Kapitel 2
KAN DER VÆRE NOGET mere mystisk end spørgsmålet om den usynlige åndelige verden? Englene har altid været et mysterium for menneskene. Er der virkelig engle til? Er der faktisk en djævel der hedder Satan? Er Satan en bogstavelig udødelig person? Skabte Gud en djævel?
I nogle religioner tilbeder man guder som man tror er onde ånder. Nogle af de store Katedraler i den kristne religion er udvendig prydet med fabeldyr, stygge og groteske hoveder, der menes at skræmme onde ånder bort.
Alle problemer og onder i verden opstår ved meningsforskelle, ved sind der støder sammen. Men hvorfor opstår sådanne konflikter? Er der en forbindelse imellem stridbare holdninger og den usynlige åndeverden – en anden dimension, som nogen vælger at kalde den – der eksisterer sideløbende med vor egen verden,
58
og som absolut ikke kan opfattes med de fem menneskelige sanser. Biblen åbenbarer en sådan åndeverden.
I det første kapitel af Hebræerbrevet, læser vi om engle, der “alle er ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse” (vers 14).
I Brevet til Efeserne kapitel 6 bliver det slået fast, at vor uenighed og strid i virkeligheden ikke er mod andre mennesker, men er “mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.”
Hvordan skal det forstås? Hvorfor er verden fyldt med sammenstød og strid menneskene imellem?
Ifølge Efeserne 2:2 har menneskene vandret “ledede af denne verdens tidsånd og af herskeren over luftens rige, den åndemagt (Satan), som nu er virksom i ulydighedens børn.” Folk er simpelthen ikke klar over, at der er en usynlig åndelig magt, der indgyder disse fjendtlige attituder i deres sind.
Selv mennesker der opfatter sig selv som kristne, har ikke forstået disse skriftsteder. Hvorfor?
Denne usynlige åndelige verden (Kol. 1:15-16) er virkelig, men fordi den er usynlig, har den altid været et mysterium for os mennesker. At hellige engle og onde ånder er usynlige er ikke ensbetydende med, at de ikke eksisterer. Sandheden er, at den usynlige verden er mere virkelig end den materielle og synlige. Ligesom de fleste mennesker ikke ved hvad elektricitet er, anerkender de alligevel at den eksisterer. Biblen forklarer det således: “Selv om der også ligger et dække over vort evangelium, så er det for dem, der fortabes, det er tildækket, for de vantro, hvis tanker denne verdens gud (Satan) har slået med blindhed…” (2 Kor. 4:3-4). Satan er denne verdens gud.
FORSTÅELSENS tid er kommet.
I kapitel 1 gjorde jeg klart, at Gud i al evighed har været en familie, der fra begyndelsen bestod af to medlemmer,
59
Gud og Ordet, der for næsten 2000 år siden lod sig føde som Jesus Kristus. Gud er usynlig – han er den Øverste Almægtige Åndelige Personlighed. Vi har set, at Gud lever. Han handler! Hvad laver han? Han er i færd med at skabe sin familie. Antageligt er kun ganske få klar over, at det første Gud skabte ikke var jorden, sole og planeter eller universet. Før alt dette skabte han englene – en åndeverden med myriader af engle.
Ved Ordet planlagde og skabte den Store Gud disse ÅNDELIGE VÆSENER – englene. Skabt én ad gangen, hver især – millioner ja måske trillioner af dem! Engle er virkelige personlige åndelige væsener, alle med større kapacitet og evne end mennesket. De har holdninger, meninger og hensigter. Det står skrevet om Jesus da han var menneske, “du gjorde ham en kort tid ringere end englene” (Heb. 2:7). De består af ånd. De fik iboende og selvopholdende liv – udødelighed. De har ikke blodomløb og trækker ikke vejret for at leve. De har selvopholdende nedarvet liv.
Fordi de er skabt af Gud, bliver englene kaldet Guds sønner (Job 1:6), men de blev ikke undfanget og fødte som Guds sønner.
Hvorfor blev usynlige åndelige engle skabt før noget andet? Hvorfor blev de skabt før fysisk materie og det fysiske univers? Hvorfor blev de i det hele taget skabt?
Jesus sagde: “Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder” (Johs. 5:17). I Johannes 1:1-5 bliver det åbenbaret, at Gud og Ordet (Gud familien) lever. I det først kapitel så vi, hvordan de levede – i gensidig kærlighed, fuldstændig enighed og perfekt harmoni. Hvad lavede de?
60
De skabte. Man kunne sige, at de var i skaber professionen. Som hjælpere i deres skaberværk, til at regere og lede det der blev skabt, skabte de først af alt andre åndelige væsener på et lavere plan end Gud familien. Engle blev skabt til at være ministre, agenter og hjælpere i Guds Skaberværk. De blev skabt til at tjene den levende Gud.
Fra evighedernes evighed har Gud været den Højeste, hvilket for vor menneskelige forståelse betyder, at Gud sad på tronen over alt hvad der eksisterede og ville komme i eksistens. I 2. Mosebog 25 finder vi en jordisk beskrivelse af Guds egen trone i himlen, i beskrivelsen af pagtens ark som Moses byggede efter Guds instruktion. På hver side af Guds trone var der en ærkeengel, en kerub, hvis spredte vinger dækkede nådestolen, (Guds trone). Dette betyder at disse ophøjede engle var med i ledelsen og administrationen af Guds egen regering over hele Guds skaberværk. De var hjælpere, ministre og tjenere, der hjalp Gud.
Vi læser om engle i det første kapitel af Hebræerbrevet. Dette kapitel siger om Jesus. “Han er hans herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede og bærer alt med sit mægtige ord … Og han er blevet så meget mere ophøjet end englene, som det navn, han har arvet, er over deres. Thi til hvem af englene har Gud nogensinde sagt: ’Du er min Søn, jeg har født dig i dag?’ og et andet sted: ’Jeg vil være ham en Fader og han skal være mig en Søn.’ Og når han igen lader sin førstefødte komme til jorderig, siger han: ’Og alle Guds engle skal tilbede ham.’ Og medens han om englene siger: ’Sine engle gør han til vinde (ånder) og sine tjenere til ildslue’, siger han om Sønnen: ’Din trone, o Gud! står i evighed fast, og retfærds stav er din kongestav. Du elskede ret og hadede uret, derfor salvede Gud, din Gud, dig med glædens olie
61
frem for dine fæller’ – og, ’I begyndelsen har du o Herre, lagt jordens grundvold fast og himlene er dine hænders værk.”
“Til hvem af englene har han nogen sinde sagt: ’Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder?’ Er de ikke alle ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse?” (versene 3-10. 13-14).
Menneskene blev skabt lidt lavere end englene, men vi har den overvældende mulighed, at vi kan blive noget langt højere. Dette faktum er udtrykt i det andet kapitel af Hebræerbrevet og vil blive beskrevet i kapitel 7 i denne bog.
I kapitel 3 vil vi vise hvordan mennesker virkelig kan være undfangede og ufødte sønner af Gud.
For de fleste læsere vil det være en nyhed, at engle blev skabt før jorden og det fysiske univers eksisterede. Job 38:1-7 viser at gudsønner (englene) råbte af glæde, da Gud skabte jorden første gang. Det fremgår af både 1. og 2. Mosebog at jorden blev skabt samtidig med hele det fysiske univers.
Engle er usynlige, udødelige åndelige væsener med magt og styrke, der langt overgår menneskenes (2. Pet.2:11). De har set alle menneskenes aktiviteter på jorden, og ved derfor meget mere om menneskesindet, psykologi, sociologi, videnskab, kunst og kultur end noget levende menneske.
Englene gør en betydelig indsats, når det gælder at fremme Guds hensigt med menneskeheden. De er hans usynlige agenter, der ofte tjener os arme mennesker, arvinger til hans frelse, på underfundige måder som kun få forstår..
Min hustru og jeg har begge personlige oplevelser med Guds engles tilstedeværelse. Da vor ældste datter Beverly var en lille baby,
62
sov hun en nat sammen med min kone. Barnet lå på den side af sengen, der vendte ind imod væggen. Min hustru hørte en stemme der sagde, “Flyt Beverly”. Hun troede at hun drømte og fortsatte med at sove. Da hørte hun stemmen igen, der gentog det samme lidt højere. Hun vågnede halvt, kunne ikke se noget, så hun vendte sig om og ville sove videre, da hun hørte stemmen for tredje gang, denne gang højt og eftertrykkeligt: “FLYT BEVERLY.” Forvirret flyttede hun barnet over på sin anden side, og et par sekunder efter faldt et stort, tungt indrammet billede, der hang på væggen lige over stedet barnet havde ligget, ned på sengen. Det kunne have knust barnets hoved eller skadet hende alvorligt. Den eneste forklaring var, at Gud havde sendt en engel for at redde Beverlys liv.
