SUCCESS
Succesens
Syv Love

Af Herbert W. Armstrong

1978 Udgave

Hvorfor er det kun fåtallet – kvinder såvel som mænd – der er succesfulde i livet?

Hvad er Success? Her er det overraskende svar på livets vanskeligste problem, der beviser at

INTET MENNESKE NOGENSINDE BEHØVER AT BLIVE EN FIASKO!

Mennesker med succes i livet har alle fulgt disse syv love!

VEJEN til succes er ikke en ophavsretslig formular, der er til salg. Den kan ikke købes! Prisen er din egen flid og anvendelse af de syv eksisterende love.

Er det nogensinde faldet dig ind, at der må være en grund til, at så mange menneskers liv ender i fiasko? Ikke kun mænd og karriere kvinder, men også hustruer og mødre!

Er du en der kæmper for at få ”ender til at mødes?” Det gør vi næsten alle sammen. Dette problem behøver ikke at føre til fiasko – alligevel leder det ofte den vej.

Det er en kendsgerning – det store flertal ender i nederlag. Intet nederlag er dog nødvendigt!

Lad os se på kendsgerningerne i vor verden.

Er DETTE Succes?

Hvert andet minut forsøger et menneske at begå selvmord i USA og det lykkes for ca. 70 personer hver dag – men er det succes? Verdens Sundhedsorganisation vurderer, at et tusind mennesker begår selvmord i verden – hver dag!

Selvmord overgår nu antallet af mord, og mange forebyggende organisationer arbejder på at bekæmpe det. Men årsagen er individuel FIASKO!

Selvfølgelig er det kun en minoritet der går til denne yderlighed, men et overvældende flertal ender deres liv i fiasko og nederlag.

En stor del af vor verden lever i almindelig udbredt fremgang og ”velstand.” Alligevel slog flere forretninger fejl sidste år i det blomstrende U.S. (Artiklen er skrevet i 1976) end i de seneste 26 år. En chokerende tendens af stigende sammenbrud går igennem hele verden. Tusindvis af mennesker tillader dagligt at lade FIASKO - der er som en snigende cancer - lænke dem til et ulykkeligt liv skabt af tilfældigheder, som kun døden lover at udfri dem fra.

Men HVORFOR?

HVORFOR er det kun et mindretal der får succes? Er det ren og skær held? Eller er der en definitiv grund?

HVORFOR er næsten alle 60 – 65 årige økonomisk afhængige? Hvorfor er det nødvendigt med alders pension, offentlig forsorg, velgørende institutioner til at støtte hjælpeløse ikke-invalide og ikke-handicappede? Hvorfor skal børn ofte tage sig af forældre, der er kommet op i alderen, når det burde være omvendt?

Jeg vil fortælle dig hvorfor!

Der er ganske bestemte grunde! Syv basislove – grundlove for succes! Det er på høje tid at folk kommer til at forstå dem og gøre en ende på denne ulykkelige og unødvendige tragedie!

Svaret Findes

Da jeg som treogtyve årig ung mand var ansat på redaktionen i et nationalt magasin, blev jeg sendt på turne i USA igennem ti til femten stater hver gang. Min opgave var at undersøge forretnings muligheder og rapportere ideer og kendsgerninger. Jeg mødtes med forretningsmænd og ledere i erhvervsmæssige sammenslutninger og vi diskuterede deres problemer. Jeg undersøgte ideer og metoder, der havde givet succesrige resultater af salgsfremstød, PR, udgiftsbesparelser, omsætnings- og indtjeningsforøgelser.

En af opgaverne min arbejdsgiver tildelte mig var at undersøge årsagen til succes hos de få og fiaskoer hos de mange. Omkring 95 % af mindre selvstændige handlende var efter udsagn fra Dun and Brad Street (den tids Poors and Standard) på vej mod bankerot.

Vi var selvsagt mest optaget af succes og fiasko hos mænd, men de samme regler gælder også for kvinder.

Jeg talte med hundredevis af forretningsmænd – de fleste mente at succes ene og alene var en følge af ekstra gode evner og at fiasko var mangel på samme. Men denne opfattelse satte den store majoritet i bås til fiasko fra fødselen uden at give dem en chance. Hvis en mand manglede evner var han forudset til at blive en fiasko. Der var tilsyneladende ikke noget han kunne gøre for at undgå det. Jeg var ikke tilfreds med denne opfattelse – og senere beviste jeg at den ikke var rigtig.

Direktøren i det store firma J. L. Hudson i Detroit mente, at fiasko som regel udsprang fra mangel på tilstrækkelig kapital. Et mindretal af de adspurgte var enige med ham. Men denne opfattelse gjorde pengene og ikke mennesket ansvarlig for succes eller fiasko.

Undersøgelsen viste faktisk disse som medvirkende faktorer, men ikke andet. En vigtigere omstændighed var meningen af ordsproget ”en firkantet pind i et rundt hul.” De fleste fiaskoer var outsider. Havde de kendt disse syv love, kunne de fleste være blevet succeser på det område de var bedst udstyret til.

Spørgsmålet om grundene til succes eller fiasko fascinerede mig, og mine undersøgelser endte ikke med disse ture rundt om i Staterne. Iagttagelser og analyser af dette problem har fulgt mig gennem årene.

I dag ved jeg, at intet menneske behøver at blive en fiasko!

Fiasko er ikke forudbestemt, og Succes sker ikke af sig selv! De afgøres af syv uomtvistelige love. Hvis man kender dem og anvender dem, er det lykkelige udfald sikret.

Alle individer er sat på denne jord med en HENSIGT! Hensigten med hvert eneste menneske er, at de skal blive succeser. Alle mennesker bør opleve den søde smag af succes – finde fred og lykke – leve et interessant, sikkert og rigt liv! For at alle kan – hvis de er villige – opleve et sådant fuldfyldt og rigeligt liv, indførte Skaberen love, der producerer dette ønskværdige resultat.

Desværre har menneskeheden igennem tiderne valgt at vende ryggen til disse love – de love der alene kan sikre den succes folk forventer! Verden har for længst glemt dem. I dag har kun få mennesker kendskab til dem. Det store flertal har ikke fulgt en eneste af de fundamentale love til succes.

I al oprigtighed spørger jeg – er dette ikke en chokerende tilstand i menneskenes affærer? Det er det, det er den kolossal tragedie i hele menneskets historie!

Du Kan Ikke Købe det!

Hvis en anerkendt autoritet med ophavsretten til en salgsplan garanterede for, at alle der fulgte planen ville blive velstående og opnå gode resultater, da antager jeg, at folk ville stå i kø i tusindevis for at købe denne plan.

En mand der havde sådan en plan, der var en slags pseudonym ”psykologisk” religion for ham, lovede, at hans plan ville gøre dens tilhængere velstående og rige – på den lette måde selvfølgelig. Han averterede at han var blevet rig ved at følge den; han pralede af sit flotte hjem med stort pibeorgel i en speciel højloftet sal. Han lovede, at købere ville blive lige så velstående – det han ikke fortalte, var, at det var de godtroende fjolser som købte hans plan, der gjorde ham rig.

Denne mand opfandt tilfældigvis en fængslende sætning han brugte som overskrift i en annonce i magasiner og aviser som gav stor respons. Han brugte den i mange år, men til sidst sled den sig selv op. Denne charlatans ”succes” var hverken sand eller holdbar – og selv blev han en kæmpe fiasko.

Den eneste VEJ til sand succes kan ikke købes som en anden mærkevare.

Du kan ikke købe den for penge. Den kommer til dig GRATIS – uden penge og uden pris. Der er en pris selvfølgelig – prisen er din egen flid og anvendelsen af disse definitive love. Den er ikke garanteret som den lette vej – men den er garanteret som den eneste til virkelig succes!

Var Clark Gable en Succes?

Samme dag jeg skrev dette, læste jeg i en London avis, at Clark Gable, en kendt filmstjerne var død. Jeg går ud fra, at han i verdens øjne var en mand med stor succes. Men var han det?

Hvad er Succes i det hele taget?

Hvordan kan folk opnå succes, når så få ved hvad det egentlig er?

Nogle af de ting der var nævnt i hans nekrolog slog mig, eftersom jeg var ved at skrive dette hæfte og allerede beskæftigede mig med temaet i mine tanker.

Clark Gable blev udråbt som Filmens KONGE på forsiden. Han blev beskrevet som den romantiske helt i halvfemsernes film. Han var imellem de 10 største pengemagere i årene 1932-43, 1947-49 og 1955. Det er 16 år og top filmstjerner har ufattelig store indtægter. Men beviser det noget om SUCCES?

En af de ”fascinerende” ting der blev nævnt om hans liv var, at han havde været gift fem gange! Ville vi anse mindst tre mislykkede ægteskaber (en af hans hustruer blev slået ihjel i en flyulykke) for at være SUCCES? Nekrologen sagde at han dyrkede ”de rynkede øjenbryn, den rynkede pande, de halvt lukkede øjne og den kloge fyrs sideblik.” Det var altså ikke naturligt, han havde med fuldt overlæg indstuderet disse ansigtsudtryk for pigerne og hans romantiske omdømme. ”Du kan kalde det et varemærke.” Det ville han selv opfatte det som. ”Det er forretning for mig og har altid været det,” forklarede han. Det var hans måde at ”tjene til livet.”

Rige Mænd Jeg Har Mødt

Konstant har jeg haft nær kontakt med anerkendte succesfulde mænd. Fra 18 års alderen her indenfor De Forenede Stater – og fra 40-50 års alderen over hele verden. Jeg har læst mange bøger og artikler skrevet af sådanne mænd, biografier og autobiografier af de store og de mindre store – deres erfaringer og filosofier. Jeg ved hvordan disse ledere tænker, hvordan de handler, hvilke principper og regler de følger.

En bestemt faktor karakteriserer næsten hver eneste af disse mænd. De tjente penge. De tilegnede sig materielle goder. Mange ledede store virksomheder. De høstede betydningsfulde anerkendelser.

Det er betegnende for de fleste af disse mænd, at de praktiserede de første SEKS af succesens syv love. Det er uhyre vigtigt at notere sig!

Der var f.eks. direktøren i en stor bil virksomhed, da jeg var ung sekretærassistent i Handelskammeret i hans by. Han gjorde store penge. Han var anerkendt i verden som en vigtig personlighed. Han steg til tops i sin profession og industri. Men i lyndepressionen i 1920 blev hans virksomhed sat på tvangsauktion, og han mistede sin personlige materielle profit – han endte sit liv med selvmord! Var han alligevel en succes? Han praktiserede fem af succesens syv love. Han overså ikke alene den syvende men også den sjette.

