Kapitel 6
MÅSKE synes det største af alle mysterier ved første øjekast ikke mystisk overhovedet for de fleste læsere af denne bog. Grunden til denne kendsgerning er, at hensigten og meningen med Kirken er lige så lidt forstået som Bibelen selv. Åbenbaringen af dette mysterium må komme som en chokerende sandhed. Den virkelige sandhed om Kirken, grunden til dens stiftelse og hensigten med den har hele tiden været skjult også for den bekendende kristne verden.
Dette hænger uløseligt sammen med Jesu Kristi evangelium. En realitet, der nok vil ryste de fleste læsere, er at Jesu evangelium ikke har været forkyndt nogensteder i verden siden omkring år 50 e. Kr. til 1953. Apostelen Paulus forudsagde dette: “Selv om der også ligger et dække over vort evangelium, så er det for dem, der fortabes, det er tildækket, for de vantro, hvis tanker denne verdens gud har slået med blindhed, så de ikke skuer ind i det lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed,
198
han, som er Guds billede” (2. Kor. 4:3-4). Mange millioner mennesker har læst disse vers uden at fatte den egentlige mening.
Udtrykket kirke kan kun anvendes i den kristne religion. (Kristendommen bliver som regel opfattet som den største i verden i antal af bekendende tilhængere.) Andre religioner har moskeer, synagoger og templer. Men er Kirken en bygning? Det er der mange der går ud fra, og denne formodning afslører deres uvidenhed om hensigten med Kirken. I dette kapitel beskæftiger vi os alene med Kirken. Når alle gåderne er løst, vil vi se, at Kirken er af allerstørste vigtighed for alle mennesker på jorden.
Kirken, der blev indstiftet af Jesus Kristus, har overordentlig stor betydning for hvert eneste menneske, der nogensinde har levet. Alligevel er det kun ganske få, der har fattet denne betydning.
Frafald, adskillelse og skiftende tider har selv i den kristne verden udvisket den oprindelige hensigt, så den efterhånden er blevet et dybt mysterium.
Ordet kirke er oversat fra det græske “ekklesia”. Ekklesia betyder de udkaldte. Oldtidens Israel brugte vendingen “menighed”. I nogle forbindelser betyder ordene menighed og kirke det samme. Alligevel er der en tydelig forskel på betydningen af de to ord. Menigheden Israel var en selvstændig nation. Men de blev ikke kaldet i den åndelige betydning af ordet – og det er den åndelige betydning der karakteriserer Den Nytestamentlige Kirke.
Det der har været skjult for den bekendende kristne verden, er den virkelige hensigt med Kirken – den
199
virkelige grund til at Jesus Kristus, den anden Adam, grundlagde Kirken.
Som chokerende overraskelse for næsten alle der læser denne bog, vil jeg først forklare hvad Kirken IKKE var og IKKE er. Det er ikke det instrument hvormed Gud forsøger at “frelse verden”. Kun få er klar over, at Jesus ikke gjorde noget forsøg overhovedet på at vinde tilhængere eller invitere folk til at “give deres hjerter til ham” eller “modtage ham som deres personlige frelser”.
Tværtimod, han “kaldte” – hvervede – tolv disciple. Ordet disciple betyder elever. Jesus underviste disse tolv elever i det sande evangelium om Guds Rige. Undervisningen omfattede også Guds hensigt med at skabe menneskeheden her på jorden. Denne hensigt var blevet forkastet, forspildt af det første skabte menneske, Adam.
Lad os nu rekapitulere. Gud er Skaber og Øverste Hersker over sit skaberværk. Han havde sat ærkeenglen Lucifer på jordens trone, for at han skulle administrere Guds regering. Guds regering er baseret på Guds lov. Guds lov er livets vej – den udadvendte, omsorgsfulde kærlighedsvej.
Lucifer forkastede Guds regering og fik derefter navnet Satan. Satan herskede og fulgte den modsatte vej – vejen til oprør, egoisme og konflikt.
Adam, det første menneske, fik tilbudt evigt Gud-liv der indebar lydighed mod Gud og fuldstændig underkastelse af Guds regering og love. Han skulle have erstattet Satan på jordens trone, men han afviste Guds veje og regering. Derfor blev Satan siddende på jordens trone, hvor han regerer den dag i dag. Adam og menneskefamilien blev kidnappet og forført til at leve efter Satans selviske
200
og fjendtlige veje. Derfor spærrede Gud adgangen til livets træ og Guds Hellige Ånd, indtil Jesus Kristus, den anden Adam, skulle komme igen for at besejre og afsætte Satan fra jordens trone. Den første gang Jesus kom som menneske, var ikke for at overtage tronen, men for at overvinde Satan og kvalificere sig til at regere efter ham, og for at befri den kidnappede verden ved sit udgydte blod.
Så, hvorfor Kirken? Kristus kom også for at kalde en udvalgt gruppe mennesker ud af Satans verden, så de kunne vende sig bort fra hans systemer og i stedet adlyde Guds lovs vej, og for at oplære dem til at regere med Kristus, når han kommer igen for at erstatte Satan på jordens trone. De som da blev kaldt ind i Guds Kirke, blev ikke kun udvalgt for at blive frelste og få evigt liv, men for at lære Guds regeringsmåde og udvikle guddommelig karakter allerede nu i denne Kirke æra.
Syv årlige højtider blev forordnet Gammeltestamentlige Israel for evigt. Deres sande betydning har længe været et skjult mysterium. De er billeder på Guds frelserplan – den guddommelige plan hvorigennem Gud er i færd med at reproducere sig selv. Påsken betyder at Kristus døde og med sit udgydte blod betalte straffen for angrende menneskers synd. De syv dage i de Usyrede Brøds Højtid er billede på Kirken, der kommer ud af synd, ligesom Israel kom ud af Egypten. Pinsedag, der oprindeligt hed Førstegrødens Højtid, er billede på Kirken – de første der vil blive undfanget og født som Guds børn i løbet af Kirkens tidsalder. Hornblæsningshøjtiden er billede på Kristi genkomst, hvor han overtager jordens trone for at herske over alle folkeslag. Forsoningsdagen afspejler Satans afsættelse fra tronen og hans forvisning. Løvhytternes Højtid er billede på tusindårsriget under Guds genfødte børn og Kristi regering. Den
201
Sidste Store Dag er billede på den sidste dom, som vil blive beskrevet i kapitel 7. Lad os nu vende tilbage Kirken, som er temaet for dette kapitel.
Hvad er Kirken? Hvorfor er der en Kirke? Ved første øjekast synes Kirkens indstiftelse måske ikke at være noget mysterium. Den moderne vestlige verden tager kirkernes eksistens som et naturligt led i det civiliserede liv.
Men HVORFOR er Kirken en institution i vor verden? – HVORFOR blev den indstiftet? Var der et FORMÅL?
Hvis man spurgte folk i ikke kristne lande, hvor andre religioner er anerkendt, ville de sikkert ikke have noget svar. De ved meget lidt om Kirken. Folk fra mere moderne og liberale kredse i den traditionelle kristendom ville muligvis sige, at Kirken eksisterer som en sentimental stimulans, at den har en psykologisk effekt på dem der ikke tager evolutionsteorien for givet, som jo ellers er accepteret indenfor den moderne højere undervisning.
Hvis du spørger tilhængere af en evangelisk kristen trosretning, ville de sikkert svare, at Kirken er Guds redskab i hans anstrengelser for at frelse verden fra helvedes evige ild. Disse mennesker går ud fra, at Kirken er en slags “sjælefrelsende” mellemstation for folk. Hvis Kirken blev indstiftet for at “få folk frelst”, da må jeg spørge: Hvilken fremgangsmåde brugte Gud til at frelse folk før Kristus indstiftede Kirken? Jesus kom til jorden 4000 år efter Adams oprindelige synd. Hvis Gud er til og han forsøger at omvende verden, hvilke metoder brugte han da i disse 4000 år fra Adam til Kristus? Som vi har set i Kapitel 3 spærrede Gud adgangen
202
til livets træ, da han grundlagde verden. Den Hellige Ånd og frelse blev afskåret fra verden i alle disse år.
Men i lyset af alle de kendsgerninger Gud har åbenbaret i sit Ord, og som vi har undersøgt i de foranstående kapitler, er alle disse antagelser forkerte. Et højrøstet vidnesbyrd for sandheden er nedfældet i Åbenbaringens Bog 12:9. Det siger, at hele verden er forført af djævelen Satan. Alle folk blev blinde for sandheden om Guds hensigt med menneskeheden, som det er forklaret i 2. Korinterbrev 4:3-5.
Derfor er Kirkens eksistens et dybt mysterium for de fleste mennesker på denne jord.
Nyhedsmedierne omtaler ofte én eller anden kirke. Folk tænker da på kirken for enden af gaden eller måske på en eller anden trosretning de har hørt om. Men tilstedeværelsen af disse kirker ville aldrig blive opfattet som et mysterium. Men når vi spørger, hvorfor eksisterer kirkerne? Hvordan blev Kirken en institution? Hvad er årsagen eller hensigten med dens eksistens? Gør det nogen forskel om man er knyttet til en kirke eller ej? – da bliver det faktisk et mysterium. Gennemsnitsmennesket kan ikke svare på disse spørgsmål.
Kendsgerningerne omkring Kirkens oprindelse og dens formål er åbenbaret i mystikkens bog – den Hellige Bibel. At afklare dette mysterium kræver flere sider i denne bog end noget andet emne.
Jeg mindes min egen erfaring, der sikkert er typisk for mange andre. Mine forældre var medlemmer i Vennernes Kirke, der er bedst kendt under navnet Kvækerne. Familien havde været kvækere i mange generationer. Jeg blev taget med i kirke fra barnsben, og tog det for givet og en normal del af livet. Jeg gik i kirke hver søndag
203
sammen med mine forældre. Det var en rutine der fortsatte til jeg var 18 år. Det faldt mig aldrig ind at spørge hvorfor vi skulle gå i kirke, hvordan kirken begyndte, eller hvad hensigten var med den.
Jeg oplevede aldrig i disse år en fornemmelsen af at være blevet “omvendt”. Efterhånden som jeg voksede og blev teenager, fik jeg at vide, at jeg var født medlem i kirken. Jeg blev ledt til at tage for givet, at jeg var en udødelig sjæl og at jeg ikke virkelig ville dø når jeg døde. I stedet for ville jeg komme i himmelen, hvor jeg ikke ville have pligter eller ansvar, men et liv i ubekymret lediggang og sublim herlighed for evigt. Jeg var ikke interesseret i hverken religion eller doktriner. Jeg tog simpelthen kirkegangen som en religiøs fase i mit liv, men jeg havde ingen speciel religiøs eller dybere åndelig interesse. Da jeg var 18 begyndte jeg at arbejde i reklamebranchen og mistede al interesse for religion og ting der hørte Gud til og jeg holdt op med at gå regelmæssigt i kirke. Jeg troede stadig på Gud -- dvs. jeg tog Guds eksistens for givet, eftersom jeg var blevet opdraget i troen fra min tidligste barndom.
25 år gammel mødte jeg den eneste ene, den unge kvinde jeg giftede mig med. Hun var alvorligt interesseret i Gud. Vi begyndte at føle, at vi burde slutte os til en kirke. Min hustrus forfædre havde været delvis kvækere og dels metodister. Der var ingen kvækerkirke i nabolaget, der hvor vi boede i en forstad til Chicago. Vi meldte os ind i en metodistkirke, der lå tæt nok til, at vi kunne spadsere derhen. Vi syntes godt om præstens personlighed og den sociale side af medlemskabet. Jeg er sikker på at vor oplevelse var typisk for mange andre. Men det faldt mig aldrig ind at spørge eller i del hele taget undre mig over, hvorfor vi burde gå til kirke, og slet ikke hvorfor kirken overhovedet eksisterede som institution.
204
Som millioner andre gik jeg ud fra at “gode mennesker” gik i kirke, og derfor burde vi også.
Så nu spørger jeg, er der nogen der sætter spørgsmålstegn ved fornuften eller hensigten med kirken som institution? ER DER NOGEN DER VED, HVORFOR der findes kirker? Er der en grund? Selve eksistensen af kirken der er kendt under navnet “Kristendom”, er et af de største mysterier i vor tid. Emnet får os til at indse, at fordi vi ikke har levet og set alle begivenhederne i de 6000 år der har ledt frem til vor tid, forstår vi heller ikke den virkelige mening eller hensigt med Kirken. I dette kapitel vil vi sætte Kirken i det SANDE perspektiv i forhold til alle de hændelser, der er beskrevet i de første fem kapitler af denne bog. Igen spørger jeg da, hvad er Kirken?
De fleste mennesker tror, at KIRKEN er en bygning med skråt tag, et tårn der peger mod himlen og et kors på muren. Lademans Leksikon definerer ordet kirke som en bygning til gudstjeneste. Den var dog noget helt andet, da den blev indstiftet.
Folk går ud fra, at kirken er en bygning, hvor man – nogle i det mindste – samles søndag morgen til “gudstjeneste”. De tror, at man går til kirken. Men da Kirken blev indstiftet i Det Ny Testamente, gik kirken til bygninger som i begyndelsen var private hjem. Og Kirken forsamledes om lørdagen og ikke om søndagen.
Nutidens kirker har gjort drastiske ændringer i mønsteret Kristus fastsatte! Dette faktum er også indhyllet i mysterium og forstås af stort set næsten ingen mennesker. Men i HVILKEN HENSIGT indstiftede Kristus Kirken? Hvad er der sket med den siden?
Nogle ved måske at Kristus startede Kirken, men hvem og hvad er Kristus? Hvis han stiftede Kirken, hvorfor gjorde han det, med hvilken hensigt? Jesus
205
stiftede kun én Kirke, alligevel har vi i den vestlige verden i dag et utal af forskellige kirker – katolikker, protestanter, frikirker, og igen indenfor disse, mange trosretninger, sekter og opdelinger eller menigheder -- hver med sin egen tro, lære, ritual og program.
Kirken begyndte som én Kirke. Som det står i 1. Korinterbrev 12, bestod Kirken af mange lemmer, men kun eet legeme – en eneste Kirke – hvor Kristus var Overhovedet.
Her i dette kapitel vil vi først og fremmest koncentrere os om fire grundlæggende spørgsmål, der udgør dette mysterium der skal besvares, for at vi kan forstå meningen med Kirken.
1) Hvem og hvad er Kristus? Hvorfor kom han til jorden?
2) Hvad er Kirken og hvorfor blev den stiftet?
3) Hvilket evangelium fik Kirken til opgave at forkynde?
4) Hvordan er Kirkens historie? Hvorfor er kristendommen i dag så forskellig fra dens oprindelige form i det første århundrede?
Som institution bliver Kirken i dag opfattet som en religiøs organisation, forening eller samfund. Hvis man er et “godt” menneske, forventes det, at man deltager i den “kirke man synes bedst om”. Der er selvfølelig “gode mennesker” og “dårlige mennesker” og de “gode” går til kirke. Er det lige meget hvilken kirke eller trosretning man vælger?
Jeg mindes en episode for over 50 år siden. Jeg boede stadig i Eugene, Oregon. En forhenværende nygift præst kom til mig. Hans kone var velstående, men han var for stolt til at lade hende forsørge sig. Han havde ikke haft embede i en periode, men nu ønskede han et arbejde.
206
“Kender du til ledige prædikestole i Lane County?” spurgte han. “Jeg vil forsørge min kone, og hun ønsker at blive boende her i Lane County.”
“Jah,” svarede jeg. “Jeg ved, at der er en ledig stilling, men den ville ikke hjælpe dig, for det er en kristen kirke, og du er jo metodist med en anden tro og praksis.”
“Jamen det gør ingen forskel,” forsikrede han mig. “Jeg vil prædike hvilken som helst doktrin man forlanger af mig.”
Men gør det virkelig nogen forskel, om vi tror det ene eller det andet? Lad Guds Ord besvare dette spørgsmål.
Kirken synes at være noget, der har med fælles tilbedelse at gøre, og det må være tilbedelse af Gud, det drejer sig om.
Men hvis GUD har forbindelse til Kirken, hvad er da denne forbindelse? Hvordan startede Kirken? Alt dette er et mysterium i nutidens verden.
Så langt tilbage som i begyndelsen af 1927, da mine intense bibelstudier begyndte at omvende mig, stillede jeg mig selv sådanne spørgsmål. Jeg gik ud fra, at den slags spørgsmål aldrig havde bekymret gennemsnitsmennesket.
På Nytestamentlig græsk hedder Kirken “ekklesia”, et ord der betyder de udkaldte – en forsamling, en menighed, en sammenkaldt gruppe. Der er intet helligt ved ordet ekklesia. Kirkens navn, “Guds Kirke”, bliver imidlertid nævnt 12 gange i Det Ny Testamente, og det viser at Kirken tilhører GUD, og DET helliger navnet. I I Det Gamle Testamente bar Kirken et menneskes navn, da hed den “Israels Menighed”.
Det første sted i Det Ny Testamente hvor ordet “Kirke” forekommer, er i Mattæus 16:18, hvor Jesus taler til
207
Simon Peter: “… jeg vil bygge min kirke”. Som allerede nævnt er det inspirerede græske ord for kirke ekklesia det betyder en gruppe af udkaldte. Jesus sagde med andre ord: “Jeg vil kalde disciple ud af Satans verden, og de skal udvikle sig til en ny og anderledes verden, som vil blive Guds Rige.” Og i Efeserne 5:23 slås det fast at Kristus er Kirkens Hoved.
Vi ved altså, at hvad Kirken end er, tilhører den GUD og dens navn er GUDS KIRKE. Jesus Kristus er stifteren og Kirkens levende OVERHOVED.
Men hvis det er GUDS Kirke, og hvis Jesus Kristus indstiftede den og stadig leder den i dag -- da må den være VIGTIG FOR GUD, og dermed OVERMÅDE VIGTIG FOR OS AT FORSTÅ! Vi må huske på det der gik forud og ledte op til stiftelsen, for at forstå GRUNDEN til, at den levende Kristus skabte den, HVAD den er og hvordan den passer ind i den guddommelige HENSIGT, der er under udarbejdelse her på jorden.
Israels opgave i Det Gamle Testamente var en forberedende funktion til den endelige oprettelse af GUDS RIGE. Den tidligste omtale af Kirken er i Apostlenes Gerninger 7:38, hvor der tales om “menigheden i ørkenen” ved Sinai bjerget, under Moses. Israel var således Det Gamle Testamentes “Kirke”. Kirken bliver i Det Gamle Testamente for det meste omtalt som “Israels Menighed”.
Vi vil imidlertid se, at Kirken i Det Ny Testamente er fuldstændig anderledes og har et helt andet formål end “Israels Menighed” i det Gamle Testamente. Næsten ingen har forstået, at evangeliet ikke kunne forkyndes for verden, ej heller kunne Guds folk i den udvalgte menighed modtage Den Hellige Ånd, FØR END Jesus a) havde kvalificeret sig ved at overvinde Satan,
208
og b) var blevet herliggjort efter sin himmelfart (Johs. 7:37-39).
Vor tids teologer og kirkeledere forstår det ikke. Det er virkelig et mysterium, der er nødvendigt at løse og forstå. Lad os nu klart og tydeligt forstå, hvem og hvad Kristus er.
Vi så i det første kapitel, at Kristus i evighederne før jorden blev skabt, var “Ordet” som også var Gud, og at han som Jesus blev født Guds Søn. Hvad var Jesus da egentlig som Guds Søn? Han blev kaldt den anden Adam (1. Kor, 15:45). Hvorfor skulle han kaldes den anden Adam? Den første Adam fik tilbudt livets træ, som stod for Gud-liv – ensbetydende med at skulle adlyde Gud og dermed erstatte Satan på jordens trone. Jesus kom for at gøre netop dette, han skulle kvalificere sig til at erstatte Satan på denne trone og indføre Guds regering på jorden, med hjælp fra dem der ville blive kaldt ud af Satans verden. Han kom også med et budskab – evangeliet -- fra Gud. Ordet “evangelium” betyder gode nyheder. Og i virkeligheden var hans evangelium -- budskabet Gud sendte ham med -- de gode nyheder om Guds Rige. Dette Guds Rige som vi vil komme til at se, vil blive genindsættelsen af Guds regering på jorden og fjernelsen af Satan fra tronen.
Jesus kom også for at bygge Kirken og for at betale løsepengene for en kidnappet verden. Hans død var prisen for at afsone den straf som hele menneskeheden har pådraget sig for sine synder.
Dernæst, det som næsten ingen “kristne” indser, heller ikke teologer: Jesus blev født til at blive KONGE!
Under retssagen foran Pilatus blev Jesus spurgt, “Så er du altså dog en konge?” Jesus svarede: “Du
209
har ret, jeg er en konge. Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommen til verden… ” (Johs. 18:37). Jesus sagde også i vers 36, “Mit rige er ikke af denne verden… (ellers) så havde mine tjenere kæmpet”. Hans udsagn viste, at dette er Satans verden. Jesus kom for at kalde folk ud af denne verdens systemer, så de kunne blive uddannede til at undervise og regere under ham, når han kommer igen som Konge og overtager jordens trone.
