Kapitel 1
JEG VAR PÅ vej tilbage til mit hotel i New Delhi for nogle år siden, efter et møde med afdøde Fru Indira Gandhi, Premier minister i Indien. Fra jeg var ankommet til Indien havde jeg lagt mærke til køer og okser der vandrede rund i gaderne. Jeg havde aldrig set den slags dyr gå løse omkring i gaderne i andre lande.
“Alle disse dyr er da vist kommet langt hjemmefra”, spurgte jeg chaufføren.
“Åh ja”, svarede han.
“Jamen hvordan kan ejeren finde dem og få dem hjem til natten, når de går rundt på gader så langt hjemme fra?”
Chaufføren smilede. “Det gør ejerne heller ikke, kvæget kender deres ejere og ved hvor de hører hjemme. De finder selv hjem om aftenen.”
Omgående kom jeg til at tænke på skriftstedet i det første
31
kapitel af Esajas, som jeg aldrig fuldkomment havde forstået før denne beskrivende forklaring:
“Hør I himle, lyt du jord, thi Herren taler: Børn har jeg opfødt og fostret, men de forbrød sig imod mig. En okse kender sin ejer, et æsel sin herres krybbe; men Israel kender intet, mit folk kan intet fatte. Ve det syndefulde folk, en brødebetynget slægt, ugerningsmænds æt, vanartede børn! De svigtede Herren, lod hånt om Israels Hellige, vendte ham ryg.” (Esa. 2:2-4).
Dette blev sagt til oldtidens Israel, nationen for hvem Gud åbenbarede sig ved mange mirakler og syn. Hvor meget mindre kender andre nationer da til Gud – ved HVEM og HVAD Gud er!
Ikke desto mindre består andre nationer også af mennesker ligesom Israel. Det er vigtigt allerede fra begyndelsen af dette kapitel at lægge mærke til, at Gud også kalder disse andre mennesker for sine egne børn. Mange mennesker siger, “Gud synes uvirkelig for mig.” Gud er et stort mysterium for dem, men deres egne menneskelige fædre er ikke spor mystiske, de er virkelige nok.
I dette kapitel håber jeg at gøre Gud lige så virkelig for dig, som din egen menneskelige far. Gud åbenbarer sig selv i Biblen, hvis vi blot vil forstå det, så bliver han virkelig for os.
Gud inspirerede apostlen Paulus til at skrive om folkeslagene i det Romerske Imperium:
“Thi Guds vrede åbenbares fra Himmelen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som undertrykker sandheden ved uretfærdighed; det, som kan erkendes om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. Thi hans usynlige (åndelige) væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af,
32
idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning. Thi skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men deres tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket. Mens de påstod at de var vise, blev de dårer” (Rom. 1:18-22).
Ikke alene er billioner af nulevende mennesker på jorden ganske uvidende, når det drejer sig om den vigtigste viden – HVEM og HVAD Gud er – men tilsyneladende ønsker de heller ikke denne viden. De er med vilje uvidende om den vigtigste relation mennesker har mulighed for at opnå!
Utroligt – men SANDT!
Hvorfor er mennesket med vilje ignorant om dets vigtigste forbindelse? Der er kun een mulig forklaring! Alle nationer er blevet forført (Åbenb. 12:9). At universal forførelse også har en super Forfører må være indlysende! Mere om dette senere.
Da Adam, det første menneske tog af den forbudte frugt fra kundskabens træ med godt og ondt, kasserede han samtidig Gud som sin Skaber. Det er helt klart, at Gud allerede da havde åbenbaret noget om sig selv, og givet Adam visse kundskaber.
Ikke desto mindre afskar Adam sig selv fra Gud sin Skaber. Der er ingen tvivl om, at noget af den viden som Gud personligt gav Adam, blev overleveret fra far til søn igennem mange efterfølgende generationer. Jesus kaldte Abel, Adams anden søn, “retfærdige Abel”. Han gjorde det rigtige da han ofrede et lam. Senere var det Enok “som vandrede med Gud”. Gud talte til Noah og gav ham instruktioner om hvordan arken skulle bygges.
Efter Syndfloden fortæller historiske beretninger,
33
at Sem, en af Noahs tre sønner, havde et vist kendskab til den sande Gud. Men det er indlysende at som generationerne efterfulgte hinanden, blev kendskabet til Gud mindre og svært forvrænget.
Nimrod, der er beskrevet i 1. Mosebog kapitel 10:8-12, ophøjede sig selv til gud. I de efterfølgende generationer og århundreder forsvandt kendskabet til Gud næsten fuldstændigt. Oldtidens hedenske nationer gjorde sig mange forskellige idoler af ler, træ, sten og andre materialer. Mange eksemplarer af hedenske idoler, guder, er blevet gravet op af arkæologerne og kan ses på museer over hele verden nu om dage. Som apostelen Paulus sagde, de dyrkede skabningen frem for Skaberen (Rom. 1:25).
Når vi kommer til Det Ny Testamente, finder man hurtigt ud af, at uvidenheden om Gud er omfattende. Den tids skolastikere var de intellektuelle i Athen og apostelen Paulus mødte nogle af dem der.
“Både nogle af de epikuræiske og de stoiske filosoffer indlod sig i ordskifte med ham og sagde: ’Hvad kan han vel mene, det snakkehoved?’ andre: ’Han synes at være en, som forkynder fremmede guddomme’ – fordi han forkyndte evangeliet om Jesus og om opstandelsen. Så tog de ham med og førte ham op på Areopagus (Mars højen) og sagde: ’Kan vi få mere at vide, hvad det er for en ny lære, du taler om? …
“Da trådte Paulus frem midt på Areopagus og sagde: ’Athenere! Jeg ser, at I i alle måder er ivrige i jeres gudsdyrkelse. Thi da jeg gik omkring og tog jeres helligdomme i øjesyn, fandt jeg blandt andet et alter med den indskrift: ’For en ukendt Gud.’ Det som I således dyrker uden at kende det, det forkynder jeg jer. Gud, som har skabt verden og alt,
34
hvad der er i den, han som er Himmelens og jordens Herre, bor ikke i templer, gjort med hænder ... han, som jo giver alle liv og ånde og alt andet. Og han lod alle folk nedstamme fra eet menneske og lod dem bosætte sig på hele jorden … thi i ham lever og røres og er vi …” (Apo. Ger. 17:18-19-22-26, 28).
