Kapitel 3
HER ER DET, jeg lærte klassen: Den tredje måned (i den nye hellige kalender Gud havde givet israelitterne i Egypten) ankom denne umådelig store flok af israelitter til Sinai Bjerget.
Glem ikke, at der i det mindste var tre til fire millioner mennesker. Der var 600.000 voksne mænd over 20 år – dengang talte man ikke kvinder og børn med.
Denne kolossale flok af israelitter rejste telte og udgjorde en gigantisk lejr – en enorm telt-BY (2. Mos 19:2). Det tog selvfølgelig nogen tid – selv om de var velorganiserede.
Vers 3: ... men Moses steg op i bjerget for at møde Gud. Og der forelagde den EVIGE GUD ham en plan, som han skulle tilbyde disse mange millioner mennesker. Tilbudet – eller aftalen – var det vi i dag kalder den "Gamle Pagt" – planen var at gøre disse mennesker til en NATION – til Guds egen nation på jorden.
Tilbuddet foreskrev, at GUD skulle være deres eneste konge og hersker. Deres regering skulle dikteres af Gud. Gud skulle være LOVGIVEREN, ikke en rigsdag eller et folketing. Gud ville udvælge ledere til at udføre Hans ordrer. Moses gik tilbage til den enorme teltlejr.
Derefter: "Da gik Moses hen og kaldte folkets ældste sammen og forelagde dem alle disse ord" (vers 7). Alle, "hele folket, alle som én svarede: Alt hvad Herren har sagt vil vi gøre!" Ser du, dette tilbud - folket var så opsat på at modtage det som Gud LOVEDE i denne kontrakt – "I skal blive et kongerige af præster, og et HELLIGT FOLK", det vil sige, den største, rigeste og mægtigste nation på jorden – de var så ivrige efter at opnå dette, at de ikke tænkte over betingelserne: "Hvis I vil lyde min røst og holde min pagt!"
Hvad var det, der ville komme fra GUDS EGEN STEMME – noget som de skulle adlyde? Perfekte love såsom tyngdekraft og inerti var allerede i kraft – lovene om fysik og kemi eksisterede også allerede. Her var det en ÅNDELIG lov Guds stemme ville afsløre - en levende uforanderlig lov i præcise ord - en definitiv kode.
HVAD skulle denne lov gøre godt for? Det er på høje tid, at vi forstår det sande svar. Den Almægtige Gud er ikke alene Skaber og Hersker over Sit endeløse, uendelige skaberværk - hele universet – Han er også KÆRLIGHEDSGUD.
Ud af kærlighed skabte Gud mennesket i sit eget billede. Gud elsker mennesker. Det var Guds hensigt, at menneskene han skabte skulle være lykkelige – de skulle leve i fred og glæde sig over livet i sikkerhed – leve et interessant, energisk liv i overflod. For at sikre en sådan lykkelig tilstand indførte Gud en åndelig lov, der danner rammen for VEJEN til fysisk, mental og åndelig velbefindende – og UNDGÅ sorg, lidelse, angst, usikkerhed, kedsomhed, tomhed, frustration, vold og død. Disse åndelige LOVE afstikker VEJEN til et lykkeligt, oplivende, vitalt, interessant og glædesfyldt LIV.
Gud ER kærlighed – Gud ved, at KÆRLIGHED varmer hjertet og er god. Derfor tilføjede han en KÆRLIGHEDSLOV, en lov der skal adlydes og opfyldes med KÆRLIGHED.
En vidunderlig og herlighedsfyldt GAVE til menneskeheden! Man skulle tro at menneskeheden ville glæde sig og i dyb TAKNEMLIGHED uophørligt takke og prise Gud! Men det gør menneskeheden ikke! Så god og herlig denne lov end er, så er menneskenaturen fjendtlig indstillet overfor den! Det var de dengang. Det er de i dag. Menneskenaturen er vor inderste drift af forfængelighed, selvoptagethed og grådighed. I sin selviskhed ønsker mennesket selv at tage alle de goder Guds VEJE tilbyder – og i sin oprørskhed tager han det ilde op, at han skal vandre Guds veje for at opnå disse overordentlige velsignelser.
