Kapitel 8
Det er på tide nu, at få tingene sat på plads. Vi lever i en verden, hvis største problem er truslen om MENNESKETS UDSLETTELSE! En verden der sidder hjælpeløs fast i kløerne på amoral, kriminalitet og vold. En verden fyldt af fysiske og mentale lidelser; en frustreret verden der ikke ser håb forude!
Men HVORFOR? Hvorfor styrtes regimer hurtigt den ene efter den anden, ja, næsten en om måneden? Hvad er gået galt med regeringer, religioner og med højere undervisning? – HVORFOR er over halvdelen af verdens indbyggere analfabeter, fattige – mange sulter – og lever i snavs og yderste elendighed?
Ja, HVORFOR?
Jeg nævnte tidligere forvirringen og den manglende evne til at forstå handlingen i en film, hvis man kom ind midt i forløbet.
Hvis indgangen til at forstå nutidens kaotiske verden, har udgangspunkt i det vi ser i dag, vil man virkelig blive forvirret og desorienteret!
Det er nødvendigt at “se filmen” om VIRKELIGHEDEN fra begyndelsen. Derfor er vi her i færd med at afsløre SANDHEDEN fra den allerførste præhistoriske begyndelse.
Vi har dækket den virkelige begyndelse af al ting, fra før det materielle univers blev til, da der kun eksisterede to ÅNDELIGE YPPERSTE PERSONLIGHEDER – den ene hed “Ordet”, der var hos Gud. Personligheden der hed “Ordet” skabte al ting under GUDS direktiver!
Deres første bedrift var at skabe engle – individuelt skabte Åndelige væsener – tilsyneladende mange millioner af dem. De eksisterede, befandt sig, i et fysisk tomt rum.
Derefter blev Jorden, vor planet, og det fysiske UNIVERS skabt – tilsyneladende samtidig.
Jorden blev befolket med en tredjedel af englene! Det var deres opgave at udnytte jordens fysiske egenskaber – at producere fra jorden – at forøge dens skønhed. Med andre ord, forbedre og færdiggøre jordens skabelse.
Det Gud havde skabt var af perfekt kvalitet – men ligesom upolerede møbler ikke er færdige, var det meningen at jordens skabelse – poleringen -- skulle fuldføres af englene. Dermed ville englene få del i Skabelsen!
Egentlig var jorden tænkt som øvelses terræn for englene – men Gud har nu skænket det til menneskene, for at de kan kvalificere sig til at udføre denne “polerings” opgave -- at færdiggøre planeter i hele det endeløse univers! Dette er det transcendentale menneskelige potentiale!
Det var bydende nødvendigt, at englene samarbejdede i fred og harmoni. Til dette formål gav Gud dem SIN REGERING – baseret på Guds Åndelige Lov. Denne lov er livets vej – KÆRLIGHEDENS vej – udadgående kærlighed til Gud og omsorg for andres velfærd. Det er den GIVENDE – hjælpende, tjenende fællesskabs ånd – den venlige, hensynstagende og barmhjertige vej.
Gud havde placeret sit skaberværks mesterstykke – super ærkeenglen Lucifer – ved sin regerings trone. Denne Lucifer havde, ligesom sine engle, fået skænket et selvstændigt SIND -- til at tænke, ræsonnere, tage bestemmelser og afgørelser. Det var Guds hensigt at skabe sin egen hellige og retfærdige karakter i Lucifer og englene, men det skulle være deres eget ønske og valg.
Men Lucifer ledte sine engle til oprør. I stedet for Guds KÆRLIGHEDSVEJ – den GIVENDE VEJ – vendte de sig til KRÆVEVEJEN – til forfængelighed, synd, korruption og udviklede et perverst sind! De vendte sig fra at skabe til at ødelægge.
Et andet punkt i denne NYE SANDHED!