I de tidligste dage af min præstegerning, omkring 1934, kørte jeg en aften i øsende regnvejr på en mørk hovedvej i det sydlige Eugene, Oregon. Jeg kørte omkring 40 miles i timen på den meget snoede vej. Da jeg nærmede mig en skarp kurve, drejede rattet pludselig skarpt til venstre, det var som om styret blev revet ud af mine hænder af en usynlig kraft. Lige foran mig stod en havareret lastbil. Jeg nåede lige forbi den ved denne venstre manøvre. Det var mørkt og pludselig dukkede denne mørke lastbil op foran mig. Jeg var kun lige kommet forbi den, da rattet igen blev revet ud af mine hænder og drejet meget skarpt til højre. Min bil nåede kun lige at komme tilbage i den højre vejbane imellem den havarerede bil og en anden modkørende lastbil. Der var kun 2 – 3 cm mellem mig og den havarerede lastbil. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Rattet i min bil blev drejet af en usynlig hånd udenfor min kontrol og modsat min egen styring.
63
En anden gang tidligt i efteråret 1927, knap et år efter min omvendelse, havde jeg en lignende oplevelse.
Efter at vi, min hustru og jeg havde gjort nogen fremskridt i forståelsen af Biblens lære om helbredelse, kom Aimee Semple McPherson til Portland.
Hun holdt en evangelisk kampagne i Portland Auditoriet. Min hustru og jeg deltog een gang, og jeg tog derhen alene en anden gang. Vi undersøgte mange religiøse lærer og grupper. Jeg kunne ikke komme ind, fordi der var overfyldt i salen. En kontrollør henviste mig til en dør bag scenen som jeg måske kunne smutte ind ad, hvis jeg skyndte mig. Jeg løb omkring blokken for at komme om bagved, på vejen mødte jeg et sørgeligt syn.
En kvinde og et barn forsøgte at få en forkrøblet mand ud af en bil i nærheden af sceneindgangen. Jeg gik hen og hjalp dem. Mandens rygrad var fuldstændig tvistet – om det var på grund af gigt eller om han var vanskabt fra fødslen, eller anden sygdom kan jeg ikke huske. Han var fuldstændig hjælpeløs og var et sørgeligt syn.
Det lykkedes os at få ham til scenedøren, og jeg ville faktisk ikke være blevet lukket ind, havde det ikke været fordi jeg hjalp denne krøbling. Han var kommet for at blive helbredt af denne kvindelige evangelist.
Det lykkedes os ikke at komme i nærheden af Fru McPherson før mødet og heller ikke bagefter. Jeg hjalp med at få krøblingen tilbage til deres bil.
“Hvis du virkelig ønsker at blive helbredt,” sagde jeg før de kørte af sted, “vil jeg gerne komme hjem til jer og bede for dig. Fru McPherson har ingen personlig kraft i sig, der kan helbrede nogen som helst. Det har jeg heller ikke. Det er kun Gud der kan helbrede.
64
Men jeg ved hvad han har lovet, og jeg tror, at Gud lige så gerne vil høre mig som Fru McPherson – hvis du blot vil TRO på GUDS løfte og stole på HAM og ikke på personen der beder for dig.”
De gav mig deres adresse, og den næste dag lånte jeg min bror Russells bil og kørte derud.
I mine bibelstudier havde jeg lært om helbredelse, og at Gud stiller to betingelser: 1) vi skal adlyde hans bud og gøre det der er Gud velbehagelig (1. Johs. 3:22), og 2) vi skal have TRO! (Matt. 9.29).
Jeg forstod selvfølgelig, at mange mennesker ikke vidste hvad det betød at overholde alle Guds bud – men Gud ser på hjertet. Det er den rette ånd og viljen og TROEN Gud ser på, og ikke om de er strikse ’’bud overholdere.” Men når forståelsen for sandheden kommer, da skal de ADLYDE. I dette tilfælde følte jeg mig sikker på, at det var Guds vilje, at jeg skulle åbne disse menneskers forståelse for hans bud, og at SYND er brud imod Guds LOVE.
Jeg læste selvfølgelig først de to ovenstående skriftsteder, og forklarede det jeg havde lært i seks måneders studie af Guds love – og særlig om Guds sabbat. Jeg ville finde ud af, om denne krøbling og hans hustru var VILLIGE til at adlyde Gud.
Det ville de ikke. Jeg fandt ud af at de var “pinsemissionske”. De gik i kirke for at have “det hyggeligt”. De talte en del om de “hyggelige timer” de oplevede der. De latterliggjorde og hånede ideen om at skulle adlyde Gud. Jeg sagde til dem, at eftersom de ikke var villige til at adlyde Guds
65
nedskrevne betingelser for helbredelse, kunne jeg ikke bede for ham.
Denne hændelse lå mig tungt på sinde. Jeg havde dyb medfølelse med denne stakkels mand. Han havde sit fulde fakultet og var på ingen måde hjerneskadet, og jeg vidste at Gud ikke går på kompromis med SYND.
Nogle uger senere, da jeg igen havde lånt min brors bil, var jeg i nærheden af deres adresse.
66
Jeg var optaget af en anden mission, og den deforme krøbling var overhoved ikke i mine tanker. Jeg var dybt optaget af en anden sag.
Da jeg kom til krydset ved den gade hvor krøblingen boede, kom jeg imidlertid i tanke om ham. I samme øjeblik fik jeg den indskydelse, at jeg ville banke på deres dør – men lige så hurtigt opgav jeg det igen. De havde ikke taget det alvorligt, ja de havde endda latterliggjort tanken om at adlyde Gud. Jeg slog dem ud af hovedet, og rettede tankerne på det ærinde jeg var ude i.
Da skete der noget mærkeligt. Ved det næste gadekryds drejede rattet automatisk til højre. Jeg kunne mærke rattet dreje. Jeg modarbejdede det, men det blev ved med at dreje til højre. Jeg tog fat af al kraft for at fortsætte ligeud, men jeg havde ikke kræfter nok. Der var en usynlig magt der drejede rattet, selv om jeg strittede imod med alle mine kræfter. Vognen var drejet ind på gaden, hvor krøblingen boede nogle huse længere nede.
Jeg blev bange. Jeg havde aldrig før oplevet noget lignende. Jeg stoppede bilen ved kantstenen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro.
Det var for sent at bakke tilbage til Foster Road, den store trafikåre. “Nåh”, tænkte jeg, “jeg kører hen til næste hjørne og drejer til venstre tilbage til Foster Road.”
Men ved næste hjørne kunne jeg ikke dreje, der var modkørende ensrettet trafik, så for at komme tilbage til Foster Road var jeg nødt til at køre forbi krøblingens hus.
“Kunne det være en engel, der tvang rattet så jeg var nødt til at kommer her?” Jeg var noget rystet over oplevelsen og jeg undrede mig. Jeg bestemte mig til at ringe på i krøblingens hjem, for at blive sikker.
Jeg fandt ham med blodforgiftning, og den røde linie var ved at nærme sig hans hjerte.
Jeg fortalte dem, hvad der var sket: “Nu ved jeg,” sagde jeg, “at Gud sendte en engel der drejede bilen ned ad din gade, og jeg tror at Gud vil have mig til at bede for dig – og at han vil helbrede dig for denne blodforgiftning for at vise dig sin magt, og for atter at give dig en chance til at omvende dig og blive villig til at adlyde ham. Hvis du vil, vil han rette din tvistede rygsøjle og helbrede dig fuldstændig.
“Jeg vil nu, hvis du tillader det, bede for dig og bede Gud helbrede dig for denne blodforgiftning. Men jeg vil ikke bede Gud helbrede rygsøjlen medmindre du omvender dig og viser dig villig til at adlyde alt det du selv kan forstå af Guds bud.”
De var desperate, han havde måske 12 timer at leve i. Nu talte de ikke spøgefuldt og vittigt om de “hyggelige timer” i Pinsekirken.