Hvordan ser det i vore dage ud blandt de lærde i vor vestlige verden? Man kan vel regne med, at de højest uddannede må vide HVEM og HVAD Gud er! Forestiller man sig en rundspørge hos 100 universitetsdekaner om de tror på Gud, vil tre eller fire svare: “Ja jeg tror på Guds eksistens – som ’den første oprindelse’.” Men de kan ikke forklare HVEM eller HVAD Gud er. De kan ikke forklare hvordan Gud ser ud! Gud er uvirkelig for dem. Med andre ord, han er et mysterium. Andre seks eller otte af de hundrede vil indrømme, at de er agnostikere – de ved ikke “med sikkerhed” om Gud eksisterer.
Jeg mener at undervisning er reduceret til hukommelseslagring. Fra første klasse til højere uddannelses niveauer, er vore uddannelsessystemer baseret på færdiglavede koncepter, ideologier og blandinger af fakta og fabler, der lidt efter lidt indpodes i ubefæstede barnesind og i unge og voksnes bevidsthed. Studerende i vore skolesystemer, får karakter efter hvor godt de assimilerer og lærer udenad og kan recitere eller skrive det de har lært – uanset om det er sandt eller ikke.
Moderne uddannelse i hele verden har accepteret fabelen om evolutionsteorien. Denne teori er agnostikeres og ateisters forsøg på at bortforklare skabelsen uden en forud eksisterende Skaber. Den sletter Gud af billedet. Den kan ikke se mysteriet, fordi den forsøger at slette Gud fuldstændig.
Skabelsen er materiel og synlig, derfor synes den virkelig. Det moderne undervisningssystem er blevet
35
fuldstændig materialistisk. Det moderne videnskabelige koncept nægter, at det usynlige og åndelige overhovedet eksisterer. Alligevel er alle vore tilsyneladende uløselige problemer og ondskaben i denne verden af åndelig karakter.
Ovenfor citerede jeg fra første kapitel af Romerbrevet. Vers 28 siger, ”… de regnede det ikke for noget værd at kende Gud.” Meget lidt eller intet bliver Gud nævnt i undervisningen, og selv i de første elementære klasser er basiskonceptet – INDGANGEN til kundskab – evolutionsteorien.
Det er derfor intet under, at de lærde ikke ved HVEM og HVAD Gud er!
36
De tror kun på det de er blevet oplært i.
Jeg er lige vendt hjem fra mit andet fire dages besøg i Beijing (Peking), som den første religiøse leder fra den kristne verden, blev jeg inviteret af regeringen til at tale til store forsamlinger i den kinesiske hovedstad. Jeg har mødt viseformanden for Komiteen for Folkets National Kongres, Tan zhen-lin personligt, og nu på det andet besøg mødte jeg Deng Xiaoping, Kinas ubestridte leder.
Jeg talte med Kinas ledere, med topfolkene der nu former sindet og troen i over en milliard personer -- næsten en fjerdedel af hele jordens befolkning. Befolkningsmæssigt er Kina verdens største nation. I oldtiden tilbad kineserne forfædrene, derefter holdt Confucianismen og den rivaliserende Taoisme deres indtog. Senere blev Buddhismen introduceret fra Indien og til sidst Kristendommen. I dag er nationen kommunistisk og ateistisk.
Det er mit indtryk, at Kinas ledere er meget kordiale, venlige og belevne – men kendskab til HVEM og HVAD Gud er, er bestemt ikke det der optager dem for tiden. Jeg forsøgte ikke at fortælle dem HVEM og HVAD Gud er, men jeg fortalte to store og vigtige forsamlinger af ledere, det som Gud meget snart vil gøre – og jeg annoncerede denne bog, som jeg nu er i færd med at skrive.
Indien er den anden største nation i Verden. Hvad ved de om HVEM og HVAD Gud er? INTET!
Rusland er den tredje største i befolkningstal. Før i tiden var de Russisk Ortodoks Kristne; nu er de ateister.
Jeg hverken dømmer eller fordømmer disse folkeslag – og jeg går ud fra, at de er lige så velmenende som alle andre. Gud dømmer dem ikke NU – som jeg skal forklare senere. Han fordømmer dem heller ikke. Han elsker dem og vil kalde dem til evig frelse, når Hans tid er inde. Men de VED IKKE HVEM eller HVAD Gud er.
I oldtidens Egypten tilbad de Isis og Osiris. Grækerne og Romerne havde deres mytologiske guder såsom Jupiter, Hermes, Dionysius, Apollo, Diana og mange andre. Men de vidste ikke, og disse nationers befolkning ved endnu ikke den dag i dag, HVEM og HVAD Gud er. HVORFOR?
I citater fra første kapitel i Romerbrevet har jeg allerede givet svaret – de ombyttede Guds sandhed med løgnen. HVORFOR? Hvorfor valgte de af fri vilje at fornægte Gud? I Romerbrevet 8:7 fastslås det, at det naturlige menneskesind er fjendtligt indstillet mod Gud. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med at alle uomvendte mennesker er engagerede i aktivt og med overlæg at være fjendtlige imod Gud. De fleste mennesker er passivt fjendtlige imod Gud. Normalt tænker de simpelt hen ikke på Gud. Hvis Gud kommer på tale, bliver de forlegne og skifter for det meste emne. De er muligvis ikke selv klar over, at de har en fjendtlig indstilling imod Gud, selv om det er den psykologiske
37
grund til, at de ønsker at undgå emnet. Med andre ord har gennemsnitsmennesket en ubevidst passiv fjendtlig holdning imod Gud, uden selv at være klar over det. De ønsker Gud skal “holde sin næse ude af deres liv” – dog ikke når de til tider er i dybe vanskeligheder, da kalder de på Guds hjælp.
Åndelige, usynlige ting og emner er mysterier for folk. De forstår dem ikke, selvom de er virkelige nok, fordi de ikke kan se dem. Eftersom de er dybe mysterier for dem, fornægter de eksistensen af det åndelige.