Har det til tider undret dig, HVORFOR Satan stadig er til stede og snedigt behersker menneskeheden, som han styrer ad KRÆVEVEJEN – og får mennesket til at forfølge falske værdier og pervertere sit sind?
Prøv at forestil dig hvordan GUD opfattede alt dette! Jeg har tidligere forklaret at KUN GUD af alle levende væsener, havde denne hellige og retfærdige karakter – Gud kunne kun med sikkerhed vide, at han selv aldrig ville forlade sin KÆRLIGHEDSVEJ.
Men Gud vidste også, at der ikke var medlemmer nok i hans FAMILIE! Han ville have millioner – ja trillioner af sønner, alle fyldte med hans Hellige og Retfærdige karakter!
Derfor bestemte Gud sig til at REPRODUCERE SIG SELV igennem MENNESKET!
Så, Gud FORNYEDE JORDENS OVERFLADE (Sal. 104:30) – på seks dage restaurerede han ødelæggelsen og forfaldet, som de syndende engle havde forårsaget – han forberedte jorden til at blive uddannelses terræn for MENNESKET; hvor det kunne udvikle Guds retfærdige karakter og uddanne sig til det transcendentale formål, som havde været englenes!
I 1. Mosebog kapitel 1 finder vi beretningen om jordens restaurering på seks dage. Det var også forberedelse til MENNESKETS skabelse.
Nu til 1. Mosebog 1:25-26:
“Gud gjorde de vildtlevende dyr efter deres arter, kvæget efter dets arter og alt jordens kryb efter dets arter. Og Gud så, at det var godt. Derpå sagde Gud: ’Lad os (ikke mig) gøre mennesker i vort billede (form og skikkelse), så de ligner os …” Med andre ord, EFTER GUDS ART! For at de kunne få et meget specielt forhold til Gud!
Men “Gud Herren dannede mennesket af agerjordens muld …” (1. Mose.2:7) – han skabte dem ikke af Ånd ligesom englene.
OVERVEJ dette NØJE!
Det første menneske, Adam, fik muligheden for at KVALIFICERE SIG til at erstatte Lucifer på GUDS REGERINGS TRONE OVER JORDEN.
Men der var en betingelse, for at kvalificere sig skulle Adam ikke alene acceptere Guds REGERING og livsstil – det var også nødvendigt, at han SKULLE FORSAGE SATAN OG VENDE SIG FRA hans veje.
Han skulle overvinde Satan og hans veje!
Lad os her minde læseren om, at de første elleve kapitler i 1. Mosebog er et yderst kortfattet resume over historien i de første ca. to tusinde år af menneskenes eksistens på jorden – fra Adam til Abrahams tid. Detaljer finder man, enten ved det der soleklart er antydet eller forklaringer andre steder i Biblen.
Gud forklarede sin REGERING, sin åndelige LOV og livsstil fuldt ud til Adam og Eva – og at Adam, hvis han traf det rette VALG, kunne blive kvalificeret til at modtage Guds Hellige Ånd, og dermed blive undfanget som en GUDS SØN. Gud forklarede dem også FØLGERNE, hvis de ikke var lydige:
Dette var symboliseret af kundskabens træ om godt og ondt. “For”, advarede Gud dem, “Den dag du spiser deraf, skal du visselig dø!” (1. Mose 2:17).
Derefter tillod Gud Adam og Eva at blive sat på prøve af Satan. Men Satan var snu. Han gik ikke direkte til Adam, men forførte hans hustru Eva. Eva blev forført, men det blev Adam ikke.
Eva “tog af frugten” af det forbudne træ, “og spiste og gav også sin mand, der stod hos hende, og han spiste” (1. Mose 3:6).
Men Gud Herren sagde: “… Nu skal han ikke række hånden ud og tage også af livets træ og spise og (han og hans efterkommere skulle) leve evindelig! Så forviste Gud Herren ham fra Edens have, for at han skulle dyrke jorden, som han var taget af. Og han drev mennesket ud, og østen for Edens have satte han keruberne med det glimtende flammesværd til at vogte vejen til livets træ” (1. Mose 3:22-24).
