Kapitel 4
IKKE MANGE stopper op for at tænke nærmere over tingene, men når man gør, er der da noget mere mystisk end denne verdens civilisation? Hvordan kan de overraskende paradokser forklares… en verden fuld af menneskelig intelligens der sender astronauter til månen og tilbage, producerer tekniske og videnskabelige vidundere, transplantere menneskehjerter, osv., men ikke er i stand til at løse simple problemer i familieliv og samfundsgrupper, eller skabe fred mellem nationer?
Industrilandene har gjort imponerende fremskridt. De har produceret en højt mekaniseret verden som har sørget for alle former for luksus, moderne bekvemmeligheder og fornøjelser. Alligevel ligger kriminalitet, vold, uretfærdighed, sygdom og lidelser, knuste hjem og ødelagte familier som en forbandelse over dem. Og over halvdelen af verdens befolkning lever som analfabeter i yderste fattigdom, snavs og elendighed. Vold og ødelæggelse er i hurtig udvikling. Mange spørger, “Hvis Gud eksisterer, hvorfor tillader han så meget vold og lidelse?”
136
Vi blev født ind i det tyvende århundredes verden som den er. Vi tager den for givet. Men vi kan ikke forklare den. Det er som at se slutningen af en film. Vi ser kun hvad der sker fra det tidspunkt, men eftersom vi ikke har set begyndelsen og ikke kender begivenhedernes udvikling inden vi kom til stede, kan vi simpelthen ikke forstå det vi ser. En skønlitterær forfatter opfandt en tidsmaskine, der kunne transportere folk tilbage til en anden historisk tid. Hvis vi havde en sådan maskine, skulle vi nu transporteres 6000 år tilbage, for at se hvad der egentlig hændte i Edens Have, da verdens fundament blev lagt -- der begyndte vor civilisation -- da ville vi bedre kunne forstå, hvorfor der nu tales om en nært forestående ende.
Hvordan udviklede vor civilisation sig til det den er i vort tyvende århundrede? Det er et stort mysterium for tænkende mennesker! Selvfølgelig er kun de færreste tænkende mennesker, resten stiller aldrig den slags spørgsmål! Men de der gør finder spørgsmålet hyllet i mysterium. Men lad os forstå.
Det er allerede forklaret i denne bog, hvordan Gud skabte mennesket i den fantastiske hensigt at reproducere sig selv. Men hans hensigt krævede individets eget samtykke, flid, bestræbelse og glæde til at ville udvikle Guds høje åndelige karakter i sig. Men hvorfor satte Gud mennesket lige netop på jorden for at gøre dette? Hvorfor denne specielle planet?
Gud placerede mennesket her for at genoprette Guds regering på jorden. Oprindeligt var det Lucifer og hans engle, der var anbragt her. Gud havde sat dem på en ufuldendt jord. Husk at Gud skaber i flere etaper, som når en kvinde bager en kage. Først bager hun kagen, men den er ikke færdig før hun har lagt glasur på.
137
Jordens substans og form var skabt, før englene blev placeret her, og det var Guds hensigt, at englene skulle udvikle jordens overflade, gøre den smuk og forbedre den. I denne hensigt gav han dem sin regeringsform, der skulle regulere deres opførsel og det de i fællesskab udrettede.
Men Lucifer, som sad på tronen for at administrere regeringen i samarbejde og harmoni for deres verden, gjorde oprør. Han vendte samarbejde og harmonisk aktivitet til konkurrence, ondskab, oprør og ødelæggelse. Lyset på jorden blev til mørke. Jordens overflade blev øde, forfalden og i ruin.
Da sendte Gud sin Ånd og fornyede jordens overflade for mennesket i løbet af 6 dage (Sal. 104:30),
Men “glasuren på kagen” var endnu ikke påført. Gud placerede mennesket her, for at det skulle gøre det, de syndende engle ikke havde udført.
Mennesket skulle færdiggøre og forskønne jorden. Gud er ikke ophav til forvirring, styghed og forfald, men til skønhed, fuldkommenhed, karakter, alt af bedste kvalitet.
Se på beskrivelsen af Guds himmel – sædet for Guds trone – hvor Gud lever som beskrevet i Åbenbaringen 4. Gud sidder på en trone omringet af strålende glans, herlighed og kvalitet, skønhed og karakter. Mere blændende og strålende skønhed end noget menneske nogensinde har set.
Det var Guds mening, at menneskene skulle bearbejde denne jord, forbedre og forskønne den, give den herligheds karakter – og derigennem udvikle “helligt skrud” (1. Kron. 16:29) i sit eget liv. Det har aldrig været Guds hensigt, at mennesket skulle leve i fattigdom, snavs, elendighed og styghed. Mennesket skulle have forskønnet jorden samtidig med at det udviklede sin karakter.
138
Hans civilisation skulle have været et “himmerige på jorden”.
Men hvad har mennesket da gjort her på jorden, hvor Gud satte ham? Mennesket har udøvet modbydelig forurening, besudlet og vanhelliget alt det hans hånd har berørt. Han har forurenet luften, forbrudt sig mod vandet i have, floder og søer. Han har udpint landet, ribbet skovene og derved ændret nedbøren og forårsaget ørknernes udbredelse. Han har udtæret det dyrkbare land ved ikke at give det sabbathvile hvert syvende år. Mennesket har bygget byer og tilladt dem at forfalde til slum, snav og elendighed.