Så var der de to store bankmænd jeg kendte, en af dem ganske godt og fortroligt. Det var Hr. Arthur Reynolds, præsident i datidens anden største national bank i Amerika. Jeg kendte Hr. Reynolds da han var præsident i en bank i min fødeby. Senere, da jeg som ambitiøs ung mand var godt på vej opad i reklamebranchen i Chicago, besøgte jeg ham ofte for at få personlig vejledning og råd. Han var altid interesseret og hjælpsom, og jeg opfattede hans vejledning som sund og god og fulgte den. Hr. Reynolds nød ganske stor national og international berømmelse.

Omkring fem og tredive år senere gik jeg ind i hans store bank og spurgte en af de mange visepræsidenter om han kendte Hr. Reynolds opholdssted eller om han var død. Jeg havde hørt, at han havde pensioneret og var flyttet til Pasadena, hvor vort hovedkvarter ligger, og at han døde der. Visepræsidenten havde aldrig hørt om Arthur Reynolds.

”Hvem var han?” spurgte han.

Han spurgte omkring i huset. Ingen huskede Artur Reynolds. Til sidst sendte sekretæren for PR afdelingen bud til bankens bibliotek, og der fandt en medarbejder nogle avisudklip. Det var det eneste banken havde om en tidligere præsident, som sammen med sin broder havde bygget firmaet op til en storbank af betydning. Udklippet var fra en lokalavis i San Mateo, Californien og var om hans død i en forstad til San Fransisco.

Efter at have læst dødsannoncen ville jeg levere den tilbage.

”Du vil sikkert beholde det,” bemærkede jeg, ”det må have værdi for banken.”

”Åh, nej,” svarede han. ”Hvis du kendte ham så tag det med dig.”

På denne måde fik jeg det eneste banken havde om den mand, der havde tjent den i mange år og var med til at bygge den op. Hans ”succes” holdt ikke længe. Den var hurtig glemt.

Igennem sit travle liv havde denne mand anvendt de først SEKS regler fra loven om succes. Alligevel blev det en flygtig succes. Selv om han samlede sig en formue, boede i et flot hus og blev anerkendt i livet, så døde ”succesen” sammen med ham!

Den anden store bankmand var Hr. John Mc Hugh. Første gang jeg mødte ham var han præsident i en bank i en by i Midwesten. Jeg havde en times interessant snak med ham på Willard Hotel i Washington, hvor de Amerikanske Bankers Sammenslutning holdt deres nationale kongres i 1920. Han var da præsident i en kendt New York City bank. Senere efter sammenlægning af flere af New Yorks banker blev han forfremmet til to grader over præsidenten af den dengang største bank i verden. Omkring 36 år senere spurgte jeg efter ham i hans store bank, og svaret var det samme – ”Hvem er han? Aldrig hørt om ham!” Hans ”succes” overlevede ham ikke.

Men der er en virkelig succes der varer ved!

Men ER dette Succes?

Ja, jeg har været privilegeret i at kende mange af de store og næsten store – især inden for den amerikanske forretningsverden. Jeg har mødt multimillionære kapitalister, chefer i store virksomheder og banker, medlemmer af kabinettet i administrationen i Washington, forfattere, kunstnere, foredrageholdere, college og universitets ledere.

For de fleste er succes ensbetydende med anskaffelse af penge, materielle goder og anerkendelse.

Jeg kendte Elbert Hubbard som var en vigtig mand – han var filosof, frodig forfatter og forlægger, en kendt foredragsholder med tilnavnet ”Vismanden fra East Aurora.” ”The Fra” som han yndede at kaldte sig selv var faktisk ret berømt. Han have halvlangt hår, bar en storskygget hat og en sløjfe bundet af bånd i stedet for slips. Han var anset for at være god for en halv million dollars på den tid, som ville være tre millioner på vore dages (1976) marked.

Han udgav to magasiner der for det meste indeholdt hans eget forfatterskab. The Philistine og The Fra. Han pralede af at besidde det største ordforråd noget menneske havde haft siden Shakespeare. Han udgav En Amerikansk Bibel, forbavsende meget af indholdet var religiøst, og alligevel forklarede han, at ordet ”bibel” kun betyder ”bog”, og at det ikke nødvendigvis indebar, at det var hellige skrifter, hvis ikke ordet ”HELLIG” stod foran. Hans ”bibel” indeholdt amerikanske forfatteres arbejde udvalgt efter hans egen smag. Franklin var en af dem og Emerson, Paine, Jefferson, Lincoln og naturligvis Hubbard! Han viede næsten halvdelen af hele værket til Hubbard og alle andre berømte amerikanere delte resten.

Hubbard led ikke af mindreværdskomplekser, og han prædikede en positiv filosofi. Han havde usædvanlig stor indsigt og var meget klog på materielle områder. Han besad også en stor forståelse af den menneskelige natur.

Han vidste at ”vigtige” mænd krævede smiger ligesom en skuespiller nyder klapsalver. En stor del af hans formue tjente han på en næsten endeløs serie af hæfter, med titlen Små Rejser til de Stores og de Næsten Stores Hjem. De blev selvfølgelig trykt i en speciel stil i hans eget Roycroft Trykkeri. Snesevis af rige og berømte amerikanske mænd betalte Hubbard høje priser for at blive beskrevet i hans uforlignelige litterære stil.

En interessant oplysning om Hr. Hubbard’s opfattelse af succes udtalte han spontant en søndag eftermiddag, da han og jeg samtalede på hans ejendom Roycroft Herberg i Fast Aurora, New York.

”Jeg spurgte en præst,” sagde jeg, ”om han nogensinde var blevet klar over hvilken religiøs holdning du har – hvis du har nogen.”

”Fra Elbertus’s” interesse var vakt med det samme. ”Og hvad svarede han?” spurgte han nysgerrigt.

”Han sagde, at han ikke var sikker, men han havde mistank om, at hvis du havde en religion, ville den sikkert være baseret i din bankkonto og tegnebog.” Han gjorde ingen indvending.

”Ha, ha,” lo Elbert Hubbard, ” joh, du kan vel se at jeg klarer det?”

Men var Elbert Hubbard virkelig en succes? Målt med menneskelig målestok var han formodentlig. Han kendte og efterlevede de første seks love om succes. Han arbejdede hårdt og høstede rigdom, anerkendelse og hyldest. Sammen med sin hustru Alice Hubbard sank de i Atlanterhavets dyb om bord på Lusitania der blev torpederet af en tysk undervandsbåd - en af de åbenlyse årsager til at Amerika gik ind i Første Verdenskrig.

Men hans berømmelse holdt ikke længe – nu hører man meget sjældent hans navn.

Hubbard kendte materielle værdier. Men hans agnosticisme låste døren og smed nøglen - der var indgangen til forståelse af åndelige værdier – væk! Han forstod aldrig helt den virkelige HENSIGT med livet. Han var ikke sikker på, om der var en Skaber. Han var overbevist om, at fundamentalisme eller traditionel ”Kristendom” var upraktisk overtro. Han forstod ikke HVORFOR menneskene var blevet sat på jorden! Han kendte ikke menneskets sande potentiale og skæbne. Han kendte ikke den syvende lov om succes – og uden at kende og efterleve denne syvende lov, drev han sig selv og anvendte ihærdigt de første seks, men i den forkerte retning – diametralt bort fra sand succes!

To Multimillionærer

Vort Universitet i Pasadena er privilegeret ved at have hjemme i en fabelagtig ejendom bygget af en meget velstående mand.

Denne amerikanske multimillionær var den største aktieejer i De Forenede Staters Stålselskab. Desuden ejede han omkring fem og tres andre virksomheder. Alligevel sagde han engang til mig: ”Hvad har jeg gjort, at Den Almægtige Gud har straffet mig så hårdt?”

Ved en anden lejlighed sagde han om sine fabelagtige rigdomme der forgyldte hans palæ: ”Hr. Armstrong, jeg kunne ikke udholde livet uden disse fine ting omkring mig.”

Men da han døde tog han intet af det med sig. Nogle af de mest udsøgte kostbarheder gik til arvingerne og resten blev solgt på offentlig auktion. Agenterne der købte palæet og dets pragtfulde anlæg, som var nabo til Ambassador College, for en brøkdel af dets værdi ved en offentlig auktion, overdrog ejendommen til vort universitet, hvor det er blevet en vigtig del i vor institution dedikeret til opbygning af karakter, og hvor studenterne lærer de syv love om holdbar succes.

En britisk millionær, Sir David Yule, han forhandlede hamp fra Indien, en af de rigeste mænd i Europa. Hans formue voksede til otte og tyve millioner pund, som på dette tidspunkt ville svare til en kvart billion dollars købekraft i vore dage (1976). Han var muligvis den eneste englænder der samlede en formue af denne størrelse på en generation – han arvede intet af det.

I 1925 besluttede Sir David Yule at bygge sig et palæ på sin 5000 m2 store ejendom syv en halv kilometer fra nordvest London. Før han påbegyndte byggeriet, havde han bygget et ”beskedent” to etager hus med fjorten værelser til at bo i mens opførelsen af palæet stod på. Det blev senere til gæstehuset.

Efter færdiggørelsen af palæet fandt Sir David og Lady Yule dog det mindre hus mere hjemlig. Det store hus var, det er hvad vi tror nu, designet til skolebygning i institutionelle linjer efter georgiansk arkitektur, mere end til et hjem.

Imidlertid blev Sir David så optaget af sine forretninger i Indien, at han opholdt sig der det meste af tiden. Lady Yule, har vi fået oplyst, brød sig ikke om Indien, og derfor boede de separeret det meste af tiden – Sir David i Indien, Lady Yule og deres datter, Miss Gladys Yule boede med deres tjenestefolk i Palæet.

Ligesom andre rige mænd fik Sir David ikke sine rigdomme med sig. Heller ikke hans enke eller deres datter, da det var deres tur. Skatterne tog næsten det hele og levnede til sidst under en million til gavn for nogle få modtagere. Sir David havde ikke andre efterkommere. Hans familienavn endte med ham.

