Kapitel 10
Hvor mange gange har du hørt ikke-kristne fordømme dem der erkender Kristus, og med foragt erklære: “Ja, hvis dette er Kristendom, så skal jeg ikke nyde noget!”
Hvor mange dømmer ikke GUD ud fra den måde erklærede Kristne lever? De fleste går ud fra, at man skal leve et perfekt liv, før man kan blive kristen!
Der er mange der siger: “HVIS JEG BARE KUNNE HOLDE OP MED AT RYGE, VILLE JEG BLIVE KRISTEN.”
Mange tror, at kristne mennesker forventes at være perfekte og aldrig gøre noget forkert! Forestil dig at du hører om en kristen person, der gør noget FORKERT. Betyder det at han er en hykler – at han ikke er virkelig kristen?
SANDHEDEN er, at kun meget få ved, hvad det vil sige at være kristen. Kun få ved HVORDAN man bliver omvendt – om det er pludseligt, om det er øjeblikkeligt, eller om det kommer lidt efter lidt. Er omvendelse øjeblikkelig eller er det en PROCES? DET ER PÅ HØJE TID AT VI FORSTÅR hvad VIRKELIG OMVENDELSE indebærer.
Kan en kristen synde? Hvis han gør, er han da “fortabt”?
Lad mig først spørge og besvare spørgsmålet “Hvad er sand kristen omvendelse?” Hvordan er Guds opfattelse af en virkelig kristen? Hvis man bliver medlem af en kirke, er man da kristen? Hvis man siger: “Jeg accepterer den Herre Jesus Kristus som min Frelser”, gør det én til kristen?
Lad os se på Biblens definition. I Romerbrevet 8:6-9 læser vi: “Thi kødets attrå er døden, men Åndens attrå er liv og fred. Kødets attrå (det kødelig sind) er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det; de, som er i kødet (med kødeligt sind), kan derfor ikke tækkes Gud. I derimod er ikke i kødet, men i Ånden, om ellers Guds Ånd bor i jer. Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ham ikke til.
En kristen er derfor, en der har modtaget, og i hvis sind Guds Hellige Ånd bor. Ellers er han IKKE Kristi eje – IKKE kristen.
Mange millioner kan hævde at være kristne, men hvis IKKE Guds Hellige Ånd, der er Guds NÅDESGAVE, bor i dem, er de IKKE KRISTNE.
Mange millioner har deres navn i kirkers medlems bøger, og alligevel er de “IKKE HANS” – ikke virkelige KRISTNE overhovedet! Og mange millioner er forførte (Åbenb. 12:9).
FORSTÅ NU DETTE! En person er KUN kristen – efter Guds opfattelse – når Guds Hellige Ånd bor INDENI i ham! Ikke før!
En virkelig omvendt person har modtaget og har Guds Hellige Ånd boende i sig. Men, han mangler stadig en del forståelse til fuld omvendelse.
Det sker, at sand omvendelse finder sted på et bestemt tidspunkt – fuld forståelse med ét. Men det er også sandt, at omvendelse som regel kommer gradvist – det er en udviklings proces.
NOTÉR NU DETTE OMHYGGELIGT!
HVORNÅR bliver man virkelig kristen? Er det når man modtager Guds Hellig Ånd. I Romerbrevet 8:9 læser vi, at medmindre vi har Den Hellige Ånd, er vi ikke af Kristus – ikke kristne.
Der er et bestemt TIDSPUNKT, hvor Guds Ånd kommer ind i én. I det øjeblik man modtager den Hellige Ånd, er man, i denne første betydning, omvendt. Ja, fuldstændig og med det samme! Hvis en person har Kristi Ånd, da er han KRISTI ejendom – han er kristen! Guds eget Liv er blevet del af ham, (han er blevet imprægneret af Guds Ånd). Han er blevet Guds undfangede barn.
Men betyder det, at hans frelse er opfyldt? Er han nu fuldstændig og endelig “frelst”? Er det alt? Er han nu pludselig perfekt? Er det nu umuligt for ham at gøre noget FORKERT?
Nej! LANGT FRA! MEN HVORFOR? Hvad Er svaret? Hvorfor er der så mange der MISFORSTÅR?
Hvorfor er der næsten INGEN der forstår HENSIGTEN med det kristne liv?
Hvorfor kan folk ikke forstå evangeliet Jesus kom med? Han underviste om GUDS RIGE, og det samme gjorde apostlene, også Paulus. Jesus talte for det meste i lignelser. Lad os se på et par stykker af dem. Bid mærke i det Jesus åbenbarede, og især i den ærefrygtindgydende KOLLOSALE POTENTIALE vi mennesker har fået.
Lignelsen om manden af fornem slægt der rejste bort til et fjernt land, for senere at vende tilbage. Det er i Lukas 19:11-27. Jesus er manden af fornem slægt (adelsmanden). Han skulle rejse til et fjernt land – til himmelen til Guds trone hvorfra regeringen over hele universet udgår. Han talte i en lignelse, fordi disciplene troede, at Guds Rige skulle komme øjeblikkeligt. Men mere end 1900 hundrede år er passeret, og Guds Rige er stadig ikke kommet.