Alt dette fordi det første menneske forkastede og vendte sig fra Gud, og valgte udelukkende at stole på sig selv – og alle Adams efterfølgere har fulgt dette valg lige siden.
Mennesket har således bygget en menneskegjort civilisation under Satans indflydelse. Mennesket har ikke alene ruineret den jord, han skulle have udviklet og forbedret, han har også ødelagt sit eget helbred ved forkert levevis samt degraderet og fordærvet sin åndelige karakter. Nu har vi omsider, eftersom vi nærmer os enden på de 6000 år, hvor Gud gav Mennesket frie tøjler, skabt det masseødelæggelsens Frankenstein uhyre som kan tilintetgøre hele menneskeheden – med mindre en barmhjertig Gud griber ind og frelser os fra os selv.
Vi lever i den epoke bibelprofetierne kalder de sidste dage – den sidste generation før Kristus kommer for at herske og udføre det på jorden, som menneskeheden skulle have gjort. I disse sidste dage skal kundskaben ifølge bibelprofetierne øges, åndeligt så vel som materielt. Den sande Guds Kirke skal sættes tilbage på
139
sporet for at genrejse troens herlige budskab, som blev overgivet de hellige på de oprindelige apostles tid.
Gennem Kirken byggede Jesus tre universiteter – to i De Forenede Stater og et i England. Disse tre universitetsområder har overgået hinanden i materiel skønhed. Fysiske miljøer af høj standard og rammer om udviklingen af Guds retskafne karakter i studenterne. Skønheden af gudfrygtig karakter i disse studenter har overgået universitetsområdernes fysiske skønhed. En dronning der var på seks dages besøg her i hovedkvarteret i Pasadena i Californien, udbrød efter en rundvisning: “Jeg har netop været i himmelen”.
Tre gange har dette universitet vundet prisen som det bedst vedligeholdte, den smukkeste og bedst anlagte havearkitektur i hele USA. Disse universitetsområder er eksempler på det menneskeheden skulle have udført. De er også en beskeden forsmag på den skønhed, der vil blomstre frem på hele jorden, når Kristus og hans hellige har overtaget regeringen i morgendagens vidunderlige verden.
Forfaldne tidligere millionærboliger her i Pasadena er blevet restaurerede og udgør Ambassador College, og et slumområde bagved er blevet renset op og bygget om til det skønneste område i Pasadena.
Hvordan begyndte den materielle menneskelige karakter at forfalde?
Hvis Adam havde taget af livets træ som var blevet ham tilbudt, ville civilisationens kurs have taget en helt anden retning. Fred, lykke, glæde, sundhed og overflod ville have spredt sig ud over jorden.
140
Men hvad blev resultatet?
Adam tog kundskaben om godt og ondt til sig selv. Men den var kun god på det menneskelige plan, et niveau der ikke kunne overstige menneskeånden i ham. Han forkastede tilliden til Gud og stolede på sig selv når det gjaldt kundskab, evner og magt – alt sammen begrænset til kødeligt menneskeligt niveau, forført og vildledt af den fordærvede Satan.
Havde han taget af livets træ, ville han uden tvivl have erstattet Satan på jordens trone, genoprettet Guds regering med kraft, indflydelse og ledelse fra Den Evige Gud. Men han lod Satan få indpas i sit sind. Dermed blev han kidnappet og holdt fanget af Satan.
Det først skabte menneske, troede ikke det Gud sagde; han var ulydig mod Gud; valgte at gå SINE EGNE VEJE; gøre sine egne ting. Adam gjorde det med vilje, men tilsyneladende ikke forsætlig eller i ond hensigt
Villig blev Adam ført i fangenskab af Satan. Villig gik han Satans, alle tiders ærkekidnapper, vej.
Adam var blevet skabt med mulighed for at kunne blive født som Guds søn. Selv om han endnu ikke var blevet et undfanget barn i GUD FAMILEN, var han blevet skabt til netop dette formål. Straks efter at have givet efter for Satans veje, ved at vælge “at gøre sine egne ting”, og var blevet oprørsk imod Guds udtrykkelige påbud, blev han åndeligt set Satans ejendom. Han havde i virkeligheden givet efter for Satans REGERING, Satans ledelse -- valgt Satans love – forfængelighedens og selvoptagethedens love, der automatisk leder til en holdning af selvforherligelse, begær, konkurrence, lyst til at “tage selv” i stedet for Guds GIVENDE VEJ.
141
Hele menneskeheden stammer fra Adam og Eva. Vor nuværende verden blev GRUNDLAGT af dem. VERDEN har lige siden været HOLDT I FANGENSKAB! Verden valgte kidnapperens VEJ, i stedet for sin potentielle Faders vej!
Men Gud Fader var villig til at betale løsepengene for at få sine potentielle åndelige børn tilbage. Men Gud valgte ikke på dette tidspunkt at tilbagekøbe, opdrage og restaurere menneskeheden.