Der er en grund til denne frivillige uvidenhed. Biblen oplyser os om grunden som har to faser: 1) de præhistoriske hændelser, og 2) det som Gud selv indførte efter at Adam syndede. Alt dette, (som vil blive forklaret i de næste to kapitler) er GRUNDEN til den stadig stigende ondskab i vor tids verden, og det bliver klart og tydelig forklaret af Gud Den Almægtige i Hans Ord, i Den Hellige Bibel. Det vil blive let forståeligt efterhånden som vi kommer frem i denne bog.
Hvad oplyser Biblen egentlig om HVEM og HVAD er Gud? Det er kun i denne inspirerede bog at Gud åbenbarer noget om sig selv. Men menneskeheden har som regel aldrig troet Gud – troet det Gud siger! Gud talte ansigt til ansigt, dvs. personligt med Adam og Eva, de første mennesker. Derefter tillod han Satan adgang til dem. Satan kom til Adam igennem hustruen, Eva. Vore første forældre troede på Satan da han sagde, “I skal ingenlunde dø, ” efter at Gud havde fortalt dem, at hvis de stjal og spiste af den forbudte frugt, “thi så skal I dø!”
Da Jesus Kristus vandrede på jorden 4000 år senere, var der kun 120 individer, der troede det han sagde (Apo. Ger. 1-15), og det på trods af at mange tusinde hørte ham.
Dette taget i betragtning er det derfor ikke så mærkeligt, at ikke en eneste af disse religioner, sekter og kategorier, bortset fra den lille forfulgte Kirke på 120 medlemmer som Jesus Kristus grundlagde i år 31 e. Kr.,
38
der troede Gud. Dette betyder, at alle de andre ikke tror det, som Gud siger i sit Ord. Guds Ord åbenbarer klart og tydeligt hvem og hvad Gud er! Der er dog en grund til denne uvidenhed. Det kommer vi tilbage til.
HVEM og HVAD er da Gud? Hvordan åbenbarer han sig selv? Jeg har allerede nævnt det som Paulus sagde til de intellektuelle i Athen, at Gud er Skaberen som designede, formede, dannede og skabte MENNESKET.
Profeten Esajas citerer Gud: “Hvem vil I ligne mig med som min ligemand? Siger den Hellige: Løft eders blik til himlen og se; Hvo skabte disse (stjernerne)? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler” (Esa. 40:25-26).
Gud fortsætter sin tale til de skeptiske: “Fremlæg eders sag, siger Herren, kom med bevis! siger Jakobs konge. De træde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad udfald det fik; eller kundgør os hvad der kommer! Forkynd hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er guder! Gør noget, godt eller ondt, så måler vi os med hinanden! Se,” udfordrer Gud tvivleren, “I er intet, eders gerning luft, vederstyggelig, hvo eder vælger” (Esa. 41:21-24). Disse skrifter åbenbarer Guds magt, men ikke hvad Gud er, så han kan blive
39
virkelig for læseren. Andre passager redegør for det.
Gud har skabt ALT – absolut alt i det uendelige univers – stjernerne, galakserne i det uendelige rum, denne jord, mennesket og alt andet på jorden.
Gud er HVAD han gør. Han SKABER! Han designer, former og danner. Han giver LIV! HAN ER DEN STORE giver. Hans lov – hans livsstil – er “AT GIVE”, ikke “JEG VIL HA”, som er denne verdens livsfilosofi.
Hvordan ser Gud ud? HVEM er Gud? Der har været mange forestillinger om det. Nogen tror at Gud er det gode eller de gode intentioner, der er i hvert menneske – at han kun er en del af det menneskelige individ. Andre har forestillet sig Gud som en slags idol lavet af guld eller sølv, udskåret i træ, sten eller andet materiale. Israelitterne troede, da Moses var sammen med Gud oppe på Sinai bjerget, at Gud var eller lignede en guldkalv. Mange mener at Gud er en enlig individuel overnaturlig personlighed. Nogen tror, at han er en ånd.
Den generelt godkendte lære i traditionel Kristendom er, at Gud er en treenighed – at Gud er tre personer: Fader, Søn og Hellig Ånden. Ordet treenighed findes ikke i Biblen, ligesom Biblen ikke lærer denne doktrin. Men mere om det senere.
Lad os nu gå tilbage til begyndelsen, tilbage til præhistorisk tid. Hvis du blev spurgt, hvor i Biblen man kan finde den allerførste beskrivelse af Gud, når det drejer om hans eksistens, vil du muligvis svare: “I det allerførste vers i 1. Mosebog selvfølgelig. Er det ikke rigtigt”?
40
Nej der er forkert!
Den tidligste åbenbaring af HVEM og HVAD Gud er, findes i Det Ny Testamente i Johannes evangelium kapitel 1 vers 1.
“I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette (Ordet) var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er. I det var liv, og livet var menneskenes lys” (Johs. 1:1-4).
“Ordet” i dette vers er oversat fra det græske logos, som betyder “talsmand”, “ord” eller ”åbenbarende tanke”. Det er navnet der i dette tilfælde bruges på et individ, en personlighed. Men hvem og hvad er denne Logos? Forklaringen kommer i vers 14:
” Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, (og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen) fuld af nåde og sandhed.”
Da han blev født som Jesus Kristus, blev han kød og blod, materiel og synlig, noget som man kunne røre ved og mærke. Men hvad var han som Gud – da han var Ordet? Svaret finder vi i Johs. 4:24, “Gud er ånd,” og ånd er usynlig. Vi ved hvilken form og skikkelse han havde, da han var mennesket Jesus. Men hvad skikkelse havde han da han var Ordet? Vi vil forklare dette senere.
ORDET er således en Personlighed som blev kød og blod – undfanget af Gud, som dermed blev hans Fader. På dette præhistoriske tidspunkt som Johannes evangelium kapitel 1 beskriver, var Ordet dog endnu ikke Guds Søn. Han forlod derefter af egen fri vilje sin gloriøse status som Åndelig Gud, og lod sig undfange som menneske. Han blev Guds Søn, da GUD undfangede ham og han blev født af Jomfru Marie.
