Kapitel 2
JESUS KRISTUS havde en betydelig del at sige om Sabbaten, og om hvordan den skulle overholdes.
I Markus Evangeliet læser vi, hvordan han begyndte sin forkyndergerning, og HVILKET EVANGELIUM han forkyndte. Mange gange gentog han, at hans EVANGELIUM kom direkte fra Gud Fader – at det var GUDS budskab til menneskeheden.
Markus 1:1: "Dette er begyndelsen til EVANGELIET OM JESUS KRISTUS, Guds Søn." Jesu Kristi Evangelium var ikke et budskab fra MENNESKER, der handlede om PERSONEN Kristus. KRISTI EVANGELIUM er Kristi Budskab – det Evangelium Kristus forkyndte – det Budskab Gud sendte til menneskeheden med Jesus!
Efter at Johannes Døber var kastet i fængsel drog Jesus til Galilæa og prædikede de GODE NYHEDER OM GUDS RIGE (regering), og opfordrede menneskene til at omvende sig og tro. Ja, men tro på hvad? Tro det EVANGELIUM som Jesus bragte fra Gud, det var det han selv sagde! (Mark 1:15).
Han udvalgte sine disciple og "De kom så ind i Kapernaum; og straks på SABBATEN gik han ind i synagogen og lærte" (vers 21). Jesus havde for VANE at gå i synagogen på sabbatsdagen (Lukas 4:16).
Synagogen, hvor Jesus deltog, ligger i dag i ruiner. Jeg har besøgt stedet og har gået imellem ruiner og kolumner med jødiske indskrifter.
Også synagogen i Nazaret, nævnt i Lukas 4:16 - uden tvivl stedet hvor Jesus gik hver Sabbat igennem sin opvækst - kan identificeres den dag i dag. Hovedparten af den nuværende struktur, der er en udgravning, er restaureret i det andet århundrede, og en trappe leder derned. Jeg har besøgt denne synagoge, og det gav mig en levende erindring om størrelsen af de små kirker, hvor jeg prædikede i mine første år som præst. Det var et lille rum – måske plads til 50 mennesker - bygget i sten. Jeg tænkte, da jeg gik rundt i det lille rum, at selv Jesus, ved hvem Gud skabte jorden, begyndte sin jordiske forkyndergerning på et meget lille og ydmygt sted. Jeg kan ikke beskrive øjeblikkets følelser – men jeg kan forsikre, at det var en fantastisk oplevelse!
Jesus prædikede i synagogerne i byerne over hele Galilæa (Mark 1:38-39). Ved en lejlighed gik Jesus og hans disciple igennem en kornmark på Sabbaten (Mark 2:23). Farisæerne beskyldte da disciplene for at bryde Sabbaten, fordi de plukkede og spiste nogle aks.
Som en del af SIT EVANGELIUM lærte Jesus, hvordan Sabbaten skulle overholdes, han sagde: "Sabbaten er blevet til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbatens skyld. Så er da Menneskesønnen også herre over Sabbaten" (Mark 2:27-28).
Læs denne betydningsfulde tekst igen!
Jesus sagde, "Sabbaten er blevet til." Den var en af de ting der var blevet til. Der må derfor være en SKABER. Hvem skabte da Sabbaten?
Gud er Skaberen, men i Efeserne 3:9 står det, "... som skabte alle ting ved Jesus Kristus" (1819 dansk bibeloversættelse).
Johannes evangelium begynder: "I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud... ALT er blevet til ved DET, og uden det blev intet til af det, som er. I det var liv, og livet var menneskenes lys... Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannes vidner om ham ..." (Johs 1:1, 3-4, 14-15).
Dette "Ord" var KRISTUS. Kristus var hos Gud Faderen i evigheden. Kristus var Gud! ALT BLEV SKABT VED HAM – ved Jesus Kristus! Sabbaten er en af tingene der blev SKABT. Det var således Jesus Kristus der SKABTE Sabbaten. Gud skabte den igennem Jesus Kristus eller ved Ham!
Fortsæt: "Thi i Ham skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige... Han er HOVEDET FOR LEGEMET, KIRKEN" (Kol 1:16, 18).