Efter Adams synd lukkede Gud adgangen til livets træ for verden som helhed, indtil den anden Adam, Jesus Kristus, skal have afsat Satan og overtaget jordens trone.
Uden straf er den ingen lov. Straffen for menneskenes synd er DØD.
Dødsstraffen blev overført til Adam og alle hans efterkommere. Denne straf skulle afsones. Der var ingen vej uden om. Satan må have godtet sig i troen på, at han havde forpurret Guds hensigt med at genoprette sin regering og afsætte Satan fra jordens trone. Han vidste, at alle Adams efterfølgende børn i sandhed ville blive underlagt dødsstraffen, for alle ville synde.
Men det som selv Satan sikkert ikke var klar over var, at Guds plan om at frelse menneskeheden og fjerne Satan fra Jordens trone, stadig stod ved magt.
Samtidig med grundlæggelsen af verden blev det bestemt at Jesus Kristus, som “Guds Lam”, skulle slagtes som betaling for alle menneskenes synder (Åbenb. 13:8). Hans stedfortrædende offer skulle dog kun dække dem, der virkelig omvender sig og tror. På samme tid bestemte Gud også, at alle Adams efterkommere skulle dø, men efter døden igen blive oprejst og dømt (Heb. 9:27). Men som alle skal dø i Adam,
142
således skal de samme ALLE blive levendegjort i en opstandelse fra døden for at blive dømt (1. Kor. 15:22).
Ingen kunne dog nogensinde blive født af Gud før Guds hellige og fuldkomne karakter ved personligt valg var omsat i handling og indpodet i dem.
Gud afsatte 7000 år til at fuldføre sin OPRINDELIGE HENSIGT med at reproducere sig selv igennem mennesket. Guds mesterplan var fostret af Guds mesterhjerne til udarbejdelse af hans HENSIGT her på jorden.
I næsten 6000 år har den civilisation, som vi kalder verden, udviklet sig. Men den har været en verden holdt i fangenskab. Den er Satans verden, selv om de fleste er blevet forførte til at tro, at den er Guds verden. Endnu den dag i dag sidder Satan fortsat på jordens trone.
I al den tid har Satan arbejdet i alle mennesker. Han har indgydt ufattelige ONDER i denne verden.
Men hvordan har Satan båret sig ad med at indgyde ondskab i alle menneskers sind, selv de mest lærde og de ypperste i højere lærdom, videnskab, regeringer og andre områder af overvældende menneskelige bedrifter? Også dette spørgsmål er et mysterium som næsten ingen forstår.
I Efeserbrevet 2:2 kaldes Satan herskeren over luftens rige, og han arbejder i menneskenes sind. Jeg kunne aldrig have forstået det før 1) jeg lærte hvordan radio- og fjernsynslyde og billeder bliver overført gennem luften; og 2) indtil jeg havde lært sandheden om menneskeånden i menneskehjernen. Når radioen indstilles på den rigtige bølgelængde og TV på en rigtig kanal, da vil budskab og billeder komme igennem fuldstændig klart. Hvis Satan er herskeren over luftens rige
143
er han også herre over luftens lydbølger. Han transmitterer – ikke i ord og billeder, men i humør, holdninger, sindsstemninger og impulser.
Vi læser f. eks. i Ezra 1:1, at da Kong Kyros af Persien udstedte forordning om at sende en koloni af jøder tilbage til Jerusalem for at bygge det andet Tempel, var det efter tilskyndelse af Gud. Han gjorde det, fordi Gud bevægede hans menneskelige ånd dertil – Gud lagde med andre ord tanken og impulsen i kongens sind, der fik ham til at handle. På samme måde påvirker Satan menneskeånden der bor i folk; og indgiver dem holdninger såsom misundelse, jalousi, vrede, utålmodighed, raseri, bitterhed og strid. Folk har ingen anelse om Satans kolossale magt. Menneskeånden i hvert menneske er automatisk indstillet på Satans bølgelængde. Det er som om Satan har mættet luften omkring hele jorden med sin egoistiske og forfængelige holdning.
Således udvikledes verden, civilisationen, fra Adams og Evas tid. Da Gud spærrede vejen til livets træ, markerede denne handling verdens grundlæggelse. Den blev grundlagt på forkastelse af Gud Skaber, på ulydighed mod Guds lov der definerer Guds livsstil. Og resultatet er blevet 6000 års menneskelig civilisation med sorg, smerte, lidelse og ondskab.
Gud udarbejdede en 7000-årig mesterplan for at gennemføre sin storslåede hensigt. De første 6000 år blev afsat til at Satan skulle forblive på jordens trone, så menneskeheden ved egen erfaring kunne lære den bitre lektion, … at Satans egoistiske vej i opposition til Guds lov kun fører til smerte, lidelse, kval, angst og død.
Hele menneskeheden er blevet forført til at foretrække denne egoistiske “tage selv” livsstil.
Her skal man huske, at verden ikke vidste noget om Gud Fader før Jesus kom og åbenbarede ham (Matt.11:27).
144
Fra grundlæggelsen blev verden afskåret fra Gud Fader. Jesus kom for at forsone angrende og omvendte troende med Faderen (Rom. 5:10).