Så han kaldte, i lignelsen, sine ti tjenere og gav dem ti lund – et pund til hver. Han brugte pundet, som i dag er den engelske møntfod. Dette er symbolsk for den enhed af ÅNDELIG VÆRDI, som de fik til at begyndte med. Pundet repræsenterede med andre ord den portion af Guds Hellige Ånd, hver af dem fik til at starte deres omvendelse med.
Men hans landsmænd hadede ham. De afviste ham som deres HERSKER. De sagde, “Vi ønsker ikke, at den mand skal være konge over os.” Guds Rige er en HERSKENDE REGERING. De fik dengang ikke nogen omvendelse – ingen “pund”. (De vil finde omvendelse når deres tid er inde, som mange, mange skriftsteder fastslår.)
Adelsmanden skulle til himmelen for “at modtage et KONGERIGE og derefter komme tilbage.” Det vil sige, at han skulle til universets trone, hvor Almægtige Gud Fader sidder, for at få overdraget HERREDØMMET OVER VERDEN. Kroningsceremonien skulle finde sted i himlen ved UNIVERSETS HERSKERS trone. Når han kommer tilbage vil han blive kronet med MANGE KRONER (Åbenb. 19:12). Han kommer for, med almægtig guddommelig MAGT (VERS 15), at REGERE OVER ALLE NATIONER.
Tilbage til Lukas 19. Da han kom tilbage, kaldte han sine tjenere -- til hvem han havde givet pengene, som symbol på en portion af GUDS ÅND til omvendelsens indledning – de skulle aflægge regnskab, så han kunne “få at vide, hvad hver af dem havde TJENT”, imens han havde været borte. Dette betyder, at enhver kristen forventes at VOKSE åndeligt – i åndelig ERKENDELSE og nåde (se 2. Pet.3:18). Det kristne liv er en lang åndelig SKOLEGANG – med uddannelse til en POSITION i Guds Rige, når og efter vi vil blive forvandlede fra dødelige til udødelige – når vi ikke mere er kød og blod men ÅND med evigt liv iboende.
Den første tjener forklarede, “Herre! Dit pund har indvundet TI PUND TIL.” Ser du, dette at modtage Guds Ånd er GUDS GAVE – det er det Gud beskæftiger sig med, det han gør – han er GIVEREN af NÅDE, det er en gave. VI KAN IKKE TJENE DET. Men i hele Det Ny Testamente gøres det klart, at vi skal blive BELØNNET i forhold til VORT ARBEJDE. Ikke FRELST ved arbejde vi har udført. Denne tjener/person havde med sin egen indsats, fordoblet sin åndelige gave ti gange – hans ene pund var blevet til ti. Han fik en større BELØNNING end ham, hvis pund havde indbragt fem pund.
Manden af fornem slægt (Kristus) sagde til ham, “Vel, du gode tjener! Fordi du har været tro i det små, skal du have MYNDIGHED over TI BYER!”
Han havde gjort sig værdig til at HERSKE. Han havde adlydt Guds bud – Guds regering. Vi skal lære at kunne blive HERSKET OVER, før vi kan lære at HERSKE.
Den anden tjener havde forøget sit åndelige lager fem gange. Han havde kvalificeret sig i dette liv, til HALVT så meget som den første. Han fik HALV så stor en BELØNNING.
Således viser lignelsen om pundene, at kristne skal REGERE under Kristus, når Guds Rige er blevet indført. Jesus talte om REGERING – verdens regering. Denne lignelse blev givet for at vise, at Guds Rige ikke skulle komme dengang. Riget er ikke noget luftigt, sentimentalt “et eller andet i vore hjerter”, og det er ikke Kirken.
Daniels profeti viser, at HELGENERNE skal REGERE under Frelseren Kristus, når han i bogstavelig forstand indfører sin VERDENS REGERING her på jorden. Se Daniel 2 – læs hele kapitlet og bid mærke i vers 44. Dette Rige vil knuse og tilintetgøre alle andre former for regering – alle menneskenes regeringer – og skal bestå i al evighed. Bemærk Daniel 7, og specielt versene 18 og 22. Det er et jordisk kongedømme – ikke i himlen, men “under himmelen”, vers 27.
Jesus sagde: “Og den der sejrer og til det sidste trofast gør mine gerninger, ham vil jeg give magt over folkeslagene; og ’med jernspir skal han vogte dem, ligesom lerkar (skulle de -- 1907 oversættelse) sønderslås’” (Åbenb. 2:26-27).
Han sagde: “Den der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone” (Åbenb. 3:21). Da Jesus gennem Johannes, sagde dette i halvfemserne e. Kr., var han i himmelen hos Sin Fader, på tronen hvorfra hele universet regeres.