Jeg var ikke endnu ordineret som præst, så jeg salvede ikke med olie. Jeg havde aldrig før i mit liv bedt højt foran andre mennesker, og det forklarede jeg dem. Jeg sagde, at jeg ville lægge hænderne på manden og bede i stilhed. Jeg ønskede ikke, at nogen som helst selvfølelse ved at bede højt for første gang,
67
skulle gribe forstyrrende ind i min inderlige og dybt overbeviste bøn. Jeg stolede fuldt og fast at han ville blive helbredt af sin blodforgiftning. Og det blev han.
Jeg besøgte ham den næste dag. Blodforgiftningen havde forladt ham allerede imedens jeg bad. Men til min store sorg og skuffelse, var de igen fyldt af overfladisk sarkasme over Guds love. Spøgende talte de om de “hyggelige stunder” ved “Pinsekirkens” møder.
Der var ikke mere jeg kunne gøre. Det var en af de store skuffelser i mit liv. Jeg hørte aldrig fra dem igen.
Gud har igennem hele Kirkens historie haft engle til at holde opsyn og beskytte den (Åb. Bog 1:4, 16, 20; 2:1, 8, 12, 18; 3:1, 7, 14). Han har engle der konstant færdes på jorden for at observere og rapportere tilbage til Gud om hvordan det står til (Åb. Bog 5:6; Zak. 4:10; 2. Kron. 16:9).
Gud har engle der specielt har til opgave at se efter hans undfangede (endnu ikke fødte) menneskelige børn (Apo. Ger. 12:15; Matt. 18:10). God lover: “Thi han byder sine engle vogte dig på alle dine veje” (Sal. 91:11).
Tolv af Guds engle vil blive portvogtere i Det Ny Jerusalem (Åb. Bog. 21:12), en for hver af Israels stammer. Disse tolv Guds engle er måske ærkeenglen Mikaels nuværende hjælpere.
Engle er budbringere. De mødtes med Abraham, Lot, Hagar, Moses, Manoah, Gideon, Elias og mange flere af profeterne og apostlene.
Når disse engle manifesterer sig for mennesker er det som regel i mandsskikkelse.
68
Biblen nævner tre højtstående engle: Lucifer (du strålende morgenstjerne, Esa. 14:12), som nu er djævelen Satan. Gabriel som kom til Daniel ved to lejligheder (Dan. 8:15-16; 9:21), og til Zakarias, Johannes Døberens far (Luk. 1:19), og senere til Maria, Jesu moder (Luk. 1:26). En tredje ærkeengel, Mikael, en af de ypperste fyrster (Dan.10:13) og som Judas identificerer som ærkeengel (Judas 9). Mikael er den ærkeengel der våger specielt over og beskytter Israels tolv stammer (Dan, 12:1; 10:2-13, 21) og over vore dages sande Guds Kirke (Åb. Bog. 12:7).
Gud tildeler englene deres ansvarsområder, men han skabte dem med et SIND – MED EVNEN TIL AT TÆNKE OG RÆSONERE, TIL AT VÆLGE OG BESLUTTE!
Der var dog en overordnet kvalitet, som ikke engang Guds skaberevne kunne præstere på øjeblikkelig befaling – nemlig at skabe den samme perfekte, hellige og retfærdige KARAKTER der er Guds og Ordets!
Denne type karakter skal UDVIKLES, ved egen fri VILJE og frit VALG af individet.
Læg derfor nøje mærke til denne højest vigtige, egentlig selvindlysende sandhed – at perfekt, hellig og retfærdig karakter er fuldbyrdelsens højest mulige præstation overhovedet mulig for den Almægtige Gud Skaber. Den er også hans redskab til at opnå den endelige guddommelige HENSIGT og mål! Men Hvordan?
Jeg gentager, en fuldkommen karakter skal udvikles. Det fordrer frit valg og afgørelse taget af individet, i hvem karakteren skal skabes. Men, selv da er det kun muligt gennem den Hellige Gud, den eneste der har den slags retfærdighed at skænke af.
Men hvad mener vi med retfærdig karakter? Perfekt, hellig og retfærdig karakter er evnen i
69
ethvert selvstændigt menneske til at skelne den sande vej fra den falske. Til frivilligt og fuldstændigt uden betingelser at overgive sig til Gud og hans perfekte veje – at overgive sig til at blive besejret af Gud – at beslutte sig til at MODSTÅ fristelser og begær, og i stedet vælge at leve, handle og gøre det rigtige. Selv da er den hellige karakter en gave fra Gud. Den kommer når man overgiver sig til Gud, så han kan indpode SIN LOV (Guds rigtige levemåde) i den der efter eget valg, har besluttet sig til at ville modtage den.
Denne perfekte karakter kan kun komme fra Gud. Han føjede den til sit skaberværk, så mennesker efter frivilligt samtykke kan modtage den, også efter at have gennemgået alvorlige lidelser og prøvelser.
Jeg har viet flere afsnit til dette punkt, fordi det er det afgørende middel til at gennemføre Guds altoverskyggende FORMAL!
Med hensyn til de forhistoriske engle: Gud 1) skabte dem med intellekt, et sind i stand til at tænke, ræsonnere og til at tage beslutninger af egen fri vilje; og han 2) åbenbarede dem SINE SANDE OG RETFÆRDIGE VEJE. Men af nødvendighed gav Gud dem frihed til selv at vælge Guds rette vej, eller vrage den til fordel for deres egen opfindsomhed.
Hvad var Guds endelige hensigt med englene? Det var uden tvivl det, som nu – på grund af englenes oprør -- er blevet det transcendentale menneskelige potentiale!
Som prøvegrund, med mulighed for positiv og aktiv skaberaktivitet, skabte Gud – bragte til eksistens – hele det uendelige materielle univers.
Allerførst skabte Gud englene. Derefter formede Gud jorden og hele universet og bragte det til eksistens, for både engle og mennesker som han ville skabe senere.
Gud skabte ikke alene materien, men også energi og love på fysiske og kemiske områder, som mennesket efterhånden opdagede.
70
Gud formede materiens tilstedeværelse i både organisk og uorganisk form.
Vi kommer nu til det, der er åbenbaret i 1. Mosebog 1:1: “I begyndelsen (af det fysiske univers) Skabte Gud himmelen og jorden”. Begge materielle og fysiske.
Som allerede forklaret bliver ordet himmelen oversat til ental, men på originalsproget, hebræisk som Moses benyttede, er dette ord flertal – himlene – altså ikke kun vor jord, men hele det materielle UNIVERS.
Dette antyder altså, at dengang – efter at englene var skabt – blev hele universet sammen med vor jord bragt til eksistens. Der findes også stærke indikationer på dette i andre bibelske skriftsteder, som f.eks. i 1. Mosebog 2:4 hvor det gentages.
Det originale hebræiske ord som Moses brugte for skabelse indebærer perfektion. Gud åbenbarer sig selv som skaber af det fuldkomne, af lys og skønhed. Alle Biblens henvisninger beskriver faserne i Guds skaberværk som “såre godt,” som perfekt.
Det første vers i Biblen beskriver i virkeligheden det første, originale FYSISKE udstrakte skaberværk – universet, indbefattet jorden. Noget som sikkert skete for mange millioner år siden – den perfekte skabelse, smuk og fuldkommen for så vidt som den var et afsluttet og fuldbyrdet arbejde. Gud er perfektionist!
I Jobs bog 38:4 og 7 taler Gud specifikt om jordens skabelse. Han sagde, at alle englene (de skabte “gudsønner”) jublede af fryd da jorden blev skabt. Dette åbenbarer, at englene var skabt før
71
jorden blev til – og muligvis før hele det materielle univers. Solene, planeterne og alle himmellegemer består af materie. Englene er derimod individuelt skabte åndelige væsener som udelukkende er af ånd.
Det vil være en overraskelse for de fleste, at englene beboede jorden FØR mennesket blev skabt. Passagen i Jobs bog antyder det.
Andre skriftsteder placerer englene på jorden før mennesket blev skabt. Se i 2. Peter 2:4-6. I kronologisk orden kommer “de engle der syndede” først. Derefter i tidsorden “den gamle verden” fra Adam og frem til syndfloden. Efter den, Sodoma og Gomorra.
Denne bøgernes bog, der indeholder Gud Skabers åbenbarede kundskab, fortæller os, at Gud skabte englene af ånd. Men kan du forestille dig engle, der blev oprørske og syndede? Englene blev skabt med evne til at tænke, til at vælge og tage beslutninger; ellers ville de ikke have haft individuel karakter. Eftersom synd er brud mod Guds lov, må det være Guds lov disse engle gjorde oprør imod, loven der er grundlaget for Guds regering. Men hvordan og hvornår syndede englene?