Men læg i korthed mærke til hvordan menneskets civilisation udviklede sig.
Gud skabte de første mennesker, fysisk og mentalt fuldkomne. Fysisk havde dette fuldkomment skabte par ingen kroniske lidelser eller tilbøjeligheder til sygdom eller lidelser. Dette bevises ved at Adam levede 930 år. Og i næsten 2000 år fra Adam til Noah var den gennemsnitlige levealder omkring 900 år.
Tænk på det! Det første menneske levede næsten en sjettedel af tiden fra menneskets skabelse til nu!
Adam og Eva havde to sønner Kain og Abel. Da de blev voksne, eller måske var de stadig teenagere, blev Kain misundelig og fjendtlig imod sin broder Abel. Selv om adgangen til livets træ og til Gud Fader var lukket, talte “Ordet” (“Herren” eller “Den Herre Herren” på dansk) til Kain og advarede ham. Men Kain blev ledt af Satan. Luftens hersker havde ophidset Kain til en attitude af fortørnelse, raseri og fjendtlighed. Kain slog sin yngre bror ihjel, og da Herren spurgte efter Abel, løj han for Gud. Satan ledte således det allerførste fødte menneske til at blive morder og løgner.
Gud dømte ham til at blive omstrejfende og fredløs.
Selv om menneskefamilien havde forkastet Gud og valgt at stole på sig selv under Satans påvirkning, var menneskesindet i stand til at arbejde med materielle ting. I løbet af få generationer producerede en af Kains sønner harper, fløjter og andre musikinstrumenter
145
(1. Mose. 4:21-22) og en anden smedede redskaber af kobber og jern.
Menneskeheden gjorde fremskridt i materiel udvikling, men åndeligt veg de længere og længere bort fra Gud. Husk her, at “Dersom Herren ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves” (Sal. 127:1), se også Mattæus 7:24-27, et hus bygget på mangelfuldt fundament er dømt til at falde. Civilisationen som vi kender den blev bygget, ikke på Guds fundament og under hans ledelse, men på menneskets selvtillid under Satans forførelse og påvirkning.
Biblen beretter meget lidt om menneskenes udvikling før Noahs tid, men efter 1500 - 1600 år var menneskenes civilisation blevet så ond, at der kun var én mand, Noah, der blev fundet retfærdig. Der havde fundet en befolknings eksplosion sted, og menneskeheden var blevet stadig mere ond. Efter i 100 år at havde advaret menneskene igennem Noah, sendte Gud syndfloden der druknede alt liv undtaget Noah, hans hustru, deres tre sønner og deres hustruer, i alt otte mennesker.
Læg mærke til i hvilket omfang Satan havde vendt menneskeheden til ondskab. I 1. Mosebog 6:5, “Men Herren så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang.” Jorden var fyldt med vold. Menneskenes tanker, overvejelser og planer gik kun i retning af en lang række selviske, lyst- og ondskabsfulde formål.
Volden var blevet så udbredt, at Gud besluttede at spare menneskeheden for yderligere lidelse i den stadig stigende elendighed og pine.
Gud gjorde en ende på deres elendighed ved en verdensdækkende oversvømmelse. I næste sekund af deres bevidsthed vil de blive genoplivet i “den store hvide trones” opstandelse (Åbenb. 20:11-12). De vil blive bragt tilbage
146
til livet på et tidspunkt, hvor Kristus regerer jorden i retfærdighed, fred og lykke. Satan vil være borte. Deres sind vil da blive åbne for Guds SANDHED og de vil få tilbudt evig frelse.
Men Gud havde til hensigt at bevare menneskelivet for at give menneskeheden en ny start.
Af alle jordens millioner fandt Gud kun én mand som vandrede med Gud. To kan ikke vandre sammen medmindre de er enige. Kun Noah var enig med Gud og Guds livsstil. Gud brugte Noah til at forkynde retfærdighed (2. Pet. 2:5), og i hundrede år advarede Noah en stivnakket verden, fra han var 500 til han blev 600 år gammel.
Noah var “fuldkommen” blandt sine samtidige. Dvs. i afstamning og slægt (1. Mose. 6:9).
Beviset ligger i betydningen af det hebræiske ord der er oversat “fuldkommen”. Det kan betyde både åndelig karakter (fuldkommen er på dansk oversat til “ustraffelig” i 1. Mose. 17:1) og fysiske karaktertræk (fuldkommen er oversat til “lydefrit” i 3. Mose. 22:21). Derfor tillader 1. Mosebog 6:9 oversættelsen, at Noah var enten “lydefri” eller “pletfri.” Sammenhængen i 1. Mosebog 6:2 indikerer dog klart, at det er den sidste betydning, der var ment med “fuldkommen.” Så en god oversættelse af 6:9 er, at Noah var den eneste “retfærdige, ustraffelige” mand (i åndelig karakter) og at han også var af “pletfri herkomst” (i sin genetiske arv) blandt sine samtidige.
Hovedindholdet af kapitlet handler om de tidligere generationer i Noahs slægt. Der havde udviklet sig en uoverskuelig ondskab, som i Noahs generation nåede højdepunktet i en krise, der gjorde en ende på den verden.