Før Jesu undfangelse og fødsel, sagde Gud gennem sin engel til Maria, hans vordende moder: “Og se, du skal undfange og føde en søn og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn; Gud Herren skal give ham Davids, hans faders trone. Han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans KONGEDØMME” (Luk. 1:31-33). Hans evangelium var de gode nyheder om dette kongedømme – Guds Rige.
Det er afgørende vigtigt at vi forstår, at Jesus i løbet af sit liv som menneske var både Gud og menneske. I Esajas 7:14 blev det forudsagt om Maria, Jesu mor, at hun som jomfru skulle føde en søn. Denne søns navn, siges det i profetien, skulle være Immanuel, som betyder “Gud med os”. Jesus var med andre ord Gud såvel som menneske. Han havde ikke et menneske som far. Gud Almægtig var hans fader som undfangede ham ved Sin Hellige Ånd. Men selv om Jesus rigtigt nok var “Gud med os” var han også menneske som alle andre mennesker. Han blev udsat for fristelser, akkurat som alle andre fristes. Selv om han faktisk var Gud i menneskeskikkelse, virkede han som menneske i sin gerning. Husk at han var "den anden Adam". Det var nødvendigt at han som menneske forkastede “det forbudte træ” og accepterede “livets træ”. Det var nødvendigt, at han valgte
210
at stole fuldstændig på Gud Fader, det som den første Adam burde have gjort. Reelt var Gud i Kristus og Jesus adlød Faderen totalt. Han kvalificerede sig til at vriste jordens trone fra Satan.
Hvorfor var det nødvendigt, at Jesus skulle være Gud i menneskeskikkelse? Hvorfor skulle han være Gud? Hvorfor var det nødvendigt, at han var menneske? Som Gud var han hele menneskehedens Skaber. I Efeserbrevet 3:9 (oversættelse fra 1907) bliver det åbenbaret at Gud skabte alle ting ved Jesus Kristus. Da Jesus blev født som menneske, var hans liv som vor Skaber mere værd end totalsummen af samtlige menneskers liv. Eftersom det var mennesker, der havde syndet og pådraget sig dødsstraffen, krævede Guds lov, at mennesker skulle dø som straf for deres synd. Men som vor Skaber var Jesus det eneste menneske, som med sin død kunne betale straffen for hele menneskehedens synd.
Der var ingen anden måde, Skaberen Gud kunne forløse en dødsdømt menneskehed.
Vi må forstå, at selv om Jesus var Gud i menneskeskikkelse, var han også lige så meget menneske som du og jeg. Han kunne føle de samme fysiske smerter. Han blev dødsdømt af den romerske landshøvding Pilatus under larmende krav fra skrigende jøder.
Han var en stærk, robust ung mand på ca. 33 år i fysisk topform. Da han aldrig havde brudt en eneste helselov, led han en dødsproces som intet andet menneske nogensinde har gennemgået. Han havde været oppe hele natten uden søvn under rettergangen hos Pilatus. Senere på formiddagen overlod Pilatus ham til at blive pisket, før han blev dræbt.
Piskningen foregik med nøgen overkrop,
211
foroverbøjet og bundet til en pæl. Han blev slået med læderremme, hvortil blystykker, bensplinter og skarpe, forrevne metalstykker var fæstet med 10 – 12 centimeters mellemrum. De var formet så de kunne trænge dybt ind i kødet, når piskesnerterne svøbte sig omkring kroppen. Han blev pisket indtil kødet var revet i trevler og ribbenene kom til syne. Piskningen var beregnet på at svække ofrene, så de hurtigt kunne dø på korset. Som det blev forudsagt i Esajas 52:14 “Som mange blev målløse over (at se) ham -- så umenneskelig ussel så han ud, han ligned ej menneskenes børn.”
Jesus udholdt denne ubeskrivelige piskning, for at troende skulle kunne blive helbredte fra fysiske overtrædelser, sygdom og lidelser (Esa. 53:5; 1. Pet. 2:24). En frygtelig pris måtte vor Skaber betale, for at vi, når vi tror, kan blive helbredte. Alligevel er næsten alle bekendende troende fuldstændig uvidende om det deres Frelser stiller til deres rådighed, og i stedet for at stole på ham, sætter de deres tillid til menneskelige læger, medicinalvarer, videnskaben og kirurgens kniv.
Jesus blev så svækket af denne forfærdelige afstraffelse, at han kun var i stand til at bære sit kors, som det blev forlangt af ham, et kort stykke vej. En anden blev udset til at bære det for ham.
På Hovedskal Stedet (Golgata) der lå udenfor bymuren, blev Jesus naglet til korset. Han blev ydmyget, spyttet på, latterliggjort og hånet.
Og mere end det. Fra det øjeblik han havde påtaget sig at betale straffen for vore synder for os, blev han forladt endog af sin Fader, Gud. Som han hjælpeløs hang der på korset, stak en soldat ham med et spyd. Han skreg af smerte (Matt. 27:50)
212
og døde. Han døde fordi du og jeg har overtrådt Guds lov. Han gav det absolut største offer for dig og mig.
Endnu en højest vigtig sandhed. Jesu opstandelse fra de døde til evigt liv var et menneskes opstandelse, den eneste som kunne muliggøre opstandelsen fra døden for mennesker.
Over til en anden livsvigtig profeti i Esajas 9:6-7: “Thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld-rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs fred over Davids trone og over hans rige, at det må grundes fra nu og til evig tid. Hærskarers Herres nidkærhed gør det.” Læg mærke til at herredømmet skal hvile på hans skuldre. Jesus vil blive konge over hele jorden. Et af formålene med hans komme som menneske, var at bekendtgøre dette kongerige. Jesu evangelium var ikke alene gode nyheder – det var også bekendtgørelsen om det kommende Guds Rige. Det er en tragedie, at en “traditionel kristendom” har forladt og mistet dette vitale, fantastiske evangeliske budskab og erstattet det med deres eget evangelium om personen Kristus.
Jesus blev født som menneske for at blive KONGE og til sidst etablere GUDS RIGE, der skal herske over hele jorden med GUDS REGERING! Men dette STYRE KRÆVER flere individer end JESUS. Konge, statsminister, præsident, præmier minister og regenter i enhver nation, regerer ved og igennem en større eller mindre organisation af andre, som tager sig af diverse departementer og afdelinger under dem. Ligeledes må Kristus have en organiseret regering med mange andre kvalificerede og trænede under sig. Jesus sagde, “Jeg vil bygge
213
min Kirke” (Matt. 16:18). Kirken skulle bestå af mange, der ville blive kaldt ud af Satans verden for at blive undervist og oplært til mange officielle stillinger under Kristus, når han kommer for at herske over alle nationerne.
Jesus kom også som åndelig Frelser for, når tiden er moden, at frelse Guds folk fra deres synder, så de kan blive FØDT ind i GUDS EGEN FAMILIE (Matt.1:21).
Husk at livets træ, symbolet på den Hellige Ånd, var efter Adams synd blevet afskåret fra menneskeheden ved verdens grundlæggelse. Det som verden ikke forstår, er, at den Hellige Ånd blev udelukket fra menneskeheden som helhed, INDTIL den anden Adam kommer igen for at fjerne Satan og genindsætte Guds regering her på jorden.
For menneskehedens vedkommende blev det fastsat, på det tidspunkt da Adam syndede, at menneskets lod var én gang at skulle dø for derefter – efter en opstandelse -- at genopstå til dom eller bedømmelse (Heb. 9:27).
Den Hellige Ånd blev ikke givet til oldtidens Israel. Men efterhånden som Gud lod profeter opstå til specifikke opgaver, der alle var forberedelser til menneskehedens frelse, var det nødvendigt at gøre en undtagelse og indgyde dem Helligåndens kraft, så de kunne udføre deres specielle mission.
På samme måde, eftersom Gud gennem Jesus nu kaldte sin Kirke ud af verden med en speciel hensigt, for at forberede etableringen af sit rige og sin regering over alle nationer, var det nu nødvendigt at gøre samme undtagelse med Kirken, så de kunne styrkes ved Den Hellige Ånd.
Gud gav afgjort ikke profeterne sin Ånd bare for at give dem frelse. Ligeledes kaldte Gud ikke de hellige ud af denne
214
verden alene for at de skulle blive frelst og få adgang til Guds Rige. Hvis dette var tilfældet, ville Gud forskelsbehandle mennesker ved at kalde nogle få nu og nægte andre adgangen til frelse – hos Gud er der ikke personsanseelse!
Hvis Gud åbnede muligheden til frelse for nogle få i sin Kirke, mens han udelukkede resten af verdens befolkning til senere, da ville han virkelig gøre forskel på folk og diskriminere mod verden som helhed. Jesus sagde klart, at ingen kan komme til ham uden at Faderen drager ham (Johs. 6:44). En bekendende kristendom tror lige det modsatte. Den falske kristendom lærer, at Gud kalder og forsøger at frelse alle nu og her. Hvis det var tilfældet, da ville Satan tydeligvis være i færd med at vinde en stor sejr over Gud. For langt den overvejende del af menneskeheden ved meget lidt eller slet intet om Kristus eller om frelsen gennem ham.
Guds overordnede plan indeholder tilbud om frelse til hvert eneste menneske der nogensinde blev født; men der er en tidsplan for, hvordan og hvornår det skal foregå.
De der bliver kaldet ud af verden og ind i Kirken nu, bliver kaldet i en speciel hensigt til et specifikt arbejde. Dette specifikke arbejde er den åndelige træning der skal til, før de kan hjælpe med at omvende hele menneskeheden. De kaldes på et tidspunkt, hvor de bliver forfulgt og bekæmpet af Satan og resten af verden. Resten af verden vil blive kaldet når Satan er fjernet og de vil få hjælp og støtte af Kristus og de hellige, som da vil være blevet forandrede til udødelige i Guds Rige.
Satan har forblindet en vantro verden og den bekendende traditionelle “Kristendom” som ikke kan se
215
denne realitet (2. Kor. 4:4). Satan har forledt hele verden, også den bekendende traditionelle “Kristendom” (Åbenb. 12:9).
Hverken de der bekender sig som kristne eller deres højt lærde teologiske ledere forstår i dag GRUNDEN TIL, at Jesus Kristus kom til jorden!
Jesus kom ikke for at frelse Satans forførte verden, så længe Satan stadig sidder på tronen. Jesus vil frelse verden ved sin genkomst, og da vil Satan blive fjernet. Hvorfor kom Jesus da for over 1900 år siden? Ikke for at herske, ikke for at regere over alle nationer og ikke for at frelse verden så længe Satan stadig hersker over dem.
Hans fødsel som menneske var den “anden Adams” komme. Han kom 1) for at kvalificere sig der, hvor den første Adam fejlede, så han kunne erstatte den tidligere ærkeengel Lucifer på JORDENS TRONE og herske med GUDS REGERING. Han kom for at 2) bekendtgøre den fremtidige etablering af GUDS RIGE og for at undervise sine udvalgte, fremtidige apostle i disse gode profetiske nyheder (evangeliet). Han, vor direkte Skaber, kom 3) for at påtage sig straffen for vore synder, som han sonede for os ved at dø på korset – så vi kan få del i hans Rige. Og han kom 4) for at blive genoprejst fra døden af Gud, og dermed gøre EVIGT GUD-LIV TILGÆNGELIGT for Guds folk. Og derefter for at hele menneskeheden, hvert eneste menneske der nogensinde har levet her på jorden og som er villig, kan få adgang til evigt GUD-LIV. Og han kom 5) for at indstifte GUDS KIRKE, så de kunne blive uddannet til at regere under ham.
I de mellemliggende 4000 år siden den første Adam, har den listige og onde Satan usynligt behersket og regeret en menneskehed, der var AFSKÅRET fra al kontakt og kendskab til
216
GUD! Satan sidder stadig på denne MAGTENS trone – selv om han ikke administrerer Guds regering. I stedet forfører han hele menneskeheden med sin list til at leve stik modsat lovene i Guds regering – dvs. forfængelighedens, misundelsens, konkurrencens, stridens og voldens veje i stedet for Guds vej med udgående kærlighed, samarbejde, fred, lykke og glæde.
Umiddelbart efter at Kristus barnet var født, forsøgte Satan gennem kong Herodes, der var udnævnt af romerne, fysisk at dræbe den fremtidige Konge (Matt.2:13-15). Men Gud advarede Josef og Marie og de flygtede med Kristus barnet til Egypten, hvor de blev til Kong Herodes var død.
Da Jesus var omkring 30 år gammel, var han rede til at udvælge sine disciple, forkynde og lære dem budskabet, evangeliet fra Gud til menneskene. Men først var det bydende nødvendigt at han, ved at overvinde djævelen, KVALIFICEREDE sig til at erstatte Satan og indføre GUDS RIGE.
Dette var sikkert den vigtigste, mest skæbnesvangre og afgørende konfrontation udkæmpet nogensinde i universets historie. Den er beskrevet detaljeret i Mattæus kapitel 4.
Jesus fastede 40 dage og 40 nætter – uden mad og drikke. Men hans fysiske svaghed gjorde ham åndelig stærk. Satan brugte nu sine mest listige, mest spidsfindige og mesterligste forførelseskunster. Han må virkelig have troet, at han kunne overliste og slå Kristus ud. Satan vidste at han kæmpede for at forhindre sin afsættelse fra jordens trone.
Satan satte sit første angreb mod det han antog, ville være det mest sårbare punkt både fysisk og åndeligt. En mand der ikke havde fået mad og drikke i 40
217
døgn ville da sikkert være så fysisk svækket, at han ville give efter for enhver fristelse i form af mad. Og FORFÆNGELIGHED er den mest sårbare åndelige svaghed!
“HVIS”, hånede Satan med foragt – han brugte det lille ord HVIS – “HVIS du virkelig er Guds Søn” – et normalt menneske ville være blevet indigneret over denne fornærmelse. Det ville udfordrende have slynget tilbage: “Hvad mener du, HVIS jeg er Guds Søn? Jeg skal vise dig, at jeg er Guds Søn!”
Satan sagde her i sit første angreb: “Hvis du er Guds Søn, så sig, at stenene der skal blive til brød.” Med andre ord, “Guds Søn kan lave mirakler. BEVIS nu for mig, at du er Gus Søn. Du er desperat sulten, gør et mirakel. Stil din sult ved et mirakel!”
Men Jesus svarede med at citere og adlyde Guds Ord: “Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.’”
Satans første og mest effektive angreb var afvist. Men Satan giver aldrig op. Han tog Jesus med til Jerusalem og stillede ham på helligdommens tinde. Her fortsatte han med at BETVIVLE at Jesus var Guds Søn.
“Hvis du er Guds Søn, så styrt dig ned; thi der står skrevet: ’Han skal give sine engle befaling om dig, og de skal bære dig på hænder, for at du ikke skal støde din fod på nogen sten.’” Nu var det Satan der citerede Biblen. Men han anvendte citatet forkert, tvistede meningen og tog det ud af sin sammenhæng, akkurat som Satan for det meste influerer de lærde til at gøre.
Jesus svarede ham, “Der står også skrevet: ’Du må ikke friste Herren din Gud.’” Citeret fra 5. Mosebog 6:16 der handler om at friste YHWH (hebræisk), den der senere blev Kristus.
218
Men Satan gav stadig ikke op.
Han tog derefter Jesus med sig op på et meget højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herlighed: “Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.”
Jesus benægtede ikke, at Satan var herre over verdens nationer. Dette var en fristelse til at opnå øjeblikkelig magt. Satan vidste udmærket godt, at Jesus ville arve alle kongedømmerne ca. 1900 år senere. Men Satan fristede Jesus ved at love, at han ville overdrage verdensmagten til Kristus ØJEBLIKKELIGT. Men Jesus besluttede, at dette var tidspunktet til at GØRE EN ENDE på dette titaniske slag om herredømmet på jorden.
Nu var det Jesus der gav bidske ORDRER – en KOMMANDO der viste, at han var HERRE over Satan!
“Vig bort, Satan!” bød Jesus med total AUTORITET! Satan luskede bort, han var overvundet. Men Satan gav ikke op. Han har ikke givet op endnu. Hans kæmper stadig imod Guds KIRKE den dag i dag!
Jesus Kristus, den anden Adam, havde nu KVALIFICERET SIG! Aldrig før dette øjeblik kunne de GODE NYHEDER om det kommende GUDS RIGE bekendtgøres for verden. Nu havde Guds Søn modstået og overvundet Satan. Han havde KVALIFICERET SIG til at genindsætte GUDS REGERING og etablere GUDS RIGE på jorden! Nu måtte også KIRKEN kvalificere sig til at regere sammen med ham!
Jesus kom for, blandt mange andre opgaver, at kalde sin KIRKE ud af verden. Dem han kaldte, havde været i og var af denne verden. Hver enkelt havde syndet og gjort sig skyldig til DØDSDOM. Men Gud havde skabt ALT ved ORDET, der blev Kristus. Derfor var Jesu liv af større værdi end hele menneskehedens tilsammen!
219
Forestil dig at den mægtigste mand på jorden har en søn. Magnatens søn er arving til overordentlige rigdomme. Sønnen har allerede fået overladt en betydelig andel, mens han endnu kun er arving. Denne unge mand føler et dybt venskab for en anden ung mand. Vennen begår en forbrydelse og pådrager sig en stor gæld på mange millioner kroner, som han ikke kan betale. Han angrer inderligt, men undgår ikke fængselsstraf for sin brøde. Af medfølelse betaler den rige søn gælden for sin ven. Den skyldige vens gæld bliver betalt KVIT OG FRIT. Hans skyld – denne uoverkommelige forpligtigelse – hænger ikke mere over hans hoved – han er befriet for gælden og dens tunge straf!
Hele menneskeheden har fulgt i fader Adams spor – og er derfor hjemfalden til DØDSSTRAF. Inden Jesus (“Ordet”), nu Guds Søn, kunne etablere sin KIRKE, måtte de der blev kaldet ud af verden og ind i KIRKEN først befries for DØDSDOMMEN, så de kunne arve EVIGT LIV!
Et af formålene med at Jesus kom til jorden som menneske var, at indfri denne STRAF – DØDSDOMMEN – ikke alene for dem som blev kaldet ind i hans Kirke, men for til sidst at befri HELE MENNESKEHEDEN -- alle til sin tid!
Men eftersom afsoning af den syndige menneskeheds DØDSDOM ville gøre en ENDE på hans menneskelige eksistens, var betalingen udskudt til at være hans sidste handling som menneske, efter at han havde afsluttet alle de øvrige hensigter med sit liv.
Ikke desto mindre får læseren her et lille begreb om, HVOR STOR den Jesus er som kom for at grundlægge GUDS KIRKE.
Husk hele tiden på, at selv om hans jordiske gerning begyndte da han var ca. 30 år (i sin menneskelige skikkelse) var han samtidig DEN EVIGTLEVENDE – den EVIGE –
220
der ALTID havde eksisteret. Hvor STORT og KOSTBART -- hans 30-årige menneskeliv!
Og denne Jesus, som voksede op i byen Nazaret, havde modstået og overvundet SATAN siden sin fødsel som menneske. Han havde afvist Satans selvviske “jeg vil ha’” vej, og i den sidste gigantiske konfrontation havde han KVALIFICERET sig til at GENINDFØRE GUDS REGERING og genetablere GUDS RIGE på jorden, og til at udøve dennes regering! Der hvor den første Adam fejlede, sejrede Jesus, den anden Adam.
Straks efter den afgørende kamp hvor han overvandt Satan, blev Jesus set af Johannes Døber og to af hans disciple. Jesus bad de to om at følge med sig hjem. En af dem var Andreas. Han tilkaldte sin broder Simon Peter.
Jesus så ham og sagde: “Du er Simon, Johannes’ søn; du skal hedde Kefas (det er det samme som Peter),” (Johs. 1:42). Kefas (græsk) betyder sten.
I Markus 3:14, 16 læser vi: “Og han (Jesus) indsatte tolv til at være hos ham, og for at han kunne udsende dem til at forkynde… og han gav Simon tilnavnet Peter.” Et tilnavn forklares som “et navn der stammer fra personens profession.”
Tilnavnet Peter har i århundrede været et tilnavn eller en TITEL for en religiøs LEDER, et OVERHOVED eller et HOVEDKVARTER. Peter var den første ledende apostel. En apostel er “en som er sendt ud for a bekendtgøre et budskab eller for at prædike.”
Således valgte Jesus lige fra begyndelsen af sin jordiske gerning, hvor han forberedte GRUNDLÆGGELSEN af sin Kirke, sin ledende apostel og de andre oprindelige elleve. Sammen med profeterne, hvis skrifter var bevaret helt fra de dage da Gud udvalgte sin første Menighed (og
221
NATION) Israel, skulle de udgøre selve GRUNDLAGET i Guds KIRKE. Jesus selv skulle ikke alene være Grundlægger men også Overhoved og “HOVEDHJØRNESTEN” i KIRKEN (Efe. 2:19-21; 5:23).