Læg nu nøje mærke til åbenbaringen i 2. Peter 2:4-5:“Thi Gud skånede ikke de engle, der syndede, men styrtede dem i afgrunden og lod dem bevogte i mørkets huler indtil dommen. Ej heller skånede han den gamle verden, men bevarede kun retfærdighedens forkynder Noah, tillige med syv andre, da han lod syndfloden komme over de ugudeliges verden”. Ordene “styrtede dem i afgrunden” er et udtryk oversat fra det græske tartarõsas som ikke forekommer andet steds i Biblen. Tartaros betyder et sted eller en tilstand af “lagt bånd på, lukket inde”.
Disse vers viser, at universal synd bringer universal ødelæggelse til den fysiske jord. Synden,
72
der kulminerede med syndfloden, var verdensomspændende, universal. Bemærk:”… jorden blev fuld af uret (synd) … thi alt kød havde fordærvet sin vej på jorden … fordi jorden … er fuld af uret (vold) …” (1. Mos.6:11-13). “Men Noah fandt nåde for Herrens øjne … Noah var en retfærdig mand og ren i sin afstamning; Noah vandrede med Gud” (versene 8-9). Alt kød havde syndet – over hele jorden. Kun Noah “vandrede med Gud”. Så syndfloden ødelagde hele jorden – alle, på nær Noah og hans familie omkom.
Homoseksualitet og andre synder i Sodoma og Gomorra spredte sig til hele omegnen, og fysisk ødelæggelse kom over de to byers område. Englenes synd var verdensomspændende og det samme blev den ødelæggelse de forårsagede. (Der er grund til at antage, som jeg vil forklare i kapitel 7, at hele universet var indblandet.)
De ovenstående skriftsteder placerer englenes synd til tiden før synderne, der førte til syndfloden -- de begyndte med Adam -- altså til tiden før mennesket blev skabt. Og dette må vel være en overraskende afsløring af en fase i mysterierne! Engle beboede Jorden før mennesket blev skabt.
I Esajas 14 og Ezekiel 28 er det åbenbaret, at Gud satte ærkeenglen Lucifer, en kerub, på en trone på jorden. Han blev gjort hersker over hele jorden. Det var Guds mening, at han skulle herske og styre jorden efter Guds regeringsmønster. Og Guds regering blev administreret på jorden indtil englene syndede og gjorde oprør.
Hvor længe disse engle beboede jorden før mennesket blev skabt, er ikke afsløret. Det kan have været millioner eller mange trillioner år. Mere om det senere. Men disse engle syndede. Synd er brud på Guds lov (1. Johs. 3:4). Guds lov er grundlaget for Guds regering. Så vi ved at disse engle, tilsyneladende en tredjedel af alle engle (Åbenb. 12:4), syndede, de gjorde oprør imod Guds regering. Efter Synd kommer straf. Engles straf er
73
ikke døden, som det er for mennesker. Engle er udødelige åndelige væsener. De kan ikke dø. Disse åndelige væsener havde fået JORDEN som deres FYSISKE domæne, som deres ejendom og bolig.
Englenes universale, verdensomspændende synd førte til ødelæggelse af jordens overflade.
Gud er skaber. Gud er også Hersker over sit skaberværk. Han vedligeholder gennem sin regering, gennem det han har skabt. Gud skaber med hensigt og formål – det skal bruges, forbedres, udvikles, vedligeholdes og bevares. Brugen reguleres af Guds regering. Da englene gjorde oprør imod Guds regering ophørte denne udviklings- og forbedringsproces her på jorden – det der skulle have “været glasur på kagen”. Bevaringen og udviklingen af den fysiske jord og dens oprindelige skønhed og pragt fik ende, og det førte til fysisk ødelæggelse af jordens overflade.
På grund af englenes synd, blev Lucifer til djævelen Satan og hans engle blev dæmoner. Gud er Skaber, Vedligeholder og Hersker. Satan er ødelæggeren!
Derfor kan vi læse i Judas 6-7: “Og de engle, som ikke varetog deres høje hverv, men forlod deres bolig, har han holdt forvaret med evige lænker i mørket indtil dommen på den store dag. Ligeledes er Sodoma og Gomorra og de omliggende byer, der på samme måde som de var hengivne til utugt og søgte omgang mod naturen, sat som et advarende eksempel, idet de lider straf i evig ild.”
Tilbage til 1. Mosebog 1:1-2. Vers 1 indebærer som før nævnt et perfekt skaberværk. Gud er skaberen af liv, af fuldkommenhed og skønhed. Satan har kun bragt mørke, styghed, ufuldkommenhed og vold. Vers 1 beskriver skabelsen
74
af en fuldkommen pragtfuld og skøn verden, om end ufærdig. Vers 2 afslører resultatet af engles synd.
“Og jorden var (blevet) øde og tom”, disse to ord er oversat fra “tohu” og “bohu” på hebræisk. De kan også oversættes med kaotisk, forvirring og tilstand af forfald, opløsning. Ordet “var” bliver andre steder i 1. Mosebog oversat til “blev”. Se 1. Mosebog 19:26. Jorden, der oprindeligt blev skabt perfekt og smuk, var nu blevet kaotisk, tom og øde, ligesom vor måne – bortset fra at jordens overflade var dækket af vand.
David blev inspireret til at afsløre, hvordan Gud genskabte og fornyede jordens overflade: “Du sender din Ånd, og de skabes, jordens åsyn fornyer du” Salme 104:30).
Endnu en overraskelse for de fleste læsere. Et bid mere af den manglende dimension i kundskaben, som faktisk er åbenbaret i Biblen, men som er fuldstændig overset af de fleste religioner, videnskaber og højere læreanstalter.
Fra vers 2 i 1. Mosebog kapitel 1 og afsnittet ud, er det ikke den oprindelige skabelse af jorden der bliver beskrevet. Det er genskabelsen og fornyelsen af jordens overflade, efter at denne var blevet tom og øde som følge af englenes synd.
Det der beskrives fra vers 2, i det der opfattes som Biblens skabelseskapitel, fandt sted, ifølge Biblen, for cirka 6000 år siden. Men det forhindrer ikke, at der kan være passeret millioner eller milliarder år imellem den oprindelige skabelse beskrevet i vers 1!
Jeg vil komme tilbage til emnet, om tiden der gik, før alle jordens engle gjorde oprør.
75
Jorden var blevet tom og øde. Gud skabte den ikke tom og øde, eller i tilstand af forfald. Gud er ikke forvirringens Gud (1. Kor. 14:33). Det samme hebræiske ord – tohu – der betyder tom og øde ser vi igen i Esajas 45:18 “Thi så siger Herren, himlens skaber, han, som er Gud, som danned jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos.”
Fortsæt nu med resten af vers 2 i 1. Mosebog kapitel 1 (og jorden var blevet øde og tom): “Og der var mørke over verdensdybet (havene eller jordens vandoverflade). Men Guds Ånd svævede over vandene. Og Gud sagde: ’Der blive lys!’ Og der blev lys. Og Gud så, at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket” (versene 2-4).
Satan er skaberen af mørke. Englenes oprør havde forårsaget mørke. Gud er skaberen af lys og sandhed. Lyset afslører og forstærker skønhed, men det stiller også ondskab til skue. Mørke skjuler begge.
De følgende vers i dette første kapitel af Biblen beskriver fornyelsen af jordens overflade, så der kunne vokse smukke plæner, træer, buske, blomster og grønt – derefter blev fisk, fugle og dyreliv skabt, og til sidst mennesket.
Før vi begynder på menneskets skabning, bliver vi nødt til at udfylde præhistoriens tomme hul. Hvorfor besluttede englene sig til at gøre oprør? Hvordan begyndte det?
Husk, at Gud Skaberen bevarer, forbedrer og forskønner det han skaber gennem sin regering. Hans
76
skaberværk er skabt, med hensigt på at det skal bruges. Jorden blev oprindelig skabt til beboelse og brug af engle.
Da Gud satte englene – tilsyneladende en tredjedel af alle engle (Åben. 12:4) – på den nyligt skabte, fuldkomne, smukke og herlige jordklode, satte han en ærkeengel -- den store kerub Lucifer -- på tronen over dem for at administrere Guds regering. Der var kun to andre engle af samme høje rang, keruberne Mikael og Gabriel.