Ikke mange er i dag klar over dette – men Sabbaten blev SKABT AF JESUS KRISTUS! Så det er ikke så mærkeligt, da han klart sagde, at han var Herre over Sabbaten! (Mark 2:28).
Læs Mark 2:27 igen! Det var ikke kun en af de ting, der blev skabt – det havde ikke alene en Skaber – men det var også skabt til nogen. I dag synes den fremherskende opfattelse at være, at den blev skabt "til jøderne." Men hvad sagde Kristus selv? Han sagde, at den var skabt for "menneskets skyld"!!
Det var for menneskeheden, vi kunne da gå ud fra, at den blev skabt samtidig med mennesket. Men vi må ikke "gå ud fra" noget. Vi skal have BIBELENS AUTORITET!
Lad os gå tilbage til beskrivelsen af MENNESKETS skabelse.
"Derpå sagde Gud: Lad os (flere end en – Gud Fader og Kristus) gøre mennesket i vort billede, så de ligner os... Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem" (1. Mos 1:26-27).
Hvornår skete det? Vers 31 siger, at det var på den sjette dag i skabelsesugen. Mennesket var den allersidste ting - en sjæl - der blev skabt den dag. Mennesket blev skabt, muligvis sent på eftermiddagen den sjette dag.
Fortsæt nu: "På den syvende dag fuldendte Gud det værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag efter det værk, han havde udført" (1.Mos 2:2-3).
BEMÆRK NU! Da Gud sagde, "lad os gøre mennesker," hvem var det da der talte? Det originale hebræiske ord Elohim, er her oversat til "Gud". Dette hebræiske ord er et entals-flertals ord (et kollektivt substantiv) der indebærer flere personer, men alligevel kun er én GUD. Gud er et Kongerige – en FAMILIE. Der er Faderen og Jesus er SØNNEN. Kristus er også ORDET – det vil sige Talsmanden, den der taler. Han taler kun det Faderen beordrer. Gud skabte alle ting ved Jesus Kristus! Derfor er Jesus den der TALTE! Det var Jesus der sagde: "Lad os gøre mennesker." Det var Jesus der UDFØRTE skabelsen, sådan som Faderen beordrede ham!
BEMÆRK NU IGEN! Færdiggjorde Jesus Sit SKABERVÆRK på den sjette dag? Står der, at den syvende dag holdt han op med at SKABE? Nej, overhovedet ikke! Undersøg det omhyggeligt. "På den syvende dag fuldendte Gud" – HVAD? Ikke skaberværket! "Han fuldendte det ARBEJDE han havde udført."
Det var et fuldt SYV DAGES skaberværk! Ikke seks – men SYV! Den syvende dag SKABTE HAN SABBATEN! Men Sabbaten blev skabt, ikke ved at ARBEJDE, men ved at HVILE. Det han fuldendte på den syvende dag var ARBEJDET med at skabe – det der var blevet skabt ved at arbejde! På den syvende dag hvilede Han. Han skabte Sabbaten ved at hvile.
Var Jesus Kristus fuldstændig udkørt efter at have ARBEJDET og frembragt skabelsen? Var han så udmattet, at han var tvunget til at stoppe og hvile? Absolut ikke, for Gud "trættes og mattes ikke!" (Esa 40:28).
Alligevel var dette et virkeligt hvil, som vi læser i 2. Mosebog 31:17: "... Thi i seks dage gjorde HERREN (Kristus) himmelen og jorden, men på den syvende hvilede han og vederkvægede sig." Eftersom han "vederkvægede" sig ved dette hvil, var det et virkeligt hvil. Han var ikke træt eller udmattet!
HVORFOR hvilede Han? For at VÆRE GUDDOMMELIGT TILSTEDE PÅ DENNE DAG! Han GJORDE sabbaten ved at hvile, i modsætning til alt andet han havde gjort ved at arbejde!
BEMÆRK ENDVIDERE! Han "velsignede og helligede hviledagen"! Hvad betyder "helligede"? Slå det op i en ordbog. Det betyder "separere, til HELLIG brug og henblik." Han separerede denne dag fra de andre dage – separerede den til HELLIG brug – en dag til fysisk hvile, hvor folk kan komme sammen og tilbede Gud!!
