmel for at omstyrte Gud fra universets trone.
Lucifer ville VÆRE Gud, og det er hans vildledende magt over ”Fyrsten af Tyrus”, der vil få denne personlighed til at påstå, at HAN, et menneske, er Gud.
Lucifer var altså ikke mere LYSETS BUDBRINGER, nu var han en MODSTANDER – en angriber, en modstander og en fjende. Navnet Satan betyder ”Modstander.” Hans engle blev nu DÆMONER.
En tredjedel af englene sluttede sig til Satans oprør. Dette oprør var årsagen til kaos på jorden. Englenes synd nåede himlene og forårsagede dette kaos. Det som geologer og astronomer betragter i rummet i dag, er ikke et univers i udvikling, men er slagmarken efter en titanisk kamp imellem åndelige magter – en kamp der fandt sted før mennesket blev skabt.
Jorden var perfekt, da den blev skabt. Den blev kaotisk som følge af oprør. Så genskabte Gud jorden på seks dage – ryddede op i den kaotiske tilstand den var kommet i, fornyede den – og skabte mennesket (Sal. 104:30).
Adam fik chancen for at overtage Satans plads på jordens trone og genindføre Guds Regering på jorden. Adam afviste tilbuddet og sluttede sig til Satan, der den dag i dag sidder på jordens trone og regerer som en gud. Kristus, den anden Adam, vil snart komme og tage sæde på denne trone og genindføre Guds Regering (Apo.g. 3:19-21). Husk på, at Lucifer blev placeret som hersker på tronen på jorden.
Gud placerede den store kerub, Lucifer, for at han skulle administrere Guds Regering på jorden, men Lucifer nægtede at udføre Guds vilje og Guds bud. Hans mål var at sætte sig i Guds sted. Derved diskvalificerede han sig selv.
Adam fik chancen for at erstatte ham. I undersøgelsen der fandt sted, hvor Adam skulle bevise sine kvalifikationer, om han ville adlyde Gud, dumpede han. Han adlød Djævelen i stedet for, og blev dermed underlagt Satans magt, og hele menneskeheden har lige siden været solgt til djævelen.
Kristus kom 4000 år senere og deltog i den store styrkeprøve – Fristelsen på Bjerget. Han NÆGTEDE at adlyde djævelen. Han citerede Skriften rigtigt. Han adlød Gud.
Til sidst, vendt mod djævelen, beordrede han Satan og sagde: ”Vig bort fra mig…” og djævelen adlød!
Fra dette øjeblik, havde Satans efterfølger kvalificeret sig til at overtage herredømmet på jorden. Men Jesus drog til himlen, hvor han vil være i 1900 år. Snart vil han komme tilbage, og da vil djævelen blive FORVIST. Kristus vil herske på jorden og Guds love vil blive genindført. Fred og orden vil endelig indtage denne planet!
Skabte Gud in djævel? Nej, han skabte en kerub, Lucifer – perfekt på alle måder, men med frihed til selv at foretage sine valg – og Lucifer forandrede sig til en djævel ved at gøre oprør imod Guds Regering!