Med andre ord spiste han med fuldt overlæg af det forbudne træ. Oversætter man det til nutids sprog, sagde Adam til Gud: “Gud, du er min Skaber, men jeg afviser dig som min Gud, jeg AFVISER din livsstil. Jeg AFVISER din REGERING over mig. Jeg vil fortsætte på den vej jeg selv vælger, og jeg ønsker, at du holder din næse ude af mine affærer. Jeg afviser dig som kilden til basal kundskab – jeg har bestemt, at jeg selv vil finde ud af, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.”
Og Gud svarede, “Jeg har sat sandhedens vej foran dig. DU HAR VALGT – derfor DØMMER JEG DIG og den verden, der skal komme af dig, til i 6000 år at være AFSKÅRET FRA MIG. Gå, form dine egne regeringer, dine egne religioner. Udform din egen kundskab afskåret fra åbenbaret sandhed og udtænk dine egne systemer til at udbrede denne falske kundskab. Lev dit liv ud fra din egen fordrejede opfattelse af værdier. Men i løbet af disse 6000 år vil jeg kalde og vælge folk til min tjeneste, de skal opfylde MIN HENSIGT.”
HVORFOR var det nødvendigt fortsat at lade Satan være på jorden med magt til at forføre hele menneskeheden igennem 6000 år? Der var to grunde:
1. Af dem, som Gud kaldte til tjeneste og frelse i disse 6000 år, blev det krævet, som det var blevet krævet af Adam, at de skulle KVALIFICERE sig til at herske i GUDS REGERING. Hvordan? Ved at afvise og overkomme Satan og hans veje – ligesom det var nødvendigt, at de frivilligt skulle leve GUDS VEJ!
2. Guds REGERING forudsætter, at tronen aldrig står tom. Den tidligere Lucifer skal blive siddende på tronen, indtil en kvalificeret efterfølger indsættes.
Vi kan tilføje en tredje grund. Gud afsatte 6000 år til menneskenes syndende eksistens her på jorden, den skulle BEVISE, ÉN GANG FOR ALLE, at satans veje kun leder til ondskab, lidelse, frustration, håbløshed og død. Gud tillader Satan at forføre og herske over menneskeheden i 6000 år for at BEVISE denne sandhed, ikke alene for menneskeracen men også for de to tredjedele af englene der ikke syndede.
Der er tre epoker i disse 6000 år som udskiller sig; den verden der kulminerede i Syndfloden; den nuværende verden der skal kulminere i Kristi genkomst, som vil indføre MORGENDAGENS VERDEN.
1. Disse tre epoker er: Tiden fra Adams skabelse til Den Gamle Pagts indgåelse med Israel ved Sinai Bjerget;
2. “Det Gamle Testamentes Kirke” (Menigheden Israel);
3. Guds Kirke i Det Ny Testamente. Det vil blive behandlet i kapitel 9.
ÅRSAGEN til verdens nutidige ondskab skulle nu stå klart. Satans tilstedeværelse og hans usynlige, snedige men alligevel magtfulde herredømme (se kapitel 11 om menneskelig natur) over menneskeheden, det er ÅRSAGEN. Livsstilen Satan har indgydt i menneskesindet – forfængelighed, lyst og grådighed – jalousi og misundelse – konkurrence og strid – oprør og svig – alt det vi generelt forstår ved udtrykket “menneskelig natur”, er den direkte og specifikke årsag. Og hele menneskeheden har lidt under effekten!
Glem dog ikke, at Gud gjorden en undtagelse. Han satte sig for at kalde nogle få, som HAN ville udvælge, til at udføre sin vilje.
Omkring 1900 år passerede -- Abel, Adams anden søn, var tilsyneladende blevet kaldet, for Kristus omtalte ham som “retfærdige Abel” (Matt. 23:35). Enok “vandrede med Gud” -- så kaldte Gud Noah. Han var ren i sin fysiske afstamning og han vandrede også med Gud. Gud kaldte ham til at redde nogle få mennesker fra Syndfloden.