Indtil han fyldte 30 år, havde Jesus været tømrer – han byggede med sten såvel som træ. Han var velkendt med, at FUNDAMENTET skulle lægges før bygningen kunne rejses.
Jesus havde selv valgt sine apostle. Senere sagde han til dem, “I har ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer” (Johs. 15:16, 19).
Nu begyndte Jesus at forkynde det BUDSKAB, som Gud Fader havde sendt til verden med ham som Guds Budbringer (Mal. 3:2).
I Markus kapitel et læser vi: “Jesu Kristi, Guds Søns, evangeliums begyndelse var… (1907 oversættelse) … Jesus drog til Galilæa og prædikede Guds evangelium om GUDS RIGE og sagde: ’Tiden er inde, og Guds Rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet’” (Mark. 1:1, 14-15).
Mattæus 4:23 skriver angående det samme: “Jesus gik omkring i hele Galilæa, lærte i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget.”
Dette profetiske budskab (evangeliet) om GUDS RIGE vil blive forklaret detaljeret i kapitel 7. Det var den GODE NYHED om den fremtidige etablering af GUDS REGERING på jorden -- genindsat og administreret af den guddommelige GUD FAMILIE – GUDS RIGE, der skal afløse Satans nuværende onde verden.
Jesu forkyndelse af denne overraskende nyhed om fremtiden – sammen med helbredelserne, gøre vand til vin og mange andre mirakler – vakte megen opsigt. Store skarer fulgte ham og disciplene. Han oplærte
222
disciplene til at blive fremtidige apostle, samtidig med at han forkyndte budskabet til folkeskarerne.
Nyhedsbudskabet nåede til Jerusalem. Farisæerne, saddukæerne og de skriftkloge blev alarmerede. Farisæerne var en religiøs jødisk sekt, hvoraf nogle sad på mindre, men for dem vigtige, regeringsposter. Det Romerske Imperium herskede dengang over Palæstina. Romerne havde indsat en visekonge, der rådede over en beskeden okkupationsstyrke til at overvåge styret i Judæa. Men romerne valgte nogle af de jødiske farisæere til at varetage de civile love under den romerske visekonge. Disse politiske stillinger var højt lønnede, og farisæerne, der besad dem, ønskede ikke at miste deres arbejde eller deres magt over folket. De jødiske embedsmænd og deres ypperstepræster misforstod fuldstændig Jesu budskab. De vidste, at han forkyndte en regering, der skulle overtage og regere ALLE NATIONER på jorden. Det de MISFORSTOD var TIDPUNKTET og FORMEN af dette Gudsrige. Og en bekendende “kristenhed” misforstår det stadig i vore dage. Den tids religiøse ledere gik ud fra, at Jesus drev undergravende statsfjendtlig virksomhed, i den hensigt at styrte Romerriget og straks -- i sit liv som menneske -- at opsætte sit eget kongedømme.
De frygtede derfor at blive anklaget for oprør og illoyalitet, og for at miste deres arbejde og endda risikere at blive henrettede for statsfjendtlig virksomhed. Derfor modsatte de sig Jesus og fordømte ham.
Den traditionelle kristendom har aldrig rigtig forstået den grundlæggende årsag til farisæernes modstand og forfølgelse af Jesus. Iblandt farisæerne var der også samvittighedsløse politikere.
Da den første Påske under Kristi virke nærmede sig i foråret 28 e. Kr. (næsten nøjagtig hundrede
223
tids cyklus – 1900 år -- før jeg holdt min første Påske), drog Jesus op til Jerusalem for at fejre den.
Mens han var der, kom en kendt farisæer ved navn Nikodemus i hemmelighed til Jesus om natten. Han var bange for at andre farisæere skulle vide, at han havde talt med Jesus personligt.
Nikodemus sagde, “Rabbi! Vi (vi farisæere) ved, at du er en lærer, som er kommen fra Gud” (Johs. 3:2).
Farisæerne VIDSTE AT JESUS VAR MESSIAS! De kendte skriften i Esajas 7:14; 9:6-7 og 53. Farisæerne VIDSTE at Jesus var den profeterede Messias. Men de kendte kun til én fremkomst af en frelsende Messias. Derfor gik de ud fra, at han planlagde at styrte det Romerske Imperium allerede dengang!
Jesus vidste selvfølgelig hvad de tænkte. Så han begyndte straks at forklare, at GUDS RIGE, der skal herske over alle nationerne, ikke kunne blive indført FØR den nye ÅNDELIG FØDSEL – før OPSTANDELSENS TID!
Jesus svarede straks, “Sandelig, sandelig siger jeg dig: ingen kan se Guds Rige, hvis han ikke bliver født på ny.”
Nikodemus forstod ikke dette. Han vidste at FØDSEL betød forløsning, adskillelse fra moders liv. Nutidens teologer synes ikke engang at vide dette! De tror ikke på genfødslen til åndeligt liv. Denne sandhed hyller de ind i åndelige vendinger, der siger, at hvis du blot modtager Kristus som Frelser, da er du født igen. Satan har forledt dem og gennem dem mange andre millioner.
Nikodemus sagde, “Hvorledes kan et menneske fødes når det
224
er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin moders liv og fødes?”
Nu forklarede Jesus sig KLART, men Nikodemus opfattede ikke KLARHEDEN i det Jesus sagde, og det gør vor tids teologer og religiøse ledere heller ikke.
“Sandelig, sandelig siger jeg dig: ingen kan komme ind i Guds Rige, hvis han ikke bliver født af vand og Ånd. Hvad der er født af kødet ER KØD; og hvad der er født af Ånden er ÅND”, svarede Jesus (fremhævelserne er mine – Johs. 3:5-6).
Farisæerne kendte dåben i vand. Den havde de praktiseret i årevis når hedningerne omvendte sig til jødedom. De kendte også Johannes Døberens dåb – en omvendelsens dåb “til syndernes forladelse” (Mark. 1:4). Betydningen af det Jesus sagde, burde have været klar og ligetil for Nikodemus – at dåb i vand var indledningsritualet i forberedelsen til den åndelige FØDSEL.
Jesus gjorde det endnu mere klart da han sagde: “Det der er født af kødet ER KØD.” Det der er født af mennesker ER dødelige MENNESKER – af kød og blod – skabt af MATERIE fra jorden. “Det der er født af Ånden ER ÅND”, dvs. ikke længere menneske men skabt af ÅND, udødelig! Det består ikke længere af materie eller kød og blod.
Jesus fortsatte med at forklare. “Du må ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny.” Derpå sammenlignede han den der var født igen med DEN USYNLIGE VIND – usynlig for det menneskelige øje. “Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; sådan er det med enhver, som er født af Ånden” (Johs. 3:7-8).
Men Nikodemus forstod ikke denne letforståelige forklaring, og det gør religiøse ledere af i dag heller ikke!
Vort gratis hefte “What Do You Mean – Born Again?” burde læses af alle der læser denne bog.
225
Det Jesus refererede til -- var “frelsen”, den ”åndelige ” fase i Guds Rige -- da han talte med denne repræsentant fra farisæerne. Dette Rige kommer IKKE til at bestå af dødelige mennesker! Det består IKKE af dødelige individer af kød og blod, som har “modtaget Kristus” og meldt sig ind i en kirke efter eget valg! Alligevel er mange millioner nutidige kirkemedlemmer vildledte på dette punkt.
Disse millioner kirkemedlemmer forstår ikke HVAD den er, eller HVORFOR kirken eksisterer -- dens HENSIGT og FORMÅL!
Sammenlign Jesu forklaring til Nikodemus med “opstandelses kapitlet” i 1. Korinterbrevet 15 i Biblen: “Således står der også skrevet: ’Det første menneske, Adam, blev til en levende (dødelig) sjæl; den sidste Adam blev til en levendegørende ånd. Men det åndelige er ikke det første, derimod det sjælelige (naturlige menneskelige); derefter det åndelige. Det første menneske var af jord, jordisk; det andet menneske er fra Himmelen. Som den jordiske var, sådan er også de jordiske; og som den himmelske er, sådan er også de himmelske. Og ligesom vi har båret den jordiskes billede, således skal vi også bære den himmelskes billede! Men det siger jeg, brødre, at kød og blod kan ikke arve Guds Rige… ”(1. Kor. 15:45-50).
Jeg gentager det igen og igen, GUD ER I FÆRD MED AT REPRODUCERE SIG SELV!
Den traditionelle lære i kirkerne i dag er, at KIRKEN er Guds Rige. Men “kød og blod (dødelige mennesker) kan ikke arve Guds Rige” (1. Kor. 15:50).
Men HVAD ER DA Kirken? Og HVORFOR eksisterer den! Hvorfor skulle der være en Guds Kirke?
For mange – og muligvis for de fleste – spiller Kirken
226
ingen rolle i deres liv. Ja i virkeligheden spiller Gud ingen rolle i deres liv. Gud er ikke en bevidst del af deres tilværelse. Kun folk, materielle ting og interesser. Selvfølgelig ligger der langt nede i underbevidstheden en slumrende fornemmelse af, at Gud eksisterer. Men han er ikke VIRKELIG for folk.
Dette betyder også, at gennemsnitsmennesket ikke har nogen fornemmelse af, hvad det selv er, hvorfor det er til, eller om der overhovedet er nogen mening med at leve.
Alligevel eksisterer Kirken. HVORFOR? HVAD er den EGENTLIG? Hvilket FORMÅL tjener dens eksistens?
Vi har set, at der er et virkeligt FORMÅL under udarbejdelse her på jorden. Winston Churchill udtalte dette for De Forenede Staters Kongres. Der er et formål med menneskenes tilstedeværelse her på jorden, og for virkeliggørelsen af dette FORMÅL, er der en MESTERPLAN. KIRKEN er en vigtig del af denne plan.
Tab ikke de begivenheder af syne der førte til Kirkens indstiftelse. Husk på HVEM og HVAD Gud er – den guddommelige skabende familie, der er i færd med at reproducere sig selv i menneskene.
Husk endvidere at: For at Kristus kan GENINDSÆTTE Guds regering på jorden, har han behov for en kvalificeret og organiseret stab af guddommelige medarbejdere under sig. De skal alle have forkastet Satans falske veje og bevist deres loyalitet mod Guds styre og hans retfærdige veje.
Guds KIRKE blev stiftet som en del af hans overordnede plan til at oplære denne hengivne og organiserede stab af guddommelige VÆSENER. Kirken blev således Guds instrument til at hjælpe ham med at bringe frelsen til menneskeheden.
Glem ikke at Gud har en 7000 års mesterplan til at gennemføre sit formål. Vi har slået fast, at det er hans hensigt at reproducere sig selv. Denne
227
reproduktion er ensbetydende med at vende verden fra synd til Guds retfærdighed. Det betyder at indgyde Guds perfekte åndelige karakter i hans fremtidige børn. Før de til slut bliver fødte sønner og døtre i Guds familie.
På samme måde som Gud ikke har skabt alt på én gang men i stadier, så bringer han frelse til verden trin for trin. Kirken er et nødvendigt redskab i forberelsen af instrumenterne, der skal bringe frelse til menneskeheden. Lad det derfor igen blive understreget, at Kirkens hensigt er ikke kun at give frelse til dem, der bliver kaldet ind i Kirken. Dens funktion er også at træne dem der er forudbestemt og kaldede ind i Kirken, som de redskaber Gud skal bruge til at bringe frelse til verden.
Lad mig illustrere dette med en analogi. Mange stater i Amerika har Stats Seminarier. Staten kunne ikke begynde undervisningen i skolerne, før der var trænede lærere. Kirken kan kaldes Guds Lærerseminarium, der uddanner lærere og regenter til Guds kommende Rige, hvor Gud vil tilbyde frelse og evigt liv til hele verden.
KIRKEN blev designet som Guds instrument til at kalde forudbestemte mennesker ud af denne verden og træne dem til lederstillinger i morgendagens verden; der de skal undervise og træne andre. Derfor bliver Kirken i Det Ny Testamente kaldt førstefrugten af Guds frelse.
Alt dette nødvendiggjorde visse vitale trin – eet ad gangen – i udviklingen af Guds suveræne mesterplan!
Her minder vi læseren om, at den Hellig Ånd blev afskåret fra menneskeheden dengang Adam syndede og verdens grundvold blev lagt. Den blev lukket af for menneskeheden som
228
helhed INDTIL Kristus, den anden Adam, genindsætter Guds regering og styrter Satan fra jordens trone. Jesus gør fuldstændig klart i sin udtalelse i Johannes 6:44, som er møntet på nutidens Kirke æra, at ingen kan komme til ham uden at Faderen der sendte ham drager dem. Det er grunden til, at Det Ny Testamente gang på gang omtaler Kirken som de kaldede eller de udvalgte. Derfor kaldes Kirken en udvalgt generation, ligesom det er grunden til, at de to gange omtales som de “forudbestemte” i Det Ny Testamente – at de kaldede var forudbestemte til at blive kaldet. De er i virkeligheden blevet indkaldt. De er ikke frivillige.
Det er kun igennem Kristus, at en syndig menneskehed kan blive forsonet med Gud Fader. De må først komme til Kristus. Men ingen kan komme til Kristus, medmindre Gud Fader ved sin Hellige Ånd udvælger og drager dem.
Dette kommer måske som en overraskende sandhed, men des mere man studerer Det Nye Testamente og ser, hvordan denne sandhed konstant skinner igennem, desto mere klart vil det stå.
Det er ikke så mærkeligt at Kirken og dens formål har været et mysterium. Satan har blændet en forført og falsk Kristendom.
Ingen der “vælger den kirke han synes bedst om” kommer i Guds sande Kirke. Man kan ikke blot “melde sig ind” i Guds SANDE Kirke. Man bliver først udvalgt og draget af Gud Faders Hellige Ånd, derefter bragt til en dybtfølt, hjerteskærende omvendelse som fører til en fuldstændig forandret livsstil; ikke alene accepterer man Kristus som personlige Frelser, dvs. tror på personen Jesus Kristus, men man tror også på det Kristus siger. Husk at Kristus er Guds Ord. Jesus var Guds Ord i menneskelig skikkelse. Biblen er det
229
samme Guds Ord på skrift. At tro Kristus er at tro det han siger – med andre ord at tro Guds Ord i den Hellige Bibel.
Igen stiller vi spørgsmålet HVAD og HVORFOR eksisterer KIRKEN? Kirken er de undfangede Guds børn der er kaldet ud af denne verden. Den er Kristi Legeme (1.Kor. 12:27; Efe. 1:23). Kirken er den åndelige organisme, der skal blive “Kristi Brud” efter opstandelse til udødelighed. Da skal den vies til Kristus! Kirken er det åndelige TEMPEL som Kristus skal genkomme til (Efe. 2:21).
Kirken kunne ikke indstiftes FØR Jesus var opstået og herliggjort (Johs. 7:37-39). Men Gud begyndte egentlig at kalde folk der skulle danne fundamentet til Kirken, allerede med Abraham og profeterne i Det Gamle Testemente – måske endda med Abel, Enok og Noah (Efe. 2:20).
Umiddelbart efter at have overvundet Satan, begyndte Jesus at kalde sine fremtidige apostle. De skulle sammen med profeterne, under Kristus som er dens egentlige grundvold og OVERHOVED (1. Kor. 3:11; Efe. 5:23), danne selve FUNDAMENTET i Kirken.
Gennemsnitsmennesket har ingen forestilling overhovedet om den kolossale overnaturlige præstation Gud Den Almægtige har påtaget sig, med henblik på at REPRODUCERE sig selv i milliarder af åndelige GUDSVÆSENER! Eller for den sags skyld heller ingen ide om de mange facetter i de forskellige nødvendige trin i udviklingen af denne højeste af alle guddommelige bedrifter!
Gud kunne ikke forhaste sig. Det krævede en mesterplan, der skulle følges et skridt ad gangen. Det krævede TÅLMODIGHED og en aldrig vaklende beslutsomhed fra den guddommelige Skaber!
230
Ikke mange FORSTÅR dette!
Da jeg var ca. 5 år gammel, lagde Gud et umætteligt videbegær i mit sind – jeg krævede helt bogstaveligt at FORSTÅ! Salomon ønskede visdom og Gud gav ham mere end til nogen andre, der nogensinde har levet.
Hvad er da de nødvendige forudsætninger for at opnå FORSTÅELSE? “En god forståelse har alle der lever efter hans bud” (Sal. 111:10). Det virkelig prøvebud er det fjerde – at helligholde hviledagen, Guds Sabbat. Min omvendelse kom som følge af min kamp for at modsætte mig dette bud! Men en nådig Gud besejrede mig, og da han bragte mig til overgivelse, åbenbarede han mig også nødvendigheden af at overholde hans ÅRLIGE SABATER og højtider. De er billederne på de syv åndelige hovedtrin i hans store mesterplan. (Denne sandhed er forklaret i vort gratis hæfte “Hedenske helligdage eller Guds Hellige Dage?”) Igennem denne og anden åbenbaret kundskab fra den Hellige Bibel gav Gud mig FORSTÅELSE til efterhånden at opdage den store HENSIGT, han havde under udarbejdelse her på jorden! Og forståelse for hans KIRKES andel i opfyldelsen af denne herlige plan!
Efter Adams ulydighed, mens Satan fremdeles sad på jordens trone, indså Gud hvor gradvist og varsomt fremgangsmåden måtte være.
Retfærdige mænd som Abel, Enok og Noah spillede uden tvivl en rolle i den endelige skabelse af GUDS RIGE. Men den Evige begyndte at lægge det egentlige fundament gennem patriarken Abraham. Isak, Jakob og Josef udgjorde også en del af dette indledende fundament.
Derefter ophøjede Gud nationen Israel igennem Moses – Israel var Guds første Menighed eller Kirke. Den gamle pagts Kirke fik overdraget Guds styreform -- Guds Regering -- men IKKE Hans Hellige Ånd! Israelitterne blev ikke undfangede til at blive
231
fremtidige GUDSVÆSENER. Alligevel opfyldte oldtidens Israel en nødvendig del af den Højeste Guds plan.
Gud fortsatte ikke desto mindre i løbet af tiderne med at kalde og træne individuelle PROFETER, der skulle blive en del af grundvolden i sin KIRKE.
HVAD skulle KIRKEN da være? Som billedlig fremstilling af den tredje af Guds årlige Helligdage (højtider), skulle den tilvejebringe den FØRSTE VIRKELIGE HØST af dødelige mennesker, under oplæring til at blive guddommelige åndelige væsener! Kirken er instrumentet som bliver gjort klar til at blive brugt sammen med og under Kristus til at fuldføre Guds vidunderlige hensigt, at frelse menneskeheden og reproducere sig selv. Imidlertid, Kirken er de undfangede (endnu ikke fødte) Guds børn. Men Kirken vil blive, “en menighed af førstefødte” (Heb. 12:23), (Kristus er forløberen, pioneren) ved Kristi genkomst i MAGT og Herlighed!
I årene fra Abraham til Kristus kaldte Gud PROFETER ud af Satans verden, undfangede og trænede dem som den foreløbige første del af grundvolden i Guds KIRKE, hvor Jesus selv er hovedfundamentet.
Under sit tre og et halvt års jordiske virke valgte, kaldte og uddannede Jesus sine 12 oprindelige apostle, der skulle udgøre den anden del af fundamentet.
Under sit virke som menneske på jorden kundgjorde Jesus offentligt Guds fremtidige kongerige. Samtidig underviste og trænede han sine apostle.
Men han KALDTE IKKE tilhørerskarerne til frelse. Han talte ofte til dem i lignelser. HVORFOR? For at sløre og skjule meningen (Matt. 13:10-16), der kun var bestemt for hans udvalgte apostle. Der var een yderst vigtig grund mere, til at Guds trinvise plan endnu ikke kaldte verden til frelse. Gud kaldte først
232
Kirken til at blive omvendte og forvandlede, så de kunne blive præster og konger (Åbenb. 5:10) under Jesus, NÅR han kommer igen for at frelse verden. Derfor blev meget af sandheden åbenbaret for Kirken, der var under uddannelse til at assistere Kristus med at frelse verden. Men tidspunktet til at åbenbare disse sandheder for verden var endnu ikke kommet. Alligevel siger denne verdens kirker det diametralt modsatte.
Da Jesu jordiske gerning var endt, havde han fuldført forberedelserne til stiftelsen af sin Kirke. Han havde gjort det arbejde færdigt, han som menneske var kommet for at udføre. Derefter gav han sit liv på korset. Han påtog sig skylden for vore synder.
Vi må imidlertid forstå, at Kristus IKKE påtog sig Satans primære andel i al menneskelig synd. Satan vil fortsætte med at betale sin egen straf i al evighed!
FUNDAMENTET i Guds Kirke var lagt. Kristus selv er dens Overhoved og Hovedhjørnesten -- hovedfundamentet. Hans apostle sammen med profeterne udgør resten af fundamentet.
Det var hårdt slid for apostlene at gå ud og forkynde evangeliets budskab. Men Gud har viseligt været tilbageholdende og med tålmodighed taget eet skridt ad gangen. Jesus advarede sine apostle! “I skal blive her i byen (Jerusalem) INDTIL I bliver iført kraft fra det høje” (Lukas 24:49).