Her finder vi altså åbenbaret to Personligheder der eksisterede fra begyndelsen. En af dem var Gud. Sammen med Gud, på denne præhistoriske tid, var der en anden Personlighed, der også var Gud – den der senere
41
blev undfanget og født som Jesus Kristus. Disse to Personligheder var åndelige og som sådan var de usynlige for det menneskelige øje -- medmindre de blev overnaturligt manifesteret. På beskrivelses tidspunktet i vers et, var Jesus endnu ikke Guds Søn og Gud var endnu ikke hans Fader.
I Hebræerbrevet kapitel 7 finder vi yderligere forklaring på begyndelsen af hans eksistens. Der fortælles om Melkisedek, som var konge i Jerusalem i Abrahams dage. Det forklares, at han var Den Højeste Guds præst. Denne Melkisedek havde eksisteret evigt “uden fader, uden moder, uden stamtavle, uden begyndelse på sine dage og uden afslutning på sit liv, ligestillet med Guds Søn – han bliver ved med at være præst bestandig” (Heb. 7:3).
Eftersom Melkisedek var “ligestillet med Guds Søn” og “han bliver ved med at være præst bestandig”, og Jesus Kristus nu er Ypperstepræst, er Melkisedek og Jesus Kristus samme person.
Derfor var Kristus “uden fader, uden moder, uden stamtavle (i Abrahams dage), uden begyndelse på sine dage og uden afslutning på sit liv.” Gud har ALTID eksisteret – der har aldrig været en tid, hvor han ikke var til – uden begyndelse på sine dage. Han var dengang “lig” Guds Søn – men han var ikke Guds Søn endnu. Han var også Gud på samme tid som Gud.
Disse vers viser, at Ordet i begyndelsen – før NOGET andet var blevet skabt – var sammen med Gud, og at han også var Gud. Hvordan kunne det gå til?
En mand der hedder John hedder også Smidt, fordi John er Smidts søn.
42
Smidt er familienavnet, men de er to selvstændige personer.
Den eneste forskel i denne sammenligning er, at Ordet, i Johannes 1:1 endnu ikke var Guds søn. Men han var sammen med Gud, og han var også Gud.
Dengang var de endnu ikke Fader og Søn – men de var GUDS RIGE!
Familien består nu af Gud Fader og Sønnen Jesus Kristus plus mange mennesker der allerede NU er undfangede GUDS BØRN (Rom.8:14; 1. Johs.3:2). De udgør Guds Kirke i dag.
FAMILIEASPEKTET – GUD FAMILIEN – er livsvigtigt, og det kommer vi nærmere ind på senere.
Hvor er vi da nu?
Længe før noget eksisterede var der to udødelige ypperlige væsener, som ALTID havde eksisteret. Vor hjerne kan ikke helt fatte betydningen af “altid”, men den kan heller ikke rigtig forstå hvad elektricitet er! Alligevel ved vi at elektriciteten eksisterer, og at den er virkelig!
Tilbage til vort spørgsmål, “HVEM og HVAD er Gud?” Før noget andet blev skabt var Gud og Ordet der, de var åndelige, ikke materielle, men alligevel virkelige. To Personer – ikke tre. Og i Johannes kapitel 1 vers 3: “Alt (universet) er blevet til ved det (Ordet)”.
Efeserbrevet 3:9 åbner for yderligere forståelse: ”… Gud, som skabte alle ting ved Jesus Kristus” (1907 oversættelse af Den Danske Bibel). (De sidste tre ord er udeladt i nyere skandinaviske Bibler.)
Lad mig forklare. Den første uge i januar 1914, blev jeg sendt til Detroit i Michigan af en landsdækkende avis. Jeg skulle interviewe Henry Ford og skrive en artikel, der skulle handle om hans nye sensationelle "5 dollars om dagen" lønpolitik. Jeg mødte Henry Ford i jakkesæt med hvid skjorte og slips i administrationsbygningen.
43
Igennem en glasvæg kunne jeg se ind i produktionshallen i den gigantiske fabrik (der dengang lå på Highland Park) hvor måske tusind mænd i overalls arbejdede ved elektrisk drevne maskiner. Hr. Ford fik æren for at lave Ford bilerne, men de blev i virkeligheden lavet af arbejderne i produktionshallen.
På samme måde er Gud Fader Skaberen. Men han “skabte al ting ved Jesus Kristus”. Jesus er Ordet. Det står skrevet, “thi han talede, så skete det, han bød, så stod det der” (Sal.33:9). Gud fortæller Kristus, det han skal gøre (Johs. 8:28-29) så taler Jesus, han udfører arbejdet, og den Hellige Ånd er KRAFTEN som reagerer og udfører det Jesus befaler.
Vi fortsætter i Kolossenserbrevet 1:12, “Derfor har vi, fra den dag vi hørte det heller ikke hørt op med at bede (vers 9) … og takker Faderen, som … førte os over i sin elskede Søns rige … og han er den usynlige Guds billede (samme udseende, form, dannelse og karakter) … thi i ham skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er tronengle eller herskere eller magter eller myndigheder: alt er skabt ved ham og til ham; og han er før al ting, og alt består ved ham” (versene 12-13, 15-17).
Guds Ord åbenbarer at Gud og Ordet – to guddommelige Personligheder – ALTID har eksisteret sammen – også før NOGET ANDET var blevet skabt – det gælder også jorden og hele universet.
I det ovenstående citat ser vi Kristus i Guds billede – Guds skikkelse, form og udseende. Det vil sikkert stå mere virkeligt for dig, når du bliver klar over, at han havde samme form og udseende som mennesket. Senere kommer vi til flere beviser.
Disse to Personligheder var til og levede sammen da INTET ANDET fandtes.
