Kapitel 12
Hvorfor al den mystik omkring livet efter døden? HVORFOR er der så mange opfattelser og så mange forskellige religioner? Hvordan kan vi få det at VIDE? Kan vi tro Gud? Adam og Eva troede ham ikke. Kun få troede Kristus – dvs. kun få troede det HAN SAGDE! Kunne vi tro Gud – hvis han talte til os?
Jeg sagde til min hustru for over halvtreds år siden, “Jeg ved at Biblen siger, at du skal holde søndagen!” “Hvordan ved du det?” spurgte hun. “Har du læst den?”
“Nej, men jeg ved at det må stå i den, fordi alle disse kristne kirker har deres religion fra Biblen, og de holder alle sammen søndagen.”
“Du skulle finde hvor det står og vise mig det!” udfordrede hun mig.
Men jeg kunne ikke finde det.
Ved et tilfælde kom jeg til at læse Romerbrevet 6:23: “Thi syndens løn er døden!” I søndagsskolen havde de lært mig, at lønnen for synd er UDØDELIGT LIV, ikke død – men evigt liv i helvedes ild. Så læste jeg resten af verset,” … men Guds nådegave er evigt liv …”
“Det var chokerende!” Endnu mere overrasket udråbte jeg: “Jeg troede, at jeg allerede havde evigt liv, at jeg var en UDØDELIG SJÆL.”
Jeg havde forladt kirken og søndagsskolen da jeg fyldte atten år. Men jeg var opvokset i en etableret og respektabel kristen trosretning. Jeg blev nysgerrig. Jeg havde hørt prædikanter sige, “Biblen siger, at når vi alle kommer i HIMLEN …” Jeg kom til at læse hvor Jesus sagde, “Intet menneske er steget til himlen.” Og efter at have læst nogle flere bibelske erklæringer, begyndte jeg at indse, at heller ikke kirkerne af i dag tror på det Jesus SAGDE!
Ja, for over halvtreds år siden blev mit sind renset for al tidligere undervisning, formodninger og ideer om det der havde med Gud at gøre. Jeg havde på det tidspunkt fået bevis på Biblens ufejlbarlige inspiration i sin oprindelige udgave.
Jeg gjorde ret i at tro det Gud siger i sit Ord -- Biblen.
Hvad siger Biblen om liv efter døden? Har nogen været i stand til at fortælle om erfaringer fra at have været død – og hvem kunne BEVISE DET og forklare os, hvordan det var?
Svaret er JA. Jesus Kristus døde og var DØD. Men han opstod fra de døde og blev set af MANGE – inklusiv hans disciple, der havde været sammen med ham i tre og et halvt år før han døde, og fyrre dage efter hans opstandelse. Og de gik ud og forkyndte det, de var vidner til -- om hans LIV EFTER DØDEN.
I 1. Kor. 15:22-23, kan du læse: “Thi ligesom alle dør i Adam, således skal også alle levendegøres (efter at være død) i Kristus. Men hver i sit hold…”
Det femtende kapitel i 1. Korinter brevet er Biblens “opstandelseskapitel”. Temaet er opstandelse til LIV efter døden! Men der er, i Guds Mesterplan en tidsorden – en rækkefølge – i opstandelserne.
Fortsæt: “Som førstegrøde Kristus” – dette skete for over 1900 år siden – “dernæst ved Kristi komme de, som hører ham til. Derpå kommer enden…” (versene 23-24).
Senere her i dette kapitel vil der blive sagt en del om opstandelsen af de “der hører Kristus til” – åndeligt undfangede kristne. Men hvad med de andre?
De samme ALLE som dør i Adam … “i Kristus skal alle levendegøres”, det står der, “de der hører Kristus til (skal opstå) ved hans komme (genkomst) – der nu er umiddelbart forestående – i vor generation. “Derpå kommer enden” (vers 24) – men enkelthederne ved de andres opstandelse – den overvældende majoritet af alle der nogensinde har levet – er forklaret andetsteds.
I Åbenbaringen kapitel 20 finder vi to andre opstandelser beskrevet.
Først, vers 4, de hellige der hører Kristus til skal leve og blive konger med Kristus i tusind år. Satan vil blive lænket og sendt bort (vers 1.2), men resten af de der er døde skal ikke leve igen før tusinde år er til ende (vers 5). Begynd nu i vers 11:
“Og jeg så en stor hvid trone og ham, som sad på den; for hans åsyn flyede jorden og himmelen, og der fandtes ikke nogen plads for dem. Og jeg så de døde, store og små, stå foran tronen” (den anden opstandelse); “og bøger blev åbnet; og endnu en bog blev åbnet: livets bog; og de døde blev dømt … efter deres gerninger.”
Dette vil blive den STØRSTE opstandelse i antal. Der vil blive mange TRILLIONER mennesker, der har levet afskåret fra Gud – og som ikke er blevet dømt.
Biblen handler i al væsentlighed om nationen Israel. Opstandelsen af alle dem, der ikke før er blevet kaldet til åndelig frelse, er beskrevet i Ezekiel kapitel 37.
I et syn blev profeten Ezekiel sat midt i dalen af Herren. Den var fuld af ben. I vers 11 får han at vide af Gud, at disse ben er hele Israels hus. De – disse døde skeletter – se, de siger: “Vore ben er tørre, vort håb er svundet, det er ude med os.”