Gud kaldte Abraham til at opgive livet i Babylon – til at komme ud af, som det var, Satans civilisation – og vandre på Guds vej. Abraham havde ikke søgt efter Gud – men han var en sjælden undtagelse, for han adlød uden at stille spørgsmål eller komme med undskyldninger.
Fire hundrede og tredive år efter Abraham, kaldte Gud Moses. Moses var blevet trænet til dette kald under sin opvækst som prins i Faraos palads. Men Moses protesterede. Han havde aldrig søgt Gud eller den kommission Gud kaldte ham til. Han protesterede og sagde: “Ak Herre, jeg er ingen veltalende mand (han stammede).” Gud sagde da, at han havde udset hans broder Aron til at tale for ham.
Det Gud egentlig sagde til Moses var, “Du SKAL gøre det jeg befaler dig!” Og Moses adlød.
Gud kaldte Moses til at lede Abrahams efterkommere – der da udgjorde to eller tre millioner – ud af egyptisk slaveri. Ved Sinai bjerget stillede Gud disse “Israels børn” et forslag: Hvis de ville BLIVE HANS NATION, regeret af Hans love og statutter, da ville han gøre dem til den første og førende nation på jorden – med uendelige nationale og midlertidige (kun i dette liv) velsignelser – de ville blive den rigeste, den mest magtfulde og fredfyldte nation på jorden. Folket modtog tilbudet.
Derpå indledte Gud sin PAGT med dem – den blev senere kaldt “Den Gamle Pagt” – med Moses som mellemmand. Det var en ægteskabspagt, ved hvilken Israel lovede at adlyde sin husbond (Gud), og Gud lovede, på betingelse af deres lydighed, at gøre dem til jordens førende nation. Men Satan havde travlt, han var stadig på jorden. Israelitterne vendte sig til åndeligt utroskab, de var værre end menneskelige skøger.
Gud kaldte Jonas til en speciel mission, han skulle advare Nineve imod en overhængende ødelæggelse. Jonas prøvede af løbe væk fra Gud på et skib. Men når Gud kalder nogen til en speciel mission, sørger han også for at missionen bliver udført!
Gud kaldte profeten Esajas. Han protesterede og mente, at han var en mand med urene læber. Gud rensede hans læber. Så svarede Esajas: “Her er jeg, send mig.”
Gud kaldte profeten Jeremias. Han blev i virkeligheden kaldet før han blev født. Alligevel løftede han hænderne i protest: “Jamen, jeg er for ung.” Gud svarede ham strengt: “Du skal gå hvor jeg sender dig.” Jeremias adlød!
Apostelen Paulus, der oprindelig hed Saul, brugte al sin energi og iver på at forfølge Guds Kirke. Men Gud kastede ham til jorden og fik ham på andre tanker, hvorefter han blev en af Guds største tjenere siden Adam.
Jeg selv valgte bestemt heller ikke Gud. Jeg havde valgt reklame og journalistik. Da jeg var 25 viste en engel sig for min hustru, vi havde kun været gift i få dage, i en drøm og afslørede for hende, at Gud var ved at kalde mig til sin tjeneste. Jeg blev forlegen. At blive præst for Jesus Kristus var det sidste jeg havde ønsket.
“Jeg ved ikke om drømmen betyder noget”, sagde jeg. “Fortæl den til præsten i kirken henne på hjørnet, måske kan han sige om det betyder noget.” Ligesom Jonas, Paulus og andre havde fået lov til at gå deres egne veje for en tid, blev min hustrus drøm hurtigt glemt – dengang. Ti år senere blev jeg provokeret til den mest intensive næsten dag og nat studie og undersøgelse nogensinde, det var resultatet af en dobbelt udfordring, der traf min forfængelighed.