Der er ikke nævnt nogen tredje person – og ikke nogen ”ånd”. Er Gud
44
da kun to personer. Den falske treenighedslære begrænser Gud til tre personer. Men Gud er ikke begrænset. Som Gud atter og atter åbenbarer er det hans hensigt at reproducere sig selv til det der nemt kan blive til milliarder af guddommelige personer. Det er den falske treenighedslære der begrænser Gud, fornægter Guds hensigt og som tydeligvis har forført den kristne verden. Både Gud og Ordet er ÅND og de udstråler deres ånd. Lad mig illustrere. Du kan med dit blotte øje se noget i den anden ende af værelset, og du kan se sole og stjerner der er mange gange større end vor sol, de er bare meget længere borte. Men med synet kan vi ikke manipulere med disse objekter selv om vi kan se dem. På samme måde kan Gud projektere sin ånd til hvor som helst uanset afstand, men til forskel fra os kan Gud ved sin Ånd behandle disse objekter eller forandre dem som han vil. Derfor er Gud omnipotent.
Hvor længe må de ikke have tænkt og planlagt, tegnet og konstrueret før de overhovedet skabte noget som helst?
Materien – denne jord, stjernerne og galakserne – var ikke det første de skabte. De skabte englene før materien.
Gud taler om jordens skabelse i Jobs bog kapitel 38. Han siger i vers 7, at morgenstjernerne jublede til hobe, og alle gudsønner (engle) råbte af glæde, da han grundede jorden (vers 4). Der kan vi se, at alle englene eksisterede allerede, da jorden blev skabt.
1. Mosebog 1:1 fortæller om dengang Gud skabte jorden og himlene. I den danske oversættelse af Biblen står ordet himmelen oversat til ental, men på hebræisk, sproget som Moses skrev på, og i andre oversættelser er ordet flertal – himlene. Dette antyder, at hele det materielle univers blev skabt samtidig med jorden. Dette kommer klart til udtryk i 1. Mosebog 2:4: “Det er himlenes (flertal) og
45
jordens skabelseshistorie. Da Gud Herren gjorde jord og himle.”
Imidlertid betyder ordet i denne sammenhæng dog ikke nødvendigvis en 24 timers dag, men står for en generel tidsperiode. Det var måske for tusinder eller millioner af år siden. Englene blev sat på jorden før mennesket blev skabt. Eftersom Engle er udødelige åndelige væsener, har de måske beboet jorden i mange, mange millioner år før mennesket blev skabt. Hvor mange år åbenbarer Gud ikke for os. Jorden var først englenes hjem. Men i Judas brev vers 6 læser vi: ”… og de engle der ikke varetog deres høje hverv, men forlod deres bolig (jorden) …”
Vi skal nu have flere detaljer om HVEM og HVAD Gud er. Gud er Ånd (Johs. 4:24). Hvorfor er Gud uvirkelig for mange mennesker? Fordi Gud og Ordet består af ÅND, ikke materie, ikke kød og blod som vi mennesker. Gud er usynlig for det menneskelige øje (Kol. 1:15). Derfor synes han ikke at være virkelig. For at antage noget for virkeligt er det naturligt at kunne tage dets form og skikkelse i syne. Men selv om Gud er gjort af ånd og ikke af synlig materie, har han alligevel en definitiv form og skikkelse. Hvad er da Guds form og skikkelse?
I 1. Mosebog 1:26, “Derpå sagde Gud: ’Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os.” Vi kender menneskets form og skikkelse. Det er tro kopi af Gud, med samme form og skikkelse.
Flere steder i Biblen oplysed det, at Gud har ansigt, øjne, næse, mund og ører. Han har hår på hovedet. Det er åbenbaret at Gud har arme og ben, hænder og fingre. Intet dyr, fugl, fisk insekt eller andre arter som vi har kendskab til, har hænder som mennesket. Selv om en anden levende skikkelse havde evnen
46
til at tænke, ville den uden hænder og fingre, ikke være i stand til at designe og udføre det mennesket kan.
Gud har fødder og tæer og en krop. Gud har en sjæl. Dyr har hjerner men ikke intellektets handlekraft som mennesket er i besiddelse af.
Hvis du ved hvordan mennesket ser ud da kender du også GUDS form og skikkelse, for han skabte mennesket i sit eget billede og med sin egen skikkelse!
En af Jesu disciple spurgte ham hvordan Gud Fader så ud. Jesus svarede: “Så lang en tid har jeg været hos jer, og du har ikke lært mig at kende, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige? ’Vis os Faderen” (Johs. 14:9). Jesus lignede Faderen. Jesus var i virkeligheden “Gud med os” (Matt. 1:23). Jesus var undfanget og født som Søn af Gud.
Hvordan så han ud? Han lignede andre mænd, for han var også en menneskesøn ligesom dem. Jesus lignede andre jødiske mænd på hans tid så meget, at hans fjender en aften bestak Judas til at udpege ham i menneskeflokken.
Vi ved nu, at Gud har samme form og skikkelse som et menneske. Vi ved også, at han består af ånd og ikke af materie som menneskene. Ånd er usynlig for det menneskelige øje, medmindre den manifesteres ved en speciel proces.
Hvis de således blev synliggjorte, ville vi kunne se begge, Gud Fader og Kristus
47
nu herliggjorte i himmelen, med ansigter som rigtignok er modelleret og formet som menneskenes, men med en stråleglans så stærk som solens fulde styrke! Deres øjne ville flamme som ild, fødderne som skinnende kobber, og håret hvidt som sne (Åbenb. 1:14-16).
Det vigtigste af det hele er imidlertid Guds natur – hans KARAKTER? Uden at kende Guds KARAKTER kan man ikke vide hvad Gud er!
Både Gud Faders og Kristi KARAKTER er åndelig hellighed, retfærdighed og absolut fuldkommenhed.
Denne karakter kan opsummes i ordet KÆRLIGHED, der defineres som udadgående, kærlig omsorg. Det er at give, tjene, hjælpe, dele og ikke “jeg vil ha’” eller “jeg vil opnå”.
Det er en livsstil fuldstændig blottet for begær, lyst og grådighed, selvoptagethed og forfængelighed, konkurrence, strid, vold og ødelæggelse, misundelse og jalousi, fortørnelse og bitterhed.
Guds iboende natur er vejen til FRED, RETFÆRDIGHED, NÅDE, LYKKE og GLÆDE, der stråler udad imod dem han har skabt!