Han "HELLIGEDE" også den syvende dag i hver uge (2. Mos 20:11). Han gjorde den HELLIG. Denne dag var, som vi senere skal se i skriften, HELLIG for GUD. Sabbaten er altså en dag. Det er den særlige syvende dag i ugen (Matt 28:1). Det Gud gjorde – og Gud gjorde det ved KRISTUS – var derfor at gøre fremtidig TID hellig!
Spørg nu dig selv, og besvar det: Er der noget menneske der har autoritet til at gøre fremtid HELLIG? Ingen mennesker er hellige i sig selv. Intet menneske har magt til at gøre noget helligt. KUN GUD og det som Gud har gjort helligt er helligt! Ingen menneskelige grupper eller organisationer har autoritet til at gøre tid HELLIG, hverken før eller i fremtiden!
Sabbaten er et TIDSRUM. Gud til-side-satte dette tidsrum fra fredag solnedgang til lørdag solnedgang. Når dette tidsrum kommer til os, befinder vi os i hellig tid! Det er GUDS tid, ikke vores! Gud GJORDE den HELLIG – og de Ti Bud, som vi skal gennemgå detaljeret lidt senere, befalede han os at holde hellig! Mange i vor tid er ikke klar over, at det er SYND at krænke det Gud har erklæret for HELLIG!
Men gør det nogen forskel om vi holder den samme dag som Gud velsignede og gjorde hellig eller en anden dag? Skal kristne mennesker respektere det som Gud gør HELLIG?
Gud giver os en meget letfattelig forklaring i en oplevelse Moses havde.
Moses, der fra baby var blevet opdraget som prins af Faraos datter, havde dræbt en egyptisk vagt, og flygtede derfor til landet Midian, nær ved Sinai bjerget. Der giftede han sig med præsten Jetros datter. En dag kom Moses med sin fåreflok til Sinai bjerget, også kaldet Horeb bjerget. Der så han er stor tornebusk i flammer, uden at busken blev brændt.
Herren, den Evige (Kristus) råbte til ham fra tornebusken.
"Moses! Moses!" kaldte Gud, " ... drag dine sko af dine fødder, thi det sted, du står på, er "HELLIG JORD!" (2. Mos 3:2-5).
Forestil dig, at Moses havde været som de fleste mennesker er i dag. Han ville sikkert have argumenteret:
"Jamen, Herre, jeg kan ikke se, at det gør nogen forskel, HVOR jeg tager mine sko af. Jeg vil ikke tage dem af her - jeg vil vente og tage dem af en kilometer længere fremme."
Havde Moses været oprørsk og sagt sådan, ville han aldrig været blevet brugt til at lede Guds folk ud af egyptisk trældom.
Jorden en kilometer længere borte var ikke HELLIG. Derfor gjorde det en forskel, hvor Moses tog sine sko af? Ja, det er grunden! JORDEN HAN STOD PÅ VAR HELLIG. Gud lærte ham at respektere HELLIG jord på en måde, der ikke var påkrævet andre steder.
Og hvorfor? Hvad gjorde det lille stykke jord han stod på hellig? Det gjorde GUDS EGEN TILSTEDEVÆRELSE PÅ DENNE PLET! Gud er HELLIG! Guds tilstedeværelse i busken gjorde jorden omkring den HELLIG!
På selv samme måde er GUD OGSÅ TILSTEDE på Hans Sabbat den dag i dag. Han hvilede på den første sabbat og bragte dermed Sin tilstedeværelse ind i denne dag! Han gjorde den til HELLIGT TIDSRUM! Fire tusinde år senere, da dette samme "Ord" eller "Logo" blev kød – da han kom som Jesus Kristus i menneskeskikkelse – VAR HAN STADIG TILSTEDE I SAMME TILBAGEVENDENDE UGENTLIGE SABBAT – HAN GIK IND I SYNAGOGEN, SOM HAN HAVDE FOR VANE!