Men profeten fik bud om at profetere for disse tørre skeletter, “Så siger den Herre Herren: Se, jeg åbner Eders grave og fører Eder ud af dem, mit folk, og bringer eder til Israels land.”
I synet forklarede Gud profeten skeletternes identitet, hvem de var, benene der fyldte denne store dal. Ezekiel fik bud om at tale til disse tørre knogler, “Så siger den Herre Herren til disse ben: Se, jeg bringer ånd i Eder, så I bliver levende. Jeg lægger sener om Eder, lader kød vokse frem på eder, overtrækker Eder med hud og indgiver Eder ånd, så I bliver levende” (vers 5-6). Nu tilbage til vers 13: “Og I skal kende, at jeg er Herren, når jeg åbner Eders grave og fører Eder ud af dem, mit folk, og bringer Eder til Israels land. Jeg indgiver Eder min Ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter Eder i Eders land; og I skal kende, at jeg er Herren; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra Herren.”
Denne profeti er om opstandelse af dødeligt kød og blod til liv – ikke om opstandelse til udødeligt selveksisterende liv, som det er tilfældet med de hellige ved Kristi genkomst.
Gud tilbød aldrig Gammel Testamente Israel sin Ånd eller åndelig frelse. Løfterne til Israel var materielle og nationale og var endda betingede af lydighed, som de nægtede.
Men i denne Store Hvide Trones opstandelse, vil disse israelitter, sammen med alle andre mennesker der har været AFSKÅRET fra Gud, (også dem der ikke blev kaldet efter at Kristus kom første gang), blive genoplivet til dødeligt liv af kød og blod der ånder og trækker vejret. Forhåbentlig vil alle da komme til FORSTÅELSE af, at den Evige er Herren, og han vil, hvis de omvender sig, indpode sin Hellige Ånd i dem. De skal da atter, sammen med alle fra enhver nation som ikke blev specielt kaldet før Tusindårsriget, leve et fysisk liv i denne opstandelse. Og efter i en periode at have udviklet sig i vækst og overvindelse, da skal deres åndelige frelse komme – uden Satans tilstedeværelse til at friste dem!
Tilbage nu til Åbenbaringen kapitel 20. Versene 13 til 15 indikerer at der vil komme en sidste, endelig opstandelse af de uforbederlige, som afviste den evige frelse der blev dem tilbudt. De, sammen med åndsfæller der er levende ved enden af Tusindårsriget, vil da dø den anden død – dvs. fuldstændig udslettelse – i ildsøen, der af Peter beskrives med disse ord: “elementerne (jordens overflade) komme i glød og smelte”.
Malakias tilføjer: “Thi se, dagen kommer, luende som en ovn; og alle de frække og alle, som øver gudløshed, skal blive som strå, og dagen, som kommer, skal lade dem gå op i luer, siger Hærskarers Herre. Så der ikke levnes rod eller gren af dem. Men for Eder, som frygter mit navn, skal retfærds sol opgå med lægedom under sine vinger, og I skal gå ud … og trampe de gudløse ned; thi de skal blive til aske under Eders fodsåler, den dag jeg griber ind, siger Hærskarers Herre” (Mal.4:1-3). “… og blive, som om de aldrig havde været til” (Obad.16).
Men hvad skal der ske i mellemtiden – i den stund der går fra ens død og til opstandelsen? Biblens lære er, modsat megen religiøs og kirkelig undervisning – og det er GUDS ORD der underviser – at de døde ER DØDE – de er fuldstændig uden bevidsthed.
Bemærk Salomons inspirerede visdom: “Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting …” (Præd. 9:5).
En minister i Guds Verdensvide Kirke fortalte mig for nylig, om erfaringer han havde haft med tre efter hinanden følgende selvmordskandidater. Hver gang havde han sagt til dem, “Ja, ja, gør hvad du vil – men først skal du vide, hvad der sker i det øjeblik du dør. Med hensyn til din bevidsthed, da vil den vågne i det næste split sekund i opstandelsen – og hvis du begår selvmord, vil du vågne op til de samme problemer du har nu plus skyldfølelsen af at være en kriminel SELVMORDER. Hvorfor ikke løse dine problemer NU, før du begår dette mord?” Ingen af de tre gennemførte det påtænkte selvmord!
Der er intet vundet ved at “gøre en ende på det” og tro, at det er den lette vej ud af problemer. Døden bringer kun øjeblikkelig opvågning i opstandelsen (uanset hvor lang tid der går imellem de to hændelser). Du vil ikke have nogen som helst bevidsthed om det der sker i mellemtiden, indtil det øjeblik du vågner i opstandelsen. Mændene, som ministeren talte om, havde regnet med, at selvmord ville GØRE EN ENDE PÅ ALT – at de ville være ude af deres problemer. Men da de hørte om problemerne plus en mordanklage imod sig på DOMMEDAGEN, forstod de, at selvmord ikke var den “hurtige” vej ud af det hele.
Nej, døden er ikke en ven, den er en FJENDE! Kristus kom for at ØDELÆGGE DØDEN – for at gøre et lykkeligt, fredfyldt liv i overflod mulig for alle – for alle til sin egen tid. Han kom så vi kunne have LIV “og have (livet i) overflod.”