Hvad var denne udbredte ondskab og korruption? Jesus beskrev denne ondskab med ordene “… de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte …” (Matt. 24:38). At spise og drikke er ikke ondskab. Giftermål er
147
ikke ondt i sig selv. Det må have været forkerte måder og overdrivelser når det gjaldt at spise, drikke og at gifte sig – det onde må have ligget i måden og omfanget af spisning, drikning og ægteskabsindgåelse.
Det kan kun have drejet sig om at spise upassende mad, drikke for meget alkohol, drukkenskab og svir (Gal. 5:21), oprør og vold. 1. Mosebog 6:2 fortæller hvornår giftermål bliver forkert -- da mænd “tog så mange af dem (kvinderne) som de lystede, til hustruer.” Der var ukontrollerede og universalt blandede ægteskaber – i så høj grad, at Noah var den eneste der var uplettet eller perfekt i sin afstamning. Han var af den oprindelige hvide afstamning.
Det er helt åbenbart, at på Noahs tid eksisterede der mindst tre fremtrædende racegrupper på jorden, den hvide, gule og sorte, selv om blandingsægteskaberne frembragte mange andre raceblandinger.
Gud afslører ikke den nøjagtige oprindelse af de forskellige racer i Biblen. Det fremgår dog tydeligt at Adam og Eva blev skabt hvide. Guds udvalgte nation Israel var hvid. Jesus var hvid. Men det er rimeligt at gisne, at moder Eva blev skabt med æggestokke, der indeholdt de gule og sorte gener så vel som hvide, således at nogle af Adam og Evas børn gav grundlaget til sorte og gule såvel som hvide.
Den eneste mand Gud valgte til at BEVARE menneskeheden i live efter Syndfloden var perfekt i sin afstamning – alle hans forfædre tilbage til Adam var af samme og utvivlsomt hvide race -- ikke at hvid på nogen måde er overlegen.
En avls mand der ønsker at præsentere sine præmie dyr på lokale eller nationale dyrskuer, vil helt sikkert kun præsentere fuldblods dyr med stamtavle. Krydser man dyrene altererer man deres karaktertræk.
148
Oprindeligt fastsatte Gud landegrænserne for at nationerne skulle være ADSKILDTE, netop for at undgå blandede ægteskab. Læs selv, “Da den Højeste gav folkene eje (dvs. lande- eller geografiske grænser), satte skel mellem (læg mærke til, at han satte skel, adskilte) menneskenes børn, bestemte han folkenes grænser…” (5. Mose. 32:8).
Men menneskene ville giftes på tværs af racerne – indtil der kun ville blive ÉN RACE!
Menneskenaturen ønsker tydeligvis fortsat dette den dag i dag!
Noah var af ren hvid herkomst. Hans hustru og sønner var af samme hvide æt. Men tilsyneladende var Jafet gift med en orientalsk kvinde og Kam med en sort.
Vi ved ikke meget mere om civilisationens udvikling før syndfloden.
Menneskeheden burde have lært af syndfloden, men afskåret fra Gud og forført af Satan, havde den ikke og har stadig ikke den dag i dag lært lektien. I stedet for er det igen, “som det var i Noahs dage”, som Jesus sagde i profetien, en befolknings eksplosion hvor ondskaben øges. Denne gang truer en verdensomfattende atomkrig med at udslette hele menneskeheden fra jorden. Med for de “udvalgtes” i Guds sande Kirke (Matt.24:21-22) skyld, vil Gud afkorte disse dage – og da vil han sende Jesus Kristus som Konge over konger, og han vil afsætte Satan og selv overtage jordens trone.
Allerede to generationer efter syndfloden begyndte en mand ved navn Nimrod at organisere menneskene i byer. Først kom Babelstårnet og byen Babel. Derefter Nineve og andre byer, der blev bystater.
149
Gud havde sat grænser imellem nationerne, for at holde racerne geografisk adskilt.
Her vil jeg citere fra "Satans Great Deception" (“Satans Store Svindel”), en afhandling af C. Paul Meredith (side 14 – 16):
Efter syndfloden kendte alle på jorden Gud og grunden til at han havde druknet de ugudelige. De var bange for at være ulydige i begyndelsen -- Menneskene levede… uden byer og uden love og alle talte et sprog…
Denne gruppe der udgjorde de eneste mennesker på jorden (for alle andre var blevet tilintetgjort i den store Flod) begyndte at forlade Ararat bjerget (1. Mose. 8:4) hvor arken var landet: “Hele menneskeheden havde eet tungemål og samme sprog. Da de nu drog østpå, kom de til en dal i Sinear, og der slog de sig ned” (1. Mose.11:1-2). Disse folk, der i dag kendes som Sumere (Miller: “Ancient History in Bible Light, side 51), trængte sig gennem bjergene østpå og kom til en fantastisk frugtbart slette dannet af aflejringerne fra floderne Eufrates og Tigris. Landet Sinear kendes i dag som Oldtidens Babylon (J. H. Breadsteds “Ancient Times”, side 107). Her var landet, der kunne give dem al ønskelig overflod…
Men snart adlød disse folk ikke Gud, ligesom Adam og Eva, og bragte derfor sig selv i vanskeligheder. Landet var frugtbart, men de vilde dyr formerede sig hurtigere end menneskene, fordi den tidligere civilisation var blevet tilintetgjort i syndfloden. Deres våben var primitive og der var altid fare for liv og ejendom (2. Mose. 23: 28-29). Hvad kunne man gøre ved det?