Som universitetsrektor for Ambassador College og formand for bestyrelsen i det Britiske selskab der købte hans ejendom der blev Ambassador College i England, kendte jeg selvfølgelig Sir David, og nu bestyrer jeg Sir Davids Palæ og hans gravsted. Han er begravet i et beundringsværdigt gravmæle udskåret i sten og overdækket med en sten- og træbaldakin afskærmet af et smukt bearbejdet jerngitter beliggende i et lille anlæg – omgivet af endnu et fornemt jerngitter. Jeg har givet ordre til bestandig vedligeholdelse af graven og dets omliggende. Disse ord skrives i det rummelige solfyldte klasseværelse der engang var Lady Yules sovekammer, og jeg kan se det lille skovbeklædte gravsted ca. 200 meter herfra, som jeg sidder her og skriver.

Sir David var anerkendt som en særdeles heldig mand. Ligesom andre mænd med udøvende myndighed som jeg har mødt, besad han en streng industriel filosofi om udholdenhed, aldrig at opgive den angivne retning og altid drive sig selv mod sit mål. Men var det, når alt var sagt, det rette mål? Var det virkelig og holdbar succes?

Har denne verden nogensinde lært hvad virkelig SUCCES egentlig er?

Aldrig Tilfreds

Hvad var meningen med livet for disse ”succesfyldte” mænd?

Deres mål i livet – deres forståelse for succes – var materielle anskaffelser og at blive anerkendt af samfundet, og momentære glæder de fem sanser kunne byde dem.

Des flere goder de erhvervede desto flere ønskede de sig og fandt ikke tilfredsstillelse i det de havde. De kunne aldrig få nok.

Nogle af de ”succesfulde” mænd har haft held til at få deres billede på forsiden af storbyernes aviser eller nationale blade. Dette giver et pust og midlertidig stimulus til egoet, men det holder aldrig ret længe. Intet glemmes hurtigere af offentligheden end gårsdagens nyheder!

Disse mænd higer efter smiger og er engageret i at give ”skulderklap” for at sikre sig nogle selv. Men ligesom klapsalverne dør efter tæppefald, så efterlader det kun tomrum og indre længsel efter noget virkelig tilfredsstillende! Derfor bliver de rastløse og utilfredse.

Deres bankkonto er fuld men deres liv er tomt og det de anskaffer sig, som aldrig forekommer dem at være nok, kan de ikke tage med sig når de dør!

Hvad er der galt?

Disse mænd startede med de forkerte målsætninger. De kendte ikke de sande værdier og fulgte derfor de falske.

Er det ikke på tide at vi lærer den sande definition på SUCCES?

Det bedste eksempel i hele historien er om oldtidskongen der ihærdigt stræbte og opnåede fabelagtig rigdomme. Han eksperimenterede med al tænkelig fornøjelse og nydelse for at se om det bragte lykke.

Denne mand sagde til sig selv, ”Kom nu, jeg vil afprøve fornøjelse og nydelse; glæde mig selv.”

Han fortsatte med beskrivelsen af sit forsøg, og skrev: ”Jeg undersøgte med mit sind, om jeg kunne opmuntre mit legeme med vin – med min fornuft stadig i behold til at lede mig med visdom – og om jeg kunne lægge bånd på dumhed, så jeg kunne se hvad der var godt.”

Denne oldtidskonge var ung nok til virkelig at nyde livet. Han havde også råd til det. Han var en af de rigeste mænd der nogensinde har levet – med hele nationens resurser til sin rådighed. Hvis der ikke var penge nok til et af hans påfund, udskrev han simpelt hen flere skatter.

Således forsatte han med at beskrive sit eksperiment, der havde til formål at udforske lykke og succes, ”Jeg udførte store byggeprojekter.” Forbløffende nationale monumenter og bygninger. ”Jeg byggede slotte, plantede vingårde, anlagde haver og parker til mig selv, hvori jeg plantede alle tænkelige frugttræer, med vandbassiner til at vande træerne i mine plantager. Jeg købte slaver, både mænd og kvinder og fik slavebørn fødte i min husholdning. Jeg havde flokke af kvæg, større end nogen andre i mit land. Jeg samlede sølv og guld i mine kongelige skatkamre. Jeg skaffede sangere, både mænd og kvinder, og mange elskerinder – mændenes glæde. Jeg blev rigere og rigere - rigere end nogen anden før mig i mit land… Ingen af mine ønsker nægtede jeg mig selv: Ingen glæde eller fornøjelse lod jeg mig gå forbi – i mit hjerte nød jeg alt dette – jeg fik meget for mine anstrengelser.

”Men”, afsluttede han med at sige, ”da jeg overvejede alt det jeg havde opnået og hele min indsats og al mit besvær, så jeg, at det alt sammen var forgængeligt og nytteløst…” Intet i denne verden er umagen værd.

”Endeløs tomhed, forgængelighed, alt er TOMHED,” således skrev denne konge efter at have brugt sit liv på at eksperimenter. Det eneste der var kommet ud af det var stræben – konstant stræben – efter hvad? ”Efter VIND,” var hans konklusion. Efter et liv med hårdt arbejde, energisk anvendelse og fysiske bedrifter som han havde forårsaget, var hans konklusion, at det alt sammen kun var en HÅNDFULD VIND!

Denne mand blev anset for at være den klogeste mand nogensinde. Han var Kong Salomon i antikkens Israel. Men i alle sine kostbare eksperimenter fandt han aldrig de sande værdier – han lærte aldrig betydningen af sand og varig SUCCES!

HVORFOR?

Simpelt hen fordi, hans visdom til trods, søgte denne mand fornøjelser – lykke og succes – på sin egen materialistiske måde. I begyndelsen skabte Den Evige Gud levende love, der styrer hele det fysiske univers med henblik på, at de skulle forårsage lykke, rigt liv, ægte og vedvarende glæde for alle mennesker, der var villige til at følge og adlyde dem. Det er de syv store love om SUCCES. Kong Salomon anvendte flittigt de første seks ligesom næsten alle andre ”succesrige” mænd i verden – men uden den syvende lov gik han i den forkerte retning. Jo mere han stred, desto længere kom han bort fra sand og holdbar succes.

Han kendte denne syvende lov. Men ”Således gjorde Salomon, hvad der var ondt i Herrens øjne … han viste ikke Herren fuld lydighed. Derfor sagde Gud til Salomon: ”Fordi det står således til med dig, og fordi du ikke har holdt min pagt og mine anordninger, som jeg pålagde dig, vil jeg visselig rive riget fra dig og give din træl det” (1. Kong 11:6-11).

Lad mig nu berette erfaringerne fra en moderne konge. Han var nær ven med ex-kong Saud af Arabien, til hvem jeg var blevet personligt præsenteret. Rigdom kom pludselig til Sheik Ali af Qatar.

Qatar er et lille arabisk land beliggende i den Persiske Golf - det store olie eventyr kom til Sheik Alis lille rige for ganske nylig og indbragte det lille land med 35.000 indbyggere 50 millioner dollars i indtægt om året, hvoraf 12½ million gik til gamle Sheik Ali 69 år gammel.

Hvad ville du mon have gjort hvis du pludselig fik 12½ million dollars om året?

Svaret er antageligt, at du ikke ville gøre det som du mener nu i dette øjeblik! Så mange penge mellem hænderne ændrer som regel fuldstændig folks opfattelse. Det var netop det der skete for Sheik Ali.

Øjeblikkelig begyndte han at bygge store spraglede paladser, lyserøde, grønne og forgyldte midt imellem stinkende mudderskure. De var udstyret med aircondition, hypermoderne og endog med elektrisk styrede gardiner foran vinduerne! Nu kunne den ny-rige Sheik undgå sommerens 48,89 C graders varme fra ørkenens bageovn.

Han chartrede store flyvemaskiner og tog så stort følge med sig, at de ikke kunne være i hans nyanskaffede palads ved Lake Geneva, men måtte indkvartere dem i flere hoteller i området.

Derefter tilfredsstillede Sheik Ali sin trang til nydelse og købte et pragtfuldt 1.000.000 dollars palads med udsigt over Beirut og det skønne Middelhav. Da Kong Saud aflagde ham et kongeligt besøg, stillede han 16 biler til hans rådighed. En af dem var udstyret med guld. Gamle Sheik Ali blev så generøs med sin selvtilfredsstillelse, at hans til trods for sin fabelagtige indkomst snart havde oparbejdet en gæld på 14 millioner dollars.

Nyhederne over hele verden var fyldte med historier om Sheiken, der simpelthen ikke kunne få 12½ million dollars om året til at slå til! Omkring 1. november 1960, abdicerede han til fordel for sin søn Ahmed, der var 40 år. Der blev nedsat et rådgivnings udvalg der skulle betale Alis gæld og give ham en pension der kunne dække udgifterne til en håndfuld tjenere og nogle få hustruer.

Stakkels gamle Ali! Det var vanskeligere for ham at klare sig med de mange millioner end det var før han fik så mange penge.

Den FØRSTE LOV

Det vigtigste i livet er at KENDE den første lov: - Hvad er virkelig succes – og hvordan opnår man den?

Hvad er da den første lov der fører til succes?

Inden vi gør rede for den første lov lad det være sagt, at der ikke tages generelle karakterprincipper i betragtning såsom ærlighed, tålmodighed, loyalitet, høflighed, pålidelighed, punktlighed, osv. osv., da disse automatisk er del af de syv regler. Udgangspunktet er, at ingen kan opnå virkelig succes uden disse karakterprincipper.

Alligevel er der mange ærlige folk der aldrig specielt har praktiseret én eneste af de syv love. Mange mennesker der er loyale, har tålmodighed, udviser høflighed og punktlighed og alligevel er de ikke succesfulde, fordi de ikke har benyttet én eneste af disse specifikke regler. Selv i sådanne tilfælde dækker disse love enorme områder.

Her er da den første af succesens syv love:

SÆT DIG DET RETTE MÅL!

Ikke et hvilket som helst mål. De fleste af de ”succesrige” mænd jeg har nævnt havde bestemte mål. Utrættelige drev de sig selv i deres bedrifter. Men at tjene penge og opnå STATUS i andres øjne, at more sig og nyde de fem sansers glæder har bogstavelig talt bestrøet historiens sti med angst, bekymringer, hjertesorg, dårlig samvittighed, sorg, frustrationer, tomme liv og død.

Alt det de succesrige mænd opnåede, kan man også glædes ved sammen med sand succes. Men alene kan de ikke lede til succes. Der skal mere til det rette mål.

Den første lov er med andre ord at være i stand til at definere succes! Når du har forstået hvad succes er, da gør det til dit mål i livet.

Er du klar over, at de fleste mennesker går gennem livet uden noget MÅL overhovedet? Det er en kendsgerning, at de fleste mennesker, som jeg allerede har nævnt, ikke kender og anvender ikke ÉN ENESTE af de syv love for succes!