Jesu trone på denne jord, vil blive Davids trone i Jerusalem. Bemærk det Jesus sagde: “Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans faders trone. Han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans kongedømme” (Luk. 1:32-33).
Men han indførte ikke verdensregeringen – Guds Rige – dengang. Biblen taler om tre verdener -- eller æraer -- i tidernes orden. Først, den verden der var dengang, før den blev oversvømmet med vand -- før Syndfloden; derefter, den nuværende onde verden; og tredje, den verden der skal komme under Jesu herredømme. Ved rettergangen hos Pilatus, sagde Jesus, at han var født til at blive konge (Johs. 18:37), men at hans Rige var “ikke af denne verden”. Han vil herske I MORGENDAGENS VERDEN (vers 36).
De hellige (Kristne der er ledt af Ånden) skal herske, under Kristus, PÅ JORDEN (Åbenb. 5:10), i tusinde år (Åbenb. 20:4,6).
HVORFOR er verden blevet forført med et falskt evangelium (Åbenb. 12:9)? HVORFOR er den blevet forført til at tro på et forfalsket Guds Rige? (Anmod om vore gratis hæfter “Hvad er det sande Evangelium? Og “Hvad mener du – Guds Rige?”)
Se igen på Jesu mange lignelser. De handler om Guds Rige. De klarlægger den kendsgerning, at Guds Rige er den VERDENSREGERING, der nu snart vil blive indført af Kristus, når han kommer i ALMAGT og HERLIGHED for at bringe verdensfred, overflod, lykke og glæde.
Hensigten med det kristne liv er at uddanne sig til fremtidige KONGER, der skal herske under Kristus. Hvordan bliver man da kristen? Hvornår? Og HVORFOR er frelse en PROCESS, lige fra det øjeblik man bliver kristen?
Her kommer der RENE SANDHED som du bør kende.
Jeg siger det igen: “En Kristen (en virkelig omvendt person) er den der har modtaget, og i hvis sind Guds Hellige Ånd har taget bolig.”
Men hvordan modtager man Guds Ånd?
Dagen Guds Kirke blev indstiftet, sagde apostelen Peter, “Omvende jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave” (Apo. ger. 2:38).
Omvend jer fra hvad? Fra synd. Og hvad er synd? “… synd er lovbrud” (1. Johs. 3:4). Hvilken lov? “Kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov” (Rom. 8:7). Og vi læser “… Helligånden, som Gud har givet til dem, der adlyder ham” (Apo. ger. 5:32).
Her er de to betingelser for at modtage Guds GAVE, Helligånden: Omvendelse og tro. At blive døbt er den ydre manifestation af den indre tro på Kristus. Anger er ikke blot at være ked af noget man har gjort – det være meget eller lidt. Det er virkelig anger, over det man er og det man har været – anger over hele ens forhenværende liv uden Gud. Det er et totalt skift i sindelag, hjerte og retning i livet. Det er forandring til en ny LIVSSTIL. Det er at vende sig -- fra selvoptagethed og forfængelighed, grådighed, fjendskab imod autoritet, misundelse, jalousi og mangel på omsorg for andres velbefindende -- til den Gud centrerede VEJ, der er lydighed, underkastelse af autoriteter, større kærlighed til Gud en til én selv, kærlighed og omsorg for andre mennesker på samme niveau som til sig selv.
KÆRLIGHED er opfyldelsen af Guds lov (Rom. 13:10) – men Guds lov er åndelig (Rom. 7:14) og kan kun opfyldes med “Guds kærlighed udgydt i vore hjerter ved Helligånden” (Rom. 5:5).
Den Hellige Ånd vil åbne vort sind så vi kan FORSTÅ Guds instruktion om, hvordan vi skal leve; men den vil ikke tvinge os til at leve Guds veje – den vil hverken trække eller skubbe os. Hver Kristen må selv tage initiativet, selv om det er Guds Ånd, der vil give os hjælp, tro og kraft. Men “alle, som drives (ledes) af Guds Ånd, er Guds børn” (Rom 8:14).
De ovenfor nævnte to betingelser for at blive Kristen – ANGER og TRO – må vi selv præstere.
Men de gør os ikke kristne – de omvender os ikke. Det er GUD, der gør det – han giver Sin Hellige Ånd og Sin Nåde som gave – og det omvender os.
Vor anger og tro gør os ikke berettiget til at modtage Guds Ånd. Gud giver os ikke Sin Ånd fordi vi angrer og tror. Han giver Sin Ånd fordi han ønsker at give den. Han har hele tiden ønsket, at vi skulle have Hans Ånd som gave. Den eneste betingelse han stiller, er anger og tro.
Alligevel kan ingen af sig selv sige: ”Åh, nu ser jeg det – jeg må angre. Så OK, jeg fortryder.” Man kan ikke sådan tilfældigt, som om det var rutine, angre. HVORFOR?