Så vidt som det er åbenbaret, er disse tre keruber højdepunktet af åndevæsner, som det stod i Guds magt at skabe. Denne Lucifer var et ypperst væsen med overvældende, majestætisk skønhed, med en blændende glans, ypperste kundskab, visdom og magt – så fuldkommen som Gud kunne skabe ham! (Eze. 28:12,15). Men husk, at der er én ting som ikke engang Gud kan skabe automatisk og på øjeblikkelig befaling, og det er perfekt og retfærdig karakter. Derfor måtte Gud nødvendigvis skabe ham med evne til frit at vælge og bestemme, ellers ville han ikke have været et individ med egen karakter.
På dette sted må en sandhed, næsten aldrig forstået, forklares. Gud skaber efter et dualitets princip. Jeg har sammenlignet det med en kvinde, der bager en kage. Når hun tager kagen ud af ovnen, er den ikke færdig, før hun har lagt glasur på. På samme måde skabte Gud jorden og andre planeter efter samme “dualitets metode.”
Det der var blevet skabt var perfekt i sig selv for så vidt som det eksisterede indtil dette punkt. Men det var ikke gjort færdig. Det var Guds mening, at englene selv skulle bearbejde jordens overflade. Han ville, at de skulle forbedre den, pynte den op, forskønne den – med andre ord “lægge glasur på kagen”.
Det samme to trins princip brugte Gud da han skabte englene. Perfekt, retskaffen karakter kan ikke skabes automatisk på befaling. Englene
77
måtte nødvendigvis selv tage del i deres karakterudvikling og kunne derfor ikke blive skabt færdig før denne karakter var blevet perfekt.
Jeg håber, at du fuldt ud fatter denne ypperste herlighed i højdepunktet på Guds skabninger. Der er to bibelske passager, der beretter om Lucifers/Satans oprindelige tilstand.
Den første er åbenbaret i Esajas 14. (Dette berømte kapitel begynder med at berette om den tid, der ligger lige foran os, hvor den Evige Gud vil have grebet ind i denne verdens affærer. Israels folk – ikke nødvendigvis kun israelitter eller jøder – vil være blevet ført i fangenskab som slaver, og Gud vil gribe ind og bringe dem tilbage til det oprindeligt lovede hjemland.) “På den dag Herren giver dig hvile for din møje og uro og for den hårde trældom, der lagdes på dig, skal du istemme denne spottevise om Babels konge: Hvor er dog bødlen stille, tvangshuset tyst! Herren har brudt de gudløses stok, herskernes kæp, som slog i vrede folkeslag, slag i slag, og tvang i harme folk med skånselsløs tvang” (versene 3-6).
Dette handler IKKE om Kong Nebukadnezar i oldtidens Babylon. Det handler om den nærmeste fremtid. Der er tale om en moderne efterfølger, om vor tids Kong Nebukadnezar. Om en der vil blive HERSKER i det snart kommende, genoplivede “Hellige Romanske Imperium” – en slags “Europæisk Forenede Stater” – en union af 10 nationer, der vil komme ud af eller følge efter Fællesmarkedet som vi kender det i dag (Åbenb. 17). Storbritannien vil IKKE blive en del af disse forenede stater, der snart bliver en realitet
Dette forenede Europa vil besejre
78
Israels Hus – ved du hvor Israel befinder sig i dag? Jeg mener ikke Juda, der er kendt som israelere i vore dage. Alt dette omfatter mange andre profetier, som der ikke er plads til at forklare her. (Det forklares fuldt ud i vort gratis hæfte “USA’s og Storbritanniens placering i profetierne”.)
Men denne “konge af Babylon” vil, når profetien går i opfyldelse, blive fuldstændig besejret af den levende Kristus, der har grebet ind med al sin magt og herlighed. Lad os fortsætte herfra:
“Al jorden har fred og ro, bryder ud i jubel; selv cypresserne glæder sig over dig, Libanons cedre: ’Siden dit fald kommer ingen op for at fælde os’” (versene 7-8).
(Her vil jeg indskyde en interessant oplysning. Næsten alle cedertræerne i Libanon som Biblen har gjort så berømte, eksisterer faktisk ikke i vor tid. Kun en lille klynge der stadig findes højt oppe i bjergene. Jeg har selv set og fotograferet dem. Det fineste eksemplar af dette noble træ er dog sikkert et, der står i det tidligere ’Ambassador College’ park i England. Vi satte stor pris på dette træ. Derfor er det interessant at læse denne profeti skrevet ca. 500 f. Kr. som allerede da beretter om, at disse smukke træer alle ville blive fældet.)
Skriftstederne i Esajas 14 taler om dommedag for denne menneskelige konge; da skal han dømmes af den Almægtige Kristus, der er kommet i al sin magt og glans. “Kongen” bliver fremstillet som Satans vigtigste politiske hersker og militære ødelægger. Han vil være fuldstændig vildledt af Satan i en kort periode, der ligger ude i den nærmeste fremtid.
Vi går videre til vers 12, hvor denne jordiske type på djævelen Satan pludselig fremstår som Satan selv -- den tidligere ærkeengel Lucifer:
“Nej, at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne (i engelsk Bibel oversat til Lucifer) fældet og kastet til jorden,
79
du folkebetvinger!” Dette var den tidligere Lucifer gennem den politisk-militære leder som han havde i sin magt, og som omtales i de første 11 vers..
Navnet Lucifer er latin og betyder “Strålende morgenstjerne” eller “Lysbringer” og det var som lysbringer Gud først skabte ham. Fortsæt nu: “Du, som sagde i hjertet: ’Jeg stormer himlen, rejser min trone deroppe over Guds stjerner (engle).’”
Læg mærke til, at Lucifer havde en trone; han var en hersker. Denne trone må have været på jorden, eftersom han ville stige op til himlen. Fortsæt: “Tager sæde på stævnets bjerg (Guds himmelske trone) i yderste nord, stiger op over skyernes højder, den Højeste lig” (versene 13-14). Det er faktisk helt tydeligt, at Lucifers hensigt var intet mindre end at styrte Gud Skaber af tronen og selv blive den højeste Gud.
Tilsyneladende planlagde han at sætte sig selv i Guds sted som hersker over hele universet!
Men, hedder det til sidst, hvor teksten vender tilbage til det jordiske forbillede: “ja, ned i Dødsriget (hebræisk: sheol) styrtes du, nederst i hulen” (vers 15).
Herfra vender teksten tilbage til menneskekongen. Lucifer var Guds skaberkrafts ypperste, individuelt skabte mesterstykke. Men nu truede han som et andet Frankenstein uhyre med at tilintetgøre sin egen skaber – overtage al hans magt og beherske hele universet.
Denne profeti taler bogstavelig talt om en krig i himmelen som vil finde sted i vor tid, og som er beskrevet i Johannes’ Åbenbaring 12:7-9: “Og der blev kamp i Himmelen:
80
Mikael og hans engle stred mod dragen, og dragen og dens engle stred mod dem. Men de (dragen og hans engle) kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i Himmelen. Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham”. Og i Daniel 12:1-2: “Til den tid skal Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner, og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til. Men på den tid skal dit folk frelses, alle, der er optegnede i bogen. Og mange af dem, der sover under mulde, skal vågne, nogle til evigt liv, andre til skam, til evig afsky.”
Satans oprørske regering var IKKE baseret på kærligheds principper – givende, udadgående omsorg for andres bedste -- men på EGOISME, forfængelighed, begær og grådighed, jalousi, misundelse, konkurrenceånd, had, vold og ødelæggelse, på mørke og terror i stedet for lys og sandhed, på styghed i stedet for skønhed.
Bemærk igen dobbelprincippet. Esajas 14:12-14 taler om en tid før Adam, det første menneske blev skabt. Men ifølge Johannes Åbenbaring 12:7 og Daniel 12:1 vil Satan hen imod slutningen af de 6000 år, som han har fået lov til at herske over jorden, nok engang forsøge at tilrive sig Guds trone i himmelen.
Lad os se på andre skriftsteder der beskriver denne øverste engel skabt af Gud, i Ezekiel 28.
Egentlig taler hele konceptet i kapitel 26 i Ezekiel om oldtidens store handelsmetropol Tyrus.
81
Tyrus var oldtidens handelscentrum, og Babylon var den politiske hovedstad. Tyrus var den tids New York, London, Tokyo og Paris. Denne gamle havneby med sin handel og skibsfart, forherligede sig selv i sin egen skønhed, ligesom Paris gør det i vore dage.