Jesus Kristus er stadig den SAMME i dag, som han var i går og vil være til evig tid (Heb 13:8). Tror du på det? Er din Bibel en AUTORITET? Accepterer du denne AUTORITET? Hvis ikke Jesu Kristi Ånd bor i dig – lever dit liv for dig – er du ikke Hans – da hører du ikke ham til (Rom 8:9). Og hvis Han er, HAR HAN IKKE FORANDRET SIG – han er stadig til stede på Hans SABBAT?
Moses fik af Herren den Evige Gud bud om, at tage sine sko af på HELLIG JORD. Ulydighed ville have været SYND, og straffen for synd er evig DØD.
Menneskeheden er påbudt, af den samme Evige Gud, ikke at overtrampe og vanhellige Guds HELLIGDAG! Gud forlanger af sine børn, at de overholder HELLIG tid med en respekt, der ikke kræves i andre anledninger.
Bemærk en PROFETI – for vor tid:
"Varer du din fod på sabbaten, så du ej driver handel på min HELLIGDAG, kalder du sabbaten en fryd (ikke et slaveåg), HERRENS helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi HERRENS mund har talet" (Esa 58:13-14).
Der er et klart "SÅLEDES HAR HERREN TALET!"
Vi ærer Gud ved at holde det helligt som Han har gjort helligt! Vi vanærer Ham når vi følger vore egne ideer og siger, "Jamen, jeg tror at MENNESKENES ideer og måder – denne verdens KIRKER – må være rigtige. Jeg vil hellere gøre som de siger, ære dem og dermed være vel anset af dem."
Gud befaler: "Tag din fod væk fra Min HELLIGE TID! Stop med at trampe på det der er HELLIGT og AFSAT TIL MIG! Stop med at bespotte MINE HELLIGE TING – Det Være MIT Navn, Min tiende af din indkomst eller MINE helligdage."
SYND er, at vanhellige det Gud holder for HELLIGT!
Gud har aldrig HELLIGET andre af ugens dage! Mennesket har ingen autoritet til at gøre en dag HELLIG. Man kan ikke HOLDE en dag HELLIG, hvis ikke Gud først har helliget den, lige så lidt som man kan holde kold vand varmt – hvis det ikke først er blevet opvarmet! Gud gjorde dette tidsrum HELLIGT, og Han befaler dig at holde denne dag!
Hele denne verdens civilisationer – indbefattet dens religioner – er et system af tro og tradition, der udspringer fra "mangen vej (der) synes manden ret." Gud siger, at denne verdens løn er evig DØD. Den vej – der synes mennesket RET – er SYNDENS vej.
Hvis Religionerne i hele verden virkelig accepterede BIBLEN som deres autoritet, ville alle tro nøjagtig det samme – alle ville følge GUDS VEJE og traditionerne HAN har befalet. Folk kalder sig kristne, hævder at de følger Biblen – og kun Biblen. Alligevel tror de det modsatte af den letforståelige lære fra Skrifterne og Kristus. De følger traditioner, der stammer fra hedenskab og som er fordømt af Gud i Biblen! Sandelig, denne verden er blevet forført!
Mennesket opfinder utallige argumenter for at undvige Guds bud og love – fordi kødets attrå er fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds LOV! (Rom 8:7). Når mennesker afviser Guds love og i stedet holder deres egne traditioner (se Markus 7:6-9), da må de opfinde argumenter til at retfærdiggøre deres oprør. Et af disse argumenter er, at Guds Bud ikke trådte i kraft før end Israels børn ankom til Sinai bjerget.
Men Abraham overholdt Guds bud 430 år, før end hans efterkommere nåede Sinai bjerget.
LÆS DET I DIN EGEN BIBEL! "Fordi Abraham adlød mine ord og HOLDT SIG MINE FORSKRIFTER EFTERRETTELIG, MINE BUD, ANORDNINGER OG LOVE" (1. Mos 26:5). GUD taler. Han forklarer her, hvorfor Han gav Abraham de store løfter.
ABRAHAM OVERHOLDT SÅLEDES GUDS SABBAT!