Der er med sikkerhed et liv efter døden – og Kristus gjorde et utroligt, grandiost og transcendentalt menneske potentiale muligt. Han kom og DØDE i vort sted – for at betale straffen vi har pådraget os, og for at GIVE OS LIV!
Kristus forkyndte selv at der er LIV EFTER DØDEN.
Han underviste farisæeren Nikodemus, men Nikodemus troede ham ikke! Jesus sagde til ham “… jeg har talt om jordiske ting … og I tror mig ikke” (Johs. 3:12).
Hvorfor forstod Nikodemus ikke, det Jesus sagde til ham: “Ingen kan se Guds Rige, hvis han ikke bliver født på ny”?
Hvorfor forstår folk heller ikke disse ord i dag? Hvor mange ved i dag, at Jesu evangelium var et sensationelt, aldrig tidligere bekendtgjort NYHEDS OPRÅB?
Folk i Judæa kendte – eller burde have kendt – Malakias’ profeti om dette. Det var Guds evangelium – og ordet “evangelium” betyder GODE NYHEDER!
Jesus var en NYHEDSBRINGER. Hans nyheder var absolut NYE – aldrig før forkyndt for menneskeheden. Det var de mest vidunderlige NYHEDER nogensinde; i virkeligheden næsten for vidunderlige for mennesker at kunne tro dem. Det var nyheden om det utrolige menneskelige potentiale.
Det fantastiske budskab Jesus bragte, var ikke en reportage om hændelser der var sket. Det var FORHÅNDSVIDEN om en ufattelig UTOPISK MORGENDAGENS VERDEN! Det var nyheder om liv efter død. Og det var nyheden om, at vi kan blive FØDT IGEN! Men, næsten ingen forstod det!
Hvorfor blev disse forbløffende NYHEDER, som de jo var, aldrig opdaget af verden?
Fordi fjender i det første århundrede FORTRÆNGTE DET!
Guds Kirke grundlagt på de oprindelige apostle og Kristus, blev indstiftet på Pinsedag i året 31 e. Kr. Omkring to årtier senere, da apostelen Paulus skrev sit brev til Galaterne, var den allerede blevet undertrykt, og falske ministre havde omvendt folk til et ANDERLEDES EVANGELIUM. Paulus skrev, “Det undrer mig, at I så hurtigt lader jer drage bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, hen til et anderledes evangelium, som ikke er et evangelium; det er kun nogle, der forvirrer jer og gerne vil forvanske Kristi evangelium” (Gal. 1:6-7). Og igen i Romerbrevet 1:18: “Thi Guds vrede åbenbares fra Himmelen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som undertrykker sandheden ved uretfærdighed”.
Og i 2. Korinterbrev vers 11 taler Paulus om Satans falske apostle (versene 13-15) der prædiker et “andet evangelium” (versene 4, 13, 15).
Tiden var inde for budskabets forkyndelse, da Jesus prædikede! Tiden er inde i dag, for at den sande BETYDNING skal gøres så ENKEL, at folk kan FORSTÅ DEN! (Matt. 24:14.)
Det VIL DET BLIVE i dette kapitel. Og den afgørende UDFORDRING til dig er at læse det! Det er vigtigt, at du FORSTÅR dette nyhedsopråb, ellers vil du aldrig være i stand til at FORSTÅ hvad det var, Jesus mente med at blive “født igen.”
Læg først læg mærke til, hvad den overraskende NYHED egentlig var! Forudsigelsen i Malakias’ profeti siger: “Se, jeg sender min engel, og han skal bane vej for mit åsyn; og til sit tempel kommer i et nu den Herre (Frelseren), i søger, og pagtens engel …” (Mal. 3:1).
Bemærk nu begyndelsen i BUDBRINGERENS forkyndelse af BUDSKABET. Det findes i Marks evangelium kapitel 1: “Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums begyndelse var, ligesom skrevet i profeterne… (1907 oversættelse)” Derefter følger citatet ovenfor fra Malakias. Dernæst kommer beretningen om Johannes Døberen, der beredte vejen for budbringeren.
Fortsæt i vers 14 og 15: “Men efter at Johannes var kastet i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Riges evangelium, og sagde: Tiden er fuldkommet og Guds Rige er nær; omvend Eder og tro evangeliet! (1907 oversættelse)” – dvs. TRO de gode nyheder!
Hvad mente han – Guds Rige? Hele Jesu budskab – hans evangelium – handlede om GUDS RIGE! Alligevel er der kun få, der kender til det nu om dage.
Et kongerige er a) en NATION med en befolkning, og b) en REGERING i nationen. Mere udførlig forklaring vil følge i kapitel 13.
I nogle tilfælde er nationens befolkning efterkommere – børn – af en mand. Nationen Tyrkiet f.eks. stammer fra oldtidens Esau, tvillingebroder til Jakob der fik sit navn forandret til Israel. Han blev fader til nationen Israel. Før tvillingernes fødsel sagde Gud til deres moder, Rebekka, “to folkeslag er i dit liv…” (1. Mose. 25:23).
Jesus, Frelseren, skulle komme som “PAGTENS budbringer.” Under den “gamle pagt” var Israels børn blevet etableret som en NATION under navnet KONGERIGET ISRAEL. Jesus kom som budbringeren – han bebudede budskabet om den NYE pagt, der skal etablere GUDS børn i Guds Rige!