Dette intensive bibelstudie rensede mit sind for alle tidligere religiøse formodninger og åbnede mig, så jeg kunne FORSTÅ Guds Ord – det bragte mig til virkelig omvendelse – jeg blev EROBRET af Gud og Hans Ord til betingelsesløs overgivelse – med levende TRO overgav jeg mit liv til HAM, et liv jeg følte var uden værdi. Ydmygt gav jeg det til Ham, hvis Han kunne bruge det. Og ligesom de andre han havde erobret før mig, har han nu brugt mig de sidste en og halvtredsindstyve år!
Nu tilbage til tråden i vor historie. Da tiden var moden, sendte Gud sin eneste undfangede Søn – ham der som “Ordet” i al evighed havde været sammen med Gud.
Han blev den “Anden Adam”.
Ligesom den første Adam, skulle han ikke alene TRO og ADLYDE Gud, han skulle også forsage og overkomme Satan og hans veje!
Jo, han blev FRISTET på alle måder ligesom resten af os syndfyldte dødelige – men med den
forskel at HAN ALDRIG SYNDEDE!
Satan var også der. Han blev heftig ophidset ved tilsynekomsten af denne Anden Adam. Jesus var Budbringeren af den NYE Pagt, og hans budskab var Pagten fra Gud. Budskabet var KRISTI EVANGELIUM! Satan var fast besluttet på at forhindre dette Budskab i at blive forkyndt! For det forkyndte også Satans afskaffelse fra jorden!
Han forsøgte af få Kristus-barnet myrdet som spæd. Men Gud frelste sin Søn Jesus! I ca. tredive år modstod Jesus alle Satans fristelser, og syndede ikke én eneste gang!
Da fik han den sværeste fristelse et menneske nogensinde har stået overfor. Jesus fastede fyrre dag og nætter uden så meget som en mundfuld mad eller en dråbe vand. Men denne faste bragte ham endnu nærmere til Gud Hans Fader. Selv om han var fysisk svækket var han åndelig STÆRK. Beretningen om denne fristelse findes i Mattæus kapitel fire, de første elleve vers.
Det var den største titaniske kamp nogensinde. Jesus blev fristet ud over det, noget menneske nogensinde er blevet udsat for. Alligevel holdt han ud, overvandt Satan og forblev trofast imod GUDS vej!
Satans anstrengelse for at overvinde Jesus resulterede i, at Jesus kvalificerede sig til at erstatte ham og genindføre GUDS REGERING her på jorden. Endvidere, til at etablere GUDS RIGE der er GUDS FAMILIE, som skal administrere GUDS REGERING!
Det blev krævet af Jesus, at han skulle OVERVINDE SATAN – modstå og fælde ham for selv at blive fundet VÆRDIG til at sidde på JORDENS TRONE!
Bemærk nu noget der synes at have undgået alle kirkers, teologiske læreanstalters og bibelstuderendes opmærksomhed.
Se det Kristus sagde i Åbenbaringens bog 3:21: “Den der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom jeg også har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.”
“Til ham der sejrer” – sejrer over HVAD? Bemærk, “ligesom jeg også har sejret.” Hvad var det Jesus skulle sejre over, skulle kvalificere sig til? Først, til at sidde på sin Faders trone, og derefter på sin egen trone – Davids trone i Jerusalem!
Tænk nu på dette! Hvis det blev forlangt af Jesus, at han skulle overvinde og besejre Satan – den tidligere Lucifer, der stadig beklæder tronen som Gud oprindelig satte ham på -- skulle der da forlanges mindre af de mennesker, der SAMMEN med Jesus -- efter diskvalificeringen af Lucifer – skal beklæde samme trone, end der blev forlangt af Jesus?
Mærk dig vel følgende kendsgerning! Det Jesus citeres for her, gælder KUN for dem der er kaldet FØR Kristus kommer igen i ALMAGT OG HERLIGHED – de skal være ved hans side når han sidder på tronen!