I det Ny Testamente læser vi: "at bryde et eneste punkt i loven er SYND" (Jak 2:10-11).
Nogle mennesker prøver at argumentere, at "måske er tiderne gået tabt. Måske har man ikke kunnet holde rede på, hvilken dag var den syvende i hver uge, hvor Gud hvilte."
Adam blev skabt og kom til live ved solnedgang den sjette dag i skabelsesugen – og Gud hvilede efter sit arbejde, da den syvende dag begyndte ved samme solnedgang. Adam vidste hvilken dag var den syvende. Jesus omtalte Abel som "retfærdig" (Matt 23:35), så han holdt også sabbaten. Enok "vandrede med Gud", så Enok holdt sabbaten – og han var ikke mere (han døde), mindre end hundrede år før Noas tid. De vidste alle sammen, hvilken dag var den rette syvende dag i hele deres tid. Adam levede 234 år samtidig med Metusalem, og helt frem til Lemek var fyldt 56 år. Disse mænd vidste hvilken dag var den syvende. Metusalem levede 600 år samtidig med Noah, og Lemek levede 595 år samtidig med Noah.
Selvfølgelig lærte Noah fra dem og andre, hvilken dag var den rigtige syvende dag. Og Noah holdt den, for Noah var RETFÆRDIGHEDS FORKYNDER (2. Pet 2:5) – "thi alle dine bud er retfærd" (Sal 119:172).
Sem var også retfærdig, og han levede til Abraham var 150 år gammel. Noah døde kun to år før Abraham blev født.
Nej, tidsberegningen gik ikke tabt fra skabelsen og hele tiden op til Abraham. Vort hæfte Er Tiden Gået Tabt fremfører syv uomtvistelige beviser på, at tiden er korrekt helt til vore dage. Skriv efter hæftet det er gratis.
Men efter Jakobs og Josefs død blev Israels (Jakobs) børn slaver i Egypten. "Så satte man fogeder over dem til at plage dem med trællearbejde ... Og egypterne tvang israelitterne til trællearbejde og gjorde dem livet bittert ved hårdt arbejde ... " (2. Mos 1:11, 13-14).
Egypterne overholdt ikke sabbaten. De piskede israelitterne til slavearbejde på sabbaten såvel som resten af ugens dage. Derfor var det ikke tilladt israelitterne at overholde sabbaten i 150 til 175 år – i flere generationer. De havde ingen præster. Der var ingen forsamling om sabbaten. Der var sikkert heller ingen anden organiseret undervisning.
Generationen af israelitter som Moses ledte ud af Egypten havde ingen religiøs undervisning eller træning. Måske vidste de lidt om sabbaten. Tiden kunne være gået tabt –for dem. Men, hvis det var tilfældet ÅBENBAREDE GUD DEN RETTE TID IGEN VED UTROLIGE MIRAKLER!
BEMÆRK NU NØJE FØLGENDE! Israelitterne, omkring tre eller fire millioner i alt (600.000 mænd over 20 år), ankom til Sin-ørkenen to måneder efter, at de havde forladt Egypten, og cirka 2 uger FØR de nåede til Sinai Bjerget. Husk at alt dette fandt sted, flere uger før Gud gav dem de Ti Bud. Disse mennesker brokkede og klagede sig over, at der ikke var mad nok i ørkenen.
Ved mirakler åbenbarede Gud, hvilken dag var sabbaten, og om det gør nogen forskel hvis man overholder den eller ej.
"Da sagde Herren den Evige til Moses, Se jeg vil lade brød regne ned fra himmelen til jer; og folket skal gå ud og samle så meget, som de dagligt behøver, for at jeg må prøve dem OM DE VIL FØLGE MIN LOV ELLER EJ."
Læs det igen! Dette skete alt sammen to uger før de fik de Ti Bud – før end den Gamle Pagt havde været nævnt - før Moseloven. Men GUDS LOV var allerede gældende og virkede. Gud ville afprøve dem, om de ville adlyde et af lovens punkter.
"Og når de på den sjette ugedag tilbereder, hvad de har bragt hjem, så skal det være dobbelt så meget som det de samler de andre dage" (2. Mos. 16:4-5).