Kapitel 27 fortsætter og handler om den store politiske og religiøse leder, der skal komme, som også er nævnt i kapitel 18: 9-19 i Åbenbaringen
Men i kapitel 28 drejer temaet sig endnu mere om vor nærmeste fremtid, den samme tid der er beskrevet i Esajas 14. Ezekiel 28 taler om kongen af Tyrus, en jordisk hersker som kongen af oldtidens Tyrus var et modbillede på. Gud siger til profeten Ezekiel: “Menneskesøn, sig til Tyrus’ fyrste (egentlig en henvisning til en magtfuld religiøs leder, som MEGET SNART vil dukke op nu i vor tid): Så siger den Herre Herren: Fordi dit hjerte hovmoder sig og du siger: ’Jeg er en gud, på et gudesæde sidder jeg midt ude i havet!’ skønt du er et menneske og ingen gud, og fordi du føler dig i hjertet som en gud; se, du er visere end Daniel, ingen vismand måler sig med dig; ved din visdom og indsigt vandt du dig rigdom og samlede dig guld og sølv i dine skatkamre… ’Fordi du i dit hjerte føler sig som en gud, se, derfor bringer jeg fremmede over dig, de grummeste folk, og de skal drage deres sværd mod din skønne visdom og vanhellige din glans. De skal styrte dig i graven, og du skal dø de ihjelslagnes død i havets dyb’” (Eze. 28:2-8). (Sammenlign med 2. Tessalonika 2:3-4, der taler om ”… fortabelsens søn … som sætter sig op
82
over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så han tager sæde i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.”) Hvilket Super Væsen!
Her på dette punkt, som i Esajas 14, løftes teksten op fra det lavere jordiske modstykke til et højere åndevæsen. Nu er han ikke mere kongen af Tyrus – et menneske – nu tales der om KONGEN af Tyrus. Dette er den samme Lucifer.
Profeten Ezekiel fortsætter:
“Og Herrens ord kom til mig således: Menneskesøn, istem en klagesang over kongen af Tyrus og sig til ham: Så siger den Herre Herren: Du var indsigtens segl, fuld af visdom og fuldkommen i skønhed” (versene 11-12).
Læs det igen! Gud ville aldrig omtale noget menneske med disse ord. Dette højt stående væsen var fyldt af visdom og var fuldkommen i skønhed. Han var højdepunktet, mesterstykket i Guds skaberværk, skabt som et individuelt væsen – ja, det mest fuldkomne Gud i sin Almagt magtede at skabe! Hvor tragisk, at han gjorde oprør imod sin Skaber!
“Du var i Eden, i Guds have” (vers 13). Han havde boet på denne jord. Hans trone var her. “Allehånde kostbare stene bedækkede dig … dine trommer og dine piber vare til tjeneste hos dig, de vare beredte på den dag, du blev skabt” (vers 13 Den Danske Bibel 1907 udgave). Han var et skabt væsen -- ikke født som menneske. Han var et åndeligt væsen – ikke af kød og blod. Store evner og musikalske talenter var skabt i ham. Nu da hans tankegang, handlemåde og adfærd er blevet fordærvet, er han den egentlige ophavsmand til moderne perverteret musik og moderne rockmusik – der er en blanding af disharmoniske støn, hæse skrig, klageråb og jammer -- med fysiske
83
og følelsesmæssige ophidsende rytmer -- og ulykkelige, nedtrykte stemninger. Tænk på alle de strålende talenter, evner og muligheder der var nedlagt i et væsen med sådan en kapacitet. Så blev det hele fordærvet! Det hele spoleret – vendt til had, ødelæggelse og håbløshed!
Fat alligevel mod! Hvis vi tager os alvorligt sammen og modstår Satans lumskhed, ondskab og håbløshed og holder ud på Guds veje, er menneskenes storslåede muligheder uendelig større og Lucifers langt overlegne, selv da han blev skabt og endnu ikke havde begået oprør.
Men lad os fortsætte afsløringen af denne altoverskyggende og betydningsfulde manglende dimension i al kundskab: “Du var en salvet, skærmende kerub; jeg gjorde dig dertil,” siger Gud i Ezekiel 28:14. Dette bringer os tilbage til 2. Mosebog 25, hvor Gud gav Moses instruktioner til at bygge Pagtens Ark. Beskrivelsen begynder i vers 10, og vers 18-20 viser det fysiske modstykke af de to keruber som stod på hver side af selve Guds Trone i himmelen – tronen hvorfra Gud regerer hele universet. De to kerubers vinger dækkede Guds trone.
Denne Lucifer havde altså fået sin træning ved Universets Hovedkvarter, ved selve Guds Trone. Han var oplært og havde fået erfaring i administrationen af Guds regering. Gud valgte dette væsen, veluddannet og med stor erfaring til at være konge og lede Guds Regering over englene, som dengang boede på hele jorden.
Fortsæt i Ezekiel 28:14 midt i verset: “Du var på Guds hellige bjerg, du vandrede midt imellem gloende stene” (Den Danske Bibel 1907 udgave)”. Det er ikke et menneske af kød og blod der her omtales. Men fortsæt “Fuldkommen var du i din færd
84
fra den dag du skabtes, indtil der fandtes brøde (lovbrud) hos dig” (Eze. 28:15). Lucifer besad fuldkommen kundskab, forstand og visdom, og han havde fuld frihed til at ræsonnere, tænke, tage beslutninger og frivillige valg. Alligevel, på trods af hele denne forhåndsviden – endog når det gjaldt resultater og konsekvenser – så gjorde dette enestående væsen, det fineste som Gud havde været i stand til at skabe, oprør imod sin Skaber – imod vejen der fører til alt godt. Han valgte lovløshedens vej. Han var blevet oplært til at styre med fuldkommen lov og orden, og så længe Lucifer fulgte denne fuldkomne måde, var der lykke og usigelig glæde over hele jorden. Der var herlig fred – skøn harmoni, perfekt kærlighed og samarbejde. Guds regering skabte en vidunderlig lykkelig tilstand, så længe Lucifer var loyal og adlød Guds lov.
Hvad fik englene til at synde og blive lovløse? Det er givet, at det ikke var de almindelige engle, der overtalte denne store superengel til at blive forræder. Nej, det var i ham der blev fundet uretfærdighed. Hvor lang tid tog det? Det ved vi ikke. Gud afslører det ikke! Det kan have været alt fra mindre end et år til mange millioner gange millioner af år.
Efter at Lucifer havde bestemt sig til at gøre oprør og invadere Guds himmel for at overtage universet, ved vi heller ikke hvor lang tid det tog ham at overtale englene under sig, til også at blive forrædere og følge ham.
Jeg kender metoden han brugte. Det er den samme metode han stadig bruger til at forføre folk til illoyalitet, oprør og selvisk modstand mod Guds regering. Først forleder han et eller to individer
85
til misundelse, jalousi og harme over en forestillet uretfærdighed -- derfra er der ikke langt til illoyalitet. Derefter bruger han dem som rådne æbler i en kurv, til at sprede bitterhed, selvmedlidenhed, illoyalitet og oprør blandt dem de kommer i berøring med. På denne måde bruger Satan et par rådne æble til at sprede råddenskaben til alle æblerne i kurven. Dette er Satans fremgangsmåde.
Hvis de “rådne æbler” i Guds Regering på jorden i dag, ikke bliver kastet ud i tide, ville de ødelægge hele Guds regering. Når de er fjernet, kan de ikke mere gøre skade blandt de sunde æbler.
Forestil dig nu hvor lang tid det må have taget den sure og bitre Lucifer at forlede millioner af hellige engle til ærgrelse, bitterhed, illoyalitet for endelig at gå med til åbent og syndigt oprør. Det kunne have stået på i hundrede, tusinde eller millioner af år. Alt sammen noget der skete før mennesket blev skabt.
Det skete dog alt sammen efter den oprindelige skabelse af jorden, som er beskrevet i 1. Mosebog 1:1. Det andet vers af dette skabelseskapitel beskriver tilstanden, der opstod som resultat af englenes synd. Begivenhederne beskrevet i vers 2, kan derfor have fundet sted mange millioner år efter at jorden oprindelig blev skabt.