Jeg har sagt det flere gange, VERDEN ER SOM HELHED AFSKÅRET FRA GUD – den har ikke haft kontakt med Gud i de 6000 år, der er gået siden Adam! Jesus sagde klart, “Ingen kan komme til mig, uden at Faderen, som sendte mig, drager ham” (Johs. 6:44). Uden at være KALDET – draget – af Gud Fader, ER HELE MENNESKEHEDEN FULDSTÆNDIG AFSKÅRET FRA GUD!
Er Gud uretfærdig? Er alle FORTABTE – dømt til den anden død i “ildsøen” uden at have fået en chance?
Selvfølgelig IKKE!
Jeg vil vise dig, at de der IKKE ER KALDET er heller IKKE blevet DØMT. De er IKKE “fortabte”, men de er heller ikke “frelste”. Det er en tragedie, at de, der anser sig selv for kristne, er blevet LUKKET UDE fra denne SANDHED!
Men læg først mærke til det Jesus også sagde i Åbenbaringen 2:26-27: “Og den der sejrer og til det sidste trofast gør mine gerninger, ham vil jeg give magt over folkeslagene; og ’med jernspir skal han vogte dem…”
De af Gud kaldede og tiltrukne må fortsætte med at besejre Satan “til enden” af dette liv! Men de skal da, ikke alene sidde ved Kristi trone… de skal HERSKE over alle nationer under ham. Dette vil blive opfyldelsen af Daniels profeti i kapitel 7 vers 18.
Vi kommer nu til en afsløring, der virkelig åbner for ny forståelse!
Gud gav sine årlige Højtider med de syv årlige HELLIGDAGE (Sabbater) til sin “Kirke” – der dengang på Moses’ tid hed Israels Menighed!
Meningen var, at de skulle være billeder på Guds Frelses Mesterplan. Helligdagene skulle gentages hvert år som påmindelse til folket – og pointere mod det utrolige MENNESKELIGE POTENTIALE!
Disse Højtider var påbudte, de skulle holdes altid! Jesus, apostlene og den tidlige Guds Kirke – ALLE OVERHOLDT DEM! Men, så vidt jeg ved, er der kun én Kirke, der overholder dem i dag, og det er Guds Verdensvide Kirke!
Disse årlige Sabbater afslører en overraskende SANDHED, som ellers ikke findes i menneskenes kundskab!
Menneskeracen begyndte med Adam. Men den åndelige frelse og betingelsen for den transcendentale MENNESKELIGE POTENIALE begynder med KRISTUS. Den fysiske menneskelige skabelse begyndte med Adam – men den ÅNDELIGE SKABELSE begynder med den Anden Adam!
Det BEGYNDER med syndernes forladelse – der kommer efter omvendelse – og med at blive besejret af Gud – og den levende TRO der tror, det Jesus siger!
Derfor er den første af disse Højtider PÅSKEN, der skal minde Guds folk om Jesu udgydte blod – “Guds Lam” der blev ofret i vort sted, for at betale STRAFFEN for den synd vi mennesker har bragt over os selv.
Derefter kommer Højtiden DE USYREDE BRØDS DAGE – syv dage, hvor der ikke må spises brød med hævemidler, og det må heller ikke forefindes i Guds folks hjem. Surdej og gær oppuster – ligesom FORFÆNGELIGHEDEN, der er indbegrebet af al synd. Denne Højtid varer syv dage, og kommer i forlængelse af Påsken. Den første og den sidste af disse syv dage er årlige Helligdage (hellig sammenkaldelse/gudstjeneste).
Disse to første Højtider falder i foråret – fra den fjortende til den en og tyvende i den første måned af Guds HELLIGE kalender. Sammen med Højtiden “FØRSTEGRØDEN” (PINSE i Det Ny Testamente), falder de om foråret. Pinsen repræsenterer den FØRSTE eller den tidlige KORNHØST i Jerusalem. Førstegrøden (Pinse) skal hvert år minde Guds folk om, at før Kristi genkomst er det kun en forholdsvis meget lille “FØRSTE åndelig afgrøde” – hvor alle andre, på nær de få Gud har kaldet, er AFSKÅRET fra Gud og hans Åndelige Frelse.
