Kapitel 4
Nu kommer vi til løvsalenes højtid eller Løvhyttefesten – den sjette højtid. Lad os lægge mærke til instruksen i den anledning:
"Løvhyttefesten skal du fejre i syv dage, når du har indsamlet udbyttet fra din tærskeplads og din perse; og du skal være glad på din højtid sammen med din søn og datter... Syv dage skal du holde højtid for Herren din Gud, på det sted Herren udvælger, thi Herren din Gud vil velsigne dig i alt, hvad du avler, og alt, hvad du arbejder med; derfor skal du kun være glad ... men enhver skal komme med hvad han kan give efter den velsignelse, Herren din Gud giver dig" (5. Mos. 16:13-17).
Her er løvhyttefesten beskrevet, en højtid som skal holdes syv dage, fra og med den 15. dag i den syvende måned i Guds hellige kalender. Læg mærke til 3. Mos. 23:33-35: "Tal til israelitterne og sig: Den femtende dag i samme syvende måned skal løvhyttefesten fejres, den skal fejres i syv dage for Herren. På den første dag skal der holdes højtidsstævne, I må intet arbejde gøre."
På den første af disse dage er det en hellig sammenkomst – en påbudt forsamling. Intet arbejde må udføres. "... I skal være glade for Herren Eders Guds åsyn ... det skal være Eder en evig anordning fra slægt til slægt; i den syvende måned skal I fejre den" (3. Mos. 23:40-41).
Læg mærke til at dette er påbudt for altid.
Her er billedet på de sidste kulminerende begivenheder i Guds store plan: Efter at Kristus var død for vore synder for at forløse menneskeheden – efter at han havde sendt os Den Hellige Ånd og håndplukket et folk for sit navn til at blive konger og præster igennem tusind år – efter Kristi strålende genkomst i herlighed – efter at han endelig har genoprejst de forløste ved at lægge alle synderne på Satans hoved, deres virkelige ophavsmand, og har afskåret både ham og synderne fra Guds og Hans folks nærvær, og således endelig fuldført forsoningen, idet han til slut forener os indbyrdes og med sig selv -- så er vi rede til den sidste serie af begivenheder, som er begyndelsen til "Lammets bryllup",-- den faktiske indgåelse af Den Nye Pagt og oprettelse af Guds Rige på Jorden og indhøstningen af den store høst af sjæle i tusind år.
Denne højtid er billede på Tusindårsriget!
For at illustrere sin plan brugte Gud de årlige tidspunkter for den materielle høst i det gamle Israel som billede på sin åndelige høst af sjæle. I Det Hellige Land er der to årlige høstperioder. Den første er kornhøsten i foråret og derefter kommer hovedhøsten.
Bemærk nu at Løvhyttefesten skal holdes "ved jævndøgnstide" (2. Mos. 34:22). I dette vers er løvhyttefesten specielt kaldet "frugthøsthøjtid." Høståret sluttede ved efterårets begyndelse. Ligesom Pinsen er billede på kornhøsthøjtiden -- den nuværende kirke-tidsalder -- så afbilder frugthøsthøjtiden løvhyttefesten, efterårshøsten – den store sjælehøst i Tusindårsriget!
I dag er ikke den eneste frelsens dag. I dag er det en frelsens dag. Det siger Esajas kapitel 49 vers 8. (Oversætters kommentar: Desværre har skandinaviske bibeloversættelser sløjfet ordet "en" i sætningen "på en frelsens dag".) Og faktisk skulle de oprindelige græske ord som Paulus brugte i 2. Kor. 6:2 sidste del, også have været oversat "på en frelsens dag" og ikke "på frelsens dag".
Slå op i Zakarias' bog for at forstå dette bedre. I det 12. og 13. kapitel har vi et billede på Kristi genkomst og på begyndelsen af verdens forsoning. Her bliver meningen med basunernes højtid og forsoningsdagen klarlagt.
Læg så mærke til 14. kapitel. Tiden er Tusindårsriget. "Og Herren skal være konge over hele jorden. På hin dag skal Herren være en og hans navn et ... Der skal ikke mere lægges band derpå, og Jerusalem skal ligge trygt" (vers 9, 11). Dette er tidspunktet da "rindende (levende) vand" – frelse, Den Hellige Ånd – "skal vælde frem fra Jerusalem" (vers 8). "Vandet" er både bogstaveligt og symbolsk. Gud skildrer ofte sin Åndelige plan med materielle begivenheder.
På denne dag, efter at jorden er trygt beboet, og når Den Hellige Ånd vil blive tilbudt til alle dødelige, hvad vil der da ske? "Men alle de der bliver tilbage af alle folkene (nationerne) som kommer imod Jerusalem, skal år efter år drage derop for at tilbede Kongen, Hærskarers Herre, og fejre Løvhyttefest" (vers 16).