Ti dage senere var det den årlige Pinsedag, der oprindelig hed Førstegrødens højtid (4. Mose. 28:26).
På Pinsedagen kom Den Hellige Ånd! Det var dagen da KIRKEN BLEV GRUNDLAGT!
Denne dag symboliserede selve førstegrøden i Guds Rige. Guds højtidsdage er billeder på Guds åndelige
233
afgrøde. Den allerførste portion af Guds Åndelige høst af mennesker, der til sidst skal fødes af Gud – dvs. blive forandret til GUD VÆSENER – er KIRKEN! Det er grunden til, at de der vil blive født ind i Guds Rige ved Kristi genkomst, også oldtidens profeter, er del af GUDS KIRKE. Selv profeterne i gammeltestamentlig tid er en del af KIRKENS GRUNDVOLD (Efe. 2:19-21).
ALLE – profeter, apostle og brødre i menigheden der har den Hellige Ånd boende i sig – skal genopstå og forvandles til udødelighed når Kristus kommer i HERLIGHED og MAGT!
Således udgør HELE KIRKEN de ALLERFØRSTE af alle mennesker, der til slut skal genfødes ind i GUDS RIGE. De vil blive GUDSØNNER!
Hvor FORFØRTE (Åbenb. 12:9) er ikke alle de der tror, at de allerede er blevet “født på ny”. Læseren burde bede om vort gratis hæfte “Just What Do You Mean – Born Again?”
Før vi går videre, skal vi FORSTÅ, HVORFOR kun yderst FÅ er blevet kaldet til frelse hidtil – HVORFOR verden som helhed har været AFSKÅRET fra Gud – HVORFOR verden endnu ikke er blevet dømt – HVORFOR den ikke er hverken “frelst” eller “fortabt”!
INDTIL en søn af Adam kunne kvalificere sig, der hvor Adam fejlede – kunne overvinde SATAN – og sone straffen for menneskehedens synd, løskøbe verden fra Satan – kunne ingen andre genoprette GUDS REGERING – ingen kunne opnå evigt GUD LIV!
Den Højestes mesterplan der skulle virkeliggøre GUDS HENSIGT – at reproducere sig selv – gjorde det nødvendigt at “ORDET”, som eksisterer i sig selv, skulle fødes til menneskelig kød og blod som en søn af Adam. Men planen fordrede også, at han skulle fødes som GUDS enbårne Søn!
234
Ingen andre end Messias, ville være i stand til at overvinde og besejre Satan, og KVALIFICERE SIG til at overtage JORDENS TRONE! Kun gennem ham kunne Adams efterkommere forsones med GUD, modtage Guds ånd og blive GUDS sønner – blive GUD FAMILIE ved hvem Gud endelig ville have reproduceret sig selv.
En utrolig mesterplan for denne SUPREME HENSIGT! Hvor STOR ER DOG DEN EVIGE GUD, DER FORMEDE DEN!
Ifølge denne vidunderlige Guds plan var det nødvendigt at VENTE MED DOMMEN over Adams efterkommere! Gud overlod dem til deres egen opfindsomhed – vel vidende, at de villigt og med fuld overbevisning automatisk ville følge Satans “JEG VIL HA’ VEJ”.
I mellemtiden ville de ikke blive endelig dømt, men de skulle “høste det de såede”. De ville leve dette syndige liv og dø, hvorefter Gud ville OPVÆKKE dem til DOM eller bedømmelse i en speciel opstandelse ved slutningen af mesterplanens syv tusind år. Kristus har afsonet deres synder – Satan vil være fjernet – Kristus og Guds Rige vil have genoprettet Guds Regering på jorden – derefter kan de KALDES til omvendelse, til forsoning med GUD, og af egen fri vilje vælge at blive GUD VÆSENER!
DETTE ER GRUNDEN TIL at Gud AFSKAR SIG SELV fra at have kontakt med verden som helhed, på samme måde som deres forfader Adam afskar sig selv og sin menneskelige familie fra Gud.
Apostlen Paulus blev inspireret til at skrive i Romerbrevet 11:25: “Jeg vil nemlig ikke, at I skal være uvidende om denne hemmelighed [græsk: mysterion] brødre” (og det er et mysterium for verden) “at der er kommet forhærdelse” overfor disse mysterier i denne verden, endog over de “Kristne teologer” – INDTIL Guds Rige bliver etableret for at herske over jorden!
235
“Thi” fortsætter Paulus, “ligesom I (kristne) forhen var ulydige mod Gud, men nu har fået barmhjertighed som følge af disses ulydighed (vantro, 1907 oversættelsen), således er også disse nu blevet ulydige, for at også de må få barmhjertighed som følge af den barmhjertighed, der er blevet jer til del. Thi Gud har indesluttet alle under ulydighed, for at han kunne forbarme sig OVER ALLE!” (versene 30-32).
Lige her på dette sted udbryder Paulus i brevet: “O, dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! Hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje!” (Rom. 11:25,30- 33).
Det er rigtigt at Paulus skrev ovenstående om ISRAEL, og at jeg har gjort det gældende for hele den ikke kaldte menneskehed – men det gælder i sandhed for ALLE.
Gud kaldte og underviste profeterne i Det Gamle Testamente. Han har kaldet og kalder stadig og underviser KIRKEN i at overvinde Satan -- mens de, der nu er forblindede og fortsat ikke kaldede, men er afskåret fra Gud, IKKE har skullet overvinde Satan. HVORFOR?
HVORFOR eksisterer KIRKEN?
For at vi skal lære og blive KVALIFICEREDE til at regere MED og UNDER KRISTUS i Guds Rige – så vi kan forberede vejen for VERDENS SIDSTE OG ENDELIGE KALD TIL FRELSE!
Lad mig her citere to afsnit af Jesu egne ord, der ALENE er møntet på KIRKEN:
Til KIRKEN i dette tyvende århundrede sagde Jesus, “Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone” (Åbenb. 3:21).
Jesus siger igen til Kirken, “Og den, der sejrer og til det sidste trofast gør mine gerninger, ham vil jeg give magt over folkeslagene; og ’med jernspir skal han vogte dem…’” (Åbenb. 2:26-27).
I disse skriftsteder besvarer Jesus klart og tydeligt, hvorfor nogle er kaldet ud af denne verden og ind i Kirken i
236
vor nutid. Ikke fordi han prøver at frelse verden, som vi er en del af. Ej heller for at vi kan frelses og komme ind i hans Rige, men som Jesus sagde i Åbenbaringens bog 5:10, for at blive konger og præster for vor Gud og regere under Kristus når han kommer med frelse til verden.
Det kan ikke gentages for ofte, at de der bliver kaldet ind i Kirken nu, bliver det ikke kun for at blive frelste. Ikke desto mindre, skal de kunne blive konger og præster som åndelige Gud Væsener, der hjælper Kristus med at frelse verden, derfor må de som er i Kirken, selv være fuldstændig omvendte.
Jeg kan ikke udtrykke denne sandhed for tydeligt. Jeg frygter at mange, selv indenfor Kirken, ikke helt forstår hvad en virkelig omvendelse indebærer.
Omvendelse er noget der finder sted i sindet, og denne sindsevne kalder vi hjertet. Dette kunne aldrig blive forstået fuldt ud før forståelsen for menneskesindets egentlige indretning, sådan som det er forklaret i kapitel 3. Det var ikke nuligt at forstå, før kundskaben om menneskeånden i mennesket og den virkelige sammensætning af menneskesindet blev åbenbaret i Biblen.
Ligesom menneskets hjerne er forskellig fra dyrenes, fordi den fik menneskeånden i tillæg, således er den omvendte person, der har modtaget Den Hellige Ånd, forskellig fra den uomvendte.
Hvor meget større end dyrehjernens er ikke menneskets kapacitet og ydelsesevne? Erkendelse af denne forskel burde gøre det klart for enhver, at der er en umådelig stor forskel imellem et omvendt sind ledt af den Hellige Ånd og den uomvendtes sind.
237
Man får ikke Helligånden før man har angret og omvendt sig. Det er Gud der giver omvendelse (Åpo. G. 11:18). Den anden betingelse for at modtage Den Hellige Ånd er tro. Det betyder ikke blot tro på Gud og Kristus, men eftersom Kristus er Ordet eller Talsmanden for Gudsfamilien, indebærer det også, at man tror det han siger.
Omvendelse betyder en forandret sindsindstilling. Guddommelig sorg går meget dybere end vanligt samvittighedsnag. Guddommelig sorg leder til anger og omvendelse. Den indebærer ikke alene dyb, hjerteskærende anger over tidligere synder, men også en total forandring af holdninger, sindstilstand, retning og mening med ens liv. I virkeligheden er omvendelse mere optaget af den fremtidige opførsel end af fortiden. Blodet, Kristus udgød, sonede fortiden. Omvendelse er ikke bodshandling. Der er intet du kan gøre for at udslette tidligere skyld. Kristi blod har betalt for fortidens brøde -- det vaskede tavlen ren.
En omvendt person har en fuldstændig forandret eller omvendt indstilling -- et omvendt sind hvor Guds eget sind er forenet med menneskesindet. Som Gud siger ved apostlen Paulus, “Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus” (Fil. 2:5). Den Hellige Ånd er ånden i et sundt sind, som er et fuldstændig forandret væsen. Et sind der har taget en kovending i sine ønsker, formål og intentioner.
“Frelsen” i det vi kalder traditionel kristendom, forandrer ikke én til et nyt og anderledes menneske. Alt for ofte fortæller præster og evangelister folk, at hvis de bare “modtager Kristus”, “anerkender Kristus” eller “giver deres hjerte til Herren” da er de frelste og allerede “fødte på ny”. Det er som om en magisk kontakt er blevet slået til, så personen automatisk vil blive skudt op i himlen
238
når han dør. De fleste tror, at døden ikke er en rigtig død alligevel. Biblens Gud siger ikke sådan noget. Gud åbenbarer at som alle dør i Adam, således skal de samme “alle” blive gjort levende ved Kristus i en opstandelse fra de døde. Gud åbenbarer, at de døde hviler i fuldkommen bevidstløshed indtil da.
Oldtidens Israel fik kundskab om Guds lov, men de fik ikke hans Ånd. Deres sind blev ikke omvendt eller forandret. De forblev kødelige. Og kødets attrå (det naturlige sind) er jo fjendskab imod Gud (Rom. 8:7). Der forekom ingen omvendelse i oldtidens Israel – ingen frelse. Ezekiel 37 viser, at folk fra oldtidens Israel vil modtage Guds Ånd, hvis de ønsker det, i den Store Hvide Trones Dommedag (Åbenb. 20).
Den der bliver ledt af Den Hellige Ånd bliver et nyt menneske. Han eller hun undergår en fornyelse af sindet. Før kendskabet til menneskeånden blev åbenbaret, og at Guds Ånd kan forene sig med den, kunne den sande frelse ikke blive fuldstændig forstået. En kristen må vokse og udvikle sig i nåde, åndelig kundskab og guddommelig karakter.
Lad mig her nøjere forklare hvorfor Kirken kaldes førstegrøden af Guds frelse. Langt fra at være en forskelsbehandling over for størstedelen af jordens befolkning, der endnu ikke er kaldet til frelse, er det netop med hensigt på, at resten af verden også skal kaldes til frelse. Lad mig endnu engang minde om, at der er en bestemt orden og rækkefølge i Guds frelserplan for menneskeheden, i hvem han er i færd med at reproducere sig selv.
Jesus Kristus er den første af førstegrøden. Han er den førstefødte af mange brødre (1. Kor. 15:23; Rom 8:29). Kirken bliver kaldet til at forandre sig og udvikle karakter for til sidst ved Kristi genkomst at blive genfødte
239
som Gud Væsener, der skal være konger og præster under Kristus, når han strækker sin hånd ud og frelser verden.
På en måde bliver Kirken altså medfrelsere sammen med Kristus. Som udgangspunkt var der to ting der blev forlangt af Kristus for at han kunne frelse verden. For det første var det nødvendigt at han, som havde skabt os alle, døde for alle og dermed afsonede dødsdommen i vort sted. Ingen anden end Kristus kunne gøre dette.
Men mange har ikke indset, at vi ikke bliver frelste ved Kristi blod. Læs i Romerbrevet 5:10 at vi bliver forliget med Gud Fader ved Kristi død, men at vi skal frelses ved hans liv – ved hans opstandelse. Jeg skriver netop dette afsnit på dagen, verden kalder “Påskesøndag”. I dag siger kirkesamfundene og evangelisterne meget om Kristi opstandelse, men nærmest intet om opstandelsen af alle de der vil blive frelste, eller om opstandelsen som folk kan blive frelst ved.
Ingen anden end Jesus kunne bringe soneofferet som betaling for allerede begået synd. Men verdens frelse er at finde i Kristi liv efter hans opstandelse. Kirken er Kristi trolovede brud, der, efter at Kirken er genopstanden, skal vies til Guds Søn ved hans tilbagekomst. Efter at vi er opstået fra døden og blevet medlemmer i Familien Gud som Guds Søns ægteviede hustru, vil vi ikke alene være arvinger og medarvinger sammen med Kristus, men på en måde også medfrelsere.
Guds familie vil vokse. Som konger og præster vil Kirken i opstandelsen blive medregenter under Kristus og være med til at genoprette Guds regering over alle folkeslag. Men vi vil også, som præster, blive medhjælpere i arbejdet med at frelse verden.
Hvorfor var det så absolut nødvendigt at Kirken skulle
240
kaldes ud af verden og modtage frelse i løbet af denne kirketidsalder, mens resten af verden forblev i åndeligt mørke og bedrag?
Før Kristus kunne kvalificere sig til at blive vor Frelser og fremtidige Konge, var det nødvendigt at han som den anden Adam, udførte det den første Adam ikke var i stand til at gøre – at overvinde Satan og i stedet vælge Guds sindelag og regering. Hvis Kirken skal regere med og under ham – hvis Kirken skal være præster og konger og hjælpe med at frelse verden under Kristus, da er det også nødvendigt, at de der er i Kirken modstår og overvinder Satan.
Dette vil ikke blive forlangt af det overvældende flertal, når frelsen kommer til dem. De vil ikke få frelsen tilbudt, før Satan er blevet fjernet. Nu kan du sikkert se, at det var langt fra uretfærdigt og diskriminerende mod resten af verden, da Jesus sagde, “Ingen kan komme til mig, uden at Faderen, som sendte mig, drager ham” (Johs. 6:44). Det var nødvendigt at Kirken blev kaldet på et tidspunkt, hvor hvert eneste medlem skulle modstå og overvinde Satan og omvende sig. I modsat fald ville vi i Kirken ikke kunne blive kvalificerede til den vidunderlige position som konger og præster i Guds Rige gennem tusind år.
Dette forklarer HVORFOR der er en Kirke, og hensigten med den.
Men HVAD er KIRKEN, hvordan er den organiseret, og hvordan fungerer den?
Da jeg kom ind iblandt brødrene i Guds Kirke, var der diskussioner blandt lederne angående Kirkens organisation. På den tid, i 1927, var Kirken organiseret på basis af halvårlige generalforsamlinger. Hver lokal menighed kunne sende en repræsentant til mødet,
241
og havde dermed en stemme i valget af ledere og i spørgsmål om Kirkens lære og retningslinier. En lokal menighed kunne bestå af så få som fem medlemmer.
Men i 1930 startede uenigheden over Kirkens organisation og reglement. Tre år senere i 1933 var Kirken delt i to afdelinger. To af lederne organiserede en ny Kirke og forlod hovedkvarteret i Stanberry, Missouri og etablerede et nyt hovedkvarter i Salem, Vest Virginia. De indførte et organisationssystem som de fejlagtig kaldte “Bibel Organisation”.
Denne nye organisation bestod af 12 mænd der blev kaldt apostle – udpegede som “de tolv”. Syv mænd blev udnævnt til diakoner, hvoraf den ledende samtidig var regnskabsfører og håndterede det økonomiske. Derefter var der “de halvfjerdsindstyve” -- 70 ledende ældste. Dette var kopieret fra Sanhedrinen i oldtidens judaisme. Men der var imidlertid ikke ordinerede præster nok i kirken, så rådet måtte nøjes med halvdelen af “de halvfjerds”.
Den Romersk Katolske Kirke er organiseret i et hierarki med paven som højeste autoritet, dernæst et kollegium af kardinaler og en kurie i Vatikanet med ærkebiskopper, biskopper og præster.
Den Presbyterianske Kirke er organiseret med presbytere eller præster i ledelsen. Kongregations Kirken delegerer øverste ledelse til menigheden (“kongregationen”) – “Et styre godkendt af dem der bliver styret”.
Og sådan fortsætter det. Kirkesamfundene i denne Satans verden er organiserede efter mønstre udtænkte af mennesker. Men Biblen giver nøjagtige anvisninger, når det gælder Kirkens ledelse. Jesus Kristus er Kirkens Overhoved. Guds regeringsform er i virkeligheden hierarkisk. Gud Fader er over Kristus, og han den eneste Lovgiver og højeste autoritet.
242
I 1. Korinterbrevet 12 forklarer GUD funktioner, administration og stillinger som han har bestemt for sin Kirke.
“Med hensyn til de åndelige gaver, brødre! vil jeg ikke, at I skal være uvidende… Der er forskellige nådegaver, men Ånden er den samme; der er forskellige tjenester, men Herren er den samme; der er forskellige kraftige virkninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle… Men i alt dette virker den ene og samme Ånd, som efter sin vilje tildeler enhver sin særlige gave. Thi ligesom legemet er en enhed og dog har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange de er, dog er EET LEGEME, således er det også med Kristus. Thi med én Ånd blev vi alle døbte til at være eet legeme, enten vi er jøder eller græker, trælle eller fri…” (1. Kor. 12:1, 4-6, 11-13).
Læg specielt mærke til, at der kun er den ENE KIRKE. Ikke MANGE kirker. KIRKEN er ikke splittet. Der er kun én Kirke. Ikke en moderkirke med mange mindre datterkirker, der har udskilt sig ud pga. uoverensstemmelser. Afdelinger der har skilt sig ud, er IKKE LÆNGERE I KIRKEN. Det er KIRKEN, der skal vies til Kristus i opstandelsen ved hans genkomst – ikke uenige kirker – ikke grupper der har udskilt sig! Ikke en moderkirke og frafaldne døtre. Dette vil blive mere indlysende efterhånden som vi fortsætter.
Bemærk også, at Kirken udfører FLERE FORSKELLIGE VIRKSOMHEDER. Derfor er der i denne ENESTE KIRKE også forskellige administrative og udøvende afdelinger, med en administrativ leder over hver afdeling og aktivitet (vers 4-6). Husk at en udøvende leder ikke FASTSÆTTER RETRNINGSLINIER, PROCEDYRER OG DOKTRINER. Han administrerer, dvs. han udfører og leder det der allerede er fastlagt ovenfra.
243
Selv i denne verden, i USA, er det ikke Præsidenten der LAVER LOVENE. Han administrerer den politik der er autoriseret af Kongressen – håndhæver love Kongressen har vedtaget. Administratorer er placeret i Kirken til at overvåge, dirigere, og gennemføre de retningslinier, fremgangsmåder og doktriner, der er tildelt ovenfra.
Denne ENESTE udelte Kirke bliver igen beskrevet i vers 20: “Nu er der mange lemmer og DOG KUN EET LEGEME” – ÉN UDELT KIRKE! Selv Gud består af mere end een person og er alligevel kun ÉN GUD! Husk at GUD er den guddommelige GUD FAMILIE. Kirkens medlemmer er allerede i live undfangede sønner – undfangede medlemmer af denne GUD FAMILIE. Men de er endnu IKKE FØDTE som GUD VÆSENER!
Bemærk vers 25: “For at der ikke skulle være splid i legemet, men lemmerne have samme omsorg for hverandre.”
Til at administrere disse mange opgaver, har Gud, ikke medlemmernes afstemning, “… men givet os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere” som det meget detaljeret er beskrevet i Efeserbrevet 4:11.
En apostel er “en udsendt” med Kristi evangelium, budskabet, og det er hans opgave at forkynde dette budskab til verden, med midler og med hjælp fra andre andre personer. Det var også en apostel der havde opsyn med de lokale kirker (1. Kor.16:1). Apostlen Paulus havde opsyn med kirkerne i den hedenske verden (2. Kor. 11:28).
Kirkens fundament er profeterne fra Det Gamle Testamente. Deres skrifter udgør i betydelig grad Det Ny Testamentes evangelielære og praksis. Men der bliver ikke
244
nævnt noget om, at profeterne skulle udføre hverken administrative, udøvende eller forkyndende opgaver i den Nytestamentlige Kirke.
Evangelisterne var ledende præster der forkyndte evangeliet til offentligheden. De oprettede også lokale kirker og holdt opsyn med nogle af dem under apostlene. Derfor kan en evangelist have udøvende funktioner eller udearbejde under apostelen i Kirkens hovedkvarter. En evangelist er ikke nødvendigvis stationær. Præster er stationære i en lokal kirke eller en gruppe af kirker. Der var også lærere i Kirken, der ikke nødvendigvis var præster. Men alle præster og lærere kaldes ”ældste” i andre passager i Det Ny Testamente. Derfor er der i Guds Kirke i dag både ”ældste” der prædiker og nogen der ikke gør. Ældre der prædiker leder lokale kirker. Andre ældre, der ikke prædiker, bliver kaldt lokale ældre i Kirken i dag.