Ligesom oldtidens Kongerige Israel bestod af den menneskelige FAMILIE der stammede fra mennesket Israel, sådan vil Guds Rige komme til at bestå af den Guddommelige Familie der stammer fra den Guddommelige Gud!
Og hvad har det så at gøre med liv efter døden? Det har alt at gøre dermed!
De jødiske ledere på Jesu tid troede, at han forkyndte en regering, der skulle indføres øjeblikkeligt og som ville vælte det Romerske Imperium, der dengang herskede over Judæa.
En af disse prominente jøder hed Nikodemus, som vi har nævnt tidligere. Han var farisæer, og farisæerne var fjendtlige imod Jesus på grund af dette nye evangelium. Nikodemus ønskede imidlertid at møde denne forbavsende budbringer og drøfte budskabet med ham. For at undgå kritik fra sine kollegaer, gik han til Jesus om natten.
“Vi ved,” sagde han “at du er kommet fra Gud.”
Dette “vi” indebærer, at budbringerens guddommelige identitet og kilden til hans budskab var kendt af farisæerne. Men de var “NU” mennesker, optaget af at beskytte deres egen status som herskere under den romerske regering, og ikke af at modtage åbenbaringer fra Gud.
Jesus bemærkede betydningen af Nikodemus’ første ord. Hans budskab var de gode nyheder om GUDS kommende VERDENSREGERING – dvs. GUDS RIGE der med GUDS REGERING skal herske over alle nationer.
Disse jødiske herskere frygtede dette budskab. Jesus var en af deres egne – han var jøde. Hvis de ikke modsatte sig ham, frygtede de for at miste deres magt og måske blive slået ihjel som oprørere, der truede med at styrte den romerske regering. For farisæerne troede, at Jesus forkyndte en øjeblikkelig overtagelse regeringen!
Jesus brugte ikke mange forklaringer. Han gik lige til sagens kerne – Guds Rige er ikke af denne verden – denne tid, denne æra – men af MORGENDAGENS VERDEN – en kommende ÆRA. Den består ikke af mennesker, men af udødelige – af GUD FAMILIEN!
Jesus sagde: “… ingen kan se Guds Rige, hvis han ikke bliver født på ny” (Johs. 3:3).
Læg nøje mærke til at blive “født på ny” har vital forbindelse med Guds Rige – og med DEN KENDSGERNING at det ikke er af denne tid – af denne æra.
Jesu pludselige erklæring gjorde Nikodemus forvirret. Religiøse ledere og hundreder af trosretninger og sekter der erklærer sig for kristne er stadig i dag forvirrede og vildledte! Nutidens religiøse sætter imidlertid en anderledes fordrejning på det end Nikodemus.
Nikodemus var ikke i tvivl om betydningen af at blive født. Han vidste, at det betød separation fra moders liv. Det betød at komme til VERDEN! Nutidens religiøse ledere giver det en anden mening! Det Nikodemus ikke kunne forstå var – på hvilken måde – kunne én blive født IGEN! Med sin kødelige forståelse kunne han kun forestille sig en anden fysisk fødsel. Men han vidste hvad det betød at blive født!
Uforstående spurgte han: “HVORDAN KAN ET MENNESKE FØDES, NÅR DET ER GAMMELT? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin moders liv og fødes?” Hans forvirring var ikke med hensyn til, hvordan man bliver FØDT. Det Nikodemus ikke kunne forstå, var den anden fødsel. Han troede, at Jesus talte om at blive født for anden gang som menneske.
Han var ikke i stand til forstå andet end fysiske fødsler. Hans sind kunne ikke fatte åndelige ting.
Jesus havde nu gjort det klart, at Guds Rige er noget der kan blive set – men ikke før eller MEDMINDRE mennesket er “FØDT IGEN.” Ikke i dets fysiske livstid! I vers 5 ser vi også, at Guds Rige er noget mennesket kan komme ind i – men ikke inden det er født IGEN – ved en anden og fuldstændig anderledes fødsel.
Her er det afgørende punkt, der forklarer det hele: Jesus sagde, “Hvad der er født af kødet, er kød; og hvad der er født af Ånden, er Ånd.”
Mennesket er nu kød og blod. Det er MATERIEL SUBSTANS. “… ja støv er du,” sagde Gud til Adam, “og til støv skal du vende tilbage.” Og igen, “Da dannede Gud Herren mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen” (1. Mose. 3:19; 2:7).
Men Jesus sagde klart, at når man er født af Ånd VIL MAN BLIVE ÅND! Se på det! Læs det i din egen Bibel.
Guds Rige vil blive sammensat af ÅNDELIGE VÆSENER – ikke af mennesker!
Ved fødslen bliver mennesket frigjort fra sin moders liv og kommer ind i denne verden. Ved den Åndelig fødsel vil mennesket blive frigjort fra Guds fysiske KIRKE – som er moder til de undfangede kristne – og vil komme ind i Guds RIGE (et kongerige af ÅNDELIGE VÆSENER).