Derfor kan jorden meget vel være blevet skabt for mange millioner år siden. Men fortsæt nu i Ezekiel 28: “Ved din megen handel fyldte du dit indre med uret og forbrød dig; da vanhelligede jeg dig og viste dig bort fra gudebjerget og tilintetgjorde dig, skærmende kerub, så du ikke blev imellem Guds sønner. Dit hjerte hovmodede sig over din skønhed, du satte din visdom til på grund af din glans. Jeg slængte dig til jorden og overgav dig til konger…” (versene 16-17). På dette sted vender teksten igen tilbage til den snart kommende menneskelige
86
religiøs-politiske hersker, som kongen af Tyrus var forløber for.
Tidligere i dette kapitel påviste jeg, hvordan fysisk ødelæggelse, styghed og mørke havde lagt sig på jordens overflade som resultat af Lucifer (nu djævelen) og disse “engle (nu dæmoner) der syndede”, og hvordan Gud genskabte eller fornyede jordens overflade på seks dage (1. Mose. 1:2-25).
Hvorfor skabte Gud mennesket på jorden (1. Mose. 1:26)?
Betragt situationen fra Guds side. Gud har givet os sit eget sind, dog underlegen og i begrænset omfang. Gud gjorde os i sit eget billede (form og skikkelse) af materie i stedet for ånd. Men Gud siger, “Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus” (Fil.2:5). Vi kan til en vis grad tænke som Gud selv. Hvordan har Gud mon betragtet situationen, da han begyndte at forny jordens overflade, efter det kolossale sammenbrud englene havde forårsaget!
Han havde skabt en smuk og perfekt jord. Han havde befolket den med hellige engle -- måske mange millioner af dem. Han havde givet dem en konge, en ærkeengel, keruben Lucifer. Lucifer var Guds skaberkrafts ypperste mesterstykke. Det bedste han i sin magt og vælde indtil da havde været i stand til at skabe. Lucifer var det mest fuldkomne i skønhed, magt, forstand, kundskab, intelligens og visdom, som det stod i Guds almagt at skabe. Gud kan ikke skabe noget højere eller mere perfekt med øjeblikkelig virkning.
Selv om dette supervæsen var så rig på kundskab, oplæring og erfaring i udøvelsen af Guds styre fra Guds egen universelle trone, forkastede han alligevel denne regeringsmåde, idet han fordærvede sin levevis
87
og nægtede at lede og adlyde Guds love. Han forledte alle sine engle på afveje der førte til synd og oprør.
Tænk videre over følgende. Tilsyneladende blev hele universet skabt samtidig med jorden. Der er intet der tyder på, hverken i Guds åbenbarede ord eller i videnskaben, at andre planeter i det endeløse univers har været hjemsted for nogen form for liv. Men Gud gør ikke noget forgæves. Han har altid en hensigt med det han gør.
Tilsyneladende er alle planeter i universet tomme og øde NU – forfaldne (tohu og bohu) – ligesom jorden var det i beskrivelsen i 1. Mosebog 1:2. Men Gud skabte dem ikke i en tilstand af tomhed, som f.eks. vor måne. Tomhed og forfald var ikke den oprindelige skabte tilstand, men den opstod som følge af en ødelæggelse. Havde de faldne engle vedligeholdt jordens oprindelige skønhed og forbedret den, fulgt Gud instrukser og adlydt hans regering, ville de have fået tilbudt den overvældende mulighed, at befolke og udføre et kolossalt skabelses program i hele universet. Da de boede på jorden og valgte at blive forrædere, forårsagede deres synd samtidig fysisk ødelæggelse på alle de andre planeter i hele universet, planeterne der var blevet dem stillet i udsigt under visse betingelser.
I kapitel 7 her i bogen, vil det blive forklaret, at det er Guds hensigt til sidst at oprette sit hovedkvarter her på jorden over hele universet.
Glem ikke, at jorden fra begyndelsen var tiltænkt som bolig for en tredjedel af alle englene. Da englene så den nyskabte jord, fandt den så smuk
88
og fuldkommen, at de brød ud i GLÆDESRÅB (Job 38:4-7). Det var et storartet tilbud de fik. De skulle bearbejde jorden, producere, vedligeholde og tilføje den yderligere skønhed.
Her er det nødvendigt at forstå Guds skaberværks oprindelige natur: Det kan sammenlignes med ubehandlede møbler, som man kan købe i visse forretninger. Disse møbler er “rå” – de er færdiglavede, men mangler at blive polerede og lakerede eller malet. Man kan spare penge, hvis man selv gør dette arbejde – hvis man altså er i stand til det. Møblerne kan udmærket være af fin udførelse og høj kvalitet, selv om de mangler den sidste skønhedsbehandling.
Sådan er det også med Guds skaberværk. Det er perfekt, men alligevel er den sidste hånd nødvendig og den havde Gud planlagt at englene skulle udføre. Gud alene udførte det oprindelige “ufærdige” skaberværk. Men det var hans mening, at præhistoriske engle og nuværende MENNESKER skulle bruge deres skabende evner til at færdiggøre Guds værk, ved at tilføre den afsluttende forskønnelse og brugsmæssige fase, i det der til sidst skal blive det ENDELIGE FULDKOMNE SKABERVÆRK.
Om det var blevet åbenbaret for englene eller ikke, så var det en afgørende UNDERSØGELSE OG ILDPRØVE. Jorden skulle være et PRØVEFELT for deres vilje til at adlyde Gud REGERING, og evne til at føre millioner af andre planeter i det uendelige univers frem til et afsluttet skaberværk. Det der er åbenbaret i Guds Ord, antyder at Gud skabte hele det FYSISKE univers på samme tid som jorden. Det femte ord i 1. Mosebog 1:1 skulle have været oversat “himlene” (som det er i Lindbergs dansk-norske oversættelse af 1854). Dette ord inkluderer det uendelige univers og ikke kun denne jords atmosfære.
Radioaktive elementer og loven om radioaktivitet beviser, at der har været en tid, da materien ikke eksisterede. Gud er ånd. Gud består af ånd. Gud var
89
FØR ALT ANDET – han var skaberen af alt. Englene blev skabt før jorden. Det Gud åbenbarer indikerer, at materie aldrig havde eksisteret før den oprindelige skabelse af jorden -- at hele det fysiske univers blev skabt på samme tid.
Englenes potentiale var at skulle overtage universet – for at forbedre og færdiggøre de milliarder af fysiske planeter der kredser om utallige stjerner og SOLE. Solen i vort system er kun af middel størrelse. Nogle af dem vi ser som stjerner er i virkeligheden mange, mange gange større end vor sol. Vort solsystem, som overgår de flestes fatteevne, er kun en lille del af den galakse vi tilhører, og der er mange galakser! Det fysiske univers Gud skabte, er med andre ord, udenfor vore vildeste forestillinger! Hvor STOR den STORE GUD er!
Det var hans hensigt at englene skulle tage levende del i at færdigskabe det endeløse univers!
(Muligvis afslørede Gud ikke dengang fuldt ud for englene, hvad deres mægtige potentiale bestod af, for en tredjedel af dem forsøgte at tage det til sig med magt, uden først at have kvalificeret sig!)
Guds REGERING over dem på jorden havde dette langsigtede formål. Administration af GUDS REGERING på denne klode gav han til super ærkeengelen, den store kerub Lucifer.
Glem ikke, at de hellige engle og ærkeengle – også denne super kerub Lucifer – af nødvendighed var blevet udstyret med mulighed for at tænke, ræsonnere, udvikle attituder, og til at tage egne beslutninger og valg.
Som tidligere forklaret gav Gud Lucifer alle mulighederne fra starten. “Du var indsigtens segl, fuld af visdom og fuldkommen i skønhed …
90
Fuldkommen var du i din færd, fra den dag du skabtes, indtil der fandtes brøde hos dig” (Eze.28:12, 15).
Han havde fået uddannelse og grundig erfaring i at administrere GUDS REGERING over det endeløse univers ved Guds egen trone! Han var en af de to keruber hvis vinger dækkede den HØJESTE GUDS trone (Eze. 28:14; 2. Mose. 25:20).
Han blev skabt strålende smuk – perfekt i skønhed, men han lod forfængelighed overvælde sig. Så begyndte han at vænne sig til falske ræsonnementer. Guds lov – basis for Guds regering – udgør KÆRLIGHEDENS vej, dvs. udadvendt omsorg for andres ve og vel, kærlighed til Gud i lydighed, ydmyghed og tilbedelse. Det vil sige at give, dele, hjælpe og samarbejde. Men han ræsonnerede, at konkurrence var bedre end samarbejde, det ville stimulere til udmærkelse, større indsats, og give bedre resultater. Der ville være mere glæde og større nydelse ved at tjene SIG SELV.
