Kapitel 1
Vi lever i en verden der lægger hele deres tillid, med hensyn til at helbrede sygdom, i lægevidenskabens hænder. De fleste kristne siger: “Gud skabte lægevidenskaben for vore dage. Jesus helbredte for at bevise, at han var Messias, men nu er miraklernes tid forbi.” Der er også dem, der tror, at Gud helbreder igennem selvbestaltede helbredere ved offentlige helbredelsesmøder. Nogen tror på helbredelse igennem en af de mange former for “mental videnskab” -- intelligensens magt over materie. Andre siger: “Jo, jeg tror at Gud kan helbrede -- hvis det er Hans vilje, men hvordan kan vi vide det?”
Ja, folk siger så meget…!
Men hvad siger GUD?
Åbenbarer Han noget omkring spørgsmålet, hvorvidt han stadigvæk helbreder, hvorfor og hvordan han helbreder, og om det er Hans vilje? Svarene finder vi i Biblen.
Lad os begynde med begyndelsen. I virkeligheden er der to begyndelser, med hensyn til emnet helbredelse -- en er i det Ny Testamente med Kristus; den anden er i det Gamle Testamente med folkene i oldtidens Israel. Vi vil begynde med Kristus. Mange læsere vil blive overraskede når de opdager, hvor meget der er skrevet om temaet i det Gamle Testamente.
For over 1900 år siden -- i år 27-31 e.Kr. -- kom Jesus Kristus til jorden som budbringer med historiens vigtigste budskab fra Gud til menneskeheden. Hans mission var forudsagt i Malakias 3:1
Budskabet var i virkeligheden en formidabel bekendtgørelse. Nyheden var den mest transcendente GODE NYHED nogensinde! Det var evangeliet (der betyder gode nyheder) som Jesus Kristus bragte.
Jesu gerning var mirakuløs og dobbeltsidet. På den ene side var det den fysiske helbredelse af sydom og lidelser, og den anden var det åndelige budskab om evigt liv i Guds Rige.
Jesus kom for at helbrede de syge med guddommelig MAGT, ikke med menneskelig magt over materien. Kun få er klar over i hvor stort omfang helbredelse og uddrivelse af dæmoner var en integreret del af Jesu gerning. Senere fortsatte Apostlene i hans fodspor og forkyndte budskabet og helbredte de syge.
Det er chokerende at opdage, at længe før det første århundrede var forbi, var forkyndelsen af Kristi budskab til verden og hans helbredelse af fysiske lidelser ophørt!
Men hvorfor?
Kristi budskab er den herlige nyhed om frelse og det kommende verdensomspændende GUDS RIGE. Det er bekendtgørelsen om MORGENDAGENS VIDUNDERLIGE VERDEN! Det er ikke et dommedagsbudskab! -- bortset fra at det forklarer årsagen til denne verdens onder, lidelser og elendighed. Det er en glædelig bekendtgørelse om kommende verdensfred, universel lykke og velfærd!
Men lederne i Judæa misforstod det hele og blev fortørnede både over den gode nyhed og Jesu MIRAKLER.
Jesu udførte miraklerne offentligt, men det var ikke ved helbredelsesmøder. Han helbredte ganske enkelt de syge hvor han mødte dem eller de kom til Ham. Selvfølgelig tiltrak disse mirakler store menneskeflokke og mange begyndte at tro på Ham.
Dette vakte bekymring hos ypperstepræsterne og de regerende farisæere, og det ophidsede dem til at iværksætte voldelige forfølgelser. De misforstod fuldstændigt Jesu budskab! Hans budskab handlede om det kommende Guds Rige, og ikke, som de troede, om at afskaffe den romerske besættelse de var underlagt.
Romerne der dengang herskede over den vestlige verden, undgik mest muligt at administrere Judæa og overlod til Jøderne at regere dem selv på de lavere niveauer.