Mennesket BESTÅR nu af kød og blod – materiel substans – af materie. Efter at være blevet FØDT PÅ NY vil det BESTÅ af Ånd – det vil blive et ÅNDELIGT VÆSEN, ikke længere menneskelig. Det vil BESTÅ af Ånd – af Åndelig sammensætning – med liv iboende – med selv-opholdeligt liv – ikke liv der eksisterer takket være åndedrag og blodcirkulation.
Om den kommende æra under Guds Riges herredømme i verden – i livet efter døden – det næste LIV – siger Jesus, “Thi i opstandelsen tager de ikke til ægte, ej heller bortgiftes de, men de er som engle i Himmelen …” (Matt. 22:30). Ægteskab er en fysisk, kødelig union. I den kommende æra under Guds Rige, når vi er blevet “genfødte”, skal vi BLIVE ånder, ikke mere af kød. Genfødte af Gud som ÅNDELIGE VÆSENER, ikke længere mennesker. Engle er ånder – de består af Ånd (Heb.1: 7). Jesus sagde ikke, at vi til den tid ville blive engle – men at vi ville blive LIGESOM engle – uden kønslig forskel og af ÅND. Engle er åndelige væsener – skabt enkeltvis som sådan – men de er ikke undfanget og FØDT af Gud ligesom Guds egne fødte børn. Derfor vil de genfødte mennesker få højere status end englene!
JESUS FORTSATTE SIN FORKLARING TIL Nikodemus: “Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; sådan er det med enhver som er født af Ånden” (Johs. 3:8).
Vinden kan ikke ses. Vinden bliver sammenlignet med Ånd. Den er USYNLIG. Det er grunden til at DØDELIGE, som vi jo er nu, ikke kan SE Guds Rige. Arvingerne til Guds Rige vil blive Ånd – ånd der stadig og normalt er usynligt for det menneskelige øje.
Apostelen Paulus gjorde det klart, at Guds Rige er noget som mennesket kan ARVE, ikke i DENNE ÆRA – ikke så længe det består af materielt kød og blod.
“Det første menneske var af jord, jordisk; det andet menneske er fra Himmelen (et guddommeligt Gud væsen)” (1. Kor. 15:47).
Dette er, hvad Jesus sagde til Nikodemus: Han var af jorden, jordisk – menneske. Han var kød og ikke Ånd. Han var født af kød og blod, så det var, hvad han var – KØD OG BLOD. Når én er født af Ånd, da vil han BLIVE Ånd. Paulus forklarer her den samme sandhed.
Men vi kan ikke BLIVE Ånd i vor tidsalder.
DER ER EN TIDSFAKTOR INDBYGGET I HVORNÅR MENNESKER SKAL GENFØDES IND I GUDS RIGE.
Fortsæt nu i 1. Korinterbrev 15:49: “Og ligesom vi har båret den jordiskes billede, således skal (fremtid i opstandelsen) vi også bære den himmelskes billede.” Ligesom vi nu er kød, skal vi blive ÅND – i opstandelsen, dvs. når vi skal “GENFØDES” – når vi skal se, eller komme ind i Guds Rige – som Åndelige væsener – i opstandelsen!
“Men det siger jeg, brødre, at kød og blod kan ikke arve Guds Rige, og forkrænkelighed arver heller ikke uforkrænkelighed. Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles” (vers 50-52). Der er TIDSPUNKTET, hvor vi bliver genfødte – og da kan vi se, eller komme ind i og arve Guds Rige – når vi er “GENFØDTE” og IKKE FØR!
Hvordan vil vi blive forvandlet? De følgende ord er svaret! “Thi dette forkrænkelige (kød som vi er nu) må iføre sig uforkrænkelighed (Ånd – det der er født af Gud er Ånd) og dette dødelige iføre sig udødelighed” – blive forvandlet fra materiel kød til Ånd!
Før genfødsel kan vi ikke se Guds Rige – siger Jesus til Nikodemus, Johannes evangelium 3:3.
Før genfødsel, kan vi ikke komme ind i Guds Rige – siger Jesus til Nikodemus, Johs. 3:5.
Indtil vi ikke længere er kød, men er blevet forandret til ÅND, kan vi ikke komme ind i Guds Rige – siger Jesus til Nikodemus, Johs. 3:6-8.
Så længe vi stadig er kød og blod (som Nikodemus var og vi er) kan vi ikke arve Guds Rige – Paulus til korinterne, 1. Kor. 15:50.
Ikke før opstandelsen ved Kristi komme, vil vi blive forandrede fra forkrænkeligt kød til uforkrænkelig ÅND – 1. Kor. 15:50-53 og versene 22-23.
Inden opstandelsen kan vi derfor ikke se, komme ind i eller arve Guds Rige. VI KAN IKKE BLIVE GENFØDTE FØR OPSTANDELSEN!
Så længe vi er i vor nuværende tilstand, født af kød og bestående af kød, kan vi ikke se, komme ind i eller arve Guds Rige. Læg nu nøje mærke til den status som sande omvendte kristne har i dette liv – her i denne verden:
“Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ham ikke til” (Rom 8:9). Med mindre man har modtaget den Hellige Ånd, og denne Ånd bor i én, er man ikke en kristen. At være medlem i en kirke gør ikke én til kristen. Modtagelse af og lydighed mod Guds Ånd gør!