De fleste mennesker tænker aldrig over at sætte sig et mål eller at have en hensigt med deres liv. De er ikke på vej nogen steder hen.

Hvis du har sparet op til en tur til Paris, Rom eller London for at holde ferie, da glæder du dig og bruger rigtig megen tid på at PLANLÆGGE rejsen – du HAR et bestemmelsessted – og planerne der skal føre dig derhen er udfærdigede. Hvordan skulle du ellers ankomme der?

Som jeg sagde før, de fleste mennesker har ingen planlagte hensigter eller mål – de ledes af tilfældige OMSTÆNDIGHEDER! De har aldrig planlagt det job de finder dem selv i i dag. Deres bolig er ikke deres VALG fordi de PLANLAGDE den. Det er som regel TILFÆLDIGHEDER, der har landet dem hvor de er. De er drevet med strømmen og har ikke gjort sig særlige anstrengelser for at blive herre og have kontrol over omstændighederne.

Jeg gentager, den første lov for succes, er at sætte det RETTE mål. Ikke hvilket som helst mål. Man kunne sætte sig et mål som man ikke havde nogen særlig interesse i, og bare lade sig flyde med strømmen uden større indsats. Det rette mål vækker begejstring. Begejstring er mere end blot at ønske. Det er ønske plus incitament – målbevidsthed – vilje til at præstere det man ønsker. Det rette mål vil blive ønsket så intens, at det opildner til energisk og beslutsom indsats.

Der bør være en overordnet HENSIGT med livet. Kun få har forstået en sådan hensigt. Igennem tiderne har filosoffer spekuleret og forgæves forsøgt at finde en forklaring på meningen med livet. Sokrates, Platon, Augustine er nogle af dem der har forsøgt at finde grunden til menneskets eksistens, men de kom ikke med nogen forklaring. Det dybeste og vigtigste spørgsmål i livet blev en uopklaret gåde for dem.

SKULLE man opdage en sådan overordnet HENSIGT - et bestemt formål med at sætte mennesker på jorden – HVIS man kunne opdage et potentiale der overgik vort livs tidsbegrænsede eksistens, ville man forstå at denne HENSIGT ville være målet, der kunne opflamme dynamiske ambitioner!

Men! Er der overhovedet nogen der har opdaget livets hensigt?

Ville der da være noget større at se frem til for mine to prominente bankvenner? Noget større end nydelsen af en flygtig status, der hurtigt bliver glemt endog af dem der fulgte i deres fodspor?

Er der til syvende og sidt noget at leve for?

Jeg gentager! Den første lov for at opnå virkelig succes er at have det rigtige mål! Mændene jeg har beskrevet var alle særdeles succesfulde og havde alle deres mål. De anvendte omhyggeligt de første seks af succesens love. Men de overså den syvende. Deres succes var kun flygtig.

Den Livsvigtige Anden Lov

Hvis du vil opnå SUCCES i LIVET, må du altså sætte dig det rette mål og derefter kommer FORBEREDELSEN til at opnå dette mål.

Så den ANDEN af succesens love, i den rigtige rækkefølge, er UDDANNELSE, eller FORBEREDELSE.

Kan man fuldføre ens hensigter uden at have knowhow?

Der er en ting vi skal vide om livet – og mange ved det ikke – det er, at mennesker ikke fra fødslen er udstyret med instinkter.

I et vist omfang har umælende dyr en fordel frem for os. De skal ikke lære noget. De har ikke behov for at bryde deres hjerner med boglige lærdomme.

Den nyfødte kalv kan gå uden at lære det, den begynder øjeblikkeligt at rejse sig og gå på de usikre ben. Den vil sikkert falde ved de første par forsøg, men det varer ikke længe før den kan stå, selv om den er lidt usikker i begyndelsen. Den skal ikke bruge et år eller to – ikke engang en time eller to – den nyfødte kalv går efter få minutter! Den skal ikke bekymre sig om at sætte sig et mål. Den har ikke brug for lærebøger eller undervisning. Instinktivt kender den sit mål – mad! Og den kender også vejen til maden pr. instinkt. Den går på sine egne fire ben øjeblikkeligt til sit første måltid!

Mange gange har jeg gentaget: fugle bygger reder pr. instinkt. Ingen lærer dem hvordan. Fem generationer af væverfugle blev isoleret fra materialer til rede byggeriet og de så aldrig en rede. Ikke så snart fik den sjette generation adgang til materialer, før de begyndte at bygge reder – uden undervisning. Det var ikke krage- eller ørnereder de byggede – nej, de byggede nøjagtig de samme reder som væverfuglene har bygget lige siden de blev skabt. De havde ikke en hjerne til at opfinde, forestille sig, designe eller fantasi til at bygge en anderledes rede.

Det er sandt at hunde, heste, elefanter, delfiner og andre dyr kan trænes til at gøre tricks. Men de kan ikke ræsonnere, tænke, planlægge, designe og konstruere nye ting. De tilegner sig ikke viden, de kan ikke skelne mellem rigtigt og forkert, ikke tage beslutninger, ikke bruge egen VILJE og udvise selvbeherskelse i overensstemmelse med deres egen visdom og forståelse. DE KAN IKKE UDVIKLE FRI MORALSK OG INTELLEKTUEL KARAKTER.

Men for menneskene er det ikke så ligetil. Mennesker skal lære, de skal lære at gå, tale, spise og drikke – de skal undervises.

Vi tilegner os ikke disse grundlæggende evner instinktivt og øjeblikkeligt efter fødselen ligesom dyrene. Det taget lidt længere tid og er vanskeligere. Men vi kan fortsætte og lære at læse, skrive og regne!

Derefter kan vi lære at sætte pris på litteratur, musik og kunst. Vi lærer at tænke og ræsonnere, vi får nye ideer, planlægger, designer og bygger.

Vi undersøger, eksperimenterer, opfinder teleskoper og lærer noget om det ydre rum, fjerne planeter, stjerner og galakser. Vi bygger mikroskoper og finder uendelige små partikler i materien.

Vi lærer om elektricitet, kemiske og fysiske love. Vi har lært at bruge hjulet, anlægge motorveje og rulle af sted hurtigere end noget dyr. Vi har lært at flyve højere, længere og hurtigere end nogen fugl. Vi har fundet ud af at udnytte naturen. Vi har opdaget og bruger nuklear energi.

Men vi skal LÆRE, STUDERE – UDDANNES og forberede os på det vi planlægger at udføre.

En af de første ting vi skal lære er, at det er nødvendigt at lære!

Når vi har lært nok til at kunne SÆTTE OS ET MÅL, er det næste skridt til at udøve det med succes at LÆRE HVORDAN – at tilegne sig yderligere undervisning, træning og erfaring til at opnå den viden der skal til for at nå målet.

De fleste mennesker sætter sig ikke noget endeligt mål, og hvis man ikke har nogen bestemt hensigt, da forsømmer man også den specialiserede UDDANNELSE, der kunne have ledt til opnåelsen af deres hensigt.

Mændene, hvis personlige historier jeg har fortalt, havde alle en overordnet hensigt, og det var at erhverve sig ejendom, besiddelser, opnå status og nyde tilværelsen mest muligt. De havde uddannet sig og specialiseret sig i bankvæsen, industri, politik, skuespil, forfatterskab og meget andet. Alle UDDANNEDE DE SIG for opnå det de havde valgt til deres specielle profession eller kald.

De var kloge nok til at forstå at uddannelse ikke alene kom fra bøger, men også fra personligheds udvikling, lederskab, erfaring, viden vundet gennem kontakter og foreninger, og fra observation.

Alligevel var disse ”succesrige” folk ikke virkelig succesfulde. Ikke alene valgte de et generelt mål der ledte dem til falske værdier, de undlod også at udstyre sig med den RETTE uddannelse der fører til den VIRKELIG HOLDBARE succes – den DYBE TILFREDSSTILLENDE HENSIGT med livet.

Der er altså en rigtig og en falsk uddannelse.

Successen disse mennesker nåede var ikke holdbar. Deres uddannelse snød dem for DE SANDE VÆRDIER. De valgte mål der ledte dem til falske og uholdbare værdier.

Vor tids undervisningssystem forsømmer at generobre de sande værdier. Selv lærde og videnskabsmænd vier sig alt for ofte til årelange vanskelige undersøgelser ad unyttige og ubrugelige kanaler.

Den grundlæggende og mest essentielle kundskab – de sande værdier, meningen og hensigten med vor eksistens, HVORDAN man opnår fred, lykke og et rigt liv – disse grundlæggende principper bliver aldrig undervist. Som følge af at jeg blev givet indsigt i denne mangel indenfor vor moderne undervisningssystem – og forstod dette tragiske tomrum – blev jeg ledt til at bygge et Universitet der udfylder dette tomrum.

Den rigtige undervisning må vise, at alle anliggender har deres oprindelse i ”årsag og virkning” – at alle resultater, det være gode eller dårlige, er blevet til af en årsag. Sand uddannelse skal undervise i årsagerne til denne verdens onder – personlige og kollektive – så de kan blive undgået. Den skal også instruere i ÅRSAGEN til de GODE resultater, så vi kan forfølge dem i stedet for problemerne. Rigtig undervisning skal indeholde læren om HVORDAN MAN SKAL LEVE! Den må kende og undervise HENSIGTEN med menneskelivet, og hvordan man skal opfylde den.

Dekadent undervisning har givet anledning til studenteroprør som ofte har ført til vold og kaos på mange skoler og universiteter!

En af vor tids betegnende tragedier!

Vor tids falske undervisning er historiens gave fra hedenske vildledte filosoffer, der ikke kendte de sande værdier eller hensigten med livet! Sandheden om undervisningens historie er en åbenbaring i sig selv!

Den grundlæggende tredje lov

Den næste overordentlig vigtige lov i rækken er GODT HELBRED.

Vi er fysiske individer. Forstanden og kroppen er den vidunderligste fysiske mekanisme vi kender. Men mennesket er gjort at materie – 16 elementer af organisk, kemisk fungerende eksistens.

Vi lever af åndedraget, af luft – luften er SELVE LIVET. Hvis de blæsebælge, vi kalder lunger, holder op med at inhalere og udblæse den iltholdige luft, ville mennesket slet ikke eksistere. Vi er kun et hjerteslag væk fra døden! Ligesom lungerne pumper luft ind og ud, så pumper hjertet blodet igennem et indviklet system af årer og arterier. Disse skal vedligeholdes med mad og vand.