Bid mærke i dette vers 16 i Zakarias kapitel 14. Efter Kristi genkomst vil alle hedningefolkene (dødelige som endnu ikke har modtaget frelse) drage op til Jerusalem for at fejre Løvhyttefesten! Det ville kun kunne forlanges, hvis den var befalet for altid.
Hvad sker der hvis de nægter at adlyde Gud? "Og dersom nogen af jordens slægter ikke drager op til Jerusalem for at tilbede Kongen, Hærskarers Herre, skal der ikke falde regn hos dem" (vers 17). Det er stærke ord!
Landene vil blive tvunget til at holde Løvhyttefest fra år til år når Jesus hersker med "jernspir"!
Og hvis folkeslagene fortsat ikke vil adlyde? " ...så skal de rammes af den plage, Herren lader ramme (hedninge)folkene" – der vil stadig findes hedenske nationer som just er begyndt at lære frelsens vej – "som ikke drager op for at fejre løvhyttefest. Dette skal være straffen som rammer alle hedningefolk som ikke drager op for at fejre Løvhyttefest" (vers 17-19).
For at blive frelste må hedningerne også holde denne højtid. Selvsagt, den er jo befalet for altid!
Vi citerer som regel Esajas 66:23 for at vise, at sabbatten vil blive holdt i Tusindårsriget, som bevis på at vi også skal holde den nu. Vil vi da, når vi læser Zakarias 14:16, der viser at løvhyttefesten også vil blive holdt i Tusindårsriget, være konsekvente og overholde den i dag?
Kan vi kvalificere os som Guds Sønner -- som konger og præster -- der skal regere med Kristus fra hans trone som hans medhjælpere, hvis vi nægter at holde disse højtider nu? Læg mærke til at Kristus holdt løvhyttefesten. Apostelen Johannes viede hele det syvende kapitel af sit evangelium, til at beskrive det Jesus sagde og gjorde på Løvhyttefesten det sidste år i sin forkyndergerning.
I løbet af de tusind år vil Guds Rige, som vi kan blive født ind i, herske over nationerne som består af dødelige mennesker undfanget af Guds Ånd. De milliarder af dødelige som lever i Tusindårsriget, vil fortsat være arvinger til Guds Rige. De vil ikke arve det så længe de er dødelige, "for kød og blod kan ikke arve Guds Rige" (1. Kor. 15:50). "I må blive født på ny", "af Ånden", -- for at arve Guds Rige, sagde Jesus.
Glem ikke at Abraham, Isak og Jakob kun var arvinger, da de vandrede på jorden (Heb. 11:9). Som arvinger boede de i telte eller løvhytter i løfternes land. Løvhytter og midlertidige boliger var billede på, at de endnu ikke havde modtaget arven. Således læser vi om Løvhyttefesten, at "I skal bo i løvhytter i syv dage ... for at Eders efterkommere kan vide, at jeg lod israelitterne bo i Løvhytter, da jeg førte dem ud af Egypten" (3.Mos. 23:42-43). Israel boede i løvhytter eller telte i ørkenen før de kom ind i det lovede land. Disse midlertidige boliger var billede på, at de kun var fremtidige arvinger. Selv i tusindårsperioden, hvor Guds Rige hersker over dødelige nationer, vil menneskene kun være arvinger til Riget. De må sejre og vokse i kundskab og visdom for at modtage arven.
Et vidunderligt billede! Gud siger om Efraim (antitype på hele Israel) "jeg vil endnu lade dig bo i telte, som på højtidens dage" (Hoseas 12:9, 1907 oversættelse). Israel i ørkenen var et symbol på alle folk som må gennemgå prøvelser og trængsler for at arve løfterne. De var et vandringsfolk som ventede på at arve løfterne om frelse.
Påstanden om -- som nogle grupper holder på -- at dødelige mennesker i tusindårsperioden vil forblive kød og blod for altid, bliver klart modbevist ved Løvhyttefesten, for festen selv peger imod evig arv.
Ydermere, efter at Jesus har samlet sin menighed hos sig, og han sidder på sin trone, hvor vi skal regere sammen med ham, vil han samle folkeslagene foran sig og sige: "Arv Riget" (Matt. 15:34).
Lagde du mærke til at Løvhyttefesten kun var den sjette højtid? Der er endnu en – den syvende!