Jesus sagde at ingen kan komme til ham, uden Faderen drager ham (Johs. 6:44, 65). Gud bevilger omvendelse (Rom 2:4). Gud kalder folk og overbeviser sind og samvittighed ved Sin Ånd, han arbejder med sindet udefra. Som regel finder der en hård kamp sted i det indre. Personen er blevet rystet over, at han har levet forkert – at han er på forkert vej – at han har syndet – at han er en synder! Han er kommet til OMVENDELSE, ikke alene for det han har gjort, men også for det han nu har fået øjnene op for, at han er. Det er ikke let. Selvet ønsker ikke at dø. At angre er betingelsesløs overgivelse til Gud – at adlyde Hans Lov!
Men det er personen, der skal tage beslutningen. Hvis han angrer, underkaster sig Gud, og accepterer Jesus Kristus som personlig Frelser, da, når han opfylder de TO betingelser, lover Gud at give sin Hellige Ånd til at bo i ham som GAVE. Dette er det virkelige Gudgivne Åndelige liv. Den tilfører ham den virkelige guddommelige natur!
Hvad sker der da næst?
Den nylig omvendte er blevet undfanget af Gud – men endnu ikke FØDT. Mange der tror, at de er “født igen” ved at modtage den Hellige Ånd, er mere misledte af terminologien end af hændelsen. (For en fuld forklaring skriv efter vort hæfte “Hvad Mener Du – Født igen?”)
Den nyomvendte modtager ikke fuldt mål af Guds Ånd, som Kristus havde det; den nyomvendte er kun et spædbarn i Kristus. Han skal VOKSE åndeligt, nøjagtig ligesom en nylig undfanget embryo i sin moders livmoder skal vokse fysisk stor nok til at blive FØDT som menneske.
Den nyomvendte har nu ANGRET i sit hjerte -- en dybtfølt anger. HAN MENER DET! Med stor ærlighed er han vendt om for at gå den modsatte vej – leve et anderledes liv. Han er nu KRISTEN -- han har modtaget Guds Hellige Ånd. Han er blevet omvendt. Hele hans indstilling er at gøre, det der er rigtigt – at adlyde Gud – leve GUDS VEJ.
Altså, en omvendt kristen, er en der har modtaget Guds Ånd som bor i ham og leder ham, og han lever efter GUDS LIVSSTIL. En omvendt Kristen forsager sine tidligere selvoptagede vaner, hvor han ikke bekymrede sig om Gud. Nu har han ændret sin livsstil til at være i harmoni med Guds Ord – til at leve i lyset af Guds Ord.
Men hvis vi antager, at -- når han “vandrer” på denne NYE VEJ, ligesom en otte måneders baby der lærer at gå -- han da snubler og “falder” og SYNDER. Bliver han da fordømt – er han fortabt – er han ikke mere en Kristen?
Jeg håber at du nu FORSTÅR det apostelen Johannes blev inspireret til at skrive til vor formaning. Det står i 1. Johannes brev 1:1-3:
I sin åbnings hilsen taler han om Kristus, “Det, der var fra begyndelsen… som var hos Faderen og blev åbenbaret for os … det vi har set med vore egne øjne … det forkynder vi også for jer, for at I også må have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans Søn Jesus Kristus.”
Den sande kristne er blevet forsonet med Gud ved Kristus. Og da han har Guds Ånd, nyder han virkelig fællesskab med Faderen og Sønnen Jesus Kristus. Og fællesskabet med andre kristne er også gennem Gud og Kristus. Han er forenet med dem, ligesom grenene der sidder på vinranken er forenet i vinrankens stamme. Sammenlign Jesu analogi i Johannes 15:1-7. Således vandrer de kristne i virkeligheden med Kristus – og to kan ikke vandre sammen med mindre de er enige (Amos 3:3).
Fortsæt nu i 1. Johannes brev: “Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og forkynder jer, at Gud er lys, og der er slet intet mørke i ham, hvis vi siger, at vi hat fællesskab med ham, og dog vandrer i mørket, så lyver vi og gør ikke sandheden.” (versene 5-6). Dvs. at han – den levende Kristus – vandrer i lyset – vi kan forestille os en strålende belyst vej. Men hvis vi vandrer i mørket, er det på en helt anden vej, hvor det er mørkt. Da vandrer vi overhovedet ikke sammen med Ham, og hvis vi påstår, at vi gør, da lyver vi.
Men vi kan forestille os, at når vi vandrer med Kristus – i lyset – da snubler én af os og falder. Det betyder ikke, at vi har vendt Ham og den vej han følger ryggen for at gå den mørke vej. Hvis vi beder “om forladelse”, ville han da ikke række os sin hånd og hjælpe os komme op på den lyse sti til ham igen? Ville han blive vred og sige, “Ud af min vej – du kan nu gå på den mørke vej”?