Så derfor ER vi nøjagtig det vi spiser. Nogle af de mest anerkendte læger og kiruger har udtalt, at 90 – 95 % af al sygdom stammer fra en mangelfuld diæt!

De fleste mennesker er fuldstændig uvidende om, at det vi spiser faktisk gør en forskel! De fleste og det samfund de tilhører, har fulgt de gængse vaner og spiser lige meget hvad, bare det smager godt.

Voksne er børn der er groet op. Betragt et 9 måneders barn og du vil se, at alt der kommer i dets hænder går automatisk op i munden!

Min yngste bror vil nok ikke synes om at jeg skriver dette, men jeg kan huske da han var omkring ni måneder gammel var han kravlet ned i kælderen. Vi fandt ham i kulkassen, han var i færd med at tygge små stykker kul – han var helt sort i mund og ansigt!

Man kan more sig over babyer der forsøger at bide i sølvkoppen eller at spise små kulbidder. Men ville du more dig over kinesere, der holder små mus i halen, dypper dem i en slags sovs og spiser dem som udsøgt delikatesse!

Hvis du griner ad dem, vil de grine tilbage og fortælle dig, at mus æder rent korn og mad, mens du dypper slimede, vandede øster og andre affaldsædende skaldyr i cocktail sauce og anser dem for at være en delikatesse!

Man skulle tro at voksne skulle VÆRE KLOGERE end ni måneder gamle babyer. Se på delikatesse hylden i dit supermarked og du kan også finde klapperslange og ål på dåser.

HVORFOR? Som jeg sagde, har menneskene ingen viden ved fødslen! Vi skal lære al ting! Men de fleste af os aner det ikke! Og…, det vi ikke ved, ved vi ikke, at vi ikke ved! Man fristes til at tro, at alle voksne har puttet al ting i munden lige fra de var babyer. Folk er vokset op og har spist hvad som helst de syntes smagte godt – og det de har set andre spise. Der har været meget lidt undervisning og undersøgelse af HVAD vi burde – og hvad vi IKKE burde – spise.

Mange nedbrydende sygedomme er moderne lidelser – de er straffen for overforbrug af stivelsesstoffer, sukker (karbohydrater) og fedt. Andre opstår på grund af dårlig ernæring – mangel på mineraler og vitaminer i maden. Derfor forsøger man at få vitaminbehovet dækket ved at købe piller på apoteket.

En berømt instruktør i ”Fysisk Fitness” der underviste på Ambassador College mindede os om, at den medicinske profession har gjort store fremskridt i at udrydde smitsomme sygdomme, men har haft meget lidt held med at nedkæmpe den konstante forøgelse af de ikke smittefarlige lidelser såsom cancer, hjertesygdomme, sukkersyge og nyresvigt. Disse sidstnævnte påvirkes af mangelfuld diæt.

Der er selvfølgelig andre love for godt helbred – søvn, motion, frisk luft, renlighed og rigtig eliminering, rigtig tankegang og ren levevis.

Lige nu er ”jogging” det store fitness modelune. Selv mænd sidst i fyrrerne læser bøger skrevet af selvudråbte professionelle ”eksperter”, og pludselig er forceret hjertetræning med løb på 4 – 5 km hver dag et krav. ”Mere og mere træning” forlanger modelunet.

Hvorfor går menneskene altid til yderligheder? Træning er godt – det er gavnligt – men ligesom alt andet, kan det gå over gevind og bliver skadeligt i stedet. Ved overdrivelse harmer det mere end det gavner. Vi er tilbøjelige til at glemme formaningen om, at ”MED MÅDE er alt godt”.

Det er godt at løbe hver dag, det øger blodcirkulationen helt ud i hænder og fødder. Stimuleret blodcirkulation er vigtig. Men vi kan også ØDELÆGGE HELBREDET ved at gå til uforstandige yderligheder. Der er lige så stor fare ved at overdrive motion som det er at forsømme den.

Motion bør ikke overdrives eller være til fare. Jeg har aldrig glemt et foredrag jeg hørte som ung, det var i Chautauqua’s dage. Foredragsholderen havde været ansat som fysisk træner for Præsident Howard Taft. Lige efter Tafts administration var afgået, lykkedes det denne træner at sikre sig en liste over alle – eller næsten alle – de hundredårige i USA. Han besøgte dem alle og spurgte dem, hvad de mente var grunden til deres høje alder. En havde aldrig røget eller brugt tobak og gav det som grund, men en anden havde røget hele sit liv og var over hundrede år. En havde drukket øl og whisky hele sit liv, og sådan fortsatte det. Da han havde interviewet dem alle, analyserede han sine fortegnelser og blev overrasket over at konstatere, at der KUN VAR EN TING fælles for dem alle, men ikke en eneste af dem havde nævnt det som grunden til deres lange liv. De havde sluttet det daglige bad med en energisk massage med håndklæde eller børste, på en eller anden måde havde de alle stimuleret blodcirkulationen helt ud i fingre og tæer med gnidning eller massage.

Mange spørger mig hvordan jeg i mit firsindstyvende år kan holde mig i gang med energi, kraft og initiativ. Jeg er sikker på at der er mere end én grund – jeg hverken ”jogger” eller går ind for andre modeluner. Jeg GÅR – det er den bedste motion for folk i min alder, men lige siden jeg hørte det foredrag for omkring 60 år siden, har jeg taget en massagetur med børste og håndklæde efter det daglige brusebad. Jeg prøver på at få søvn nok og er meget påpasselig med elimineringen (meget vigtigt). Jeg forsøger at være omhyggelig med min diæt, og har desuden et enormt INCITAMENT – en målbevidst hensigt med mit liv - fordi jeg kender MENINGEN med livet. Det ansporer til handling! Det er en mission som er vigtigere end mit eget liv. Der er ikke langt tid tilbage – og det SKAL og det WILL BLIVE UDFØRT! Og endelig, ud over alt dette trækker jeg på en større og højere magt. Jeg tror at det besvarer spørgsmålet.

Det gennemsnitlige menneske har aldrig taget sig tid til at forstå, at det ikke er naturligt at blive syg. Sygdom er en følge af krænkede naturlove der gælder for krop og sjæl – de fysiske LOVE omkring helse. De fleste mennesker har aldrig lært at der findes sådanne love! De går ud fra, at tilfældig sygdom er naturligt af og til i løbet af livet. Intet kunne være mere forkert og langt fra sandheden.

Sygdom bør aldrig tages for givet – nogle autoriteter går endda så langt som til at sige, at man ikke bliver smittet med forkølelse, men at vi spiser os til forkølelse og feber! De forklarer at forkølelse og feber er den unaturlige og hurtige måde at komme af med toksiner og giftstoffer, der er oplagret i kirtler på grund af forkert diæt.

Hvad da med de store og næsten-store i denne verden? De ved heller ikke så meget om lovene for et godt, energisk helbred og et klart og vågent sind, men sammenlignet med gennemsnittet ved de noget mere. Som regel nyder de forholdsvis gode helbred!

F. eks. har USA’s præsident en fastansat læge, der konstant overvåger Præsidentens fysiske tilstand. Det forlanges af præsidenten at han får sin daglige motion. Præsident Eisenhower spillede ofte golf. Præsident Kennedy tog daglige svømmeture. Præsident Taft havde en fysisk træner, der dagligt holdt øje med hans overvægt.

Alligevel er der mange ting, som selv disse vigtige personer ikke ved med hensyn til årsagen til sygdom, lidelse og svækkelse.

En universel omstændighed som jeg mener, er i sådanne mænds favør, er, at deres mentale holdning spiller en stor rolle og har en betydelig indflydelse. De fleste ”succesrige” mænd – set ud fra verdens vurdering af succes – har en positiv og konstruktiv tankegang samt en selvtillidsfuld holdning. De tillader ikke sig selv at tænke negativt eller at synke ned i deprimerede sindsstemninger fulde af nedslående bekymringer eller frygt. De tillader heller ikke sig selv ukontrolleret jammer og klage. De tvinger sig selv til følelsesmæssig balance i bevidsthed om ansvaret der hviler på deres skuldre, og de holder sikkert mere igen på udsvævelser end de fleste.

Uden et godt helbred er man alvorlig handikappet og måske endda fuldstændig udelukket fra nogen præstation. Den fjerde lov for succes er i høj grad afhængig af godt helbred.

Den yderst vigtige Fjerde Lov

En person kan have valgt sit mål og oparbejdet en kolossal ambition for at opnå det. Han kan have uddannet sig og gennemgået lang træning for at kunne udføre det, og han kan endog være i besiddelse af et godt helbred og alligevel ikke være i stand til at virkeliggøre sit valg.

Når det kommer til stykket er succes fuldendelse. Det er HANDLING – det er gerning. Det siges, at enhver død fisk kan flyde med strømmen, men kun en levende kan svømme imod. En uvirksom person vil ikke udrette noget. Der skal HANDLING til al fuldførelse.

Vi kommer nu til en overordentlig vigtig lov.

Den fjerde af succesens love er INITIATIV!

Halvhjertet indsats og bestræbelse fører måske på vej, men det vil aldrig føre til det endelige mål.

Man vil altid finde, at lederen af hvilken som helst succes under udvikling er fuld af initiativ! Han driver konstant sig selv og dem han har under sig – uden dette ville de sakke bagud og stagnere.

Måske er han søvnig og døsig og hader at vågne og stå op om morgenen. Men han nægter at lade sådanne impulser få magt over ham.

Jeg husker hvordan jeg selv var i den situation. Det var da jeg som 22 årig rejste som ”idémand” for redaktionen på et blad. Jeg måtte kæmpe konstant mod døsighed og jeg fik den vane at svare telefonen, der vækkede mig om morgenen i søvne, for derefter at vende mig om og sove videre. Jeg købte et vækkeur som fulgte mig på mine rejser. Alligevel fandt jeg også her ud af at stå op, slukke det og gå i seng igen. Jeg var for søvnig til at indse hvad jeg gjorde. Jeg havde ikke viljestyrke nok til at tvinge mig selv til at stå op og komme under bruseren for at vågne! Det var blevet en vane.

Jeg måtte bryde denne vane. Jeg måtte lære at prikke til mig selv. Jeg havde brug for et vækkeur der ikke kunne afbrydes før end jeg var vågen nok til at starte dagens dont.

En aften på Hotel Patton i Chattanooga, Tennessee ringede jeg efter en ”bellboy”, han kom til mit værelse. Dengang var det kutyme at give en dime i drikkepenge. En halv dollar fra dengang ville have den samme værdi som 20$ i dag. Jeg lagde en sølv halv-dollar på bordet.