Jeg vil nu vise dig, at Gud talte til dem på en sabbat. Det fremgår tydeligt, at Herren den Evige (der senere blev KRISTUS i menneskeskikkelse) talte med mennesket på den første sabbat. Adam blev skabt på den sjette dag i skabelsesugen – tydeligvis sidst på eftermiddagen, fordi mennesket var den sidste skabningshandling på denne dag. Da solen var gået ned, øjeblikkeligt efter Adams skabelse, prædikede (talte) Gud til ham, og tilbød ham evigt liv i GAVE (livets træ), samtidig med at han advarede ham imod lønnen for synd, som er DØDEN (1. Mos 2:15-17).
Og her prædikede Gud igen til Israel på sabbaten igennem Moses.
Læs de næste vers i 2. Mosebog 16. Vers 9, Moses og Aaron samlede folket. Vers 10, de så alle Herrens herlighed. Versene 11-13, ved aftenstid – i skumringen – lige efter solnedgang på denne sabbat, sendte Gud vagtler, kød til at spise, og den næste morgen var der manna på jorden.
Se nu det næste mirakel. Vers 20: nogle prøvede at gemme manna til den næste morgen, på trods af Guds ord. "Men da var det fuldt af orme og lugtede."
Nu vers 22: "På den sjette ugedag havde de samlet dobbelt så meget brød (manna)". Vers 23: Moses forklarede, at "I morgen er det hviledag, en hellig sabbat for Herren". Og på den sjette dag fik de bud om at gemme den nødvendige mad til sabbaten, og det gjorde de. Og, vers 24, og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke orm deri! Dette var endnu et MIRAKKEL fra Gud, der viste dem hvilken dag var den rigtige syvende dag!
Den næste morgen, på sabbaten, sagde Moses (versene 25-26)"i dag er det sabbat for Herren; i dag finder I intet ude på marken. I seks dage skal I samle det, men på den syvende dag, på sabbaten, er der intet at finde."
Men, GJORDE DET NOGEN FORSKEL?
Var det ikke i orden at arbejde på den syvende dag og holde hviledag den første dag i ugen? Israelitterne syntes, ligesom så mange erklærede kristne den dag i dag, at det ville være bedre.
SE NU HVAD DER SKETE? Det næste vers – vers 27: " ... nogle blandt folket gik ud på den syvende dag for at samle; men de fandt intet"! Disse mennesker troede, at det var lige meget hvilken dag eller om nogen i det hele taget. MEN FOR GUD VAR DET IKKE LIGE MEGET! På den sjette ugedag gik GUD SELV i ARBEJDE og regnede manna ned. Men GUD SELV UDFØRTE IKKE NOGET AF DETTE ARBEJDE PÅ SABBATEN – den var HELLIG FOR HAM! På denne syvende dag hvilede GUD fra arbejdet med at sende dem manna!
H. Armstrong Roberts Photo
Se nu versene 28-29: "Da sagde Herren til Moses: HVOR LÆNGE VIL I VÆGRE JER VED AT HOLDE MINE BUD OG LOVE? Betænk dog, at Herren har givet Eder sabbaten! Derfor giver han Eder på den sjette dag brød til to dage. Enhver af Eder skal blive hvor han er, og ingen må forlade sin bolig (for at samle – for at arbejde) på den syvende dag"!
Efter denne voldsomme irettesættelse fra Gud hvilede folket på den syvende dag! Ja, det gør en forskel for GUD! Og Gud er den samme i går og i dag, ja, til evig tid (Heb 13:8).
Læg nu igen mærke til disse mirakler Gud brugte til at åbenbare hvilken dag er HANS dag – Hans Sabbat. Manna kom hver dag i seks dage – men intet på den syvende dag. Gud arbejdede ved at lade det falde de seks ugedage, men Han hvilede på den syvende dag. På de første fem dage i ugen gik mannaen i forrådnelse og der kom orm i den, hvis noget blev gemt til næste dag; men om aftenen på sabbaten, aftenen efter den sjette dag gik det ikke i forrådnelse, det holdt sig friskt og perfekt konserveret – og de havde ikke køleskabe! På den sjette dag gav Gud dem dobbelt portion. På den syvende dag gav han dem INTET.