Ordet og Gud LEVEDE. Hvad lavede de? De skabte. Hvordan levede de – “hvordan var dereslivsstil”? De levede deres perfekte karakters vej – den udadgående KÆRLIGHEDS vej. Da Jesus blev døbt, sagde Gud Fader, “Du er min ELSKEDE Søn.” Gud ELSKEDE Ordet. Og Ordet ELSKEDE Gud – adlød ham fuldstændigt.
To kan ikke vandre sammen uden at være enige. De to var i fuldstændig enighed og samarbejde. Ligeledes kan to ikke vandre sammen i evig fred, medmindre den ene er hovedet, eller lederen, den der har kontrollen. Gud var lederen.
Deres livsform frembragte total fred, samarbejde, lykke og fuldbyrdelse. Denne livsvej blev til LOV. Love er regelsæt for opførsel og forbindelse mellem to eller flere personer. Man kan sige, at reglerne i en idrætskonkurrence er spillets “lov”. Skal en lov være virksom, må der være en straf for at krænke den. Tilstedeværelse af lov kræver straf for overtrædelse. Der kan ikke eksistere nogen lov, medmindre der er straf for at bryde den.
Lovens tilstedeværelse forudsætter styring, REGERING. Regering er administration og håndhævelse af loven, af
48
een der har autoriteten. En autoritativ ledelse – en der bestemmer – er nødvendig.
Da kun Gud og Ordet eksisterede, de eneste bevidste levende personligheder, var Gud lederen – den autoritative beslutningstager. Selv da var der en REGERING, med Gud som den øverst kommanderende. Guds regering er af nødvendighed en regering fra toppen og nedad. Det kan ikke være en “konsensus regering” valgt af de regerede. Gud er lovgiveren – hans love vil aldrig blive dikteret af vælgere, der bestemmer, hvordan regeringen skal herske over dem. Eftersom Gud og Ordet skabte andre bevidste og tænkende levende væsener, var det nødvendigt at Guds regering dækkede over hele Skabelsen, med Gud som højeste Hersker.
Menneskenes civilisationer har tiltaget sig retten til at udstede love. Deres regeringer, det være i by, kommune, provins eller nation, alle har hver især deres lovgivende forsamlinger – byråd, amtsråd, folketing, senat, parlament og reichstag, diet eller knesset. Men 6000 års erfaringer har vist menneskenes fuldstændige manglende evne til at skelne ret fra vrang og til at udforme love for menneskelig opførsel og samkvem.
Menneskelige lovgivende forsamlinger har vedtaget så mange love, at den almindelige politibetjent ikke er i stand til at sætte sig ind i dem alle og huske blot er fraktion af dem. Love hvis overtrædelser han formodes at udføre sit hverv efter.
Guds lov er åndelig og kan opsummeres i eet eneste alt dækkende ord – kærlighed. Guds lov, der regulerer human opførsel, er opdelt i to hovedafsnit, kærlighed til Gud og kærlighed til næsten. Disse er igen opdelt i de 10
49
Bud. Jesus forstærkede denne lov, ved at vise hvordan lovens principper i realiteten dækker alle mulige menneskelige krænkelser. Det tredje kapitel i 2. Korinterbrevet viser, at det er principperne i Guds lov, der gælder. Det er opsummeret i ordet kærlighed. Alligevel er loven så perfekt, at ved anvendelsen af dens principper, er det en komplet lov. Der er kun én ufejlbarlig lovgiver, og det er Gud.
Husk på, at Guds regering er baseret på Guds LOV som er udadgående KÆRLIGHED, kooperation og omsorg for dem der regeres. Lydighed mod Guds lov giver fred, lykke og samarbejde.
Lad os gå tilbage til 1. Mosebog 1:1: “I begyndelsen skabte Gud …” Dette blev skrevet af Moses, men det var Gud der inspirerede ham. Moses skrev på hebræisk. Det hebræiske ord oversat til “Gud” er “Elohim” – et navneord i flertal der som regel bruges grammatisk i ental. Det er samme slags ord som, familie, kirke, gruppe – en familie der består af to eller flere personer – en kirke udgjort af mange medlemmer – en gruppe med flere personer.
Det refererer til præcis samme personer, der udgør den eneste ene Gud, som vi møder i Johs. 1:1 – Ordet og Gud – og begge disse TO personer er GUD.
GUD ER MED ANDRE ORD EN FAMILIE, der består af Personer – indtil nu er der kun de TO – Gud Fader og Sønnen Kristus. Men NÅR et menneske har fået den Hellige Ånd, og han dermed bliver ledt af Guds Hellige ånd, da (Rom. 8:14) er han et undfanget Guds barn. Og når Kristus kommer tilbage til jorden i almagt og herlighed, for at grundlægge GUDS RIGE og genoprette GUDS REGERING som Lucifer afskaffede, da skal alle der har modtaget
50
og som bliver ledt af Guds Ånd FØDES som Guds sønner. Familien Gud vil da HERSKE OVER ALLE NATIONER under GUDS GENOPRRETEDE REGERING.
Doktrinen om treenighed begrænser Gud til tre personer. Det ødelægger JESU Kristi evangelium! Hans evangelium er de gode nyheder om det snart kommende GUDS RIGE – det eneste håb for denne verden og dens forvirrede menneskehed!
Treenigheds doktrin er derimod fra den falske religion der i Åben. 17:5 kaldes: ” … en hemmelighed: Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder”.
Det er blandt andet igennem denne doktrin, at Satan har VILDLEDT hele den traditionelle Kristendom.
Det er generelt accepteret i den traditionelle Kristendom, at Gud er en Treenighed – Gud er tre personer – Fader, Søn og Helligånden (der ofte bliver kaldt en ”Ånd”).
Hvordan blev denne “Treenigheds” doktrin en del af traditionel Kristendom?
Det er på ingen måde fra Biblen. Jeg har citeret Åben. 12:9 der siger, at hele verden er blevet forført af djævelen Satan. Hvordan introducerede den listige Satan denne doktrin i “Kristendommen”?
Svaret på dette spørgsmål er interessant. Det er utroligt, at et væsen som Satan ikke alene kunne vildlede hele verden, men endog “Kristendommen” – den religion der bærer Kristi navn og som formodes at være hans sande religion. Paradoksalt nok er det netop hvad Satan gjorde!