”Kan du se denne halv-dollar? Spurgte jeg.

”Ja Herre!” hans øjne strålede i forventning.

Efter at have sikret mig at han stadig ville være på arbejde kl. 6:30 næste morgen sagde jeg, ”Hvis du vil banke på min dør i morgen tidlig kl. 6:30, og blive ved med at banke på indtil jeg lukker dig ind, og derefter blive her i værelset og forhindre mig i at gå i seng igen indtil jeg er påklædt, så er denne halv-dollar din.”

Jeg fandt ud af at disse bellboys, for en halv-dollar i drikkepenge, ville gå så vidt som til at brydes eller slås med mig, for at afholde mig fra at kravle i seng igen. På denne måde ansporede jeg mig selv til endelig at bryde denne dårlige morgen slaphedsvane og jeg lærte at stå op og komme i gang!

Mange arbejdsmænd kommer aldrig længere end til det arbejde de er landet i, fordi de ikke har noget initiativ. De slapper af, arbejder langsomt, driver rundt, sætter sig ned og hviler så meget de kan komme af sted med. De skal med andre ord have en boss over sig til at drive dem frem ellers ville de muligvis sulte. De ville aldrig blive succesrige landmænd – landmænd, for at kan lykkes for dem, skal stå op tidligt og arbejde til sent og virkelig drive sig selv. Det er grunden til at så mange skal arbejde for andre. De kan ikke stole på sig selv – de skal drives af en med mere energi og formål.

Uden energi, fremstød og konstant fremdrift, kan et menneske ikke forvente at blive virkelig succesfuldt.

Lov nummer 5 – for Nødsituationer

Man kunne måske gå ud fra, at hvis målet var sat – og ambitionen til at opnå det var til stede – hvis individet blev trænet, uddannet, og fik erfaring til at forfølge målet, havde godt helbred og konstant og utrætteligt drev sig selv frem imod sit valg, ville man være sikker på at nå det.

Selv om disse fire love er overordentlig vigtige, er de dog ikke nok.

Livet er fuldt af risici, forhindringer og uforudsete problemer og nederlag. Måske er du på rette spor og til rette tid, men pludselig BANG! – ud af intetsteds kommer uventede komplikationer. Nogle pludselige omstændigheder truer med at stoppe eller i hvert fald at sætte dig tilbage.

For at imødegå disse opståede problemer der konstant kommer i vejen, er det nødvendigt at have:

SNARRÅDIGHED!!

Når problemer, forhindringer og uventede omstændigheder dukker op og synes at blokere for al fremgang, da må man være udstyret med SNARRÅDIGHED til at løse problemet, overvinde forhindringer og fortsætte på sin planlagte rute.

I en bog jeg læste tre gange, Langsom Tog Igennem Arkansas mødte toget en ko der lå på tværs af skinnerne foran det. Toget kunne ikke fortsætte før end forhindringen var fjernet.

Da vi kørte den gamle Model ”T” fra Iowa til Oregon på 18 dage tilbage i 1924, opstod der mange nødsituationer med motorproblemer og punkteringer. Vi måtte lappe dæk og finde udveje til reparationer langs vejen når motoren strejkede.

Jeg lærte en lektie i beslutsomhed og snarrådighed på min første rejse til Niagara Faldene. Det var 25. december, måske i 1913 en dag med sølvfarvet tøbrud. Jeg spadserede ud på Goat Øen, som ligger midt i floden lige ovenfor Faldene. Der lå store klippestykker, der så ud som uoverstigelige barrierer for den rivende flod der rasede ud over kanten fortsatte nedenfor til Lake Ontario.

Fascineret betragtede jeg vandets hurtige og voldsomme passage. Stoppede vandet? Opgav vandet at fortsætte sin rejse? På ingen måde! Fascineret stod jeg der og betragtede hvordan vandet hvirvlede rundt om stenene – sprøjtede over dem, ja, endog fandt hul igennem - hurtigt, katastrofalt, brølende af sted til sit endemål.

Når pludselige nødsituationer opstår, er der brug for klar og hurtig tankegang, rolige nerver og sund fornuft!

Der er brug for SNARRÅDIGHED!

Snarrådighed og besindighed er nødvendig til at drage hurtige og kloge beslutninger.

Bevarer du roen i nødsituationer eller taber du hovedet og går helt i stykker? Tænker du hurtigt, klart og logisk, eller bliver du lammet?

For at tingene skal lykkes, er det nødvendigt at udvikle sig… lære at forblive uberørt men alligevel være i stand til at springe til når det brænder på og tage de rigtige beslutninger og derefter handle og udføre dem!

Måske vil de fleste tænke, at de fem resurser garanterer succes og intet andet er nødvendigt. Alligevel dumper ni ud af hver tiende – de har ikke den vigtige 6. lov.

Den vigtige 6. Lov

Imellem de virkelige beretninger i begyndelsen af hæftet her, var der den om Direktøren for en af de store Automobil Fabrikker. Han have anvendt de første fem af disse love - men han havde også de sædvanlige mål der rykker i modsat retning - alligevel begik han selvmord, da han i depressionen i 1920 mistede sin personlige formue.

Denne mand havde tilsyneladende nået topmålet! I livet havde han snarrådigt løst alle forhindringer og nødsituationer efterhånden som de opstod. Men pludselig var det som om alt var blevet fejet væk under fødderne på ham. Alt det han havde arbejdet for. Alt det han havde samlet sammen. Alt det han havde ønsket sig! INTET VAR TILBAGE! Han var færdig. Det var sådan han opfattede det. Måske var der en skilsmisse på samme tid – jeg kendte intet til hans privatliv.

Han opgav det hele og begik selvmord.

Så tæt på succes og alligevel så langt fra!

Det er sandt, at mindst en ud af ti kommer til et punkt i deres liv, hvor de tilsyneladende fuldstændig opgiver! Alt synes tabt! De opgiver og forlader det hele, når det kunne reddes med lidt mere målbevidsthed og udholdenhed, med lidt mere ihærdighed og tillid – lidt mere HOLD-FAST kunne have vendt fiasko til strålende succes.

Lov nummer 6 er UDHOLDENHED – og hold-fast!

Jeg kender det – jeg har været igennem det flere gange! Alt forsvandt under fødderne på mig i blitz depressionen i 1920.

Jeg var sidst i tyverne og havde en årlig indkomst svarende til $35.000 i vore dage. Men omkring 90 % af den kom fra fem eller seks store virksomheder midt i landet. De fleste af dem ”gik ned” – det vil sige de gik fallit og kom under offentlig administration.

Senere i 1926 havde jeg startet et annoncebureau på vestkysten. Det blev fejet væk under fødderne på mig af en branche organisations bestemmelser. Et million dollars projekt blev til intet, da aktiemarkedet krakkede under depressionen i 1929. Men jeg gav ikke up og endte mit liv… men DET forandrede mit livs MÅLSÆTNING.

De første to år i opstarten af Ambassador College var fyldt af nederlag som vi måtte overvinde. Næsten alle troede at vi var færdige – at vi var brudt sammen! De var forundrede over at jeg ikke INDSÅ det og STOPPEDE? Mine partnere talte konstant om ”når dette college lukker”.

Men det lukkede ikke! I 1949 var vi ovre vor første finansielle pukkel. Senere overvandt vi den næste. I dag tror jeg at vi med berettigelse kan sige at Ambassador College er en strålende verdensomspændende SUCCES!

Vi Mangler Stadig Lov Nummer 7!

Nuvel, kunne det tænkes, at hvis man følger disse SEKS love til succes, så er der ikke behov for mere!

Og at de ”succesfulde mænd” jeg har beskrevet fulgte disse seks principper. De opnåede deres mål. De tjente mange penge. De blev anerkendte. De nød kortvarige fornøjelser.

Alligevel var deres tilværelse tom – de var aldrig tilfredse – de var utilfredse, de fandt aldrig varig, holdbar lykke – de fik ikke deres erhvervelser med sig da de døde, og deres berømmelse døde sammen med dem!

Det de manglede – og det mangler ALLE der lider nederlag - var at følge Succesens Lov nummer 7 – den vigtigste af dem alle!

Denne ingrediens ville have ændret det hele!

De ignorerede den SYVENDE Lov

Jeg har gemt denne overordentlig vigtige syvende Lov til sidst, ikke fordi den er ubetydelig, nej, den er ALLERFØRST i rækken af afgørende betydning!

Jeg har gemt den, fordi 1) den er det sidste folk vil anerkende og anvende, og 2) som den første der gør virkelig succes mulig, vil jeg beskrive den til sidst, så den bliver stående prentet i læserens hukommelse.

Når sydom indtræffer sender folk bud efter doktoren. Det falder helt automatisk at sætte sin tillid til menneskelig professionel viden og kunnen – på medicin og knive. Men til sidst, når læger og måske specialister, der er blevet tilkaldt, med alvorlige miner ryster på hovedet og siger, at der ikke er mere lægevidenskaben kan gøre – men at det nu er i hænderne på højere magter – da vil folk endelig i desperation kalde på Gud Skaber!

Er det mon muligt, at den levende GUD kunne tænkes at ville spille en rolle i vort livs medgang og modgang? Ikke mange har tænkt over det.

Folk vil igennem hele deres liv ignorere hvilken som helst guddommelig ledetråd og hjælp – men skulle man pludselig befinde sig på en tømmerflåde efter et skibsforlis midt ude i oceanet uden mad og drikke, ville man usædvanlig hurtigt begynde at tro, at der virkelig er en levende Gud! I yderste desperation vil de fleste mennesker råbe til Ham de har ignoreret, været ulydig imod og ikke regnet med hele deres liv.

Hvis der er en medfølende, velgørende Skaber, der står parat og er villig til at hjælpe os i nødsituationer, ville det da ikke være umiddelbart indlysende og fornuftigt at søge hans råd og hjælp hele tiden? Rige folk som har levet i luksus og overflod og pludselig har mistet det hele, har vendt sig til Gud i deres økonomiske lidelse. Andre har begået selvmord. Kun de færreste stoler på deres Skaber og Livgiver, før de er hjælpeløse og i desperat nød – selv i sådanne situationer er deres motiv alt for ofte selvisk.

Altså, hvis vi skal nyde de gode ting i livet – være fri for angst og bekymringer og leve med et fredfyldt sind, sikkerhed, beskyttelse, lykke, være rig på overflod, da er der kun EN KILDE og det er GUD! Eftersom alt kommer fra Ham, hvorfor da ikke drikke af denne KILDE fra starten?