Ikke mere om KIRKE ORGANISATION.
KIRKEN er Kristi åndelige Legeme – ikke en verdslig eller materiel organisation, klub eller institution. Alligevel er den ABSOLUT ORGANISERET.
Bemærk nu hvor grundig organisationen er: “Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge, men I er de helliges medborgere og Guds husfæller.” Læg mærke til at Kirken er en FAMILIE, “Guds husfæller”, ligesom GUD er en guddommelig Familie.
Fortsæt: “Opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten. I ham sammenføjes hele bygningen – Kirken er en “sammenføjet” (VELORGANISERET, alle delene sammenføjet til at fungere i harmonisk samarbejde) bygning – og vokser
245
til et helligt tempel i Herren; i ham bliver også I sammen med os opbygget til en Guds bolig i Ånden.” (Efe. 2:19-22). Dette skriftsted åbenbarer tydeligt hvilket tempel den forherligede Kristus, verdens hersker, skal komme til ved hans snarlige genkomst. Ingen skriftsteder forudsiger at der skal opføres et materielt tempel i Jerusalem før Kristus kommer tilbage. Ezekiel kapitel 40 beskriver derimod et tempel, der skal bygges efter Kristi genkomst.
Kirken skal altså vokse til et HELLIGT TEMPEL – det åndelige TEMPEL Kristus skal komme til – ligesom han kom til et materielt tempel af sten, metal og træ den første gang.
Læs videre: “… hovedet, Kristus selv. Ham skyldes det, at hele legemet vokser sin vækst, så det opbygges i kærlighed, idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen” – ORGANISERET -- “efter den kraft, der er tilmålt hver enkelt del…” (Efe. 4:15-16). Kompakt betyder tætbygget, sammenpresset, så tæt som var det svejset sammen. Det viser ORGANISERET SAMMENHOLD, Harmoni! Det er påbudt, at alle i Kirken er så sammensmeltede, at de “alle er af samme sind” (1. Kor.1:10).
Oldtidens Israel, Kirken i Det Gamle Testamente, var også en verdslig nation – dog ikke af verden, men som Gud organiserede den. Dens REGERING var HIERAKISK. Det var et teokratisk styre – regering fra toppen og nedad – det stik modsatte af “demokrati”.
KIRKEN er organiseret under et hierakisk, teokratisk styre. Medlemmerne udvælger IKKE lederne i Kirken. Gud udpeger ENDOG LÆGMEDLEMMERNE i Kirken (1. Kor 12:18).
Jesus sagde udtrykkeligt, “INGEN KAN KOMME til mig, uden at Faderen som sendte mig drager ham” (Johs. 6:44).
246
Verden, undtaget de der er specielt kaldet, er AFSKÅRET fra Gud!
Vi har netop dækket sandheden om, at Gud indsætter lederne i Kirken som skal tjene i menigheden på det menneskelige niveau under Kristus. Medlemmerne vælger dem ikke. Alligevel er der kirker i denne verden der tror, at hele medlemskabet skal regere på demokratisk vis og de har taget navnet “kongregationen” der betyder menighedsstyret. Andre har organiseret sig med en ledelse af præster eller presbyterianere og kalder sig “presbyterianerne”, mens andre er tilhængere af Luther og kalder sig “lutheranere”. Så har vi dem der følger Wesley, han var stærkt optaget af metode, så de kalder sig “metodister”. Andre lærte Guds sandhed om dåben og fordi “døber” er “baptista” på latin, gav de deres kirke navn efter denne læresætning og kalder sig “baptister”. En kirke ønskede fuldstændig at dominere verden og gav sig selv navnet “katolsk” der betyder “universal”. Men hvad er navnet på den Kirke som Jesus indstiftede?
Jesus bad for sin Kirke: “… Hellige Fader! Bevar dem i dit navn (det, som du har givet mig), så de må være ÉT ligesom vi. Medens jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit navn… Nu kommer jeg til dig… Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er AF verden, ligesom jeg ikke er AF verden. Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde (den onde). De er ikke AF verden, ligesom jeg ikke er AF verden. Hellige dem ved sandheden! DIT ORD ER SANDHED” (Johs. 17:11-17).
Jesus sagde at hans sande Kirke ville bære Faderens navn, som er GUD. TOLV gange i Det Ny Testamente bliver denne ene sande kirke kaldt GUDS KIRKE! Det er GUDS Kirke, og Jesus Kristus er dens ledende OVERHOVED, som opretholder og dirigerer den!
247
I fem skriftsteder hvor Kirkens sande NAVN forekommer, er der tale om hele Kristi legeme, Kirken som helhed. Når der tales om hele Kirken med alle dens individuelle medlemmer her på jorden, så er navnet “GUDS KIRKE”. Her følger de fem passager
(1) Apostlenes Gerninger 20:28: De ældre fik påbudt at “vogte GUDS KIRKE.”
(2) 1 Korinterbrevet 10:32: “Bliv ikke anstød for nogen, hverken jøde eller græker, eller for GUDS MENIGHED (KIRKE)”.
(3) 1. Korinterbrev 11:22: “… eller foragter I GUDS MENIGHED (KIRKE)”.
(4) 1. Korinterbrev 15:9: Paulus skrev: “… fordi jeg har forfulgt GUDS KIRKE.”
(5) Galaterbrevet 1:13 “… jeg forfulgte GUDS KIRKE”.
Hvor der er tale om en bestemt lokal menighed, bliver Kirken kaldt “Guds Kirke” ofte i
forbindelse med stednavnet. Her er fire passager mere:
(6) 1. Korinterbrev 1:2: “GUDS MENIGHED (KIRKE) i Korinth.”
(7) 2. Korinterbrev 1:1: “GUDS MENIGHED (KIRKE) i Korinth.”
(8) 1. Timoteus 3:5: Her omtaler Paulus i sit brev til Timoteus en mand i
den lokale menighed og siger: “… en mand der ikke forstår at styre sit eget hus, hvordan
skulle han da kunne sørge for GUDS MENIGHED (KIRKE)?
(9) 1. Timoteus 3:15: “… hvordan man bør færdes i Guds Hus, som jo er DEN
LEVENDE GUDS KIRKE.” Her er det Den levende Guds Kirke.
Når der er tale om menighederne under eet, ikke som en samlet organisation, men som en samling af alle lokale menigheder, er betegnelsen i Biblen navnet “GUDS KIRKER”.
248
Her kommer de sidste tre vers af de 12 der angiver navnet på Kirken:
(10) 1. Korinterbrev 11:16: “… vi har ikke sådan skik, GUDS MENIGHEDER
(KIRKER) heller ikke.”
(11) 1. Tessalonikerbrev 2:14: “Thi I, brødre, er blevet efterfølgere af
de GUDS MENIGHEDER (KIRKER) I Kristus Jesus, der er i Judæa.”
(12) 2. Tessalonikerbrev 1:4: “så vi selv roser os af jer i GUDS
MENIGHEDER (KIRKER).”
Der er ingen, der er sande GUDS Kirker, medmindre de bærer navnet GUDS KIRKE og på alle måder følger doktriner, praksis og organisation efter de oprindelige bibelske påbud; ledet af Kristus men tilhørende Gud Fader; styrket ved Hans Hellige Ånd og fyldt af GUDS SANDHED. Dens opgave er at fuldbyrde Kristi mission ved at forkynde hans GODE NYHEDER om GUDS RIGE til hele verden.
Og der er kun ÉN Kirke der opfylder dette!
Den KAN IKKE SPLITTES. Den vil altid forblive ÉN.
I 1. Korinterbrevet 1, blev apostlen Paulus inspireret til at formane alle i Kirken til at “være fuldt ud FORENEDE I SAMME SIND og med samme overbevisning.” Der må ikke være splittelse i det man tror, lærer eller forkynder.
Men hvad med alle de mange organiserede kirkesamfund stemplet med kategorien “kristendom”, nogle af dem med mange millioner medlemmer? De er alle beskrevet i Åbenbaringen 17:5: “Og på hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed (mysterium): ’Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder’”.
Er de da af det onde?
Ikke bevidst nødvendigvis. Menneskehedens verden er i sin helhed AFSKÅRET fra Gud. Satan sidder fortsat på jordens trone, med kun GUD over sig! Og hele verden er forført af Satan (Åbenb. 12:9).
249
De som er forførte er ikke selv klar over det. Hvis de var, ville de ikke være forførte! De kan endog være fuldstændig ærlige i deres overbevisning om, at de er på den rette vej!
Er de fordømte? Overhovedet ikke! De er simpelthen IKKE BLEVET BEDØMT endnu, så de er hverken “fordømte” eller “frelste”. Ikke mange er klar over omfanget af Satans magt og bedrag!
Det er SATAN der er ond og djævelsk. Men han er et USYNLIGT væsen med magt, uset og ikke opdaget af dødelige mennesker.
Satan er en stor forfalsker! “Han fremstår som en lysets engel” (2. Kor. 11: 13-15). Og han har sine falske kirker! Han har vildledt sine præster til at tro, at de er Kristi “retfærdigheds tjenere” (2. Kor.11:15; Matt. 24:5).
“Men jeg er bange for, at som slangen bedrog Eva ved sin træskhed, skal også jeres sind fordærves og drages bort fra den oprigtige troskab mod Kristus. Hvis der nemlig kommer nogen og prædiker en anden ånd end den, I fik, eller et andet evangelium end det, I tog imod, så finder I jer kønt deri… thi den slags mennesker er falske apostle, svigagtige arbejdere, der giver sig skin af at være Kristi apostle. Og det er intet under; Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel. Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at også hans tjenere giver sig skin af at være retfærdigheds tjenere; men deres endeligt vil komme til at svare til deres gerninger” (2: Kor. 11:3-4, 13-15).
Læg mærke til, at disse forførte men falske kirker tror, at de er den sande kirke, og deres præster “giver sig skin af at være retfærdigheds tjenere”, dvs. at de opfattes som Jesu Kristi sande præster. I virkeligheden kan mange af dem være fuldstændig ærlige, for de er jo selv blevet forført. Men de har aldrig kendt eller
250
forkyndt Jesu sande evangelium om GUDS RIGE (Matt. 24:14). De vil heller ikke kunne forstå det, der er skrevet i denne bog om GUDS KIRKE!
Mange protestantiske trosretninger og enkelte personlige forkyndere citerer visse skriftsteder helt korrekt, især dem der handler om kristen levevis, tro, kærlighed og lignende. Men de overser utallige grundlæggende skriftsteder, der er citeret i denne bog. Satan synes at tillade, at de vildledte får kendskab til noget af sandheden.
De løber af sporet i det der er sandhedens akse. Som regel har de ikke det rigtige navn, Guds Kirke. De kender heller ikke og forkynder derfor ikke Guds Rige eller hvad dette er -- og det betyder at de ikke forkynder Kristi sande evangelium. De adlyder ikke Guds styre med Jesus Kristus som Overhoved, og med apostle, evangelister, præster og andre ældre. De ved ikke hvad frelse er, og de forstår ikke Guds hensigt eller store plan.
Een oprindelig Kirke forfulgt og modarbejdet men stadig i eksistens har kendetegnene, der beviser, at den er den oprindelige sande Kirke. Men selv denne Kirke havde frem til slutningen af 1933 mistet mange vitale sandheder. Men mindst 18 essentielle sandheder er blevet genindført i den sande Kirke.
Indtil dette punkt har jeg ikke været i stand til at give en nøjagtig og kortfattet forklaring på, hvad og hvorfor KIRKEN er til.
Og HVORFOR ikke?
Normalt, og det er naturligt, tænker folk kun på fysiske og materielle ting. De er ikke selv klar over, at de er AFSKÅRET fra Gud! Menneskesindet kan ikke tænke i åndelige baner, med mindre og indtil det har modtaget Den Hellige Ånd
251
fra Gud. Den kan ikke erhverve åndelig kundskab eller forstå menneskenes problemer, bekymringer og onder og slet ikke hensigten med menneskets eksistens.
Men KIRKEN er Guds Kirke. Og det der hører Gud til er et mysterium, en hemmelighed – noget der ikke opfattes af det normale og naturlige kødelige sind. Derfor har menneskene måske alligevel en slags menneskelig ide om, hvad og hvorfor Kirken er til, men de kan ikke forstå Guds mening med den.
Gud har meddelt sig til menneskene i vore dage gennem sit skrevne Ord, Den Hellig Bibel, men den reelle, centrale betydning af Biblen er åndelig. Og det naturlige sind uden Guds Ånd kan ikke tænke åndeligt eller forstå åbenbaret åndelig kundskab. Og for at gøre det endnu mere mystisk, gentager jeg, at Biblen er ligesom et puslespil med tusinde små brikker, som for at kunne danne et billede skal sættes sammen “bud på bud, bud på bud, regel på regel, regel på regel, lidet her, lidet der” (Esa. 28: 9-10, 13. 1907 oversættelse). Ligesom det er nødvendigt, at Den Hellige Ånd føjes til menneskesindet, for at dette åndelige “puslespil” skal kunne samles. Selv da kræver det tid, flid og tålmodighed. Derfor har jeg ikke været i stand til at give en kort forklaring på “hvad og hvorfor” Kirken eksisterer. Jeg ønsker at åbenbare MYSTERIET fuldt ud!
HVAD er da KIRKEN?
Den er organet, Gud specielt har kaldet ud af Satans verden. Kaldet til det ganske bestemte formål, at de skal oplæres til at blive regenter og lærere parate til den dag Gud sætter sin hånd til at omvende verden. De skal uddannes til at undervise verden sammen med og under Kristus. Det er også nødvendigt, at de først bliver forvandlet fra mennesker til guddommelige væsener, til virkelige medlemmer i Guds familie. Dette forklarer også, hvorfor de ofte kaldes “førstegrøde” eller “førstefrugt” i Guds frelse (Efe. 1:11; Rom 11:16;
252
Åbenb. 14:4). Pinsedagen blev oprindelig kaldt Førstegrødens Højtid, og var billede på at Kirken skulle kaldes og oplæres til sin specielle mission, inden Gud åbner adgangen til frelse for hele verden. Lad det være helt klart at Gud endnu ikke har åbnet adgangen til Livets Træ for Satans verden. I stedet for at give Satans verden adgang til Livets Træ, har Gud udvalgt og forudbestemt de specielt kaldede, til at uddanne dem som konger og lærere under Kristus, så de allerede kan være forandrede til Gud Personer, den dag da Gud åbner adgangen til Livets Træ for hele verden. Da skal Gud endelig “udgyde sin Ånd over alt kød” (Joel 2:28).
Den græsk inspirerede tekst i 2. Korinter 6:2 er citeret fra Esajas 49:8. Det er urigtigt oversat til “frelsens dag” i ubestemt form, det skulle være “en frelsens dag”, som Esajas korrekt siger. Den bestemte form blev indført af oversættere som var forførte til at tro, at dette var den eneste “frelsens dag” for alle.
Sandheden, at Kirken ikke kun er kaldet for at blive frelst – ikke kun for at “komme i Guds Rige” som så mange har udlagt det – fremgår tydeligt af lignelsen om pundene og talenterne.
I lignelsen om de betroede pund (Luk. 19:11-27), bliver Jesus beskrevet som en ung rig regent på vej til Guds trone i himlen for at få Guds Rige overdraget. Han gav eet pund til hvert medlem i menigheden. Pundet repræsenterede en portion af Guds Hellige Ånd. Dette illustrerer, at vi må vokse i Ånden, i nåde og kundskab gennem vort kristne liv. Når Kristus kommer tilbage til jorden, efter at have fået Riget overdraget og er blevet kronet, vil han kalde
253
alle medlemmerne i Kirken til regnskab. Den der har tidoblet den portion Helligånd (vokset og udviklet sig i nåde og kundskab) som han eller hun modtog, skal belønnes med at få styre over ti byer. Den der har kvalificeret sig halv så meget, skal belønnes med styret over fem byer. Husk, at vi skal belønnes i forhold til vore gerninger og åndelige vækst, mens frelse er en fri gave. Hvad da med personen der troede at “han kunne komme i Guds Rige” uden åndelig vækst eller udvikling? Han vil miste den andel af Den Hellig Ånd som han først blev tildelt, dvs. han vil miste den frelse, som han fejlagtig troede at være i besiddelse af. HAN SKAL IKKE KOMME I GUDS RIGE! Han BLEV NEMLIG IKKE KALDET FOR KUN SELV AT BLIVE FRELST, MEN FOR AT KVALIFICERE SIG til at regere og undervise under Kristus i Riget når Gud åbner adgangen til frelse for alle mennesker på jorden. Det er vigtigt at mærke sig, at der ikke bliver åbnet adgang til frelse for folk i Satans verden. Det vil først blive i GUDS verden – i Morgendagens Verden.
Lignelsen om talenterne i Mattæus 25 understreger denne sandhed.
Det samme gør lignelsen om sædemanden i Mattæus 13:1-9. Men Jesu disciple forstod ikke lignelsen. De spurgte Jesus (vers 10) hvorfor han talte til folkemængden i lignelser. Jesus svarede disse disciple, der var kaldet ud af verden til et specielt formål: “Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder; men dem er det ikke givet.” Atter et eksempel der viser, at Gud ikke kalder verden til forståelse og frelse nu. Jesus talte i lignelser for at skjule meningen for den verden som ikke var blevet kaldet (vers 13). Han forklarede derefter lignelsen til sine udvalgte disciple (vers 18-23). Folk der bliver kaldet i vor
254
kirketidsalder hører Guds Ord, når det bliver forkyndt, men de forstår det ikke, og Satan kommer og river det bort, der var sået i deres hjerter. Nogle modtager sandheden med glæde, når de hører den, men de mangler sindets og karakterens dybde. Når forfølgelserne kommer, tager de anstød og vender sig bort. Andre hører og reagerer først positivt, men de er så optaget af at tjene til livets ophold og nyde denne verdens goder, at de ikke producerer frugter. De er som ham der fik et pund, men som ikke voksede i åndelig karakter og kundskab. Andre der blev kaldet ind i Guds Kirke bar 100 fold, nogen 60 og 30 fold. De bliver frelst ved Guds nådegave, men i det næste liv i Guds Rige, vil de blive belønnet og få ansvarsfulde stillinger efter deres gerninger.
Det vil sige i forhold til den frugt de bærer. Denne frugt er mere end regulær bibelstudie, bøn, kirkegang eller frivillig kirketjeneste. Det betyder ”åndens frugt” som det forklares i Galaterbrevet 5:22-23 – at vise mere kærlighed og udadgående omsorg for andre, vokse i glæde og overstrømmende lykke, i fred med sin egen familie med naboer og alle andre. Det vil sige at vise større tålmodighed, være venligere og mildere imod andre og vise godhed og tro såvel som ydmyghed og mådehold.
Kirken er således det organ, der er kaldet ud af Satans verden for at blive uddannet til i samarbejde med og under Kristus at genindføre GUDS REGERING på jorden. Det bliver når Satan er blevet FJERNET og alt levende kaldes til omvendelse, til anger og frelse og evigt liv igennem GUDS Hellige Ånd! KIRKEN vil da være gjort udødelig og skal REGERE sammen med Kristus, når han overtager Satans nuværende styre!
KIRKEN er altså den gruppe af kaldede individer, som i opstandelsen vil udgøre FØRSTEGRØDEN af
255
Guds høst. Høsten vil bestå af fysiske mennesker af kød og blod som bliver forvandlede til guddommelige, udødelige GUD PERSONER – i hvem Gud faktisk har reproduceret sig selv!
HVORFOR er Gud i sin visdom gået langsomt til værks – eet skridt ad gangen? Ikke mange fatter HVOR STOR Guds HENSIGT er!
Efter et syndigt menneskeliv i alle disse år og AFSKÅRET fra Gud, ja, selv efter at have modtaget Guds egen Hellige Ånd ved omvendelsen og som udgangspunkt er “små børn i Kristus” – er Kirken fortsat langt mere kødelige end åndelige.
DETTE MÅ VI FORSTÅ!
KIRKEN, som til at begynde med blev kaldet i dette liv, er ENDNU IKKE i stand til at REGERE jorden – ikke i stand til at sidde sammen med Kristus på den TRONE Gud oprindeligt placerede Lucifer på – eller til at administrere GUDS REGERING.
DERFOR har Gud placeret SIN REGERINGSFORM i sin Kirke. DERFOR er styreformen i Guds Kirke teokratisk og ikke demokratisk. Derfor har Gud oprettet rangsgrader i ledelsen af sin Kirke: Apostle, evangelister, præster, prædikende og ikke prædikende ældste, “indtil vi (i Kirken) alle når frem til at være eet i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde” (Efe. 4:13). Det er ikke et spørgsmål om at “være nået ind i riget ” efter at være døbt, men et spørgsmål om åndelig vækst og retsinds karakter. Det er derfor Kirken er hierarkisk i formen – styret fra Gud i toppen og nedad, ikke fra bunden opad. Ellers ville de i bunden jo styre Gud!