Efter alle disse genrationer som slaver i Egypten kunne nogen argumentere, at israelitterne ville have mistet følingen med TIDSREGNINGEN.
Med alle disse mirakler åbenbarede Gud, HVILKEN dag var Hans sabbat. Gud gav dem strenge irettesættelser for ikke at holde Hans SABBAT. Han afslørede, at overholdelse af sabbaten var HANS LOV, mange dage tidligere og før han tilbød dem den Gamle Pagt, og før han gav dem de Ti Bud, i den form Gud havde talt til dem ved Sinai Bjerg.
Således åbenbarede Gud hvilken dag, er HANS SABBAT – og at det GØR EN FORSKEL - FORSKELLEN MELLEM LIV OG DØD – OG AT BRYDE Guds Hellige Sabbat er SYND og straffes med evig DØD!
Se også i 2. Mosebog vers 29: "Betænk dog, at HERREN har givet Eder sabbaten." Intet sted i Biblen kan du finde en erklæring om, at "HERREN har givet dig SØNDAG." Hvem var det da, der gav den kristne verden dens SØNDAG? Det er nemt at finde svaret i HISTORIEN – MENNESKET af kød og blod gav "Kristendommen" dens søndag; hedninger afskåret fra Gud; mennesker der var oprørske imod Gud! Søndagen stammer fra hedenskab! Og verden følger denne tradition!
Hvor STAMMER din religion fra? Fra MENNESKET - fra FLERTALLETS offentlige meninger og vaner - eller er GUD DEN ALMÆGTIGE ophav, til det du tror og GØR? Hvilket? Er din AUTORITET overvejende MENNESKELIG anerkendelse, eller er GUD OG HANS ORD og den Hellige Bibel din autoritet? HVILKEN?
Dit EVIGE LIV afhænger af dit svar på dette spørgsmål!
Utallige mennesker har fået at vide, at MOSES gave Israels børn de Ti Bud.
En søndag morgen i 1933 gik jeg ind i en kirke i det sydlige Oregon. Det var under søndags skole timen. Som en fremmed satte jeg mig i mændenes bibelklasse. Jeg fik et kvartalsblad udleveret. Emnet i bladet var, "Da Moses gav jøderne de Ti Bud". Ved en hurtig gennemgang lagde jeg mærke til, at der kun var udtalelser fra visse forfattere - alle fra denne sekt. Ingen bibelske henvisninger!
Med det samme skete der en overraskende og mærkelig ting. Læreren der skulle undervise stammede rundt i et minut eller to, men var ude af stand til at få begyndt på sin lektion. Pludselig vendte han sig mod mig og busede ud: "Herre, jeg kender dig ikke, men af en eller anden grund kan jeg ikke undervise denne klasse her til morgen – og jeg ved at du kan. Vil du tage min plads og undervise os?"
Det kom som et lyn fra en blå himmel. HVORFOR kunne han pludselig ikke undervise en klasse, han havde haft i lang til? HVORFOR vendte han sig til mig! HVORDAN kunne han vide, at jeg kunne tage timen, når han aldrig havde set mig før, og vi var ikke engang blevet præsenteret for hinanden. Jeg vidste det ikke – medmindre det var fordi jeg var den eneste mand i klassen, der havde en Bibel med.
"Jo," svarede jeg, "selv om det jo er en temmelig pludselig anmodning til en fuldstændig fremmed som aldrig har været her før. Jeg har lige skimmet igennem kvartalsbladet her, og jeg må med det samme sige, at jeg ikke kan undervise ud fra det, fordi det der står der, er ikke sandt. Men hvis I mænd ønsker, at jeg skal undervise jer i sandheden fra BIBLEN, om hvem der gav Israels børn de Ti Bud, så vil jeg gerne gøre det – men det er kun rimeligt at jeg advarer jer forud - jeres kvartalsblad er ikke i overensstemmelse med Biblens ord."
Alle mændene i klassen bad mig fortsætte og undervise dem.