Men i vore dages moderne videnskabs raffinement og forfængelighed er det ikke mondænt at tro på en skaber. Kendskab til Gud har i vor vildledte verdens undervisning fundet meget lille eller ingen plads.

Den OVERORDENTLIG VIGTIGE syvende Lov om succes, er ikke desto mindre kontakten med og konstant ledelse og hjælp fra Gud!

Individet der sætter denne overmåde vigtige lov til sidst - vil dermed have fordømt sit liv til at mislykkes i den sidste ende.

Hvorfor er det af Største Vigtighed?

Læs igen den først lov vi omtalte. Det er ikke kun om at sætte sig et mål – det er også et spørgsmål om at sætte det rette mål i livet.

De der fik succes i denne verden havde alle et mål, men deres mål var materialistiske goder. De søgte lykke i forfængelighed, stolthed i position, materielle erhvervelser, fysiske aktiviteter og formål. De søgte folks anerkendelse, men folk er mennesker, og deres liv er tidsbestemt, det samme er materielle goder, de er ikke varige, de ældes og kasseres.

Hovedformålet, for dem der bliver vurderet succesfulde i denne verden, er som regel to: Forfængelighed – at vinde status og penge til at købe materielle goder. Men Lykke er ikke materiel - og penge kan ikke købe Lykke. Forfængelighed, som Salomon konkluderede, er at løbe efter vind!

Mændene jeg fortalte om tjente mange penge. Deres bankkonti var fulde, men deres liv var tomme. Deres penge tilfredsstillede dem ikke, des flere de tjente desto flere ville de have. Disse pengesejre, de materielle anskaffelser gav dem selvfølgelig momentan tilfredsstillelse – men ikke vedvarede!

Denne evindelige stræben ”efter vind” – efter falske værdier – har bragt bekymringer og ængstelse, skuffelser og hjertesorg, dårlig samvittighed, utilfredshed, frustration og til sidst, DØD!

Selvfølgelig var der fornøjelser, øjebliks nydelser, morskab og perioder med glæde. Der var betagende oplevelser, forbigående fryd og glæde, men altid efterfulgt af perioder med depression. Altid kom en indre gnavende utilfredshed tilbage, som fik dem til at søge tilfredsstillelse i denne verdens karrusel af materielle fornøjelser og tidsfordriv. Men de var ikke i stand til at fylde tomheden og mættede aldrig den indre hunger.

Alligevel fyldte disse ikke tomheden – de mættede aldrig den indre dybe trang.

Disse mennesker var muligvis ikke selv klar over det, med denne indre hungren var åndelig, og åndelig sult kan ikke stilles med fysisk føde!

Denne verdens succesfulde mennesker anvendte seks af de syv love for succes. Men de udelukkede Gud af billedet og dermed også lykkefølelsen, der opnås ved virkelig succes.

Tilsyneladende er der i dag næsten ingen, der ved HVORFOR og HVORDAN vi blev skabt. HVAD mennesket er og HVORFOR vi er til. Hvorfor eksisterer vi uden at havde denne grundlæggende viden?

To fundamentale erkendelser er blevet oversete:

1. Selv om mennesket blev skabt af fysisk støv fra jorden og ernæres ved fysisk føde og vand, havde det også behov for åndelig ernæring, at drikke af Guds Ånds ”levende vand.” Uden dækning af disse åndelige behov kan mennesker ikke blive virkelig og varig lykkelige. Der er intet andet der kan mætte dette behov.

2. Den Evige Skaber, som gjorde os i sit eget billede, har også skabt ALT ANDET der eksisterer. Alt det mennesket behøver for at leve et konstant, rigt og tilfredsstillende liv, kan kun komme fra Ham. Han er KILDEN TIL FORSYNINGERNE. Han er GIVEREN af alle gode ting. HVORFOR er mennesket uvidende om den sande KILDE, og forsøger at opnå noget hvor der intet er? Hvis jeg vil øse klar vand af en brønd, da må jeg gå til en kilde med klart vand og ikke til en tom brønd. Gud siger om vore folk: ”Thi to onde ting har mit folk gjort: Mig, en KILDE med levende vand, har de forladt for at hugge sig cisterner, der ikke kan holde vand” (Jeremias 2:13).

Han siger også: ”Hid alle som tørster, her er vand, kom I som ikke har penge! Køb korn og spis uden penge, uden vederlag vin og mælk! Hvi giver I sølv for hvad ikke er brød, Eders dagløn for hvad ej mætter? ” (Esajas 55:1- 2.)

Gå tilbage og se på den første af Succesens Love. Det er med andre ord, SUCCESENS DEFINITION! Og hvad udgør virkelig Succes? Først når du har lært den sande betydning af Succes, har du fundet det eneste rigtige mål.

Det rigtige mål sætter retningen for dit livs rejse, målet for denne rejse er succes. Succes er din ankomststation – og sand succes inkluderer en lykkelig og glædesfyldt rejse hele vejen.

MENINGEN med Livet?

Er der overhovedet en MENING med livet?

Hvis en Skaber satte os her, ville han have gjort det UDEN NOGEN SOM HELST GRUND? Og en Skaber med intelligens og magt i stand til at designe og producere menneskets sind og krop, ville han ikke også sørge for alle de nødvendige værktøjer, ingredienser og faciliteter til at opfylde hans hensigt?

Det er klart, at mennesker uden adgang til Gud ikke har kendskab til denne hensigt. Denne viden er ikke materiel, den er åndelig kundskab. Åndelige ting kan ikke ses – kan ikke høres, føles, lugtes eller smages. Åndelig kundskab kan kun overføres ved åbenbaring, og vor verden har afvist åbenbaring. Mennesker, der er afskåret fra Gud, er nødvendigvis åndeligt blinde og uvidende og må famle sig frem i blinde. De er ikke i stand til at gribe det rigtige værktøj eller ingredienser og faciliteter.

Men Skaberen SENDTE sin instruktionsbog med den menneskelige mekanisme Han havde skabt.

Bogen indeholder alle sande oplysninger. Den åbenbarer den virkelige HENSIGT med mennesket og dets potentielle skæbne!

Denne instruktionsbog, som Bruce Barton så rigtigt sagde, er ”bogen som ingen kender”.

Ikke mange ved, at ca. 95 % af indholdet i denne bog bliver ignoreret af præster der bekender sig som Kristne. De fleste videnskabsmænd og folk i undervisningssektoren antager i fejlagtig uvidenhed om kendsgerningerne, at Biblen er en bog om en race af jødiske folk i antikken, der forsøgte at udtænke et koncept om en gud i fortidens uvidenhed og overtro. De undersøger ikke denne bog på samme måde, som de studerer andre data, for at se hvad den egentlig siger. De anser den for at være under deres intellektuelle værdighed.

Religiøse Bibel-Troende fundamentalister citerer og bruger som regel ikke mere end 5 % af skrifterne. Omkring en tredjedel af hele Biblens indhold er viet til FORUDSIGELSER AF NYHEDER, de kaldes profetier i religiøs terminologi. Kun få lægger mærke til denne tredjedel af skrifterne – og de synes at være blottet for forståelsen af dem.

At 95% af dette vidunderlige værk er INSTRUKTIONSBOGEN som Skaberen sendte med SIT produkt – ligesom fabrikanter af materielle goder gør – er ikke gået op for ret mange. Alligevel er mange skolede dogmatikere blevet chokerede over at opdage, at denne oversete og misrepræsenterede Bog giver ALLE SVARENE PÅ LIVET – den afslører MENINGEN med livet og LOVENE der styrer det – og SVARET på hvad Succes ER, og hvordan man opnår den.

Det har været som at finde en guldmine af viden, som de ikke vidste eksisterede. Det gav en mening med livet, der appellerede til deres sunde fornuft – og at den FAKTISK er FUNDAMENTET FOR KUNDSKAB PÅ ALLE TÆNKELIGE OMRÅDER – og at man bliver forsynet med den rette indstilling til at tilegne sig yderligere viden.

Denne maksimale potentielle skæbne er det eneste SANDE mål. Det er grunden til at du eksisterer! Dertil blev du født!

Dem der har arbejdet, stræbt og kæmpet for andre målsætninger har spildt deres liv – de har levet forgæves! I virkeligheden har de ikke opnået noget som helst!

Hvor mange har i virkeligheden kendt FORMÅLET med at sætte mennesker her på jorden – det eneste rigtige formål med livet? I virkeligheden meget få!

Tidspunktet hvor vi har mest brug for guddommelig vejledning, oplysning og hjælp er i STARTEN, når en ung mand eller kvinde skal vælge den RETTE MÅLSÆTNING.

Uden guddommelig ledelse vil man uvægerligt sætte det forkerte mål.

DERFOR fremstår fattige mennesker med minimal uddannelse og materielle goder tilsyneladende som de lykkeligste. De er kun de mindst misfornøjede! De nåede ikke så langt i den FORKERTE RETNING som dem der selvtilfreds og forgæves anser sig selv som bedre og mere intelligente!

Der er et FORMÅL med livet. Gud har indført virkelige, bestemte og urokkelige levende LOVE der skulle SKABE lykke, sikkerhed og GODE betingelser for menneskene og deres ønsker – EN LIVSSTIL der ville opfylde Guds HENSIGT med vor eksistens!

FORESTIL DIG en bil opfundet og bygget af menneske fabrikanter til at transportere passagerer hurtigere og mere komfortabelt end en gammeldags hestevogn. Ville det da ikke være latterligt, hvis bilen havde en vilje og frit kunne vælge aktivitet og sige: ”Dette er tåbeligt! Jeg tror ikke jeg blev lavet til ar transportere folk. Jeg tror jeg er bestemt for andre formål. Jeg nægter at tranportere folk. Jeg vil være et instrument til at kigge stjerner på himmelen.”

Tilsyneladende er det kun tåbelige og fjollede mennesker – med POTENTIALE og KAPASITET der overgår alle andre af Guds skabninger - der siger ”HVORFOR har du skabt mig på denne måde?”

Så, HVAD ER DA HENSIGTEN med at sætte os her på jorden?

Mennesket har fuldstændig mistet al forestilling om sandheden. For folk, der er åndeligt opfyldt af det falske materielle begreb der behersker verden i dag, vil beretningen om sandheden virke mærkeligt, absurd og umulig. Den OVERSKRIDER al menneskelig fantasi i denne forblændede verden og forklaringen ville være for overvældende til at begribe og acceptere.

Lad det her være nok at sige – og jeg vil lade andre hæfter forklare – mennesket blev sat her for at UDVIKLE/LÆRE/TILEGNE sig Jesu Kristi perfekte KARAKTER! (Skriv efter vort gratis hæfte ”Hvorfor Blev Du Født?”)