Kristus vil regere alle folkeslag under samme styreform i tusindårsriget!
256
Dette er GRUNDEN til Satans snedige påvirkning af afvigere i Guds Kirke, de er blevet så fortørnede og bitre imod Guds styreform, at de er gået ud af Kirken!
Kirkerne i denne verden – “den traditionelle kristendom” TALER IKKE om GUDS styre. De fremstiller ikke Jesus som kommende verdens HERSKER. De forkynder ikke Jesus som kommende KONGE, men kun som Frelser. De overser eller forkaster skriftsteder som omtaler Kristus som Konge og vordende Hersker, der skal styre regeringen i Guds Rige. Dette indebærer, at de bevidst AFVISER og UDELADER Jesu evangeliums BUDSKAB i deres lære og forkyndelse! De siger at mennesket allerede er frelst når han “modtager” (TAGER – tager selv) Kristus!
Jeg gentager, den som Gud kalder ind i sin Kirke, er i begyndelsen af sin omvendelse ikke på nogen måde i stand til at håndtere MAGT eller herske over folkeslag.
Han kaldes “et lille barn” i Kristus. Han har dog, hvis han angrer og er virkelig omvendt, allerede i sit foreløbige menneskeforløb modtaget en portion af Guds Hellige Ånd. Som vi kan læse i Romerbrevet 8:16: ”Ånden selv vidner sammen med vor ånd, at vi er Guds børn”.
Men vi må udvikle os åndeligt, før vi bliver kvalificerede til at regere over byer og lande, og undervise dem der bliver omvendt.
Som apostelen Paulus sagde til de menigheder der ikke udviklede sig åndeligt i det 1. århundrede, “Så I ikke bliver sløve, men efterfølger den, som ved tro og tålmodighed arver det, der er dem forjættet (lovet). Thi da Gud gav forjættelsen til Abraham, svor han ved sig selv, fordi han ikke havde nogen større at sværge ved, og sagde: “Sandelig, jeg vil velsigne dig rigt og gøre dit afkom talrigt” (Heb. 6:12-14).
Selv om vi endnu ikke er fødte som Guds børn, er vi allerede Guds undfangede børn. På samme måde som det befrugtede æg eller foster i den vordende moders liv allerede er sine
257
forældres barn, selv om det endnu ikke er født. Derfor må jeg nævne lige her, at abort er MORD!
Men dette fører os til Kirkens yderst vigtige FORMÅL og FUNKTION!
Begyndende i vers 22 er Galaterbrevets kapitel 4 en allegori om de to pagter – pagten der blev oprettet med nationen Israel ved Sinai bjerget og den nye pagt som vil blive oprettet ved Kristi genkomst. Imidlertid er præsterne i Kirken “duelige til at være tjenere for en ny pagt” (2. Kor. 3:6).
KIRKEN er en del af og forløber for DET NY TESTAMENTES endelige oprettelse.
I allegorien om de to pagter kaldes Kirken “VOR ALLES MODER” – altså mor til alle i Kirken, Menigheden.
Læg derfor mærke til denne direkte sammenligning. Gud reproducerer sig selv igennem menneskene. Han gav os evnen til at reproducere os selv. Og den menneskelige reproduktion er en nøjagtig kopi af Guds ÅNDELIGE reproduktion.
Las os nu se og forstå hvordan menneskelig formering kan være et billede på åndelig frelse!
Alle menneskeliv kommer fra et ganske lille æg som hedder ovum. Det produceres i kvinden og er på størrelse med en knappenåls spids. Under stærk forstørrelse kan man se en lille kerne i det. I sig selv har dette æg en meget begrænset levetid. Nogle læger og forskere mener at ovum kun lever et døgn, hvis det ikke bliver befrugtet af en mandlig sædcelle.
Ægget kan få menneskeliv tildelt af en sædcelle der produceres i kroppen på den menneskelige fader. Sædcellen er den mindste celle i menneskelegemet, omkring en halvtredsindstyvende del af ovum. Når sædcellen
258
trænger ind i en ægcelle, finder den vej til kærnen og forener sig med den. Denne forening skaber liv, fysisk menneskeliv i ovum.
Men det er ikke født som menneske endnu. Menneskelivet er kun blevet undfanget. De første otte uger kaldes det embryo. Derfra og indtil fødslen finder sted hedder det et foster. Menneskelivet begynder i det små – et æg så stort som en knappenåls spids befrugtes af en sædcelle, den mindste celle i hele menneskelegemet.
Lige fra befrugtningen har fundet sted, må det nye liv ernæres igennem moderen med fysisk føde fra jorden. Fra denne fysiske ernæring skal det udvikle sig, gro og gro og GRO – indtil det fysisk er stort nok til at blive født efter ni måneder. Efterhånden som det udvikler sig, bliver de fysiske organer og barnets særtræk gradvis formet. Snart dannes en rygrad og et hjerte som begynder at slå. Andre indre organer tager også form og lidt efter lidt bliver det en krop, med hoved, ben og arme. Til slut vokser der hår på hovedet og negle på fingre og tæer, og ansigtstrækkene kommer gradvis frem. Efter ni måneder er gennemsnitsvægten på et foster fra 2,5 til 3,5 kilo og rede til at blive født.
Et menneske skal UNDFANGES af sin menneskelige fader. Ligeså skal mennesket for at blive genfødt af Ånd først undfanges af sin ÅNDELIGE FADER – Den Almægtige Gud.
Du har nu set hvordan den MENNESKELIGE undfangelse, fosterstadie og fødsel i forbløffende grad svarer til og er billede på åndelig frelse – at blive GENFØDT af Gud og få EVIGT LIV i Guds Rige -- at blive født ind i Gud FAMILIEN!
Hvert eneste voksne menneske er, åndelig set, et ”æg” eller et “ovum”. I dette åndelige ovum er der en kerne, menneskehjernen med dens menneskeånd. Dette åndelige “ovum” har i sig selv -- og sammenlignet med EVIGT LIV --
259
kun en begrænset levetid – rundt regnet 70 år. Men åndelig, guddommeligt og udødeligt liv trænger ind i mennesket, hvis det tildeles af DEN HELLIGE ÅND, der kommer fra GUD FADER SELV. Denne guddommelige Ånd fra Gud forener sig med menneskets ånd og sind, som er kernen i menneskets “ovum”. Derved får vi også del i den guddommelige natur (2. Pet. 1:4). Indtil da har vi kun haft menneskelig eller kødelig natur.
Ligesom den menneskelige sædcelle er den allermindste af kroppens celler, således begynder mange nylig undfangede kristne med en ganske lille del af Guds Hellige Ånd og karakter. Til at begynde med kan mange stadig være omtrent 99,44 procent kødelige! Guds Kirke i Korinth var tilsyneladende i denne kategori. (1. Kor. 3:1-3), for apostlen Paulus skrev, at han stadig måtte give dem åndelig mælk – endnu ikke fast “føde”. De var bestemt ikke “FØDT PÅNY” endnu.
Ligesom den menneskelige sædcelle finder vej til kærnen i ægget og forener sig med den, således trænger Guds Ånd ind i menneskets ånd og sind og forener sig med det! Som forklaret tidligere, er der en ånd i mennesket. Denne menneskeånd har forenet sig med hjernen og former SINDET. Guds Ånd forener sig med vor ånd og bevidner i forening med den, at vi nu er Guds børn (Rom. 8:16). Og Guds Hellige Ånd som nu er forenet med menneskeånden i vort sind, giver os evnen til at forstå den ÅNDELIGE KUNDSKAB (1. Kor. 2:11), som det kødelige sind ikke kan fatte.
EVIGT LIV – Gud liv – er nu til stede ved Guds Ånd i samme omfang som fosteret var et virkeligt, men ufærdigt menneskeliv. Men vi er endnu ikke udødelige åndelige væsener --endnu ikke FØDTE af Gud -- ligesom menneskeægget endnu ikke er født af sine forældre – det har
260
endnu ikke modtaget arven, men er alligevel fysiske ARVING (Rom 8:17). Men hvis Guds Hellige Ånd bor i os, da vil Gud i opstandelsen “levendegøre” vore dødelige legemer til udødelighed VED sin Ånd som “bor i os” (Rom 8:11; 1. Kor. 15:49-53).
Nu ser vi hvordan denne forbløffende analogi fortsætter! Endnu er vi ikke født som guddommelige sønner. Vi er endnu ikke blevet forandrede til ånd, men består af fysisk materie. Det åndelige liv er kun blevet undfanget. Den guddommelige KARAKTER er til at begynde med så lille, at det er tvivlsomt, at den kan påvises – med undtagelse af den ekstatiske glød af åndelig henrykkelse som vi kan udstråle i omvendelsens “første kærlighed” – åndelig talt. Men angående åndelig kundskab og åndelig karakterudvikling, da er der endnu ikke ret meget.
Lige efter den åndelige undfangelse, er vi kun åndelige fostre. Så nu skal vi ernæres med ÅNDELIG føde! Jesus sagde, at et menneske ikke lever af brød (fysisk føde) alene, men af HVERT ORD FRA GUD (åndelig føde), og det findes kun i Biblen! Men vi tilegner os samtidig den åndelige kundskab og karakter igennem personlig, intim og konstant kontakt med Gud ved BØN og i kristen fællesskab med Guds børn i hans Kirke -- og igennem den konstante undervisning Kirken giver os.
Det fysiske menneskefoster får fysisk næring igennem moderen. Guds Kirke kaldes “det Jerusalem som er oventil… det ER VOR MODER” (Gal. 4:26).
Læg mærke til den nøjagtige parallel! KIRKEN er MEDLEMMERNES ÅNDELIGE MODER. Gud har placeret sine kaldte og udvalgte præster i sin Kirke til at OPBYGGE
261
KRISTI LEGEME (Kirken) – “for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning INDTIL VI alle når frem til at være eet i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst da vi kan rumme Kristi fylde” (Efe. 4:11-13).
Den virkelige opgave Kristi sande præster har, (og der er ikke mange af dem i dag), er at BESKYTTE de undfangede, endnu ufødte hellige mod falske doktriner fra falske præster.
Den menneskelige moder bærer sit ufødte barn det sted i kroppen, hvor det er bedst BESKYTTET imod fysisk skade; denne beskyttelse er lige så vel en del af hendes funktion, som det er at ernære det ufødte barn! På samme måde er det KIRKENS opgave, igennem Kristi præster, at instruere, undervise, rådgive og BESKYTTE de ufødte medlemmer fra åndelig skade! Hvilket VIDUNDERLIGT billede er den menneskelige reproduktion på åndelig FRELSE!
Fortsæt nu! Ligesom menneskefosteret skal vokse sig fysisk stort nok til at blive født, må den undfangede kristne vokse i nåde og kendskab til Kristus (2. Pet. 3:18) – overvinde fristelser, udvikle åndelig KARAKTER i sin levetid, for at kunne blive genfødt ind i Guds Rige!
Og ligesom det fysiske foster lidt efter lidt udvikler fysiske organer, ansigtstræk og karakteristika, således må den undfangede Kristne også fortsat udvikle ÅNDELIG karakter – kærlighed, tro, tålmodighed, venlighed og mådehold. Han eller hun skal leve af… dvs. udføre Guds Ord i handling. De skal udvikle den guddommelige karakter!
Når Gud finder at tiden er inde – selv om vedkommende er død i mellemtiden – vil det ved Kristi genkomst blive genfødt af Gud ind i Guds Rige, enten ved opstandelse, eller igennem en øjeblikkelig
262
FORVANDLING til udødelighed – for Gud ER dette Rige. Da vil det ikke længere være jordisk kød og blod, men ånd ligesom Gud er ånd (Johs. 4:24).
Hvor VIDUNDERLIG er dog GUDS SANDHED!
Alligevel har Satans feje bedrag VILDLEDT HELE VERDEN --- han har gjort menneskeheden blind for den kendsgerning, at Gud ER RIGET Jesus forkyndte – og at vi kan blive genfødt som åndelige individer ind i den guddommelige FAMILIE – få del i GUDS RIGE!
Hvor dyrebar er dog Guds SANDHED! Gud designede formeringen til at være et fysisk billede på hans sandhed, så vi BESTANDIGT KAN BLIVE MINDET OM HANS VIDUNDERLIGE FRELSEPLAN!
Det er KIRKENS funktion – som de kristnes åndelige MODER – at udvikle hellig, rettænkende og perfekt guddommelig KARAKTER i dem som Gud kalder ind i sin Kirke.
Husk, at ingen KAN KOMME til Kristus, uden at Faderen kalder og drager ham (Johs. 6:44). Nye omvendte medlemmer kan ikke bringes til åndelig omvendelse igennem evangelisters “markedsføring”. De kan ikke blive “overtalt” til “omvendelse”. Følelsesmæssigt pres i evangelisk veltalenhed eller lidenskab, eller følelsesladede “alterkald” under evangeliske korstog, akkompagneret af klagende toner fra et kor der synger “Jeg kommer som jeg er -- jeg kommer, jeg kommer”, kalder ikke mennesker til Kristus.
Du finder ikke den slags af MODERNE “gammeldags evangelium” korstog, hverken praktiseret eller undervist i Det Ny Testamente! Alligevel tror folk i vore dage fejlagtigt, at det var sådan Jesus ville have det, og at det var ham der startede denne fremgangsmåde.
Jesus KOM IKKE på et “sjælefrelsende korstog!” hvor han forsøgte at frelse alle, som på den tid befandt sig i Satans verden. Han
263
kom for at kalde et folk ud af Satans verden, et forudbestemt folk, specielt kaldet og draget af Gud. Jesus sagde, at det var umuligt for andre i SATANS VERDEN at komme til ham for at blive frelst, medmindre de blev specielt kaldet af Gud til at blive konger og præster i “MORGENDAGENS VERDEN”, der snart vil erstatte SATANS VERDEN. ALDRIG bad eller bønfaldt Jesus nogen om at “give sit hjerte til ham”. Ved Jakobs brønd i Samaria, talte Jesus til en kvinde og brugte udtrykket “levende vand” om Den Hellige Ånd!
Kvinden sagde til Jesus: “Herre, giv mig dette vand, så jeg ikke tørster…” Dette var en direkte anmodning fra en uomvendt kvinde om at få frelse og Den Hellige Ånds gave. MEN JESUS FORTALTE HENDE BARE OM HENDES SYNDER – DET HUN SKULLE ANGRE! Han sagde IKKE, “kom til mig som du er, i dine synder.”
Ingen KAN KOMME til Jesus uden at Gud Fader drager dem! Alle har syndet. Synd er imod GUD Faderen. Man må først angre synd – vende sig bort fra den! Det er meget mere end samvittighedsnag og skyldfølelse. Det er et spørgsmål om at være tilstrækkelig LED VED SIG SELV, så man VENDER SIG BORT FRA SYND og overvinder den. Dette forsoner os med Gud i troen på Kristus. Det er GUD Fader der føjer dem han kalder til frelse til Kirken (Apo. Ger. 2:47). Det er GUD, der fører medlemmer ind i Kirken (1. Kor.12:18) – ikke en følelsesladet veltalenhed hos evangelister der kalder folk til alters!
Gud indsætter de enkelte medlemmer i sin Kirke, for at hans egen hellige, retfærdige og fuldkomne KARAKTER kan udvikles i dem. Og HVORFOR? For at forberede dem til at blive GUD PERSONER i GUDS RIGE (Guds familie) for at styre og regere over hele jorden med Guds regering!
Men HVORDAN UDVIKLER KIRKEN, som medlemmernes åndelige MODER, DENNE ÅNDELIGE KARAKTER?
Her er vi kommet til den egentlige HENSIGT med Kirken.
264
Dette får os til at FORSTÅ, HVORFOR man ikke kan blive GENFØDT udenfor KIRKEN.
DET VIGTIGSTE SPØRGSMÅL AF ALLE er nu, hvad er den VIRKELIGE HENSIGT med Kirken? HVORFOR fik Gud Kristus til at indstifte den?
KIRKEN er de omvendte menneskers åndelige MODER. De er åndelige fostre som ENDNU IKKE ER FØDTE, selv om de er undfangede af Guds Hellige Ånd – altså allerede Guds børn.
KIRKEN er Guds velorganiserede åndelige ORGANISME, der har til formål at ernære med åndelig føde, træne og udvikle åndelig retfærdig KARAKTER i de kommende GUD VÆSENER – i Gud Faders børn!
Til denne uddannelse – denne åndelige udvikling af GUDS KARAKTER, har Gud givet sin Kirke et dobbelt ansvar:
- “Gå ud i hele verden” og forkynd de GODE NYHEDER, bekendtgør det kommende Guds Rige.
- “Vogt mine lam.”
Ved at give Kirken ansvaret for at VOGTE MINE LAM, dvs. udvikle Guds åndelige karakter i dem, har Gud inddraget dem til at støtte og bakke op om den store opgave: “Gå ud i hele verden.”
Denne første og store opgave blev overdraget apostlene. Evangelisterne blev i mindre grad brugt til at bære budskabet omkring. Andre ledere – ordinerede præster – var stationære, men også den lokale præst med egen menighed kunne holde evangeliske gudstjenester i sit distrikt – IKKE den “sjælefrelsende korstogs” type, men i foredrag forkynde og fremlægge Guds Riges komme (det sande evangelium)!
Hele DENNE STORE OPGAVE, at – forkynde de GODE NYHEDER om det kommende Rige og “at vogte mine lam” – er
265
en KOMBINERET administration og funktion i Kirken.
Det individuelle lægmedlem HAR SIN VITALE ROLLE i forkyndelsen af de GODE NYHEDER (evangeliet) til verden. Hvordan? Ikke ved selv at gå ud og forkynde Kristi budskab for nabolaget eller for verden. Det bliver først og fremmest gjort af apostlene og i nogen grad af evangelister, og i de lokale menigheder af lokale præster. (De lokale præsters hovedansvar er at føre tilsyn med og prædike for den lokale menighed).
Men HELE KIRKENS VIRKSOMHED er en HELHED, organiseret i forskellige virksomheder og tjenester (1. Kor. 12:5-6).
Hvilken andel har da det individuelle lokalmedlem i arbejdet med at bringe evangeliet ud i HELE VERDEN? Dette udføres primært og direkte af APOSTELEN. I denne sidste halvdel af det 20. århundrede sendes det også gennem radio, fjernsyn og i TRYKSAGER.
I det første århundrede var mediet personlig forkyndelse. HVILKEN ANDEL hvilede da på det individuelle lægmedlem?
En STOR andel! Uden dette større legeme af lægmedlemmer ville apostlene ikke have kunnet gøre noget!
Læg mærke til et eksempel fra Biblen: Peter og Johannes havde forkyndt budskabet i Templet i Jerusalem. Peter havde udført et mirakel, og en stor skare havde samlet sig. Resultatet blev, at Peter og Johannes blev kastet i fængsel natten over under alvorlige trusler. Deres liv var i fare. De tabte modet.
Da de blev løsladte, gik de øjeblikkelig til lægmedlemmerne (Apo. Ger. 4:23). De havde behov for brødrenes støtte og opmuntring. De BAD alle indtrængende!
266
Peter og Johannes var stærkt afhængige af denne loyalitet, støtte og bøn fra lægmedlemmerne. DE VAR ALLE I SAMME TEAM!
Tag et moderne eksempel af nyere dato.
Den offentlige anklager i Amerikas folkerigeste stat, Californien, havde foretaget et pludseligt og uventet, massivt og bevæbnet angreb på Guds Verdensvide Kirkes Hovedkvarter i Pasadena, Californien. De påstod, og krænkede dermed Den Amerikanske Grundlov, at al kirkeejendom tilhørte Staten, og en domstol havde i hemmelighed udset en administrator til at OVERTAGE, KØRE OG DRIVE Den Levende Guds Kirke!
Men da denne fremmede administrator sammen med sit personale og under politieskorte var på vej for at flytte ind i Administrations Hallen og tilhørende bygninger i hovedkvarteret, fandt de 5000 lægmedlemmer med børn og babyer tæt pakket i disse bygninger i vedvarende bønnemøde. Dørene var låste. De bevæbnede politiofficerer turde ikke trænge ind med vold og forstyrre dette massive bønnemøde, der foregik i ro og orden. Efter tre dage gav de op og Administratoren, en ikke kristen tidligere dommer, tog sin afsked. Den civile retssag blev udsat. Og KIRKEN FORTSATTE SIT VIRKE! Appellationsretten afsagde senere, at denne retssag var uden grundlag og skulle aldrig have været rejst.
Undertegnede, Kristi apostel, kan med eftertryk sige, at apostlene, evangelisterne, pastorerne og de ældste ikke ville kunne fortsætte Guds virksomhed uden støtte og vedvarende opmuntring fra lægmedlemmerne.