Men lad os nu se på hvordan Guds Ånd kommer ind og bor i én, og sammenligne det med det fysiske sperm, der imprægnerer ægget – embryoet – som jo IKKE er et født menneske. Liv fra faderen er blevet tilført ægget. Han har undfanget det, men hverken embryo eller fetus er ENDNU en født person. På samme måde er den åndelige undfangede person endnu ikke en ÅNDELIG PERSON eller et VÆSEN, som Jesus sagde, at han skulle blive ved genfødslen!
“Men hvis hans Ånd, der opvakte Jesus fra de døde, bor I jer, da skal han, som opvakte Kristus Jesus fra de døde, også levendegøre jeres dødelige legemer ved sin ånd, som bor i jer” (vers 11).
FAT DETTE! FORSTÅ DET! Der er en direkte sammenligning imellem dette at blive født i kødet og at blive født IGEN af Gud. Jesus sagde, at det der er født af kødet er kød – et født menneske. Det der er født af Ånden (af Gud) er Ånd – en født ÅNDELIG PERSON!
Et dødeligt liv begynder når en spermcelle fra faderens krop imprægnerer – føjer fysisk LIV til ovum (ægge celle) i moderen. Dette er tidspunktet, hvor faderen undfanger, befrugter det. Han “bringer ikke” barnet til verden. Det gør moderen senere. Hans andel i PROCESSEN, der leder til den endelige fødsel, er dermed til ende. MEN DER ER EN TIDSFAKTOR. Ved undfangelsen har fødslen ENDNU ikke fundet sted.
Det er nødvendigt at give denne forklaring her, for ifølge det populære bedrageri fra en vildført traditionel “kristendom”, er det nok at udbryde, “jeg modtager Kristus”, “jeg accepterer Kristus”, “eller bekender mig til Kristus”, og hvis man først har modtaget Guds Hellige Ånd til at bo i sig, da er man allerede “GENFØDT.”
Ved menneskelig formering er der et TIDS ELEMENT. Fra imprægnering– faderens befrugtning – og moderens besvangring – indtil FØDSLEN, indtil adskillelsen fra moders liv er der et TIDSELEMENT på ni måneder.
Denne ni måneders periode hedder svangerskab. Ved undfangelsen bliver det befrugtede æg kaldt embryo. Nogle få måneder senere kaldes det Fetus. Men i denne ni måneders periode vi kalder svangerskab, taler vi ikke om embryo eller fetus som fødte børn. Det er PROCESSEN hen imod fødsel. Det er forældrenes barn, men det er deres ufødte barn. Faderen har undfanget det – avlet det. Men moderen har endnu ikke født det. Alligevel er det i denne svangerskabsperiode forældrenes ufødte barn.
Nuvel, for at blive “genfødt” begynder den samme PROCES, når GUDS Guddommelige ÅNDELIGE LIV bliver os tildelt fra Guds egen PERSON ved Hans Hellige Ånd, og den tager bolig i os. Læs Romerbrevet 8:11 igen: “Men hvis hans ånd, der opvakte Jesus fra de døde, bor i jer, da skal han, som opvakte Kristus Jesus fra de døde, også levendegøre jeres dødelige legemer ved sin Ånd, som bor i jer.” Dette beskriver det samme, nemlig opstandelsen der bliver forklaret i 1. Korinterbrev 15:50-53.
Lad mig gøre dette krystalklart. Millioner af ærlige troende kristne tror, at når de bekender sig til Kristus (eller modtager Hans Hellige Ånd) da er de “genfødte.” Det der i virkeligheden sker, er dette:
Når en person i tro og ved dåb modtager den Hellige Ånd efter at have omvendt sig, indlemmer Guds Ånd ham – døber ham ind i – Guds Kirke. Kirken kaldes Kristi legeme. Vi læser: “Thi med én Ånd blev vi alle døbte til at være ét legeme” (1. Kor. 12:13).
Kirken bliver også kaldet “det himmelske Jerusalem” (Heb. 12:22-23). Bemærk nu Galaterbrevet 4:26: “Men det Jerusalem, som er oventil, er frit, og det er vor moder.”
Analogien er denne: Idet Gud Fader undfanger os med Sin Hellige Ånd, da er vi del af Kirken, der i denne svangerskabsperiode er vor MODER.
Den menneskelige moder, der bærer fetus i sit skød, har til opgave at ernære sit ufødte barn med fysisk føde, så det kan vokse og udvikle sig fysisk. Hun bærer barnet på det sted, hvor det er bedst beskyttet imod fysisk skade eller fortræd indtil fødslen – indtil separation fra hendes skød.
Kirken – den åndelige moder – fik kommissionen, at de skulle “Vær hyrder for Guds hjord” (1. Pet. 5:2), ved præsteskabet Gud har sat i Kirken, “for at gøre de hellige fuldt beredte … at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed …” (Efe. 4:11-13). Just som den menneskelige fetus udvikler sig og vokser fysisk igennem svangerskabsperioden, sådan skal VI, efter at have modtaget Guds Ånd, udvikle os og vokse ÅNDELIGT i perioden FØR fødslen.
Menneskeliv begynder med det Biblen kalder “forgængelighedens sæd” – mandens fysiske sperm. Guddommeligt liv begynder med det, der er uforgængeligt – Guds Hellige Ånd, der tager bolig i mennesket. Men som den menneskelige embryo skal VOKSE til fetus, som fortsat skal VOKSE til det fødes ind i sin menneskelige familie; ligeledes er det med den kristne, i hvem guddommeligt liv er begyndt med Guds gave, Hans uforgængelig Ånd, der skal VOKSE frem mod perfektion, indtil det fødes ind i GUDS Familie. Han vil da være perfekt og ude af stand til igen at synde.