Med andre ord kan det siges, at den sande Kristne har vendt sig bort fra sit sædvanlige syndfyldte liv – og bort fra sin tidligere selvoptagethed, hvor han ikke havde noget alvorligt ønske om at leve Guds vej. Men nu har han forladt sin tidligere livsstil. Hans livsstil er nu den som kristne sædvanligvis følger.
Men man er ikke perfekt i samme øjeblik man omvender sig og modtager Guds Ånd. Vi skal VOKSE åndeligt, i nåde og kundskab om Kristus, som Peter skriver i 2. Peter 3:18. Vi er vanemennesker, og alle de gamle vaner forsvinder ikke bare automatisk uden anstrengelser for at overvinde dem. Man skal lære at sejre over synd. Det er uundgåeligt at man vil gøre fejltagelser ind imellem. Fortsæt nu i 1. Johannes kapitel 1:7-8:
“Men hvis vi vandrer i lyset” – dvs., at selv om vi snubler en gang imellem, men det er nu kun sjældne fejltagelser – og det er ikke at gå imod Guds VEJ; det er ikke en tilbagevenden til den vanemæssige og konstant syndige vej.
Begynder du nu at FORSTÅ forskellen? Den sande Kristne ønsker at leve Guds VEJ. Han prøver at leve Guds vej. Og som regel er den nu hans vanemæssige NYE LIVSSTIL. At han snubler eller synder af og til betyder ikke, at han med sin forstand og i hjertet har afvist Gud og Guds VEJ. Fortsæt:
“… ligesom han er i lyset” – hvis det nu er vort mål, vor hensigt og sædvanlige livsstil – “så har vi fællesskab med hverandre, og Jesu, hans Søns, blod renser os (os der nu er kristne) fra al synd. Hvis vi (kristne) siger, at vi ikke har synd, så bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os” (versene 7-8).
Hvis vi, der nu er kristne, siger at vi allerede nu er perfekte – at vi aldrig tager fejl eller synder, da misleder vi os selv. Jeg kendte en kvinde der misledte sig selv på den måde. Hun påstod at være hævet over synd – påstod at hun aldrig syndede. Men selv om hun var det, som de fleste ville kalde en god kvinde, begik hun i virkeligheden den største af alle synder – hun var fyldt af åndelig stolthed og forfængelighed! Hun forherligede sig selv i sin “syndfrie” tilstand. Hun manglede kristen ydmyghed.
Men hvis man snubler og falder, når man vandrer denne lysende vej med Gud, skubber han dig da bort?
Vers 9: “Hvis vi bekender vore synder er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.”
Bid mærke i “HVIS”. “Hvis vi bekender vore synder.” Når vi snubler, må vi indrømme det – vi skal angre det – vi skal bede om forladelse. Hvis vi undlader det, eller skyder skylden på andre, vil vi ikke få tilgivelse. Vi skal indrømme det overfor Gud!
“Hvis vi siger, at vi (som kristne) ikke har syndet, så gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.” Sammenhængen fortsætter i det andet kapitel: “Børnlille, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde.” Vi må med andre ord ikke synde – vi skal stræbe efter at undgå synd. Gud tillader ikke synd, “men synder nogen, så har vi (vi kristne) en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; og han er soning for vore (de af os der er kristne) synder, ja, ikke alene for vore, men også for hele verdens” (kapitel 2:1-3). Han er selvfølgelig soning for alles synder også for de uomvendte, men først efter at de virkelig har angret og modtaget tro på Kristus.
Eftersom mange ikke fuldstændig forstår hele denne proces vi har beskrevet ovenfor, bliver de modløse. Og nogle giver endda op og forsøger ikke en gang at leve et kristent liv. HVORFOR? Fordi de har fået den falske opfattelse, at en kristen er en, der bliver PERFEKT med ét, eller at man ikke kan blive kristen inden man har aflagt alle dårlige vaner og retfærdiggjort sig selv.
Det er af vital betydning, at man FORSTÅR hvordan sand Kristendom VIRKELIG VIRKER!
Den nylig undfangede kristne skal vokse op åndeligt. Hvad ville du mene, hvis et spædbarn blev et hundrede og halvfjerds centimeter høj med det samme, uden at vokse op? Opvæksten tager TID, det er en proces. Der er et tidspunkt, hvor en person der er blevet kristen, bliver undfanget med Guds Helligånd. Men åndeligt er han stadig kun et lille barn. Han skal vokse op åndeligt.
Den nyomvendte person har i sind og hjerte oprigtigt VENDT OMKRING! Han har i virkeligheden opnået kontakt med GUD og modtaget Guds Hellige Ånd. Guds egen guddommelige NATUR er nu undfanget i ham. MEN DET ER OGSÅ ALT: Den er kun undfanget – endnu ikke udvokset! Han er stadig menneske – stadig dødelig – og af kød og blod. Han består fortsat af materie, ikke af ånd.
Forstå dette!