Det individuelle lægmedlem kan heller ikke udvikle og opbygge Guds hellige, retfærdige og fuldkomne KARAKTER uden apostlenes, evangelisternes, præsternes og de ældstes medvirken. Alle de forskelligartede
267
medlemmer GUD HAR INDFØRT i sin Kirke er gensidigt afhængige af hinanden. De udgør et TEAM – en ORGANISERET ÅNDELIG ORGANISME – fuldstændig forskellig fra enhver verdslig og jordisk organisation.! Men hvordan fungerer denne gensidige afhængighed nærmere forklaret?
Hele Kirkens virksomhed koster i det hele taget penge i denne sidste del af det 20. århundrede. Kirken har hjælpemidler og metoder til sin rådighed nu, for at udføre opgaven, som den ikke havde i det 1. århundredes verden. Uden lægmedlemmernes tiender og generøse frivillige gaver kunne Kirkens opgave ikke gennemføres i nutidens verden.
Uden alle medlemmernes inderlige og vedvarende bønner kunne arbejdet ikke gennemføres. Uden den vedvarende OPMUNTRING fra lægmedlemmerne og de der leder dem lokalt, kunne vi, der arbejder i hovedkvarteret, ikke holde til forfølgelserne, modstanden, retssagerne og frustrationerne.
Omvendt er det lige så nødvendigt for lægmedlemmerne at modtage opmuntring, belæring, råd og lederskab fra hovedkvarteret og de lokale præster.
Et eksempel på det første: Jeg modtager ofte store, smukt illustrerede eller dekorerede kort underskrevet af hundreder af medlemmer i de lokale Kirker, der giver opmuntring og forsikring om loyalitet og støtte. Lægmedlemmer verden over kan simpelthen ikke helt forestille sig, hvor megen opmuntring og inspiration det giver, den Kristus valgte til at lede denne verdensomspændende aktivitet som GUDS KIRKE er! Forsikringen om vedvarende oprigtig BØN til Gud fra mange tusinde stemmer fra alle verdens kanter, inspirer til
268
TROENS tillid og til at fortsætte ledelsen og tilsynet med dette enorme arbejde!
Men mere detaljeret, HVORDAN er Guds Kirke organiseret i dag – HVORDAN fungerer den i denne sidste del af det moderne 20. århundrede?
Kristi evangeliske budskab om Guds Rige går ud over verden med dynamisk STYRKE i radio, TV og igennem masseoplag på magasinet “Den Enkle Sandhed”. Dette enestående tidsskrift fuldt farvelagt med et månedligt oplag på over syv millioner på syv sprog, udbringer Kristi evangelium på en effektiv og interessant måde. Yderligere udsendes der gratis på forespørgsel millioner af eksemplarer af tiltrækkende hæfter og endog hele bøger. Kampagner med dynamisk helside annoncer i ledende aviser såsom New York Time, Wall Street Journal, Los Angeles Times, San Fransisco Cronicle og andre dagsaviser. Der er også blevet annonceret kraftigt i London Times.
Til opmuntring for de lokale kirkemedlemmer og præsteskabet sendes endvidere hver uge en 14-20 siders trykt Pastor General’s Report fra hovedkvarteret til alle præsterne. To gange om måneden sendes en tabloidavis Worldwide News til alle medlemmerne. Månedligt sendes The Good News, et smukt blad i farver til alle lægmedlemmer, præster og andre på vej mod medlemskab. Og endelig sender Kristi apostel et månedsbrev til alle medlemmer og medarbejdere og rapporterer om fremgangen i arbejdet, de løbende aktiviteter og behov.
Og vi må ikke overse en yderst vigtig afdeling, Bibel Korrespondance Kursus, som sendes gratis til læg medlemmer og til offentligheden, der selv melder sig. Det er dybtgående månedlige lektioner i grundlæggende bibelske emner.
Undertegnedes egne rejser til alle dele af
269
verden, for personligt at præsentere Kristi budskab for konger, kejsere, præsidenter, statsministre og ledere under dem i talrige lande bør måske også nævnes.
Alt dette er velorganiseret virksomhed til at VIRKELIGGØRE Kirkens formål: 1) at forkynde det kommende Guds Rige for verden og 2) for at vogte flokken.
“Enegængeren” – “den individuelle kristne” som ønsker at klatre op i Guds Rige på anden måde, end ved KRISTUS og HANS VEJ igennem hans KIRKE – får ikke den uddannelse KRISTUS HAR TILRETTELAGT, får ikke lært at regere og lede sammen med Kristus i hans Rige!
Hvad da med de “private", eller de “individuelle Kristne” der siger: “Jeg vil ikke have del i Kirken – jeg ønsker at søge min frelse direkte og alene med Jesus Kristus.”
Svaret er: Gud har selv lagt planen og metoden til, hvordan mennesker efter undfangelsen kan blive undervist og trænet til at blive en del af de genfødte GUDDOMMELIGE VÆSENER, der skal udgøre GUDS RIGE!
Guds Rige vil blive FAMILIEN GUD – en prægtig, højt uddannet og velorganiseret familie af GUDDOMMELIGE PERSONER. Kirken er Guds specialskole, der uddanner de udvalgte og kaldede, og træner dem med henblik på at gøre dem til konger og præster, der skal undervise og styre den del af Riget han eller hun måtte få overdraget. Det er kun de, der har uddannelsen i Kirken, der kan blive konger og præster i Guds Rige.
Den der siger: “Jeg vil søge min frelse alene udenfor Kirken”, er fuldkommen forledt. Dette er ikke tidspunktet hvor frelse er åben for dem i Satans verden. Igen må jeg gentage og understrege, at de som bliver kaldet nu, KALDES
270
IKKE for deres egen frelse. De bliver kaldede til en særskilt uddannelse, der kun findes i Guds Kirke.
De som er i Satans verden kan ikke uddanne sig selv uden for Kirken til denne specielle opgave, at blive regenter og lærere i Guds Rige, når Satan er fjernet, og verden er blevet Guds verden.
Kirken er ORGANISERET efter GUDS mønster til gensidig gruppe- og samarbejde, der fungerer i fuldkommen harmoni. De vil blive FAMILIEN GUD som den vil eksistere ved Kristi Genkomst. Husk at Gud ER denne guddommelige familie!
Lad os bruge en analogi fra Satans verden. En fodboldspiller siger: “Jeg ønsker at deltage i alle kampene, men jeg vil træne alene. Jeg ønsker ikke at være med i SAMVÆRET inden kampene begynder.” Ville træneren lade denne spiller komme på holdet, uden at han deltager i træningen og lærer TEAMWORK? Gud vil heller ikke lade nogen slippe ind i sin familie, der nægter at være en del af Kirken i den åndelige “trænings tid”.
Til dem der blev udvalgt til at være apostle da Kirken blev stiftet, sagde Jesus med hensyn til KIRKEN:
“Jeg er vinranken, I er grenene.” De der ikke var forenet med de andre grene i grundstammen var IKKE DEL AF KIRKEN, og Gud Fadervil kaste dem bort som DØDE grene. LIVET (indgydt åndeligt liv) modtages sammen med alle andre “grene” fra stammen, det er Kristus, han er Hovedet i KIRKEN!
Hvad med en der HAR VÆRET I Kristi ”åndelige LEGEME” – i Kirken – og som udelukkes af en eller anden grund (for at have forårsaget splittelse, oprør eller modstand mod Kirkens ledelse)? Kirken er som en vordende moder. Hvis fosteret aborteres da forsvinder livet fra det. Der er imidlertid én
271
forskel i denne analogi. Et menneske der er gået eller er blevet sat ud af Guds Kirke, kan ved anger og fornyet tro, atter blive optaget i menigheden.
Hvad med alle de millioner af medlemmer i andre kirker og religioner? SATAN er den store forfører. Satan har sine kirker, sine religioner og sine præster i disse religioner og kirker (2. Kor. 11:13-15). Hvad med de mange millioner mennesker i de traditionelle, etablerede “Kristne” kirker? I Åbenbaringens bog er den SANDE Kirke beskrevet i kapitel 12 -- en forfulgt “lille flok”, -- mange led martyrdøden på grund af deres tro. De måtte FLYGTE i sikkerhed for forfølgelse, tortur og død. I kapitel 17 illustreres den store politiske og verdsligt magtfulde kirke ledt af “Babylon den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder” (vers 5). Med andre ord, det er oldtidens “Babylonske Mysteriereligion” som datterkirkerne har forladt i protest. Denne store politiske kirke forfulgte “de hellige” (vers 6). Denne store politiske men falske kirke rider på “dyret”, illustreret i kapitel 13 som en regering der hersker i kraft af “dragens magt”, som er djævelen Satan (Åbenb. 12:9).
Dette er chokerende, men klart åbenbaret i Guds Ord! Hvad med dem, i sådanne kirker, der bekender sig som “genfødte kristne”? De er forførte! De kan være aldrig så oprigtige, men de ved ikke, at de er forførte og tager fejl i deres tro. Men de bliver ikke dømt nu! De er hverken dømt til ildsøen eller “frelst”. De er blandt dem i HELE VERDEN der, behersket af Satans forførelse, er AFSKÅRET fra Gud!
272
Det skal gentages – de vil få deres øjne åbnede for Guds SANDHED, hvis de fortsat lever, efter at Jesus er kommet og Satan er fjernet – eller, hvis de dør før den tid, når de genopstår og kaldes til sandhed og frelse i den Store Hvide Trones Opstandelses Dom (Åbenb. 20:11-12).
Læseren opfordres til at læse vort gratis hæfte “Just What Do You Mean – Born Again?”
Ja, hele verden er FORFØRT. Men GUD være lovet! Satan skal snart fjernes fra jorden, øjne skal åbnes til DEN FORBAVSENDE SANDHED, og endelig skal ALLE der nogensinde har levet, blive kaldet til frelse og evigt liv! Men når de bliver kaldet, må enhver tage sin egen beslutning. Jeg beklager at måtte sige det, men nogle få vil ikke omvende sig eller tro og frelses. Denne bog lover bestemt ikke nogen universal frelse. Der bliver folk, der vil vælge at forgå i ildsøen.
I mellemtiden må Guds HERLIGE HENSIGT opfyldes her på jorden i henhold til Guds vidunderlige mesterplan – eet skridt ad gangen!
Lad os nu opsummere tros- og læresætningerne i den sande Guds Kirke.
Dette står naturligvis i direkte relation til hensigten med Kirken, som er at kalde disciple (elever, studenter) ud af Satans nuværende verden, for at uddanne dem til at blive fremtidige konger og præster (lærere) i Guds verden af i morgen, når Gud vil åbne adgangen til Livets Træ (frelse og udødelighed) for alt kød.
Men læremæssigt, husk hvad det var Kirken blev kaldet for at hjælpe med at genoprette, det var – Guds Rige, Guds regering og karakter. Hvad var blevet fjernet? Guds lov som er grundlaget for hans styre og det inderste væsen i Guds karakter og guddommelige liv.
273
Det afgørende punkt er med andre ord spørgsmålet om SYND. Synd er overtrædelse af Guds åndelige lov (1. Johs. 3:4).
Satan har forført denne verdens kirkesamfund til at tro, at Guds love blev afskaffet, og at Jesus, i stedet for at betale prisen for menneskenes lovbrud, afskaffede loven og “naglede den til korset”.
Udtrykket protestanterne bruger, “at nagle loven til korset” kan kun have én betydning og det er Satans lære: At, ved at lade sig korsfæste afskaffede Kristus loven og gjorde det derved muligt for mennesker at synde, uden at hjemfalde til straf. Det der virkelig blev naglet til korset var Kristus der bar vor synd. Han påtog sig vor synd, betalte dødsdommen i vort sted, så vi er befriet for den endelige straf for synd; ikke for at give os frihed til at synde uden straf.
Den grundlæggende tro og lære i Guds sande Kirke bygger derfor på Guds lovs retskaffenhed og lydighed mod den. Det er KÆRLIGHEDS loven, men ikke menneskelig kærlighed. Menneskelig kærlighed kan ikke hæve sig over den menneskelige selviskhed. Det skal være “Guds kærlighed… udgydt i vore hjerter ved Den Hellige Ånd” (Rom. 5:5). Oldtidens Israel kunne i virkeligheden ikke overholde Guds lov – jo, de kunne have overholdt den i henhold til lovens bogstav. Men eftersom kærligheden er lovens opfyldelse, og de kun var i besiddelse af den menneskelige selviske kærlighed, kunne de ikke overholde lovens åndlige hensigt – fordi Den Hellige Ånd var endnu ikke givet til dem.
Denne grundlæggende lære omfatter derfor alle “Helligåndens frugter” – kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed osv.
Den Sande Kirkes lære er simpelthen “at leve efter hvert ord” i Biblen.
Adam, det første menneske, valgte at skelne mellem
274
godt og ondt ud fra sin egen opfattelse – selv at bestemme sine tros- og læresætninger -- sin livsstil. Verden har fulgt i hans fodspor i de 6000 år der er gået siden. Kirken er kaldet ud af verden for at leve efter Guds veje, som vi lærer i Biblen.
Her til sidst en kort oversigt over Kirkens historie fra dens grundlæggelse i år 31. e. Kr. til i dag.
Kirken blev startet på Førstegrødens dag som kaldes Pinsedag, i juni måned år 31 e. Kr. Den Hellige Ånd fra himlen kom over de 120 disciple, der var forsamlede i Jerusalem. Det var et mirakuløst skue, som aldrig har gentaget sig hverken før eller siden.
De 120 var “forsamlede”. Da lød der med et fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust (Apo. Ger. 2:2). Har du nogensinde oplevet en tornado eller orkan? Det har jeg. Vind laver en meget kraftig lyd. Denne lyd “fyldte hele huset, hvor de sad”. Derefter “viste tunger af ild sig for dem, som fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med den Hellige Ånd, og de begyndte at tale i andre tungemål (sprog), efter hvad Ånden indgav dem at forkynde.”
Aldrig, hverken før eller siden, har et lignende overnaturligt skue fundet sted. Alligevel påstår de moderne sekter der kalder sig “Pinsemission”, at de gentager denne oplevelse.
Men i deres møder kommer der ingen lyd fra himlen. Ingen ildtunger der overnaturligt fordeler sig og sætter sig på deres hoveder. Nogen bryder ud i en slags volapyk, som antages at være et eller andet fremmed sprog, men som absolut ikke på nogen måder ligner det, der skete på Pinsedagen i 31 e. Kr. Læg mærke til hvilke sprog der blev talt ved Kirkens indvielse. Ud over de 120 var der mange udlændinge tilstede, der hver talte sit eget sprog. Læg nøje mærke til,
275
at disse fremmede “hver især (de 120) hørte dem tale på deres eget sprog. Og de var ude af sig selv af forundring og sagde: ’Se, er de der taler, ikke alle sammen galilæere? Hvor kan vi da høre dem tale, hver på vort eget modersmål?”
Læg også omhyggeligt mærke til, at hver enkelt af disse udlændinge hørte disse 120 tale til dem på deres eget modersmål. Grækerne hørte de 120 tale græsk. Partherne hørte de samme 120 tale parterisk. Mederne hørte de 120 tale medernes sprog. Alle forstod det der blev sagt. De fik budskabet!
I nutidens “Pinsekirkers” møder, kan en person bryde ud i en slags volapyk som ingen andre tilstedeværende ved mødet forstår. Men i 1. Korinterbrevet 14:28 står det, at hvis en taler et fremmed sprog, da må der være en der oversætter, så alle kan forstå. “Og er han ikke i stand til at udlægge det, skal han tie i menighedsforsamlingen og tale alene for sig selv og Gud”. Vers 33 siger at Gud er ikke forvirringens Gud. I Vers 19 viser Gud hvor forholdsvis ubetydelig “tungetale” er, ved at sige: “Men i menighedsforsamlingen vil jeg hellere tale fem ord med min forstand, for at jeg kan undervise andre end ti tusinde ord i tunger (fremmede sprog).”
Når jeg taler til en forsamling i Japan eller i andre lande, har jeg altid en tolk der efter hver sætning oversætter mit budskab til landets sprog. Når jeg taler i den slags “tunger” snakker jeg med forstand, så folk forstår budskabet.
Hele den moderne "Pinsebevægelse" bygger på en total misforståelse og på Satans forførelse
276
for så vidt angår den sande betydning af dåben og Den Hellige Ånd. Igennem apostelen Paulus siger Kristus, at vi alle er døbt med én Ånd ind i eet legeme som er Kirken (1. Kor. 12:13). Ordet at døbe betyder “at sænke eller dykke ned eller ind i”.
“Pinsemissions” folk er blevet forført til at tro, at man er det de kalder “frelst” når man modtager Jesus Kristus som personlig frelser. Deres opfattelse er, at “Helligåndens dåb” bekræftes ved at man taler i “tunger” ved en efterfølgende indgydelse af kraft. Jeg har haft en hel del erfaringer med disse mennesker. Denne “dåb” som de kalder det, lader til at løsne deres tunger i det de kalder “indgivelse af kraft” som i praksis betyder kraft til at tale følelsesladet, ofte pralende.
Ovenstående forklaring vil ikke ændre dem der allerede er afhængige af denne vildførelse, men forhåbentlig vil den afværge andre fra at blive forført af dette falske modstykke til følelsesladet ”åndelighed”.
Vore dages sædvanlige evangelium om Kristus oplyser, at hvis man blot “tror på Kristus”, det samme som at bekende Kristus som sin personlige Frelser, da er man allerede frelst. Men Markus 7:7-9 viser, at mange der endog går så langt som at tilbede Kristus, alligevel går forgæves, fordi de ikke adlyder Guds Bud – specielt Sabbatten – men følger de skikke Satan har forført hele menneskeheden med.
Jøderne i Johannes 8:31-44 der “troede på Kristus” (som person) men ikke på det han sagde og heller ikke holdt hans bud, dem kaldte Jesus “børn af deres fader djævelen”. I 1. Johannes 2:4 får vi at vide, at den der siger, at han kender Kristus som Frelser, men som ikke holder hans bud, er en løgner og sandheden er ikke i ham.
På den oprindelige pinsedag blev 3000 af disse jøder fra andre lande døbt
277
efter sand omvendelse og tro på Kristus og hans Ord. Et par dage senere, efter at Peter havde helbredt manden, der fra fødslen havde været krøbling ved porten til Templet, blev 2000 døbt. Den nystartede Kirke voksede ikke alene ved Gud daglige tilføjelse til menighedens antal, den blev mange gange fordoblet. Den nye flyvefærdige Kirke voksede og fordoblede sig mange gange.
Men denne fænomenale vækst skulle ikke fortsætte længe i samme overvældende grad.
Husk her, at Kirken specielt blev kaldet ud af Satans verden af Gud. Satan sad på jordens trone. Han kæmpede hadefuldt for at beskytte sit herredømme og kuldkaste Guds hensigt med at forløse menneskeheden. Satan forsøgte at dræbe barnet Jesus. Senere da Jesus var 30 år forsøgte Satan desperat at friste og diskvalificere ham. Satan gav ikke op, og har ikke givet op den dag i dag. Han forsøgte også at ødelægge Kirken, men da det ikke lykkedes, kunne han i det mindste lave en forfalskning og forføre sin verden ind i en falsk kristendom.
Fra første øjeblik fik Satan jøderne til at bekæmpe Kirken, og benægte at Jesus var den profetiske Messias. I begyndelsen bestod Kirken næsten kun af jøder. Uomvendte jøder kæmpede for at beholde de fysiske ritualer og dyreofringerne fra Moseloven.
Meget snart, mens antallet af medlemmer i Guds Kirke hurtigt øgedes (Apo.G.er. 6:1), blev menigheden udsat for stor forfølgelse (Apo.G.er 8:1), og alle undtagen apostlene spredtes over egnene i Judæa og Samaria.
Der opstod hurtigt voldsom strid om, hvorvidt evangeliet der skulle forkyndes, skulle være det Kristus bragte (Jesu evangelium, de gode nyheder om Guds Rige) eller om der skulle forkyndes et evangelium OM Kristus, dvs. at der kun skulle forkyndes, at man måtte tage imod Kristus som Frelser. Efterhånden som frafald
278
fra Kristi sandhed tog til, vendte store dele af Kirken sig til et andet falskt evangelium der forkyndte Kristus som Frelser, men fuldstændig fortav at synd er brud imod Guds åndelige lov. Denne falske forkyndelse udelod også de gode nyheder om Guds Riges komme, om Satans fjernelse, om genindførelsen af Guds regering på jorden. Om at adgang til frelse for hele menneskeheden endelig vil blive åbnet. Da vil alle, efter at være blevet dømt, omvende sig, tro og modtage evigt liv som Guds sønner og døtre – virkelige Gud Væsener.
Apostlen Paulus skrev i 2. Korinterbrev 11: 3-4: “Men jeg er bange for, at som slangen bedrog Eva ved sin træskhed, skal også jeres sind fordærves og drages bort fra den oprigtige troskab mod Kristus. Hvis der nemlig kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham vi prædikede, eller I får en anden ånd end den I fik, eller et andet evangelium end det I tog imod, så finder I jer kønt deri.”
Derefter fortsætter Paulus med at beskrive de falske lærere, der som tidligere nævnt var ved at komme ind og ændre Kristi evangelium netop på dette tidspunkt.