Han gjorde det igennem sin store falske kirke som troldmanden Simon startede i år 33 e. Kr. I det 8. kapitel af Apostlenes Gerninger beskrives han som leder af den Babylonske mysteriereligion i Samaria.
51
I 2. Kongebog 17:23-24 berettes det, at Assyrerkongen, der havde invaderet og besejret det nordlige kongedømme – Israels Rige – tvangsforflyttede beboerne fra Samarias land, der ligger nord for Jerusalem, og overflyttede i stedet folk fra provinserne i Babylonien der praktiserede den babylonske mysteriereligion. De var naturligvis hedninger. Det var disse babylonske folk, der boede i den nordlige del af Palæstina på Kristi tid. På Jesu tid ville jøderne i Judæa ikke have noget med dem at gøre, ja, de kaldte dem foragteligt for “hunde”. Disse folkeslag fortsatte deres tilknytning til den hedenske babylonske mysteriereligion ind i det første århundrede.
I år 33 e. Kr., to ar efter at Jesus Kristus fra himmelen havde stiftet Guds Kirke på Pinsedagen, kom diakonen Filip, der senere blev evangelist, til Samaria for at forkynde Kristi evangelium. Simon troldmand kom i mængden for at høre ham.
Simon havde fortryllet folkene i området og alle store og små fulgte ham som leder af den babylonske mystikreligion og sagde: “Det er ham, der er den guds kraft, som man kalder den store” (Apo. Ger. 8:10).
Men da de så troede Filip som forkyndte Guds rige, lod folk sig døbe, og denne Simon blev døbt sammen med dem.
Da tilbød Simon apostlene Peter og Johannes penge, hvis de ville give ham magt til at lægge hånd på folk og give dem den Hellige Ånd. Peter irettesatte ham strengt. Men Simon udråbte alligevel sig selv som kristen apostel, og kaldte sin hedenske babylonske mystik “Kristendom”. Han accepterede doktrinen om “nåde” for syndernes forladelse (noget de hedenske religioner aldrig havde haft), men “han misbruger vor Guds nåde til løsagtighed og fornægter vor eneste hersker og Herre, Jesus Kristus” (Judas brev 4). Han tragtede efter at gøre sin egen hedenske religion til enerådende under navnet “Kristendom” og derigennem vinde politisk verdensherredømme.
52
Simon, “Pateren” (Peter) for sin falske religion opnåede det ikke i sin egen levetid; men efterfølgende ledere, som flyttede hovedkvarteret til Rom, vandt senere politisk kontrol over det Romanske Imperium og dets middelalderlige efterkommere, under navnet “Det Hellige Romanske Imperium.” Dette imperium er i disse dage ved at blive genfødt i Europa!
I løbet af de første tres år i det 1. århundrede havde store dele af Mellemøsten vendt ryggen til det sande evangelium og antaget en forfalskning (Gal. 1:6-7). Apostelen Johannes levede stadig i halvfemserne e. Kr. Han skrev Åbenbaringens Bog på Øen Patmos.
Snart forsøgte kirken som Simon startede i 33 e. Kr. at ændre den sande kristne Påske (Kristus havde ændret formen fra slagtede lam til usyret brød og vin) til en babylonsk ceremoni, som nu hedder “Easter” på engelsk – opkaldt efter gudinden Astarte eller Ishtar (udtales som “Easter” i nogle semitiske dialekter).
Efter apostlen Johannes’ død havde Polycarp, en af hans disciple, en debat med Biskoppen i Rom, som da var leder af kirken som Simon havde startet, over spørgsmålet om Påske/Easter.
Noget senere havde Polycrates, en anden discipel der trofast havde holdt sig til den sande Kristendom, en endnu heftigere debat over samme Påske/Easter spørgsmål, med en efterfølgende Biskop i Rom. Denne teologiske strid kendes i historien under navnet “Den Kvartodesimanske Kontrovers”. Polycrates hævdede, som Jesus og de første apostle havde lært, at Påsken skulle holdes under den nye kristne form indført af Jesus og apostelen Paulus (1. Kor. 11). Med det usyrede brød og vin om aftenen ved begyndelsen af den 14. Nisan (den første måned i
53
Guds hellige kalender der falder om foråret). Men Romerkirken insisterede på, at den skulle holdes på en søndag.
Omtrent samtidig rasede der en anden strid imellem en dr. Arius af Alexandria, en kristen leder der døde i 336 e. Kr. og andre biskopper om hvorvidt man skulle kalde Gud en Treenighed. Dr. Arius kæmpede hårdnakket imod treenigheds doktrinen, men introducerede samtidig egne fejlopfattelser.
I 325 e. Kr. indkaldte Kejser Konstantin til Nikæa Konsiliet for at få en ende på disse kontroverser. Konstantin var endnu ikke “kristen” på dette tidspunkt, men som politisk leder overtog han kontrollen. Kirkemødet vedtog både doktrinen om påskesøndag og om treenigheden. Konstantin, den civile hersker gjorde det til LOV. Men dermed blev det jo ikke SANDHED!
Satan har forført hele verden med hensyn til HVEM og HVAD Gud er – lige såvel som han har fordrejet sandheden om Jesus Kristus og den Hellige Ånd. Det samme er tilfældet med GUDS REGERING, der er baseret på GUDS ÅNDELIGE LOVE samt sandheden om HVAD mennesket er og HVORFOR det er til, hvad er frelse og hvordan opnår man den, hvad er det sande evangelium, hvad er Kirken og hvorfor er den til og hvad venter os i fremtiden!
Den allerførste ide eller lære om at Gud skulle være en Treenighed, begyndte i anden halvdel af det 2. århundrede – hundrede år efter at det meste af Det Ny Testamente var skrevet. Denne falske Kristendom, udklækket af troldmanden Simon, blev ihærdigt fremmet sammen med den hedenske Påske. Men den sande Guds Kirke modsatte sig det på det kraftigste. Striden blev så voldsom,
54
at det truede verdensfreden. Den da hedenske Kejser Konstantin indkaldte da Nikæa Konsiliet for at afgøre sagen. De der støttede den Romerske Kejser var i stort flertal i forhold til dem der repræsenterede den forfulgte sande Guds Kirke.