Igennem næsten 6000 år har menneskeheden gået sin egen STOLTHEDS og FORFÆNGELIGHEDS vej – med selviskhed og grådighed og mangel på udadgående omsorg for andre; med konkurrence, modstand, strid, bestræbelse for at tilegne sig materielt gods og selvophøjelse. Mennesker har altid været fyldt af selvtilfredsstillelse, jalousi, misundelse, fortørnelse imod andre, rebelskhed imod autoritet og fjendskab imod Gud og hans Lov.
En Kristen skal overvinde disse tendenser.
Den kristne skal udvikle retfærdig KARAKTER for at vælge den rette vej og modstå den forkerte – disciplinere selvet til at gå den vej han bør i stedet for selvtilfredsstillelsens og forfængelighedens vej.
Guds HENSIGT med at skabe menneskeheden – at have forårsaget DIN fødsel – er at reproducere sig selv. (Skriv efter vort gratis hæfte “Hvorfor Blev Du Født?”)
Guds PERFEKTE, RETFÆRDIGE KARAKTER er over alt andet! Gud er i stand til at skabe karakter i os; men det skal være vort eget frie valg. Som enkeltstående individer har vi vor andel i processen.
Hvad er perfekt karakter? Det er evnen i ethvert selvstændigt væsen med moralsk frihed, til at kunne SKELNE rigtigt fra forkert – det sande fra det falske – og til at VÆLGE det rette; at have VILJEN til at tvinge sig til selvdisciplin og at GØRE det rette og modstå det forkerte.
Karakter udvikles ligesom muskler og vokser ved anvendelse. Mit navn er Armstrong (stærk arm). Jeg kunne sikkert gøre min arm lidt stærkere og udvikle musklen, ved konstante armbøjninger. Men hvis jeg trækker eller skubber et tungt læs, vil muskelen vokse meget hurtigere. Vi har en NATUR, der gør hård modstand mod retfærdig karakter – den giver os noget at kæmpe imod, og FORMÅLET ER AT STYRKE OG UDVIKLE REFÆRDIG KARAKTER!
Guds KARAKTER går i samme retning som hans Lov – på KÆRLIGHEDSVEJEN. Det er en udadgående OMSORG for andre. Det er Guds karakter! Han har udadgående omsorg for dig og mig. Han OFREDE sin eneste undfangede Søn, for at forsone os med sig og gøre GLÆDEN, der er effekten af hans karakter, og evigt liv tilgængeligt for os (Johannes 3:16). Rundhåndet lader han alle sine gode og dyrebare gaver regne over os. Han giver os endog SIN GUDDOMMELIGE NATUR (2. Pet. 1:4) – når vi angrer og omvender os fra DENNE VERDENS FORKERTE VEJE; begynder at modstå dem og vender os TIL ham i tro på Jesus Kristus som vor personlige Frelser!
Guds guddommelige natur er en kærligheds natur – givende, tjenende, hjælpende – med udadgående omsorg. Den er også ydmyghedens natur.
Men, at være omvendt – at have angret, og have vendt sig bort fra denne verdens falske VEJE – og med det samme at have modtaget Guds Hellige Ånd – betyder dog ikke at den MENNESKELIGE natur forsvinder. Den blev indpodet (muligvis i underbevidstheden) af Satan, herskeren over luftens rige. Og han fortsætter med at rykke i os. Vi lever stadig i DENNE NUVÆRENDE ONDE VERDEN som tiltrækker os. Gud tillader stadig Satans tilstedeværelse. Og han er her stadig!
Så nu har vi TRE “TILTRÆKNINGSKRÆFTER”, vi skal MODSTÅ og OVERVINDE! Det er disse tre: Satan, denne verden og vort eget SELV. Vi skal bekæmpe disse tre, for at kunne udvikle og styrke DEN RETTE KARAKTER i os. Gud siger klart og tydeligt, at det er dem DER SEJRER, der skal blive frelst – og de skal HERSKE sammen med Kristus! (Åbenb. 2:26-27; 3:21; 21:7).
Intet menneske er stærk nok til SELV at klare dette! Han må søge, og MED TRO modtage, GUDS hjælp og kraft. Selv med Guds hjælp vil det ikke blive nemt at overvinde sådanne magter og da slet ikke på én gang. DET ER IKKE LET! Kristus sagde lige ud, at vejen til endelig frelse er hård og vanskelig (Matt. 7;13,14). Det er en konstant KRIG -- en kamp mod selvet, verden og djævelen. Udvikling af Karakter, OPNÅS IGENNEM erfaring. Og det tager TID!
Denne udvikling er en PROCES. Det er et spørgsmål om UDVIKLING. Det kræver korrekt og fuld INDSIGT i Guds eget Ord; for Jesus lærte, at vi skal leve af HVERT ORD AF GUDS MUND (Matt. 4:4; Luk. 4:4). Det naturlige uomvendte sind kan ikke FORSTÅ Guds skriftsteder fuldt ud og korrekt. Det er Den Hellige Ånd, der åbner sindet for denne åndelige forståelse. At tilegne sig denne FORSTÅELSE er i sig selv en procedure, der kræver TID. Det er LOVENS GØRERE, og ikke LOVENS HØRERE der skal blive frelst” (Rom. 2:13).