KÆRLIGHED er den udadgående omsorg. Det er den givende, tjenende indstilling - det er at ville dele med andre. Menneskenaturen kræver og vil tage selv.
Alle gode ting, velsignelser, nytte og gavn kommer fra GUD. Han er GIVEREN, han giver alt det menneskeheden beder om og har brug for. Indeholdt i Guds tilbud om at være deres Konge og Hersker – og gøre dem til verdens rigeste, mest velsignede og mægtigste nation – var også, at de ville blive ledt, beskyttet og få hjælp fra den vise, kærlige og almægtige GUD – de ville få hans ypperste velsignelser.
Men denne enorme forsamling så kun på de fysiske LØFTER – det kunne de FÅ FAT I – og tog hurtigt imod tilbuddet uden først at høre det.
Derefter (verse 8), Moses climbed the mountain again to report to God.
Gud instruerede Moses: "Gå til folket og lad dem hellige sig i dag og i morgen ... og holde sig rede til i overmorgen, thi i overmorgen vil Herren stige ned for alt folkets øjne på Sinai Bjerg." Om morgenen på denne store dag blev der et skrækindgydende skue med lyn og torden på bjerget.
Kan du forestille dig det? Jeg tror, at jeg kan – delvist i hvert fald. For mange år siden – tidlig vinter 1934 kom jeg kørende i et sving på Mt. Hood i Oregon. Da jeg kom til den østlige side af Mt. Hood, lige ved en sidevej der førte ned til bunden af bjerget, begyndte der en forfærdelig storm omkring den snedækkede bjergtop lige over mig. Den sorteste og mest ildevarslende sky jeg nogensinde har set – stod ubevægelig over toppen af bjerget. Lynene fór omkring mig, så jeg måtte skærme for øjnene. Overdøvende tordenskrald skarpere og højere end jeg havde oplevet det i Iowa og Nebraska dundrede i ørene på mig. Jeg vendte om og kørte ned, bort fra uvejret, så hurtigt jeg kunne. Det var det skrækkeligste uvejr jeg nogensinde har set. Det kunne føre tanken hen på en smagsprøve på den HØJESTE grad af den ALMÆGTIGE GUDS VREDE!
Dengang forestillede jeg mig, at det kunne sammenlignes med dengang GUD tordnede SIN ÅNDELIGE LOV ned fra Sinai Bjerget! Selv om jeg forstod, at det jeg havde oplevet var tamt i sammenligning. Alligevel gav det mig en forestilling om, hvor udfordrende en oplevelse israelitterne blev vidner til, da Gud talte til dem!
Man kan forestille sig det enorme HAV af mennesker – millioner – så langt som øjet rakte! Og det skrækkeligste uvejr med lyn og torden, der var nær ved at sprænge trommehinderne! Og den ALMÆGTIGE GUD SELV midt i dette blændende, øredøvende skue - Han var rede til at TORDNE SIN STORE LOV ud over alles ører!
Ikke så sært at folket blev bange og bad Moses om at være deres mellemmand!
Midt i denne kolossale manifestation af GUDS MAGT OG HERLIGHED, ville Moses føre folket foran Herren, men da ... "forfærdedes folket og holdt sig skælvende i frastand" (vers 18).
HVILKE OMGIVELSER - scenen til at modtage GUDS LOV!
Dette var ikke nogen almindelig begivenhed! Det var af største VIGTIGHED at DENNE LOV – Guds perfekte LIVS STIL – ville gøre et uudsletteligt indtryk på Hans folk!
Tænk på det! En hel NATION bestående af MILLIONER af mennesker forsamlede i et kæmpe historisk møde! Og GUD SELV taler igennem ILD, blinkende lyn og øredøvende TORDEN, og en høj overnaturlig STEMME, der ikke behøvede mikrofoner eller højtalere eller andet elektronisk system for at kunne blive hørt af MILLIONER.