Men – denne udvikling af retsindig KARAKTER kan kun ske med Guds hjælp og konstant tildeling af Hans Ånd i dette menneskeliv – i denne “graviditets” periode.
Men ikke alene skal Kirken ernære medlemmerne med Guds Ord – åndelig føde – den skal også beskytte disse undfangede, ufødte Guds børn fra åndelig skade, som det fremgår af det næste vers: “Så vi ikke mere skal være umyndige, der kastes og drives hid og did af alle mulige lærdomme, eftersom vinden blæser, ved menneskers terningespil, når de underfundigt forleder til vildfarelse” (Efe. 4:14).
Da skal vi i Kirken – vor åndelige moder -- ved opstandelsen blive FRIGIVET fra hende og blive født ind i Kongeriget, ind i Guds Åndelige FAMILIE.
Endvidere: “For alle, som drives af Guds Ånd, er Guds børn” (Rom. 8:14). Det ufødte barn i moders skød er, selv om det endnu ikke er født, forældrenes barn. Det er vi også, hvis Guds Ånd er i os – hvis vi bliver ledt af Guds Ånd. Men nu er vi i graviditetsstadiet; endnu ikke født. Vi er kun ARVINGER, indtil vi modtager arven!
Fortsæt: “Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt vi lider med ham, så vi også kan herliggøres (fremtid – opstandelse) med ham” (vers 17).
Denne passage peger mod opstandelsen i HERLIGHED, hvor vi skal BLIVE født af ÅND!
“Thi skabningen venter i inderlig længsel på, at Guds børn skal åbenbares” – på den tid, da Kristus vil komme og HERSKE, og genopstandelsen til Åndelig substans vil finde sted – “… thi også skabningen selv skal engang fries fra den forkrænkelighed, hvorunder den træller, og nå til den frihed som Guds børn skal have i herligheden. Vi ved jo, at hele skabningen tilsammen sukker og er i veer endnu i denne stund” (vers 19-22).
Her er en anden sammenligning. Vi vil blive befriet fra denne verden (Kirken er i, men ikke en del af verden) og komme ind i den herlige MORGENDAGENS VERDEN og Kongeriget skal regere det.
SKABNINGEN venter på Kristi genkomst, på opstandelsen og på Guds Rige, fordi hele skaberværket da skal BEFRIES fra korruptionens trældom og forfald. Den er ikke fri nu. Det VIL DEN BLIVE – ved opstandelsen. Selv om dette ikke direkte peger imod at blive genfødt, ER det en direkte sammenligning med en FØDSEL, hvor barnet bliver befriet fra livmoderen.
Opstandelsen – hvor vi vil blive forandrede til ÅND, og hvor vi skal ARVE Kongeriget, vil også blive tidspunktet for BEFRIELSEN FRA forgængeligt kød og blod og fra denne verdens SYND, hvorunder vi træller – den vil blive EN VIRKELIG FØDSEL!
Fortsæt nu i Romerbrevet kapitel 8: “Thi dem, han forud har kendt, dem har han også forudbestemt til at blive hans Søns billede lig, så han (Jesus) kan være den førstefødte blandt mange brødre” (vers 29).
Sammenlign nu med Romerbrevet 1:3-4: “Evangeliet om hans Søn, der ifølge sin herkomst er født af Davids slægt og ifølge Helligheds Ånd med vælde blev godtgjort at være Guds Søn ved opstandelse fra de døde.”
Jesus var, som menneske – efter sin første fødsel – en efterfølger af David. Men ved opstandelsen fra de døde (GENFØDSEL), blev Jesus Guds fødte Søn, ikke længere menneske, men nu sammensat af ÅND – en Åndelig Person. Han blev dermed den FØRSTE af mange brødre, der skal blive GENFØDTE i opstandelsen, af de der er Kristi eje.
Vi skal selvfølgelig forstå, som også Paulus forstod, at Jesus også var Guds Søn, da han var menneske. Han blev født af en kvinde, men han blev undfanget af Gud. Men dette er en sammenligning imellem de to fødsler: Den ene fra mennesket Maria, der nedstammede fra mennesket David, og den anden, ved opstandelse til herlighed som Guds Søn.
Det skal kraftig understreges, at Jesus IKKE var en synder med behov for frelse. Han var pioneren og eksemplet der viser os, at vi også kan blive FØDT af Gud.
Når vi er genfødte, hvordan vil de føles? Biblen giver os svaret: “Det borgersamfund, vi tilhører, er jo i Himlene, og derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser; han skal forvandle vort fornedrelseslegeme (KØD) og give det samme skikkelse som hans herlighedslegeme…” (Fil. 3:20-21).
Bemærk nu et skriftsted i 1. Johannes kapitel 3. Det siger rent ud, at “VI” – undfangede og omvendte kristne – er nu Guds BØRN, som vi forklarede tidligere. Derefter siger dette skriftsted, at “det er endnu ikke åbenbaret, HVAD VI ENGANG SKAL BLIVE.” Vi skal blive noget, der er forandret. Som Jesus forklarede Nikodemus, vi SKAL BLIVE udødelig Ånd. Det er hvad vi skal forandres til.