Lad os gå til Galaterbrevet 1:6-7 hvor Paulus skriver: “Det undrer mig, at I så hurtigt lader jer drage bort fra ham, som kaldte jer (vi skal kaldes for at kunne blive medlemmer af Kirken – ingen kan komme til Kristus uden at være kaldet) ved Kristi nåde, hen til et anderledes evangelium, som ikke er et evangelium; det er kun nogle, der forvirrer jer og gerne vil forvanske Kristi evangelium.” Kristi evangelium var budskabet om det kommende Guds Rige. De vendte sig allerede dengang til et andet evangelium.
Tæppet var allerede da ved at gå ned for den sande Kirkes historie. Du kan læse om det i Apostlenes Gerninger, men derudover er der stort set ikke andre kilder. Men tæppet synes igen at
279
løfte sig omkring 150 e. Kr., og vi begynder at få småbidder af historien. Vi møder da en kirke, der kalder sig kristen, men det er en totalt anderledes kirke så forskellig som nat og dag og sort fra hvidt. Men den kalder sig selv kristen.
Lad os citere fra en historiebog, “The Decline and Fall of the Roman Empire”, bind 1, kapitel 15: “Det sparsomme og tvivlsomme materiale om kirkehistorien sætter os sjældent i stand til at fordrive de mørke skyer der hænger over Kirkens første tid”. Jeg har ofte kaldt det for “det tabte århundrede”, fordi historien om Kirken allerede dengang gik tabt.
Forskere og kirkehistoriker erkender, at begivenhederne i den tidlige kristne kirke imellem årene 50 og 150 kun kan skimtes i svage omrids – som var det gemt i en tæt tåge.
Den anerkendte engelske forsker Samuel G. Green skriver i “A Handbook of Church History”: “De 30 år der fulgte efter afslutningen af Det Ny Testamentes kanon og Jerusalems ødelæggelse, er virkelig de dunkleste i kirkens historie. Når vi dukker op i det 2. århundrede, er det i stort omfang en forandret verden vi kommer til”.
I “Lectures on Ecclesiastical History” skrev William Fitzgerald: “I denne overgangsperiode der følger umiddelbart efter perioden der med rette kaldes den apostolske, hviler der et stort mørke…”
I “The Course of Cristian History” skrev William J. McGlothlin: “Men selve kristendommen havde været i en forvandlingsproces i tiden der gik, og ved periodens afslutning var den i mange henseender helt forskellig fra den apostoliske kristendom.”
I “History of the Christian Church” skriver Phillip Scaff: “De sidste 30 år af det 1. århundrede er indhyllet I et mystisk mørke kun oplyst
280
af Johannes’ skrifter. Det er denne periode af kirkehistorien vi ved mindst om og om hvilken vi gerne ville vide mest..”
Men hvis vi ser nøje efter i denne tåge, begynder vi at kunne skimte det der skete.
Den verden Kristus grundlagde sin Kirke i var en del af det Romerske Imperium – det største og mest magtfulde imperium der nogensinde har eksisteret, og som under sit regeringssystem omfattede folkeslag fra mange forskellige baggrunde og kulturer.
Roms herskende hånd var fast, men de underkastede folkeslag nød betydelig frihed indenfor rækkevidden af de romerske love. Forudsat at alle borgere og besejrede folk hyllede den romerske Kejser på behørig vis, fik de også lov til at praktisere egne religioner og tilbede forfædres guder.
Efter Pinsedagen begyndte apostlene at følge Kristi instruktioner om at gå ud i verden og forkynde evangeliet om Riget. Straks da kristendommen spredte sig fra Judæa til de hedenske lande mod nord, stødte den på folk der praktiserede de hedenske religioner fra Babylon, Persien og Grækenland.
Apostlene kom i kontakt med troldmanden Simon, en selvbestaltet leder for en kult dybt rodfæstet i det gamle Babylons mysteriereligion.
Simons forsøg på at købe sig en indflydelsesrig plads i den nystiftede Kirke blev forpurret af Peter (Apo. Ger. 8). Men andre falske lærere fulgte snart efter.
I sine første epistler advarede Paulus de spæde Kirker i Grækenland og Galatien om faren ved at følge et andet evangelium – en falsk opfattelse af Kristus og hans budskab.
Kristi evangelium blev udvandet af falske
281
præster med en lære, der var stærk påvirket af Babylons og Persiens trosbegreber, der konstant infiltrerede menighederne.
Efterhånden som det 1. århundrede skred frem, opmuntrede apostlene medlemmerne til at forblive trofaste.
Judas, Jesu bror, formanede Kirkens medlemmer til at kæmpe for den tro som én gang for alle var blevet overleveret dem (Judas 3).
Apostlen Johannes advarede medlemmerne mod at have noget at gøre med dem der kom med falsk lære (2. Johs. 10).
Mange der kaldte sig selv kristne, var ikke virkelig omvendte. Men igennem hele denne periode led alle, som kaldte sig kristne, alvorligt under de romerske myndigheder, fordi de nægtede at tilbede kejseren.
Den gale Nero gav i år 64 de kristne skylden for branden i Rom, og forfulgte dem med stor vildskab. Mange tusinder led martyrdøden.
Kort tid derefter rejste jøderne i Palæstina sig til oprør imod de romerske myndigheder. Oprøret blev knust og Jerusalem blev ødelagt i år 70 e. Kr.
Et lille antal sande kristne i Jerusalem flygtede over bjergene til sikkerhed i Pella.
Åbenbaringens Bog beretter om syv budskaber til syv kirker, der eksisterede i Lilleasien i slutningen af det første århundrede e. Kr.
Disse kirker – Efesus, Smyrna, Pergamos, Tyatira, Sardis, Filadelfia og Laodikea – lå langs en af postruterne i det gamle Romerrige.
Ryttere fulgte denne rute, når de bragte bud fra by til by.
Budskaberne til de syv kirker indeholder
282
både opmuntrende og revsende ord samtidig med, at de meget klart fremhæver de daværende dominerende karakteristika i hver menighed.
Men disse budskab var tilsigtet et større publikum end de kristne i disse småbyer.
De er en række bemærkelsesværdige profetier, i hvilke den Sande Kirkes fremtid opridses i store træk, fra stiftelsesdagen på Pinsedagen i år 31 frem til Kristi genkomst.
Kirkens historie ville falde i syv klart adskilte perioder, hver med sine egne stærke sider, specielle prøvelser og problemer.
På samme måde som et budskab kunne vandre langs postruten fra Efesus til Laodikea, ville Guds sandhed blive overleveret fra den ene epoke til den anden.
Det var som et stafetløb, hvor staven går fra løber til løber, der alle gør deres indsats indtil mållinjen er nået.
På et tidspunkt i det først tiår af det 2. århundrede blev staven overdraget fra Efesernes epoke til de mennesker Gud havde kaldet til Smyrna epoken i sin Kirke.
Magtesløse, ofte forfulgte og forkastede som hedninger, tabte verden dem af syne. I stedet dukkede en kirke op fra det tabte århundrede, en kirke der støt voksede i popularitet, men som udviklede sig længere og længere bort fra det evangelium Jesus havde forkyndt.
Forfølgelser fortsatte på forskellige tidspunkter under romerne indtil det 4. århundrede, da Konstantin godkendte den tids degenererede Kirke som Imperiets officielle religion.
Men kirken han anerkendte var da blevet meget forskellig fra den Kirke Jesus grundlagde. Læresætningerne apostlene havde modtaget fra Jesus var nu begravet i ydre pragt, i ceremonier,
283
mysticisme og ritualer i en kirke, der kaldte sig selv ved Kristi navn. Det var hovedsageligt den babylonske mysteriereligion, der nu blev kaldt Kristendom. Den accepterede læren om nåde, men fordrejede den til tøjlesløshed. Det var med andre ord den gamle hedenske mysteriereligion iført en ny klædning: “Kristendom”.
Så snart denne Kirke var blevet anerkendt af Konstantin, gik den med fornyet energi i gang med at bringe sit budskab til verden. Lærere og forkyndere drog til alle kanter i Romerriget med et budskab om Kristus. Tusinder – måske millioner – hørte dette evangelium og troede det. Men det var ikke Kristi evangelium, det var ikke budskabet om det kommende Guds Rige.
Hvad skete der med den sande Kirke igennem disse århundrede hvor evangeliet var fortrængt?
Kejser Konstantin døde i 337 e. Kr. lidt over 300 år efter at Kristus var blevet korsfæstet. Han havde givet sin velsignelse til en kirke, der udgav sig for at være den Kristus grundlagde.
Nu da de ikke længere behøvede at frygte for undertrykkelse, blev de forfulgte til forfølgere. Den sande Kirke der vovede at være uenige med deres læresætninger, blev stemplet som kættere der fortjente straf.
Omkring år 365 skrev det katolske kirkemøde i Laodikea i en af sine mest berømte kirkelove: “Kristne må ikke følge jødisk skik ved at hvile på sabbatten, men skal arbejde på denne dag og hellere ære Herrens dag. Hvis nogen bliver taget i at følge jødisk skik, skal de være forbandet fra Kristus.” Dette var i virkeligheden en dom til tortur og/eller død. Den falske kirke slog ikke selv de sande troende ihjel, men den forårsagede at de blev dræbt (Åbenb. 13:15). Dekretet fra 365 e. Kr. viser
284
tydeligt, at der fandtes sande kristne der stadig overholdt sabbatten.
Den lille resterende gruppe af kristne fra Smyrna epoken, flygtede atter for at finde frihed til at udøve deres tro.
De efterlod kun få optegnelser. Nu og da dukker de op som fodnoter i historien – forkastede som kættere, forhånet og jaget af sine fjender. Men deres stærke vidnesbyrd kommer fra Jesus selv i hans opmuntrende ord til Menigheden/Kirken i Smyrna. “Jeg kender din trængsel og din fattigdom… Frygt ikke for det, du vil komme til at lide… Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets sejrskrans” Åbenb. 2:9-10).
Stafetten fortsatte fra de kristne i Smyrna til dem i Pergamos epoken.
Disse sidstnævnte var blevet kaldet til at bære sandheden i en af historiens vanskeligste tider – i den mørke middelalder.
Den store, universale kirkes magt og indflydelse strakte sig vidt og bredt og drev dem der fastholdt Guds sandhed længere og længere ud i vildnisset.
De var dog aldrig langt fra truslen om forfølgelse og martyrium.
Således var det meget få af de kristne fra Pergamos epoken, der forblev trofaste.
Et tusind år efter at Kristus havde grundlagt sin Kirke, gav den udmattede rest stafetten videre.
Tyatira epoken fik en energisk start og forkyndte omvendelse i Alperne i Sydfrankrig og Norditalien. Mange hørte budskabet og omvendte sig.
De religiøse myndigheder reagerede hurtigt på denne udfordring.
285
Lederne i Den Sande Kirke blev arresterede. Nogle led martyrdøden. Efter at deres første ledere var døde fik Kirken en nedtur – men den dukkede op igen under Peter Valdés’ dynamiske ledelse. I mange år i det 12. århundrede florerede disse Valdensere i Alpernes Dale og forkyndte den sandhed de havde. Hæfter og artikler blev skrevet og kopieret i hånden. Det var før trykkeriet blev opfundet.
Som Jesus havde forudsagt om Tyatira epoken, var de trofaste og arbejdede hårdt. Deres sidste gerninger var større end de første.
Men igen opstod der forfølgelser og Inkvisitionens fulde styrke lod sig mærke i de fredelige dale, der havde været en tryg havn for Guds arbejde.
De overlevende begyndte at følge skikke og traditioner fra omverdenen.
I Europa var der nu mange spredte grupper, der kaldte sig selv Kristne.
Imidlertid forandrede verden sig. Bogtrykkunsten blev opfundet og kundskaben øgedes. Den Protestantiske Reformation brød Romerkirkens monopol.
Samtidig rasede religionskrigene over det europæiske kontinent i Middelalderen. Mange flygtede til det relativt sikre og tolerante England, deriblandt medlemmer af den sande Kirke. De tog deres doktriner og tro med sig, specielt deres viden om Sabbatten.
Puritanerne var strikse søndags overholdere og gjorde modstand mod dem, men til trods for en stigende bølge af modstand var der i begyndelsen af det 17. århundrede flere små menigheder i England, der overholdt Sabbatten. Jesus oprettede hermed sin 5. epoke af sin Kirke – Sardes.
286
Det protestantiske England blev mere og mere intolerant overfor afvigere, der iblandt sabbatholdere. Den sande Kirke i England sygnede hen. Men på den anden side af havet begyndte folk at opdage en Ny Verden.
Stephen Mumford, medlem af en Kirke i London der helligholdt Sabbatten, forlod England for at rejse til Newport i Rhode Island i 1664. Rohde Island var den mindste af de amerikanske kolonier, grundlagt af Roger Williams en baptist der var flygtet fra puritanernes forfølgelse i Massachusetts.
Rhode Island var det første sted i verden der garanterede religionsfrihed som grundlæggende princip i sin grundlov. Mumford og hans kone, mødte ingen sabbatoverholdere, så de begyndte at have samkvem med Baptist Kirken i Newport. Han missionerede ikke, men fortsatte sin egen tro i stilhed. Flere af medlemmerne i Kirken som overholdt søndagen, blev overbeviste om, at de også burde helligholde Sabbatten.
De blev den første Kirke i Amerika som overholdt Sabbatten. I begyndelsen mødtes de i private hjem. På det historiske museum i Newport, ligger deres protokol med navne og bidrag samt referater fra deres ordinations gudstjenester.
Den enkle men elegante mødesal de byggede i Newport i begyndelsen af det 18. århundrede er også bevaret. Andre sluttede sig til deres tro, eftersom Gud begyndte at kalde flere til sit arbejde i den Ny Verden.
Den næste Kirke blev etableret i Hopkinton og menigheden voksede hurtigt til flere hundrede medlemmer. Der hvor deres mødesal engang lå, ligger der i dag en bro. Mange tusinde blev døbt ved bredden af Pawkatuk floden. Så satte åndeligt forfald ind.
287
Fra midten af det 18. århundrede blev livskraftige menigheder som overholdt Sabbatten dannet over hele Midtvesten i USA som følge af William Millers forkyndelse fra 1831 til 1849.
Ved Battle Creek i Michigan blev mange tusinde i 1860 overtalt til at acceptere troen som Ellen G. Whites tilhængere fulgte.
De forlod det sande navn, Guds Kirke. I stedet for det sande evangelium om Guds Rige accepterede de læresætninger fra Ellen G. White, under betegnelserne “den lukkede dørs princip”, “den undersøgende dom”, “2300 dages lære” og “profetiens ånd” som identificerede fru White som kirkens profet, og hun bestemte i virkeligheden kirkens doktriner.
De tog navnet “Syvende dags Adventistkirke”, navnet de stadig kendes under i dag. Men de der blev tilbage i den sande Guds Kirke, nægtede at accepterede denne lære og dens doktriner og genindførte visse sandheder, der var blevet forsømt i det foregående århundrede.
De flyttede hovedkvarteret til Marion i Iowa, og derfra til Stanberry i Missouri. De udgav et tidsskrift “Bibel Advokaten”. Deres anstrengelser bar nogen frugt, og små menigheden sprang frem over hele USA.
Således var det, at en lille menighed af den sande Guds Kirke en gang i det 19. århundrede blev grundlagt i den fredelige Willamette dal i Oregon.
De var bønder uden formel uddannelse. De manglede trænede præster til at undervise og vejlede dem. Men de havde navnet, Guds Kirke, og de helligholdt trofast Sabbatten.
Guds Kirke var kommet en lang vej igennem de urolige århundreder siden den første Pinsedag.
288
Den var svag og uden indflydelse. Årene med forfølgelse og kompromisser, havde sat sine spor. Meget af sandheden var gået tabt. Men de havde ikke givet op.
I Willamette Dalen ventede de. Tiden var næsten inde til at stafetten skulle gå videre til dem Gud ville kalde til at udføre hans arbejde i de sidste dage.
År 1931, nøjagtig 1900 år (100 tids cyklus -- hver af 19 år) efter Kirkens grundlæggelse, begyndte denne lille rest fra den oprindelige sande Guds Kirke at få nyt liv i Filadelfia epoken. Den var nået frem til “endetiden”. Ny åndelig vitalitet blev pustet ind i den. Tiden var kommet til opfyldelsen af det Jesus sagde i Mattæus 24:14: “Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene, og så skal enden komme.” De grundlæggende sandheder der var gået tabt blev efterhånden åbenbaret og forkyndt.
Filadelfia epoken er beskrevet i Åbenbaringen 3:7-13. Sardes epoken (Åbenb. 3:1-6) var på dette tidspunkt åndeligt døende, og ikke længere i besiddelse af kraft til at udbrede Kristi sande evangelium. De havde endog mistet kundskaben om evangeliets sande betydning. De vidste, at de nærmede sig Kristi genkomst, men ikke hvad der skulle ske i løbet af tusindårsriget, bortset fra at Kristus skulle regere.
Om Filadelfia epoken i Guds sande Kirke læser vi: “Til menighedens engel…” Ordet engel, der er oversat fra det græske “aggelos”, betyder budbærer eller repræsentant. Det henviser ikke nødvendigvis altid til en åndelig engel, men kan også henvise til en menneskelig agent. Det er muligt at Guds dualitets princip er gyldigt her.
289
Det kan gælde en virkelig engel af ånd, der er udnævnt som generel repræsentant eller hjælper i denne specielle Kirke æra. Det kan også være en menneskelig budbringer eller repræsentant oprejst af Gud til at lede denne kirke æra.
Ligeledes kan dualitets princippet måske anvendes på versene 7-13. Det kan dreje sig om Kirken i denne epoke som helhed, og det kan også dreje sig om en menneskelig leder oprejst af Gud til at virke i denne epoke af sin Kirke.
Fortsæt i vers 8: “Jeg kender dine gerninger. Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke; thi vel er din kraft kun liden, men du har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn.”
Denne Kirke epoke skulle bære frugt. Foran denne Kirke æra -- eller foran dens menneskelige leder -- havde Gud åbnet en dør. I 2. Korinterbrevet 2:12 og igen i Apo.G. 14:27 berettes det, hvordan Kristus åbnede døre for Paulus til at gå til andre lande og forkynde evangeliet. Filadelfia Kirke æra og/eller dens leder havde liden styrke. Den var ej heller af stor indflydelse eller magt i Satans verden, men den var trofaste mod Guds Ord. Selv om meget af evangeliets oprindelige sandhed, den som Jesus lærte sine oprindelige apostle, var gået tabt, fik denne kirke æra sin forståelse genoprettet igennem Biblen, og de holdt trofast fast ved den.
Malakias 3:1-5 og 4:5-6 afslører, at Gud ville oprejse en person med Elias’ kraft og ånd lige før Kristi genkomst. I Mattæus 17:11 sagde Jesus efter at Johannes Døberen havde afsluttet sin mission, at denne profeterede “Elias skal komme og genoprette alt.” Selv om det er fuldstændig dokumenteret, at Johannes Døber var kommet i Elias’ kraft og ånd, genoprettede han ikke noget. Den menneskelige leder, der skulle oprejses kort før Kristi genkomst, skulle berede
290
vejen – forberede Kirken – til Kristi komme, og genoprette den sandhed som var gået tabt igennem de forudgående Kirke epoker. En dør skulle åbnes for denne leder og /eller for Kirkens Filadelfia epoke, for at Mattæus 24:14 kunne gå i opfyldelse: “Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene: og så skal enden komme.”
Alt dette skulle ske på et tidspunkt, hvor der for første gang i menneskehistorien ville blive produceret masseødelæggelsesvåben i stand til at udslette hele menneskeheden fra denne jord (Matt 24:21-22). Og dette skulle finde sted før Kristi genkomst (vers 29-30).
Disse profetier er nu definitivt opfyldte. Det sande evangelium er blevet genoprettet og er blevet forkyndt i alle lande på jorden.
Kirken har vundet nyt åndeligt liv. Alle de teknologiske fremskridt og hjælpemidler er tage i brug. Først blev radioen taget i brug. Det begyndte i en af de mindste og svageste radiostationer i Eugene, Oregon. Derefter kom trykkeriet. Dets begyndelse var en gammel brugt Neostyle -- forløberen til stencilmaskinen. Siden kom trykkeriet i anvendelse. Fjernsynet holdt sit indtog i 1945 lige efter 2. verdenskrig. Kirken tog TV i brug i sommeren 1955. Det sande evangelium blev endelig for første gang i 1900 år forkyndt og udgivet i hele verden. Kirken voksede i de første 25 år med 30 % om året.
De første apostle ville blive forbløffede hvis de så størrelsen og rækkevidden af arbejdet nu i ende tiden. Kommunikations midlerne, teknologien og de moderne
291
resurser Gud har stille til rådighed for sit endetids arbejde, ville i sandhed være fuldstændig fremmedartet for mændene der første gang for næsten 2000 år siden fik til opgave at bringe evangeliet ud i verden.
Men visse ting ville dog være dem velkendte – sabbatten og Helligdagene, navnet Guds Kirke og Evangeliet om Guds Rige. Det ville de kunne genkende, for det er overleveret lige fra Kristi tid til endens tid.
292