Dette var ikke en skare af 100.000 mennesker, som vi ser hvert år her i Pasadena til fodbold-turneringerne i Rose Bowl. Antallet af mennesker der samles om fodbold synes kolossale for os i dag. Men sammenlignet med Guds publikum her ved foden af Sinai Bjerget er det kun små flokke. Hans publikum var hverken 100.000 eller 500.000, eller en million – der var tre til fire MILLIONER mennesker – en overvældende trængsel!
Det var ikke Moses' stemme der afleverede Guds Lov. Det var GUDS EGEN STEMME! Hele folket – hele nationen – hørte GUDS STEMME!
"Gud talede alle disse ord og sagde: Jeg er Herren din Gud ... " og Guds egen stemme talte til hele forsamlingen og gav dem DE TI BUD!
Utrolig betydningsfuldt! På denne allerførste Pinsedag (også kaldet Førstefrugts Festen, eller Ugernes Fest i det Gamle Testamente), midt i denne kolossale og ærefrygtindgydende manifestation af naturens kræfter, gav Gud SIN LOV – SIN LIVSSTIL – til de eneste mennesker på jorden der var HANS FOLK. Dette var grundlæggelsen af Guds NATION på jorden.
Mange hundrede år senere på Pinsedag i år 31 e. Kr., igen i en kolossal og ærefrygtindgydende manifestation gav Gud SIN HELLIGE ÅND til sit folk – GUDS KÆRLIGHED for at de skulle kunne opfylde denne lov. Og dermed grundlagde og indstiftede han GUDS KIRKE på jorden!
HVEM gav folket de Ti Bud?
Læg nøje mærke til det! Folket fik ikke de Ti Bud af Moses, som de fleste mennesker tror i dag. Moses hørte De Ti Bud i denne udformning for første gang SAMMEN MED HELE NATIONEN og dens millioner af folk! Det var ikke Moses der gav denne lov til folket – "det var GUD der talte alle disse ord."
Gå nu til 5. Mose 5:4-22. Dette er senere igen. Moses taler til Israel, til folket, og han siger: "Ansigt til ansigt talede Herren med Eder på bjerget ud fra ilden ... Han sagde ... " – derefter følger alle de Ti Bud (versene 6-21).
LÆS DISSE PASSAGER IGEN! Hvorfor har du lært at MOSES "gav loven"? HVORFOR er denne lov blevet kaldet "Moseloven"?
De Ti Bud kom ikke fra Moses men fra GUD! De Ti Bud blev ikke givet til folket af Moses men af GUD selv, der talte til hele den forsamlede nation. Moses siger: "Ansigt til ansigt talede Herren med Eder" – Gud talte til hele sit forsamlede FOLK!
Moses forklarer (vers 5), at fordi I var bange, og for at berolige jer stod jeg imellem Herren og Eder – men Moses VAR SAMMEN MED DEM SOM EN HVILKEN SOM HELST ANDEN I DENNE UENDELIGE FORSAMLING.
Men Gud talte til HELE FORSAMLINGEN, ikke kun til Moses!
Læg endvidere mærke til - efter at have afsluttet, i vers 21, og igen skrevet de Ti Bud som Gud havde talt, fortsatte Moses i vers 22 og talte til folket: "Disse ord talede Herren til hele Eders forsamling på bjerget ud fra ilden, skyen og mulmet med vældig røst uden at føje noget til; og han skrev dem op på to stentavler og gav mig dem."
Læs det omhyggeligt igen! Det er sikkert ikke det, du har lært. Læs det i din egen Bibel!
Dette er ordene i de Ti Bud, sådan som Guds røst talte dem. Til hvem? Til "hele Eders forsamling." Folket fik IKKE de Ti Bud af Moses, men direkte fra Guds egen stemme, som de alle hørte!
Uden tilføjelset. Det var en KOMPLET LOV! Det er en ÅNDELIG LOV. Den er KOMPLET. Han tilføjede intet til DENNE LOV! Alle andre love er separate og forskellige – og er IKKE DEL AF DENNE ÅNDELIGE LOV! Den er komplet i sig selv!