Du kan finde profetien om disse to kirker i Åbenbaringens Bog. I det 12. kapitel findes forudsigelsen om den forfulgte sande Guds Kirke. Jesus kalder den “den lille hjord”. I det 17. kapitel finder vi profetierne om den falske kirke – en meget stor kirke, som Gud kalder “Babylon den store, moder til al jordens skøger og vederstyggeligheder” (vers 5). Hun gik i samarbejde med de politiske regeringer og satte sig på dem. Hele verden “skal UNDRE sig” (vers 8) når dette religiøse, politiske og middelalderlige “Hellige Romanske Imperium” bliver genoplivet! De indledende faser begyndte med Fællesmarkedet!
Der er kun eet skriftsted i den autoriserede Bibeloversættelse, der som regel bliver brugt af tilhængerne af treenigheds doktrinen til at støtte deres teori. Denne passage findes i 1. Johs. 5: 7-8 “Thi der er tre som vidne (i himmelen: Faderen, Ordet og den Hellig Ånd; og disse tre ere eet. Og de ere tre, som vidne på jorden;) Ånden, Vandet og Blodet; og disse tre forene sig i eet”. I marginen forklares det, at ordene i parentes i det 7. og 8. vers, fattes ikke i alle gamle håndskrifter, de ældste oversættelser og Kirkefædre. (Fra 1907 oversættelsen af Den Danske Bibel) Som denne oversættelse også antyder, blev ordene i parentes tilføjet af redaktørerne af Latin Vulgata oversættelsen, muligvis i begyndelsen af det fjerde århundrede. De findes ikke i de gamle græske manuskrifter eller i moderne skandinaviske oversættelser. De blev tilføjet under de hede diskussioner, der fandt sted imellem Rom og dr. Arius og Guds folk.
(Oversætters kommentar: I Den Danske Bibel oversættelse af 1983 som er brugt i hele denne bog hvis andet ikke er angivet, står det korrekt: “Thi der er tre som vidner: Ånden og vandet og blodet; og de tre stemmer overens”.)
Bibel kommentarer forklarer, at disse ord ikke findes i apostelen Johannes’ manuskript eller i andre
55
tidlige kopier. I apostelen Johannes' tre Epistler og i Åbenbaringen omtales “Faderen, og … Sønnen” (1. Johs. 1:3), og aldrig Faderen og Ordet”. Det eneste sted det forekommer, er i den uinspirerede tilføjelse i 1. Johannes 5:7-8.
Der var en vigtig grund til at ærkeforføreren Satan ønskede dette forfalskede vers føjet ind i Latin Vulgate oversættelsen, hvorfra det har sneget sig ind i den Autoriserede Oversættelse. Treenigheds doktrinen udelukker nemlig fuldstændig Jesu Kristi evangelium. Hans budskab fra Gud Fader til menneskeheden, er de gode nyheder om det kommende GUDS RIGE! Og det er netop denne bekendtgørelse Satan ønskede at udelukke. Det vil blive endnu mere tydeligt efterhånden som vi kommer frem.
En verdenskendt evangelist har sagt: “Da jeg begyndte at studere Biblen for mange år siden, var treenigheds doktrinen det mest komplekse problem jeg blev stillet overfor. Jeg har aldrig været i stand til fuldstændig at løse det, for det indeholder et aspekt af mysterium. Selv om jeg den dag i dag ikke fuldt ud forstår det, accepterer jeg det som en åbenbaring fra Gud …! At forklare og illustrere Treenigheden er en af de vanskeligste opgaver en kristen kan komme ud for.”
Der er også gjort meget ud af det faktum, at mange steder i moderne oversættelser bruges det maskuline kendeord “han” i flæng i forbindelse med den Hellige Ånd. Men ikke altid – til tider omtales den Hellige Ånd som “den” i de samme oversættelser. F. eks. i skriftstedet der beskriver den første gang den Hellige Ånd kom og grundlagde Guds Kirke på den uforglemmelige Pinsedag.
Den Hellige Ånd kom fra himlen, den kunne høres, den lød som en susen, “og den (den Hellige Ånd) fyldte hele huset, hvor de sad..” Det næste der skete var synligt – DET BLEV SET AF ALLE – det blev manifesteret – “Og der viste sig for dem tunger som af ild og den
56
(den Hellige Ånd) fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem” (Apo. Ger. 2:2-3). I vers 18 citerer Peter fra Profeten Joel 3:1: “Og det skal ske der efter, at jeg vil udgyde min Ånd …” Den Hellige Ånd, kan ligesom vand eller andet flydende blive “udgydt”. Kan man udgyde en person ud over en anden person – som fra Gud -- eller ind i dem der var forsamlede? Johs. 7:37-39: “På den sidste og store højtidsdag stod Jesus frem, råbte og sagde: ’Om nogen tørster, kan han komme til mig og drikke. Den som tror på mig, fra hans indre skal der, som skriften har sagt, rinde strømme af levende vand. Det sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, engang skulle få; thi Ånden var endnu ikke kommet, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort. ”
Igen ser vi på Apostlenes Gerninger 10:45, “… at Helligåndens gave var blevet udgydt også over hedningerne.”
Til sidst et kort sammendrag: Gud er en FAMILIE, der på nuværende består af de TO Personer Johannes skriver om i Johs. 1:1-4, plus mange tusinder i Guds sande Kirke som allerede er undfanget af Guds Ånd, og som snart vil blive født ind i den guddommelige familie ved Kristi genkomst til jorden. Jesus Kristus blev ved sin opstandelse FØDT som Guds guddommelige Søn (Rom. 1:4) – den førstefødte blandt mange brødre (Rom. 8:29).
Gud og Kristus består begge af ånd, formet og skabt ligesom et menneske, men med øjne som flammer og ansigter der lyser med solens fulde styrke!
Gud er Skaberen af alt det der er. Gud og Ordet (som blev Kristus) har eksisteret evigt og før noget andet. Den Hellige Ånd strømmer fra Gud, og ved den er Gud allestedsnærværende og alvidende. Gud Fader er den guddommelige Fader i Gud familien, og alle sandt omvendte kristne vil blive født ind i den.
57