Nimrod, søn af Kusj, var en stor, stærk sort mand som udviklede sig til en stor jæger. Det var ham, der samlede folk og organiserede dem til at jage de vilde og farlige dyr. Han var “En vældig jæger for Herrens øjne” (1. Mose. 10:8-9). Nimrods navn var med andre ord, kendt over alt for sin styrke. Han befriede menneskene for deres frygt for de vilde dyr efter syndfloden. Hans prestige voksede. Han blev leder i jordiske affærer. Han var ambitiøs.
150
Babylon – Den Første By
Der fandtes dog en bedre måde at beskytte sig mod de vilde dyr, der strejfede om på jorden, end konstant at skulle kæmpe imod dem. Nimrod byggede en by med huse og beskyttede den med en høj mur. Der samlede han folket. Nu var de beskyttede og Nimrod var i stand til at herske over dem. Dette arrangement var til alles tilfredshed, for de sagde: “Kom, lad os bygge os en by og et tårn, hvis top når til himmelen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele jorden” (1. Mose. 11:4).
Ikke alene beskyttede folk sig fra de vilde dyr ved at bygge byer omringet af mure, de etablerede også deres egen autoritet – “lad os skabe os et navn.” Menneskelig myndighed blev centraliseret der – Guds krav om lydighed mod hans love, blev ikke erkendt! Nimrod var deres leder. Desuden byggede de et tårn, der skulle “nå op til himmelen”. Med et så højt tårn kunne de gøre lige hvad de ville – være ulydige mod Gud uden at frygte hans straf, der havde druknet de tidligere beboere, på jorden. Dette var menneskenes første åbne oprør imod Gud efter syndfloden – de troede, at de nu var udenfor Guds rækkevidde, hvis de ønskede at være ulydige imod ham. Akkurat som Satan troede de, at hvis de kunne “stige op over skyernes højder” da kunne de blive “den Højeste lig” (Esa.14:14). Kusj, Nimrods far, var også meget aktiv i opførelsen af dette tårn og byen (“The Two Babylons” af Alexander Hislop, side 26).
Disse mennesker havde et fælles sprog, men de tilhørte tre forskellige racer eller familier – hvide, gule og sorte. Som Gud har skabt variationer i mange arter af blomster og dyr til større skønhed som f. eks. roser af mange variationer og farver, sådan skabte Gud også menneskenes tre racer med hver sin hudfarve. Det var Guds hensigt at afværge blandede giftermål. Men mennesket har altid ville bryde Guds love, intentioner og veje. De ønskede at blive én race og familie igennem blandede ægteskaber. Som tidligere nævnt satte Gud grænser
151
imellem racerne, og sørgede for geografisk at adskille dem i fred og harmoni og uden diskrimination. Men menneskene ville være én stor sammensmeltet familie. Et af formålene med at bygge Babelstårnet var at forene sig, og undgå at blive opdelt i racer og i geografisk adskillelse.
De byggede tårnet, “for ikke at blive spredt ud over hele jorden” (1. Mose.11:4). Men Gud så deres byggeri og sagde, “Se, de er eet folk og har alle eet tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem” (11:6).
Hvad var det, der ikke ville være “umuligt for dem”? Nu i det tyvende århundrede rejser mennesket rundt i det ydre rum, de har været på månen og er kommet tilbage igen, de har opfundet og produceret indviklede maskiner, computer instrumenter, transplanteret hjerter og endda forsøgt på at skabe nyt liv fra dødt materie. Menneskehjernens kapacitet for materielle bedrifter synes uden grænser. Men menneskenes problemer er ikke materielle, de er åndelige. Stillet overfor de åndelige problemer er mennesket fortsat hjælpeløst uden Gud.
Så Gud “steg ned og forvirrede deres tungemål og spredte dem fra det sted ud over hele jorden” (1. Mose. 11:7-8).
Jeg citere igen fra C. Paul Merediths afhandling, der nu er ude af print (side 16-17, 25-29):
Da begyndte Nimrod at blive “storhersker” og “en vældig jæger for Herrens øjne” (1.Mose. 10:8-9). På en tyrannisk måde (det hebræiske ord for “vældig” er gibbor som betyder “tyran” iflg. Strongs Concordance of the Bible). Nimrod tyranniserede folket. Han udfærdigede lovene. Ikke alene det, men han var “vældig for” Herren. (Det hebræiske ord paniym der er oversat til “for” burde være “imod” – Strongs Concordance of the Bible). Biblen siger, at Nimrod var imod Gud!…
152
Nimrod fik mere og mere magt, men den indgroede trang i mennesket til tilbedelse af noget højere skulle opfyldes. Nimrod og hans tilhængere havde vendt sig imod den sande Gud. De ønskede at tilbede Gud på deres egen måde! De “ombyttede den uforkrænkelige Guds herlighed med billeder af fugle, firefødede dyr og krybdyr” (Rom 1:23) – slanger og andre ting Gud havde skabt. (De skulle have tilbedt Gud i ånd og sandhed og ikke igennem idoler – Johs. 4:24 og 2. Mose.20:4-5). Med den verdslige magt Nimrod udøvede, indsatte han sig selv som præst for det folket tilbad, og derved fik han endnu større greb om dem, og efterhånden satte han sig selv i den sande Guds sted…
Men Noah, retfærdighedens forkynder (2. Pet. 2:5) stod fast og vandt en trofast støtte i sønnen Sem. Efterhånden som Nimrod udvidede sit rige, kom der modstand mod Sem, der repræsenterede Noah… Nimrod blev repræsentant for de onde magter der modarbejdede Sem …
Sem, der var en meget veltalende person, siges at have opnået hjælp fra en gruppe egyptere der overmandede Nimrod.