Men kan et menneske VANDRE denne nye VEJ han nu lærer, fra det øjeblik han hører om den?
Kan et menneske med det samme ændre de VANER, han nu kan se er forkerte? Nej, han finder snart ud af, at han skal KÆMPE imod gamle vaner.
Han skal stadig overvinde Satans usynlige men magtfulde DRAGENDE KRAFT. Satans snedige LOV der konstant transmitteres af herskeren over luftens rige (Efe. 2:2) -- og som har hersket i personen indtil omvendelsen -- er blevet indstillet. Hele verden er på Djævelens bølgelængde (Åbenb. 12:9).
Apostelen Paulus kalder denne dragende kraft i den menneskelige natur for syndens og dødens lov.
Paulus var omvendt. Han var en sand kristen. Han havde angret, accepteret Kristus og modtaget Helligånden. Han ønskede af hele hjertet og med sand oprigtighed, at GÅ Guds VEJ! Men GJORDE han det perfekt?
Lad ham selv fortælle. HØR!
“Vi ved jo, at loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt som træl under synden. Thi jeg forstår ikke min egen handlemåde; jeg gør jo ikke det, jeg vil, med det, jeg hader, det gør jeg … Men da er det ikke mere mig, der udfører det, men synden, som bor i mig.” Han taler om den menneskelige natur i os. Han fortsætter, “… thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg … Når jeg ønsker at gøre det gode, finder jeg altså den lov hos mig, at det onde ligger mig nærmest. Thi i mit indre menneske glæder jeg mig over Guds lov; men i mine lemmer ser jeg en anden lov, som ligger i strid med loven i mit sind og tager mig til fange under syndens lov, som er i mine lemmer” (Rom. 7:14-23).
Loven i hans sind er Guds Lov – De Ti Bud. Loven “i hans lemmer” er den menneskelige natur, indgydt af Satan. Da råber Paulus “… Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?” Så takke han Gud – at GUD vil – gennem Jesus Kristus og kraften af hans HELLIGE ÅND. MEN DET TAGER TID!
Den virkelig omvendte Kristne vil finde ud af, at han ofte snubler, ofte er under fristelse og falder – ligesom et fysisk lille barn, der skal lære at gå også ofte falder. Men det lille barn taber aldrig modet og giver aldrig op. Det rejser sig og prøver igen.
DEN SANDE OMVENDTE KRISTEN ER ENDNU IKKE PERFEKT!
GUD SER PÅ HJERTET – på den indre MOTIVERING – den virkelige hensigt! Hvis han prøver – hvis han rejser sig hver gang han falder, og med angrende sind beder Gud om tilgivelse, og gør sit bedste for ikke at GENTAGE SIN FEJLTAGELSE – holder ud med fornyet indsats på at OVERVINDE, da er Guds rige nåde med den, der kæmper for at sejre.
Jeg tror, at det nu må stå klart, at den nylig omvendte kristne ikke er PERFEKT med det samme. Han må ikke synde med fortsæt eller med vilje, eller have en rebelsk og fjendtlig holdning. Det er netop det, han skal omvende sig fra! Han skal ønske at leve fuldstændig hævet over synd. Men perfektion kræver åndelig KUNDSKAB. Han skal leve efter HVERT ORD i Biblen. Den Hellige Ånd indpoder åndelig erkendelse til at kunne FORSTÅ Biblen. Og at forstå Biblen TAGER TID. Vi skal VOKSE i FORSTÅELSEN om, HVORDAN man lever et perfekt liv uden synd.
En Kristen synder måske, ud fra vanens magt, eller under svaghed og fristelse. Men hvis han er kristen, vil han øjeblikkelig angre, og ved denne anger renser Kristi offer ham for hans synd (1. Johs. 1:7-9).
Omvendte mennesker bliver ofte udsat for større fristelser end før de blev omvendt. Satan udøver større tiltrækningskraft end før. De STRIDER imod synd, de KÆMPER for at besejre synden. Men de er endnu ikke perfekte. Ind imellem er de ikke på vagt. Måske synder de. Så VÅGNER DE OP og bliver klar over, at de har begået en fejl. De ANGRER. De er fulde af fortrydelse – virkelig kede af det – er utilfredse med sig selv. De går til GUD og RÅBER om HJÆLP – beder om mere kraft og styrke fra Gud til at OVERVINDE (Heb. 4:16).
Det er den kristne VEJ!