De farisæiske ledere elskede deres autoritet og position. De anså Jesus for være en agitator der arbejdede på at omstyrte det romerske overherredømme. De frygtede at blive fængslet som oprørere, hvis de på nogen måde tog parti for Jesus. Derfor sammensværgede de sig og lagde planer om at slå ham ihjel. Da tiden var moden efter Guds plan, korsfæstede de ham, og Han åbnede dermed muligheden for menneskene til at blive forsonede med Gud.
Ved et mirakel genoprejste Gud den korsfæstede Jesus fra de døde og gjorde det dermed muligt for menneskeheden at få evigt liv. Halvtreds dage efter Jesu opstandelse (Pinsedag) fik apostlene, og de 120 troende der havde omvendt sig, KRAFT igennem Guds Hellige Ånd. Det var ved denne kraft, at de gik ud og forkyndte de gode nyheder om Guds Rige. Den samme guddommelige kraft som Kristus helbredte ved, fik de til at helbrede, hvor de kom frem.
Ligesom Kristus samlede apostlenes gerninger store menneskemængder, og uden nogen form for pres, omvendte folk sig i tusindvis og blev døbt. Snart begyndte da også forfølgelsen.
To år efter Kristi opstandelse i år 33 e.Kr. tilegnede Simon Magos (Apo. ger. 8) sig Kristi navn og anvendte det på sin babylonske mystik religion i Samaria, som han kaldte “Kristendom”. Denne samme pater (fader eller Peter) Simon var tidligere blevet afvist af apostelen Peter, da han forsøgte at købe Helligånden for penge. Simon og hans tilhængere begyndte en systematisk modstand og forfølgelse af den sande Guds Kirke, der blev grundlagt af Jesus Kristus i år 31 e.Kr. Hvordan den babylonske mystik religion kom til Samaria i år 718 f.Kr. er beskrevet i 2. Kongebog 17:18-24.
Den første modstand Kristi Kirke mødte, var fra Jøderne som ikke accepterede, at Jesus var Messias. Jøderne insisterede i at fortsætte de midlertidige ritualer fra Moseloven. Det var grunden til at de første apostle satte så stor vægt på at lære folk, at disse ritualer var blevet udskiftet med Helligånden og opstandelsen som var det ufejlbarlige bevis på, at Kristus var Messias.
Apostlene tilbragte 3½ år sammen med Jesus før han blev korsfæstet og yderligere 40 dage efter Hans opstandelse -- de var øjenvidner til opstandelsen.
Efterhånden som Simon Magos' religion blev mere kendt og spredte sig, kom modstanden imod den sande kirke ikke kun fra jøderne, men bredte sig til også at omfatte hedningernes forfølgelse. Igennem brevene som Paulus, Peter, Johannes og Judas skrev, ser vi, at den hedenske modstand først og fremmest var rettet imod Guds love. Simon tilegnede sig doktrinen om NÅDE fra apostlenes undervisning, men han anvendte Guds nåde til misbrug, løsagtighed og fornægtelse af Jesus Kristus (Judas 4).
De prædikede en falsk Jesus som de påstod havde afskaffet Guds åndelige love. Simon og hans tilhængere underviste et fuldstændigt anderledes evangelium end det apostlene lærte -- primært var det deres egen babylonske mysterium religion, som de tilføjede nåden og Kristi navn. Det var hvad Galaterne havde fået præsenteret. Så Paulus skrev til dem: “Det undrer mig, at I så hurtigt lader jer drage bort fra Ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, hen til et anderledes evangelium” (Galaterne 1:6).
Til Korinterne skrev Paulus: “Hvis der nemlig kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, eller I får en anden ånd end den, I fik, eller et andet evangelium end det, I tog imod, så finder I jer kønt deri (2. Korinterbrev 11:4). Om disse Simon Magos-type prædikanter skrev han i versene 13 til 15: “Thi den slags mennesker er falske apostle, svigagtige arbejdere, der giver sig skin af at være Kristi apostle. Og det er intet under; Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel”.