Nimrods død satte tilsyneladende en stopper for den falske hedenske tilbedelse han havde startet.
Havde Nimrod været en mand med ubegrænsede ambitioner, da overgik den fremtidige “Himmelens Dronning” (Jer. 7:18) Semiramis ham. Nimrod var blevet den største og mest magtfulde figur i verden. Han var død. Hun indså klart, at hvis hun skulle overtage hans position og magt, så måtte hun gøre noget for at sikre sig den.
Nimrods kongerige som dækkede det meste af den tids beboede verden var gået i arv til hende. Meget af Nimrods magt kom fra hans selvopfundne position som Solgudens menneskelige repræsentant. Hun ville for enhver pris beholde denne verdensmagt. Kontrollen over religionen som havde givet Nimrod så megen magt, måtte hun holde på, hvis hun skulle kunne bevare grebet om sine undersåtter… I live var Nimrod blevet æret som en helt; som død vil hun have ham tilbedt som en gud…
153
Semiramis blev i virkeligheden grundlæggeren af verdens hedenske religioner, der tilbeder falske guder. Selv såkaldte kristne helligdage som jul, nytår, og påske har deres oprindelse i de falske religiøse systemer som hun udviklede. For flere detaljer henvises læseren til “The Two Babylons”, af Alexander Hislop.
I dag er det engelske sprog stærkt på vej til at blive det vigtigste internationale sprog. Menneskene indgår blandede ægteskaber og man er igen på vej tilbage til eet verdens sprog.
De eneste overlevende fra syndfloden var Noahs familie. Det var Noah, hans hustru, deres sønner Sem, Kam og Jafet og deres hustruer. Hele menneskeheden stammer fra denne ene familie.
Biblen taler om tre verdener – den gamle verden der blev oversvømmet af vand, vor nuværende onde verden og den kommende verden.
Efter at oversvømmelsens vande fordampede fra hele jorden, bestod verden af denne ene familie, Noahs familie. Og Sem som var hvid og gift med en hvid kvinde, begyndte sin egen familie. Kam hvis hustru var sort fik sorte børn og han startede sin familie. Jafet der var gift med en gul kvinde begyndte sin familie og fik gult afkom. Jordens tidlige historie nedskrevet i Biblen taler om “familier” og ikke om “racer”.
Under episoden med Babels Tårnet, forvirrede Gud folkenes tale så de ikke mere kunne kommunikere med hinanden, kun de der talte det samme nye sprog.
Som tiden gik og familierne voksede, talte de hver sit sprog. Guds hensigt var geografisk adskillelse og ikke race integrering.
154
Nimrod byggede et antal byer – Babylon, Erech, Accad, Calne, Nineve osv. De udviklede sig til bystater hver med sin egen lokale regering. Efter hånden blev de til nationer med egne regeringer. Blandt disse var Babylon (senere kendt som Kaldæa), Egypten og Assyrien. Religionen Semeramis havde startet spredtes til de forskellige nationer på deres egne sprog. Semeramis og Nimrod fik navnene Isis og Osiris i Egypten. Hver nation gav egne navne til disse guder. Men labyrinten af hedenske religioner har alle deres oprindelse i Semiramis.
Som generationerne efterfulgte hinanden udvikledes denne verdens civilisationer. Det begyndte med Nimrods eget regeringssystem yderligere fremmet af et religiøst system, der stammede fra ham selv og Semiramis. Vort moderne akademiske undervisningssystem blev grundlagt af Platon, elev af Sokrates. Systemer for handel, industri, økonomi og bankvæsen udvikledes, men ingen af disse Satan-inspirerede menneskelige systemer har oprindelse hos Gud. Alle lovene blev lavet af mennesker – enten ved påbud fra konger og despoter, eller fra menneskers lovforsamlinger såsom kommunale råd, lovgivende statsforsamlinger, nationale kongresser, parlamenter, diæter eller hvad de nu hedder. Sociale vaner udvikledes sammen med alle andre facetter i civilisationen helt frem til vor kaotiske nutid.
Det var sådan en verden, at Gud kaldte en nation ud af. Den skulle være hans eget specielle folk. Ikke et yndlingsfolk og genstand for speciel gunst, men en nation valgt til et bestemt formål, som den ikke formåede at opfylde.