De sidste fire Højtider falder i efterårets høsttid – de er billeder på den VIGTIGSTE åndelige afgrøde. De falder om efteråret, hvor de vigtigste fødemidler høstes.
Den fjerde Højtid, der kun er én Helligdag, er BASUNDAGEN. Den er billede på Kristi genkomst i ALMAGT og HERLIGHED, da vil han herske over alle nationer – og åbne adgang til åndelig frelse for ALLE DER DA LEVER!
Den femte Højtid er også kun én dag – en FASTE dag. Biblen kalder den FORSONINGSDAGEN. Jøderne overholder den som “Yom Kippur”. Denne yderst alvorlige Højtidsdag er symbol på Satans forvisning, hvorefter menneskeheden endelig kan blive “FORSONET” med Gud. Derfor hedder den FORSONINGSDAGEN. Menneskeheden, der er AFSKÅRET fra Gud, kan ikke blive FORSONET med ham, før Satan er forvist, og da skal ALLE kaldes og drages af Gud – HVIS de selv vil – til åndelig frelse ved Kristus.
Fem dage senere følger LØVHYTTEFESTEN, der varer syv dage. Denne Højtid er billede på FØRSTEGRØDEN, den første kvalificerede åndelige høst – der sammen med Kristus skal herske over alle nationer i tusind år. Satan vil blive forvist til det sted, som Biblen symbolsk kalder “afgrundens brønd”. At skulle overkomme Satan vil da ikke længere være et krav. Den første af disse syv dage er en årlig Sabbat.
Til sidst kommer dagen efter Løvhyttefesten, det er også kun en én dags Højtid og det er den syvende årlige Sabbat.
Den er billedet på en opstandelse til dom, af alle der endnu ikke har været kaldet af Gud – alle der nogensinde har levet – trillioner der levede under Satans civilisation og døde uden at være kaldet – som hverken er “fortabte” eller åndeligt “frelste”. Disse trillioner vil blive opvakte som dødelige mennesker af kød og blod. De skal da se tilbage på Satans 6000 års herredømme – på menneskelige fejltagelser, synd, konstant lidelse, angst og død. Da skal Gud for første gang kalde dem. Satan vil blive forvist for altid! Men de skal stadig selv bestemme, selv VÆLGE!
De vil lære om 6000 års historie i en verden behersket af Satans ondskab og sammenligne det med de 1000 år, hvor mennesker vil blive undervist af Kristus assisteret af udødelige helgener -- resultaterne vil tale for sig selv.
Vi kan HÅBE at nærmest alle, hvis ikke alle, vil underlægge sig Guds kald og modtage åndelig frelse og EVIGT LIV!
Men der er mere!
Der skal (se Åbenbaringen 20:13) komme en sidste opstandelse, af dem der blev kaldet til åndelig frelse i løbet af de 7000 år, men som afviste Guds kærlige nåde og gjorde oprør, til trods for at de KENDTE Sandheden! Først vil de blive gjort FULDSTÆNDIG KLARE OVER, hvad det var, de afviste og gjorde oprør imod. De vil alle have oplevet den første død – nu skal de dø igen i den anden og sidste DØD i ildsøen, beskrevet i 2. Peter 3:7,10.
Men deres lidelsesdage skal være ovre, som vi læser i Malakias 4:1-3. Der skal ikke levnes rod eller gren af dem – de skal blive aske under de levendes fødder. De skal blive, som om de aldrig har eksisteret (Obadias 16-17).
Men for de frelste og udødelige, “… der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig (gråd), ej heller pine skal være mere; thi det der var før, er nu forsvundet” (Åbenb. 21:4).