Han vendte sig imod Guds KÆRLIGHEDSLOV. Han blev jaloux på Gud, misundelig og harmfuld på sin Skaber. Han tillod begær og grådighed fylde sit sind, og han blev bitter. Dette udviklede sig til voldsmentalitet! Han blev med fuldt overlæg sin Skabers modstander og fjende. Det var hans valg, ikke Guds – men Gud tillod det!
Gud ændrede da sin fjendes NAVN til det han var blevet, DJÆVELEN SATAN – Satan betyder modstander, konkurrent, fjende.
Fra dette øjeblik brugte Satan sin overnaturlige magt i det ONDES tjeneste. Han blev bitter ikke alene imod Gud, men også imod Guds lov. Han satte hele sin lumske forførelseskunst ind på at forlede englene, der var under ham, til at blive illoyale, oprørske og til at protestere imod Skaberen, for til sidst at gå til voldelig ANGREBSKRIG
91
i forsøg på at styrte Gud og erobre UNIVERSETS trone.
Så længe Lucifer forblev loyal og trofast administrerede GUDS REGERING, var denne jord fyldt af vidunderlig og perfekt FRED. Englene var livskraftige og glade, ja LYKKELIGE! Lovene i Guds regering er LIVETS VEJ som FØRER til LIV og GIVER fred, lykke, velstand og velvære. Synd er LIVSFORMEN der fører til alle eksisterende ONDER.
Straffen for synden, som englene begik, var ikke død – for Gud havde skabt dem som åndelige og udødelige væsener. Gud havde givet dem hele DENNE JORD som bolig og tilbud om, hvis de kvalificerede sig, at eje og forskønne hele det uendelige UNIVERS.
Deres straf (de venter stadig på deres endelige dom) var diskvalificering, dvs. de havde forspildt deres chance og havde udviklet et perverst sind, der endte med at udløse en kolossal verdensomspændende OMVÆLTNING og ødelæggelse her på jorden.
Resultatet er kort beskrevet i 1. Mosebog 1:2. Lucifer blev skabt som perfekt budbringer af LYS. NU var han blevet ophavsmand til MØRKE, vildfarelse, kaos og ondskab.
Det var altså de syndende engles oprør, der forårsagede den ekstreme omvæltning her på jorden (2. Pet. 2:4-6; Judas 6-7; Esa. 14:12-15; Eze. 28:12-17).
Hvordan mon Gud betragtede situationen efter den kolossale katastrofe Lucifer og englenes synd havde forårsaget?
LUCIFER blev skabt som det mest perfekte væsen i skønhed, sindelag, kundskab, magt, intellekt og visdom, som det stod i Guds magt at skabe i et individ med tankens magt og ræsonnement, en der kunne tage egne bestemmelser og valg. Gud vidste, at intet højere kunne skabes i en begyndelsesskabning.
92
Dæmonernes Oprindelse
Alligevel var dette overordnede væsen, der var trænet og uddannet ved Guds egen trone, hvorfra GUDS REGERING over universet udgår, henfaldet til forkert ræsonnement og havde taget en djævelsk pervers beslutning. Han bearbejdede englene under sig indtil han også fik gjort dem rebelske. Dette kan sikkert have taget Lucifer mange millioner år. Han er sandsynligvis startet med at fordærve englenes tankegang en for en. Han fik dem til at føle sig utilfredse og dårlig behandlet af Gud og fyldte dem derefter med vrede og bitterhed.
Da Lucifer tillod hovmod, jalousi, misundelse, lyst og begær, vrede og rebelskhed fylde sig, SKETE DER NOGET MED HANS SIND! Det blev perverst, forvrænget og tvistet! Hans tankegang blev forkvaklet. Gud gav ham og englene kontrol over deres eget sind. De valgte forkert og vil aldrig blive i stand til at rette det op – aldrig komme til at tænke fornuftigt, ærligt og ret.
Selv har jeg haft en række personlige oplevelser med dæmoner gennem nogle få dæmonbesatte mennesker. Jeg har kastet dæmoner ud i Kristi navn og ved den Hellige Ånds kraft. Nogle dæmoner er tåbelige som forkælede børn. Nogle er listige, drevne, kløgtige, underfundige. Nogle er krigeriske, nogle er frække, tvære og mutte, og andre vrantne. Men de er alle perverse, forvrængede og tvistede.
Påvirker og influerer Satan og hans dæmoner personer og endog regeringer i dag? Påvirker onde ånder dit eget liv? Disse spørgsmål vil blive besvarede i kapitel 4 i denne bog.
Da Gud betragtede denne katastrofale tragedie, må det være gået op for ham, at eftersom det højeste og det mest perfekte individ i hans magt at skabe, havde vendt sig
93
var blevet en oprører, var der kun Gud selv tilbage som ikke ville og ikke kunne synde.
Og Gud er Faderen i den guddommelige Guds Familie eller Rige.
Bemærk i Johs. 1:1-5. Ordet (vers 14) “der blev kød” -- født som Kristus – har eksisteret altid, fra evighedernes evighed sammen med Faderen. Gud Fader har skabt alt – hele universet – ved Ordet som senere blev Jesus Kristus (Efe. 3:9; Kol. 1:16-17).
Da Jesus vandrede på jorden, bad han til Gud, sin Fader i himlen. Faderen omtalte Jesus som “min elskede søn, i hvem jeg har velbehag.” Jesus levede her på jorden som et menneske, der blev fristet på alle måder som vi, og alligevel syndede han ikke.
Det fjerde ord i Biblen er “Gud” (1. Mos. 1:1), men det oprindelige hebræiske ord er “Elohim”. Der er et navneord i flertal, ligesom det danske ord for familie, kirke eller gruppe. Den guddommelige familie er Gud. Der er én Gud – denne ene familie udgør mere end én person.
Gud indså, at det ikke var muligt at stole på et laverestående væsen, på én der ikke var medlem af Gud Familien som aldrig vil kunne synde, dvs. én der var som Gud. Gud forstod også, at der ikke var absolut sikkerhed for at andre på et lavere plan end han selv (som Gud familien), ville virkeliggøre hans store plan for det vældige univers.
Derfor besluttede Gud at reproducere sig selv gennem menneskene, som han skabte i sit eget billede og lighed. Men de skulle være dødelige -- i tilfælde af at de ikke omvendte sig fra synd – men alligevel have mulighed for at blive født ind i den guddommelige familie efter at være blevet undfanget af Gud Fader. Gud så, hvordan dette kunne ske gennem Kristus, der gav sig selv til dette formål.
94
Dette er grunden til at Gud satte mennesket på jorden. Dette bevægede Gud til at gøre denne kolossale og fantastiske indsats nogensinde foretaget af den højeste, almægtige Gud – at reproducere sig selv! Det næste kapitel vil gøre dette ubestridelig klart.
En sidste vigtig kommentar inden jeg slutter dette kapitel. Guds højeste og altoverskyggende hensigt er at skabe, i den grad at han reproducerer sig selv. Det er hans agt at råde og regere enerådigt over sit skaberværk. Tilsyneladende har Gud valgt denne jord til at blive universets hovedkvarter og højeste sæde for sin trone. (Se 1. Kor. 15:24.) Men Satan havde afskaffet Guds regering på jorden. Nu er det Guds hensigt at restaurere sin regering på jorden gennem mennesker skabt i Guds eget billede, og som til sidst vil blive medlemmer i Guds familie. Vi bør følge Paulus’ formaning om, at vi skal tro på Satans eksistens, for ikke at blive overlistet af ham eller hans planer, og ikke lade ham få nogen fordel frem for os (2. Kor. 2:11). Det højeste formål med os mennesker, vil blive forklaret i senere kapitler.
Du har hørt vendingen “gode nyheder og dårlige nyheder.” Sidste del af dette kapitel har givet dig de dårlige nyheder. De gode nyheder er Guds formål med menneskeheden. Endvidere er det et faktum, at der er dobbelt så mange hellige og retskafne engle som dæmoner. De har hele tiden været Guds usynlige agenter der administrerer og hjælper med at skabe den retskafne karakter hos de myriader af mennesker, som også fremover kan blive Den Almægtige Guds sønner og arvinger. Medlemmer af den store Gud Familie.
95