Kristus er nu identisk med Gud og præget af Guds egen KARAKTER, lige så vel som af Guds blændende og herlige udseende! For at vi mennesker kan blive genfødte ind i denne perfekte åndelige eksistens skal vi FORANDRE os!

Biblen fremstiller Gud som Mester-Pottemageren - og os som leret. Det er bogstavelig talt det vi er – ler-billeder af God – gjort af agerjordens muld (1. Mose 2:7). Ligesom vi nu bærer det jordiske billede, skal vi forandres og bære det himmelske billede – Guds billede (1. Kor 15:47-49). Vi er altså ler billeder med menneskesind og frie moralske agenter. Vi kan underlægge os eller vi kan gøre oprør. Vi har egen viljestyrke og frit valg.

Frie til at Vælge

Fat dette! Du er en fri moralsk agent. Gud vil aldrig ”presse Sin religion ned gennem halsen på dig.” Han vil aldrig tvinge dig til at vandre SINE veje. Ikke alene tillader han at du vælger de forkerte veje – Han tvinger dig også til selv at bestemme DIT VALG. Ellers ville Hans HENSIGT blive forpurret!

Den levende Gud har foreskrevet to retninger for os. Den ene er, Hans Vej der fører/leder til alle de gode ting som du ønsker dig her og nu, plus evigt liv med vedvarende og holdbar SAND SUCCES. Den anden retning indeholder selvoptagethed, forfængelighed, grådighed, misundelse – vejen menneskeheden har valgt at følge, oprørske mod Gud og Hans Love – den vej der forårsager ulykkelige liv, lidelser, ondskab og ender med død. Gud tvinger dig til selv at vælge!

Men Han byder dig at vælge Vejen der leder til VIRKELIG SUCCES (se 5. Mosebog 30:19).

Du Behøver HJÆLP

Den endelige SANDE Succes kan du ikke opnå ved egen hjælp. Ingrediensen du mangler er GUDS LEDELSE, MAGT og HELLIGE ÅND.

Du skal tage beslutningen. Du skal sætte dig det rette MÅL. Det er din vilje du skal sætte igennem. Du skal bruge hele din viljestyrke. Du skal arbejde på at overvinde dig selv, vokse og udvikle dig åndeligt og ikke give op. Men det er GUD der tilfører den vigtigste ingrediens – Hans magt, Hans kærlighed, Hans tro – Hans ledelse – HANS LIV!

Den Syvende Lov Forandrer Al Ting

Se nu her hvor ANDERLEDES livet bliver når denne SYVENDE AF SUCESSENS LOVE overholdes.

Først og fremmest vil den fuldstændig forandre MÅLET du sætter dig, som jeg lige har forklaret. Du vil naturligvis have andre mindre målsætninger såsom uddannelse og arbejde, der skal dække dine fysiske behov, samt HJÆLPE dig at nå det overordnede mål. Disse mindre målsætninger skal altid passe og være med til at opnå det overordnede mål.

Dit overordnede mål vil da være åndeligt, ikke materielt. Det vil følge De Ti Bud, der er LIVETS VEJ. Du vil faktisk LEVE efter Guds Ord – det vil sige efter Biblens Ord!

Se nu igen på den Anden af Succesens Love.

Din UDDANNELSE og forberedelse vil blive ANDERLEDES. Du vil søge efter SANDE VÆRDIER i livet – ja, både i dette liv såvel som i det næste! Det betyder, at din vigtigste tekstbog vil blive BIBLEN. Du vil lære KRISTI SINDELAG som vil påvirke din mentale TILGANG og fremgangsmåde til uddannelse.

For det tredje, du vil forstå Guds HELSELOVE.

Tag den FJERDE LOV. HVIS du er tilskyndet af GUDS ORD, vil du være fyldt af INITIATIV. Gud forlanger af os, at hvad end vi foretager os, at vi gør det af al magt. Koncentrerer os om det vi udfører. Alt hvad der er værd at gøre er også værd at gøre ”af al magt” - på den bedste måde du overhovedet kan! Der er ni skriftsteder i Biblen, der befaler os at koncentrere os og gøre det med GLÆDE! Og 36 skriftsteder anviser eksempler på at virke med fryd og glæde! Mange af dem anbefaler os at søge Guds lederskab og hjælp, og alle opfordrer os til at adlyde Hans bud af hele vort hjerte.

Hvad med forretningsmanden? ”Ser du en mand, som er snar til sin gerning, da skal han stedes for kongen, ikke for folk af ringe stand” (Ordsp. 22:29).

Biblen tolererer ikke dovenskav og ustadighed. Den råder os til at lære af myrerne og blive kloge. Biblen befaler flid.

Løse Problemer

Lad os nu se på Lov Nummer FEM. Lige meget hvor intelligent, årvågen eller snarrådig du måtte være, DU BEHØVER GUDS VISDOM OG HJÆLP til at løse de daglige problemer og til at imødese udfordringerne på livets vej, det være i forretningslivet, det professionelle og private liv. Det menneske der har kontakt med Gud og søger Guds Rådgivning og Ledelse i nødsituationer – han bringer sine problemer til Guds Trone i sit private bedekammer, og han VIL MODTAGE GUDDOMMELIG VEJLEDNING! Naturligvis betinget af, at han er ydmyg og lydig, flittig og trofast.

VISDOM kommer fra GUD.

Lad mig give dig et eksempel? Gud har velsignet SIT ARBEJDE og forårsaget dets omspændende aktivitet med kontorer rundt om i verden. Gud har sat mig som menneskelig leder over dette voksende foretagende med flere hundrede ansatte. Konstant løber vi ind i alle salgs problemer. Jeg skal løse problemer, overvinde forhindringer, tilrettelægge fremgangsmåder, tage afgørelser der har indflydelse på mange skæbner – ofte med mange tusinder dollars, ja selv millioner på spil. Det er et tungt ansvar.

Så langt jeg kan huske tilbage til omkring 5 års alderen, har jeg forlangt FORKLARING OG FORSTÅELSE. Men for 46 år siden måtte jeg med sorg indrømme, at jeg manglede VISDOM. Derefter viede jeg mit liv til bogstavelig talt at leve efter Guds instruktionsbog, Biblens ord – jeg adlød det Guds Bud, der siger:

”Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet” (Jakobs Brev 1:5). Han har givet mig visdom. Selvfølgelig har Han også tilladt mig at gøre fejl – men aldrig alvorlige fejltagelser der kunne true Hans store Arbejde.

Det gælder om at bruge visdom i alle specifikke og individuelle forhold. For mange år siden lærte jeg, at det var nødvendigt at samle alle kendsgerninger omkring en sag, før man tager en beslutning. Men det er heller ikke nok. Guds Ord siger, at ”Er der ikke holdt råd, så mislykkes planer, de lykkes, når mange rådslår” (Ordsp. 15:22). Ved alle vigtige beslutninger indkalder jeg de mest kompetente rådgivere på det pågældende område.

Har man aldrig oplevet guddommelig hjælp, kan man simpelt hen ikke forestille sig dens uvurderlige betydning. Vi er blevet reddet ud af omkostningskrævende bommerter hundredevis af gange. Vi er blevet sparet for bekymringer og ”hovedpiner” som de fleste forretningsmænd må gennemgå dagligt. VI KAN VÆRE SIKRE PÅ AT DET LYKKES – denne sikkerhed er TRO! En velsignelse uden sidestykke! Sikke en trøst, sikke en glæde!

Det BETALER SIG!

Folk der forsøger at leve uden den levende KRISTUS i deres liv mangler den mest praktiske og det mest værdifulde aktiv, der kunne have været deres. I nutids sprogbrug ville man sige, ”DET KAN BETALE SIG!” Selvfølgelig skal vi opbruge vore egne bestræbelser. Vi skal virkelig TÆNKE os om. Vi må bruge alle vore egne resurser og snarrådighed. Men vi får yderligere SIKKERHED i form af guddommelig VEJLEDNING. Gud udvirker simpelthen omstændighederne. Han giver os bogstaveligt talt gennemslagskraften! DET BETALER SIG!

Lad os nu se på Succesens Lov Nummer SEKS. Blive ved, Ikke-give-op, Holde ud, aldrig kvitte eller opgive.

Skaberens Instruktionsbog er fuld af den slags. Jesu lignelse om Sædemanden handler om fire slags mennesker. Alle hørte de Guds Budskab. Alle fik chancen. Tre af dem OPGAV. En af dem kom aldrig i gang. To begyndte med stor iver og fanfare, men de tillod tidligere venner, dagliglivets genvordigheder og fornøjelser at undertrykke dem og tage modet fra dem. Den tredje kategori havde simpelthen ikke dybde og karakterstyrke til at gennemføre noget som helst, det var deres natur. Selv imellem dem der fortsatte og holdt ud, var der forskel på deres udholdenhed. Nogle var flittigere, mere snarrådige, bedre forberedt, mere forsigtige med deres helbred og derfor opnåede de bedre resultater end de andre. De vil få større belønning!

Jesus Kristus sagde tydeligt, ”Men den der holder ud indtil enden, han skal frelses” (Matt 24:13).

Ja, disse Syv Love er VEJEN, ikke alene for forretninger og økonomisk medgang – de er LOVENE der fører til et rigt, udbyttefyldt og interessant liv og til sidst til EVIGT LIV OG HÆDER i Guds Rige.

De lærer dig at vælge DE RETTE MÅL. De lærer DIG AT STUDERE, så du kan bestå foran din Skaber. Det viser dig, hvordan du kan opnå KUNDSKAB, rigtig og sand undervisning – forberedelse til succes. De lærer dig at tage vare på dit helbred. De lærer dig flid – drift, begejstring og ihærdig anvendelse. De giver beslutsomhed og tilbyder guddommelig hjælp til at anvende dem – de lærer dig AT HOLDE UD TIL ENDEN!

SIKKE ET LYKKELIGT LIV Gud har gjort tilgængeligt! Hvilken velsignelse, hvilken glæde! Og SIKKERHED, livet med ubetinget TRO – tiltro til Skaberen, til Gud!

Jeg kender det! Jeg har levet dette liv i syv og fyrre år! Det er et TRAVLT liv – men det er interessant, udfordrende, lykkeligt, med overflod af BELØNNING! Og med udsigt til det ENDELIGE MÅL – evighed i GUDS RIGE!

Mit ønske er at DELE dette liv med dig! Så det også kan fylde dig med glæde!