Det er en vej med konstant STRID – med stræben imod SYNDEN – og en søgen Gud i dybfølt bøn om hjælp og åndelig KRAFT til at sejre. Og hvis de er udholdende, vil de hele tiden VINDE MERE FODFÆSTE. De vil hele tiden VOKSE i KUNDSKAB om Gud, den kommer fra BIBLEN. De vil til stadighed luge forkerte vaner op med rod, samtidig med at de driver sig selv ind i de RIGTIGE vaner. De vil komme nærmere Gud i Bibelstudier og bøn. De vil vokse i KARAKTER hen imod perfektion, selv om de ikke er der endnu.
Nogen vil måske spørge, hvad sker der, hvis ens liv bliver afbrudt og man dør, før man har opnået denne perfektion? Er man frelst eller fortabt? Svaret er, at vi aldrig vil opnå absolut perfektion i dette liv.
Jeg har allerede sagt, at en omvendt person får Helligånden på et bestemt tidspunkt – og på én gang! Ikke det fulde mål som Kristus besad – fordi han ikke straks er fuldt åndeligt udviklet, men kun er en baby i Kristus. Alligevel er han forandret, han er en omvendt person – forandret i sind, i holdning og den retning han har bestemt sig for at følge. Trods alt dette, har han endnu ikke opnået perfektion – han kan være snublet under fristelse og haft et åndeligt fald – men så længe han i intellekt og hjerte er opsat på og stræber efter at vandre GUDS VEJ, og overkomme og vokse åndeligt – så længe Guds Ånd er i ham – så længe han bliver LEDT AF Guds Hellige Ånd, er han en undfanget SØN AF GUD.
Hvis livet kommer til ophør under denne livs rejse, da vil personen blive genopstanden – frelst udødelig ind i Guds Rige.
Det er kun den der GIVER OP (Heb. 10:38) – den der FORSAGER Gud og Guds VEJ og afviser Kristus som sin Frelser – som nægter at vende sig til GUDS VEJ, ham der med fuldt overlæg – og som ved konstant forsømmelse – VENDER SIG BORT fra Kristus – han er fortabt.
Er man én gang omvendt og har modtaget Guds Ånd, og har SMAGT glæden ved GUDS VEJ, og man da afviser denne vej, tager BESLUTNING om, ikke under fristende stress, men velovervejet og endeligt, IKKE at vandre Guds vej, da siger Gud, at det er UMULIGT at forny denne person til omvendelse. Kun hvis han ANGRER sin beslutning. Men hvis han med FULDT OVERLÆG og ikke under stress, men afslappet, velovervejet og med vilje afviser Guds vej, da VIL HAN BARE IKKE fortryde denne beslutning.
Hvis nogen frygter at have begået “den utilgivelige synd” – og måske er bekymret over det, men HÅBER at han ikke har, og ØNSKER at få Guds frelse – en sådan person har ikke begået den – en sådan person VIL angre og opnå frelse, HVIS HAN VIRKELIG ØNSKER DET!
(Hvis du gerne vil have en fuldstændig forklaring og redegørelse for “den utilgivelig synd”, da skriv efter vort gratis hefte om temaet. Dets tankevækkende titel er “Hvad Mener Du – Den Utilgivelige Synd”? Det vil gøre sandheden klar og ligetil.)
Hvis du ser en Kristen gøre noget forkert, DØM ELLER FORDØM DA IKKE – det er Guds eneret at dømme. Ikke vores! Lad os have medfølelse og nåde – VI kender ikke andres indre hjerte – det gør kun GUD!
Og hvis du selv er snublet og faldet, TAB DA IKKE MODET! Kom op igen op mas på fremad!
Gud ser på hjertet – holdningen – hensigten.
Man skal i sit indre sind virkelig ønsker at vandre Guds VEJ sammen med ham – og i sandhed fortryde og angre når man en gang imellem har syndet – søge at overvinde synd og gøre Guds vej til sin livsstil. Man vil snuble en gang imellem, ja, men hvis man indrømmer og fortryder, hvis man er flittig i sit kristne liv, vil man snuble mindre og mindre – man vil gøre fremskridt, overvinde, VOKSE i åndelig og retfærdig guddommelig karakter.
Hvad er din holdning? Når du har syndet, er du da bare ligeglad? Da står du på farlig grund. Retfærdiggør du dig selv, eller føler du, at det er andres skyld? Dette vil aldring retfærdiggøre dine synder. Ønsker du stadig at vandre Guds Vej? Da er det ikke for sent. Omvend dig fra synd, INDRØM dine synder overfor Gud. ANGER! Kom op igen ved Kristi hjælpende hånd og fortsæt med at sejre og VOKSE åndeligt.
Hvis du er en af dem der ALDRIG virkelig har angret, ER BLEVET DØBT OG HAR MODTAGET Guds Hellige Ånd – men alvorligt ønsker det – tag da kontakt med en af Guds sande præster.
Men husk, at når du først virkelig har angret og er blevet tilgivet, da gentag ikke det syndige, men GLEM det. Som apostlen Paulus skrev, “… idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus” (Fil. 3:13-14).