“Men vi ved,” verset fortsætter – læs det – forstå denne VIDUNDERLIG SANDHED – “at når Han åbenbares, skal vi blive ham lige…” Vi skal ligne Kristus!
Hvordan ser den FORHERLIGEDE Kristus ud? Hans øjne er som flammende ild! Hans fødder som skinnende malm, når den gløder i ovnen. Hans ansigt som SOLEN, når den skinner i SIN KRAFT – så kraftigt et lys, at det ville gøre os blinde, hvis han var synlig for os nu! (Åbenb. 1:14-16; 19:12-13; Matt. 17:2.)
Det er hvordan DU og jeg vil komme til at se ud, når vi bliver endelig FØDTE af GUD!
En anden passage, der sjældent bliver forstået, afslører vor forbavsende transcendentale potentiale! Den begynder i Hebræerbrevet 2:6: “Hvad er et menneske, at du kommer ham i hu?”
Selv om vi har dækket dette i kapitel 3, er det vigtigt også at sammenfatte det i forbindelse med temaet i dette kapitel – Liv efter død.
Ja, hvorfor skulle den store Gud bekymre sig om os dødelige? HVORFOR satte han os her på jorden? Hvad er HENSIGTEN med livet? Hvad er vort transcendentale potentiale? Det er højt hævet over alt hvad du har tænkt eller forestillet dig. Det synes chokerende utroligt!
Kan du tro det? Er du villig til at tro denne enkle forklaring? Her kommer det overraskende svar. Det begynder i vers 7:
“Du gjorde ham en kort tid ringere end englene,” fortsæt: “med HERLIGHED og ære kronede (kongeværdighed) du ham, og alt lagde du under hans fødder.”
“Når han ’lagde ALT (universet) under ham’, undtog han jo intet fra at være ham underlagt…” Fatter du det? Hele det udbredte, endeløse UNIVERS! Det er bestemt for Guds FØDTE børn. Mennesker er endnu ikke FØDT som Guds børn – kun Kristus! Fortsæt: Her kommer svaret:
“Vel ser vi ENDNU (i denne nuværende svangerskabsperiode) IKKE, at alt (universet) er ham underlagt” (vers 8).
Men hvad kan vi se NU?
“Vi ser … JESUS … kronet med herlighed og ære” (vers 9). Ja, Jesus har allerede fået overdraget ledelsen af Guds regering – Guds Kongerige – over hele UNIVERSET! Det er kun INDTIL det er vor tur til at overtage regeringen over JORDEN, ved Kristi genkomst, at Han tillader Satan fortsætte sine anstrengelser for at vildlede beboerne på denne jord. Fortsæt nu:
“Thi når han, for hvis skyld alt er til, og ved hvem alt er blevet til, ville føre mange sønner til herlighed, sømmede det sig for ham at føre deres frelses banebryder til fuldendelse gennem lidelser. Thi både den som helliger, og de som helliges, har alle samme Fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre” (vers 10-11).
Som citeret ovenfor er vi Guds arvinger, fællesarvinger – som BRØDRE – sammen med Kristus. Han er gået forud igennem opstandelse som pioner til HERLIGHED!
Han er den førstefødte af mange brødre! Han har ARVET “alt” – UNIVERSET! Vi er stadig arvinger – stadig i processen i udviklingsperioden før FØDSLEN som Guds børn. Jesus er nu vor ældre broder og ypperstepræst, som overvåger vor åndelige udvikling – og forbereder os til at blive konger og præster under Ham!
De første tusinde år skal vi regere PÅ JORDEN. For “du har gjort dem til præster for vor Gud, og de skal herske på jorden” (Åbenb. 5:10).
I de første tusinde år vil Kristus regere fra sin jordiske forfader Davids trone i Jerusalem (Esa. 9:6-7). “Og den, der sejrer og til det sidste trofast gør mine gerninger, ham vil jeg give magt over folkeslagene; og ’med jernspir skal han vogte dem… ’” (Åbenb. 2: 26-27). Men hvordan og hvorfra skal vi regere?
Jesus sagde igen, “den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone” (Åbenb. 3:21).
Når FØDT af Gud, vil vi BLIVE Ånd, ikke længere vil vi være mennesker af kød og blod. Vi vil blive overdraget MAGT!
Som Daniel afslørede, vil helgenerne da regere i de første tusind år over jordens nationer – de vil etablere VERDENSFRED og Guddommelig regering under Kristus.
Og derefter? Passagen i Hebræerbrevet 2 viser, at da, igen under Kristus, vil vi blive givet magt til at regere hele det endeløse univers – i virkeligheden alt. Det er denne magt, der allerede er overdraget til Kristus, der som hans medarvinger også vil blive os til del.
Ja, der er LIV EFTER DØD for dem der adlyder Gud – et Åndeligt liv med utrolige muligheder der overgår selv vore vildeste drømme! Kan vi som mennesker fatte det kolossale potentiale disse overraskende sandheder indebærer? At opnå udødeligt liv burde være vort altomfattende mål. For det er vor nådefulde Faders og Hans Søn Jesu Kristi gave og ønske for os.