Løvhyttefesten er strengt taget syv dage lang – idet den symboliserer hele Tusindårsriget. Syv er Guds tal for fuldkommenhed. Derfor må der også være syv højtider. Lad os se hvor den syvende højtid er nævnt: "Den femtende dag i samme syvende måned skal løvhyttefesten fejres, den skal fejres i syv dage for Herren ... på den ottende dag skal I holde højtidsstævne ... det er en (dag med) festlig samling, I må intet arbejde gøre. (3. Mos.23:34-36).
Den ottende dag, som teknisk set er en separat højtid, kaldes "Den Sidste og Store Højtidsdag" (Johs. 7:37).
Hvad repræsenterer så denne Sidste Store Dag?
Læs nu det Jesus forkyndte om denne dag. "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke... Den som tror på mig, fra hans indre (sind) skal der ... rinde strømme af levende vand. Det sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, engang skulle få... " (Johs. 7:37-39).
Dette var Jesu forkyndelse, som forklarede meningen med Den Sidste Store Dag!
Slå nu op i Åbenbaringens Bog kapitel 20. Hvad sker der efter tusindårsriget? En opstandelse! De døde står foran Gud. Dette kan ikke indbefatte de kristne af i dag, for de vil blive stillet for dommersædet ved Kristi genkomst. Det kan heller ikke henvise til dem, der bliver omvendt i løbet af Tusindårsriget. De har allerede arvet Riget i løbet af tusindårsperioden efter at have levet et normalt livsforløb. De som er i denne opstandelse må være folk som i forgangne tider døde i uvidenhed! De bliver ikke vækket til live igen før efter tusinsårsperioden (Abenb. 20:5).
Dette er dommens dag nævnt i Mattæus 10:15. Det er en tid hvor hedninger der er døde i uvidenhed, vil blive tilbudt frelse. Ezekiel 16:53-55 gør dette fuldstændig klart. Selv de i Israel som døde i deres synder vil for første gang få anledning til af forstå Guds sandhed og hans veje (Ezek. 37). Profeten skrev at Gud ville udgyde sin Ånd over disse opstandne (vers 14). Dette er præcis den frelse som Jesus nævnte i sin prædiken på Den Store Dag, højtiden i efteråret 30 e.Kr.
Denne ottende dag der følger umiddelbart efter de syv dage i Løvhyttefesten, skildrer fuldendelsen af forløsningsplanen. Det sker lige før den ny himmel og den nye jord kommer. Alle, forældre og børn, unge og gamle, vil blive opvækket fra de døde.
Læg mærke til at "livets bog" som forestiller frelsen, bliver åbnet (Åbenb. 20:12). Åbenbaringen giver det sidste indblik i "dommens dag" hvor den nuværende fysiske himmel og jord forgår – og de trofaste modtager deres evige løn ved Kristi Trone. De ugudelige, som er de ulydige, vil man se forgå i ildsøen!
Sikke en vidunderlig plan! Alle vil få samme chance, lige stor mulighed.
Og læg så til slut mærke til 3. Mos. 23:37-38. Efter beskrivelsen af de årlige helligdage, står der: "Dette er Herrens festtider, hvilke I skal udråbe som højtidsstævner ... foruden Herrens sabbatter." Vi skal altså holde disse foruden – ud over – Herrens sabbatter.
Søndag er den ugentlige hviledag for moderne kristendom, men sabbatten er Herrens dag.
Jul, nytår, traditionel påske og en hel del andre, er helligdage der er kommet direkte fra hedenskab, men disse syv årlige højtider er Guds helligdage! Lad os forlade denne verdens hedenske helligdage og holde Guds sande dage.
Note: Selv om nedenstående afsnit forefandtes i det oprindelige hæfte, er denne information ikke længere gyldig. Guds Verdensvide Kirke er i dag kontrolleret af folk der afviser Herberts W. Armstrongs apostelskab. Der er imidlertid stadig loyale præster (ikke længere i Verdensvide) der fortsat trofast følger den åbenbaring Gud gav Hr. Armstrong. Hvis du kunne tænke dig at kontakte os, da venligst send e-mail:
Det er mest sandsynligt, at mange der læser dette hæfte ikke kender andre mennesker der holder Guds helligdage og måske vil tvivle på, at der findes sådanne grupper. Svaret kan findes hvis man er interesseret.
Guds Verdensvide Kirke har loyale, fuldt uddannede, trænede og ordinerede præster i hele USA, Europa og Canada samt mange andre steder i verden. De står til tjeneste og kan kontakte dig i dit eget hjem, besvare spørgsmål og forklare Biblen for dig, hvis du ønsker det.
Der er naturligvis ingen opsøgende visitter -- kun på anmodning. Men hvis du af egen fri vilje ønsker at vide mere om Guds højtider og hvor de holdes, da skriv straks til os. Vi vil meget gerne arrangere et privat møde.