Den verdslige historie antyder, at Sem efter syndfloden mere eller mindre bevarede kendskabet til Gud og Guds livsmønster; men ingen vandrede virkelig med Gud før Abraham. Det var Abraham der fik alle de løfter af Gud, som menneskenes frelse til syvende og sidst hviler på.
155
Det gælder også den materielle og økonomiske velstand, der er blevet De Forenende Stater og Storbritannien til del.
Menneskeheden blev skabt på jorden med en glorværdig og vidunderlig hensigt. Gud var i færd med at reproducerer sig selv. Sagt på en anden måde, Guds hensigt med at skabe menneskeheden var, at de skulle opnå højeste lykke og glæde i fred og fuldkommen komfort; at de skulle blive produktive, kreative, glade og succesfulde for til sidst at modtage evigt liv.
Dette betød at lære Guds højeste, fuldkomne åndelige karakter – fuldstændig utopi. Og denne hensigt vil blive opnået.
Men for at kunne opnå denne karakter, er det nødvendigt, at menneskeheden tager sine egne beslutninger. Lucifer, den tidligere kerub valgte den kurs, der ledte i diametral modsatte retning af Guds veje. Det første menneske fik valget mellem at acceptere og leve Guds fastlagte vej i lydighed, eller Satans selvtillid der går i modsat retning. Det første menneske Adam valgte selv at bestemme, hvad der er godt og hvad der er ondt. Han startede sin menneskefamilie med sin egen mening om godt blandet med ondt på det menneskelige niveau. Hans selvtillid var ikke alene med hensyn til den vej han valgte at følge, men også med hensyn til alle problemerne der ville komme for hans efterkommere. Han forkastede den åndelige kundskab, som Gud tilbød ham, og tilliden til at Gud ville give ham kraft til at leve utopiens vej.
Mennesket byggede sin verden på selv-tilstrækkelighed uden Gud.
Gud satte sin 7000 års mesterplan i gang for at fuldføre sin hensigt. Satan fik lov til at blive på jordens trone de første 6000 år. Det var Guds mening at menneskene skulle lære lektien fra egne erfaringer, og frivilligt komme til at anerkende Guds veje og karakter.
I næsten 6000 år har menneskeheden nedskrevet
156
sin selv-vundne erfaring. Men selv nu, da tiden snart er udløbet, har man ikke lært lektien. Mennesket har endnu ikke opgivet sin egen selviske måde og har heller ikke anerkendt Guds vej som den eneste til endelig lykke. Gud tillader nu, at loven om årsag og virkning når sin fulde virkning. Menneskenes samfund, bedraget og vildledte af Satan, har ikke engang fået mennesker til at indrømme, at deres selvtilstrækkelige kurs har slået fejl.
I dag står menneskenes verden på sit sidste trin. Krige, vold, ødelæggelse og terror omklamrer hele verden. Den halve verden lever i uvidenhed, analfabetisme, fattigdom, snavs og elendighed. Den industrialiserede halvdel af verden er syg, med dårligt helbred, sygdomme, mental stress, frygt og frustration; den bliver ødelagt af forbrydelser, alkoholisme, narko misbrug, perverteret og forkert brug af sex, splittede hjem og håbløs frustration.
Menneskeheden har snart løbet linen ud. Men ikke engang nu vil Gud gribe ind for at redde denne trodsige menneskehed fra sig selv. Ikke før den kommer til det punkt, hvor den endelig indser, at hvis Gud forsinkede sin indgriben, da ville menneskene udrydde sig selv. Gud vil ikke gribe ind og indlede sin regering i den ny verden, før den rest der da vil være tilbage af menneskeheden, vil være blevet fuldstændig overbevist om deres egen afmagt overfor problemerne. Først da vil Gud bringe verdensomspændende fred med lykke og glæde. Menneskene skal da være kommet til at forstå deres egen hjælpeløshed og nytteløshed uden Gud.
Endelig i vore dage er masseødelæggelsesvåbnene blevet opfundet og produceret, som kan udslette alt liv på denne planet. Jesus forudså, hvordan det ville ende i disse sidste tider, hvor menneskeheden gisper sine sidste åndedrag. Efter at hans budskab var blevet undertrykt og ombyttet med et falskt menneskegjort evangelium om en anden Jesus, sagde Jesus, at “Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene, og så skal enden komme” (Matt. 24:14).
157
Dette evangelium er nu blevet forkyndt til alle folkeslag. I løbet af de 50 år det er blevet forkyndt, er kærnekraften for første gang i historien blevet udviklet til en kapacitet, der kan udrydde al menneskeliv på jorden. Derefter forudså Jesus den store trængsel – en tid med så store problemer, at uden Guds indgriben, ville ingen mennesker overleve. Men for sin Kirkes skyld, vil Gud gribe ind før menneskehedens totale udryddelse. Menneskene vil blive tvunget til at forstå, at uden at have Gud med sig er de kommer til kort. Umiddelbart derefter, vil Kristus komme i skyerne i herlighed, glans og magt og fjerne Satan fra jordens trone og begynde Guds nye utopiske civilisation (Matt 24:14, 31-41).
Vi er i de allersidste dage af Satans onde verden. Guds utopiske civilisation vil blive indført i løbet af den nuværende generation.
158