Det var Satan -- den strålende morgenstjerne … den skærmende kerub … Esajas 14:12-15; Ezekiel 28:12-17) -- der gjorde oprør imod GUDS REGERING og dermed blev årsag til, at denne blev taget bort fra Jorden. Satan er denne verdens gud (2. Korinter 4:4). Satan har sin kirke og sine præster. De er modstandere af Guds love, og er dermed også imod GUDS RIGE, fordi der regeres efter Guds love. Disse Satans apostle tilbød verden en religion, der tilsyneladende var lettere. Lydighed var ikke nødvendig.
Modstanden fra Simons falske kirke kvalte til sidst BUDSKABET om GUDS RIGE, og inden det første århundrede var til ende, var der en systematisk undertrykkelse og bortskaffelse af alle optegnelserne over den sande kirke og dens historie.
Da tæppet endelig begynder at lette sent i det andet århundrede, ser vi en “Kristendom” der er yderst forskellig fra den Kristus og hans apostle lærte. Doktrinerne, sakramenterne og traditionerne var overført fra Babylons mysterie Religion. Sande kristne, der stadig holdt fast ved Kristi og apostlenes lære, blev forfulgt og led martyrdøden. Kristi doktriner og ritualer blev brandmærket som “jødiske”. Ordet JØDE blev et skamord -- et øgenavn.
Budskabet, som Gud sendte til menneskeheden med Jesus Kristus -- det sande evangelium, bekendtgørelsen af det KOMMENDE GUDS RIGE, blev undertrykt ved, at man opportunt kalde KIRKEN (Simons) for “Guds rige”. Senere er der folk der yderligere har reduceret GUDS RIGE til at være et æterisk, ubeskriveligt noget “i menneskenes hjerter”.
Således har Satan, HELE VERDENS FORFØRER (Johannes' Åbenbaring 12:9) … “denne verdens gud” manipuleret det SANDE EVANGELIUMS BUDSKAB som Kristus bragte, og forårsaget dets undertrykkelse med et andet, der i stedet er blevet bekendtgjort i verden efter det første århundrede e.Kr.! Helbredelse af de syge som regulær praksis var også ophørt.
Således har dualiteten i Kristi og apostlenes præsteskab ikke været led i det, der af verden i sin helhed er blevet accepteret som traditionel kristendom.
Den sande og oprindelige Guds Kirke har dog altid eksisteret igennem århundrederne helt op til vore dage, selv om den ofte har måttet skjule sig pga. forfølgelse.
I Johannes' Åbenbaring bliver to kirker beskrevet. Den ene i det 12. Kapitel. Det er den sande og oprindelige Guds Kirke, lille og forfulgt igennem hårde tider og martyrdød. Den anden beskrives i kapitel 17. Det er en stor politisk og populær kirke, der regerer over konger og nationer i denne verden, beruset af de helliges blod, de der holdt fast ved Jesu lære og led martyrdøden.
Den oprindelige og eneste sande Guds Kirke lever stadig! Den er stadig forfulgt, bagtalt og løgnagtigt fremstillet; men den prædiker stadig den dag i dag det sande evangelium Jesus Kristus bragte! Den sender disse gode nyheder ud i hele verden som vidne for alle nationer!
Kristi doktrin om helbredelse af de syge bliver også genoprettet. Der har været mange hundreder af mirakuløse helbredelser, ikke i spektakulære offentlige forestillinger der tiltrækker store folkemængder, og dermed åbner for forøget forfølgelse.
Vi vil gøre GRUNDEN og sandheden om helbredelse let forståelige i dette hæfte.
Der har været utallige “evangeliske” kampagner over hele verden; men de har proklameret, som Paulus skriver, ”… en anden Jesus end ham vi prædikede”. Kristi budskab blev fortrængt. Kristus er blevet prædiket til verden -- men det er en anden Jesus.
Hvordan bliver helbredelse genoprettet i Guds Kirke i dag?