Hvis du tror, at denne lov "kun var for jøder", er du fuldstændig forkert på den! Har du ikke læst i Apo.g. 7:38, at Moses, "modtog levende ord, som han skulle give til JER" – disse "JER" er os, det Ny Testamentes kristne.
Alle andre nationer havde fornægtet Gud og HANS LIVSSTIL. Nu var Gud så ved at udvælge sig sin nation fra et undertrykt SLAVE folk – de eneste mennesker på jorden der ikke havde afskåret sig fuldstændig fra Gud.
Wide World Photo
Dette var GRUNDLAGET for den Gamle Pagt – men hvad er grundlaget for den NYE Pagt? Læs det i Hebræerbrevet 8:10: "Thi dette er den pagt, jeg i dagene herefter vil oprette med Israels hus, lyder det fra Herren: Jeg vil give mine love i deres sind, og på deres hjerter vil jeg skrive dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk."
I dette hæfte vil jeg gøre det særdeles og udtrykkelig klart, at denne lov 1) ikke var nogen midlertidig lov der skulle ende på korset; og 2) ikke er en speciel lov der gælder for kun én nation og er forbudt for alle andre. Hos Gud er der ikke personsanseelse (Ap.g. 10:34).
Læg nu nøje mærke til budet om sabbaten.
HUSK sabbaten – "Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig!" (2. Mos 20:8). Gud sagde HUSK denne dag! Så mennesker har insisteret på at glemme den – eller har forsøgt at ændre den til en anden dag!
I bjergprædikenen sagde Kristus: "TRO IKKE at jeg er kommet for at nedbryde loven." Så bekendende kristne tror, at han netop kom for at afskaffe den!
I samme bjergprædiken sagde Kristus: "Du må ikke sværge," så bekendende kristne i hele verden løfter deres højre hånd og sværger.
Kristus sagde: "ELSK jeres fjender", så bekendende kristne – der foregiver at følge Ham, HADER deres fjender og går i krig for at dræbe dem.
Kristus sagde: "Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen", så bekendende kristne siger, "Det er umuligt at holde Guds love og slet ikke muligt at blive perfekt. Kristus gjorde det for os, og derfor afskaffede han loven."
Kristus befaler "AT GØRE" – og Hans bekendende følgere siger GØR DET IKKE!
Kristus befaler "GØR DET IKKE" og hans bekendende følgere siger GØR DET!
Men se nu resten af det samme vers – "så du HOLDER DEN HELLIG." Ordet "holder" betyder at bevare i samme tilstand. Man kan ikke holde isvand varmt – man kan kun holde VARMT vand varm. Man kan ikke holde en uhellig dag hellig. Gud helligede kun en dag i ugen, og det var Hans Sabbat. Det er komplet umuligt at holde søndag eller fredag HELLIG – for Gud helligede dem ikke, og mennesker har ingen magt til at gøre noget helligt. Dette er ikke argumenter – det er KENDSGERNINGER, som man vil blive dømt ud fra på Guds DOMSDAG!
Bemærk nu versene 9 og 10 (2. Mose 20): "I seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning, men den syvende dag skal være hviledag for Herren din Gud; da må du intet arbejde udføre"
Ikke en hvilken som helst syvende dag! Ikke "en syvende dag" – Kristus sagde "den syvende dag!" I Mattæus 28:1 – efter korsfæstelsen og efter opstandelsen – efter det der var "naglet til korset", efter at det var naglet – der finder vi, at det er den syvende dag i ugen – dagen før den første dag i ugen!
Bemærk endvidere! Kristus sagde ikke, "det JØDISKE FOLKS sabbat." Han sagde udtrykkelig, "sabbaten er HERREN DIN GUDS dag!" Hvis det er HERRENS Sabbat – så er den i sandhed HERRENS DAG."
Netop her, lad os gøre en ende på alle oprørske ARGUMENTER, om at søndagen er "Herrens Dag." Jeg udfordrer læserne: Vis mig et vers i Biblen der identificerer søndag, eller den første dag i ugen – som "Herrens Dag, og jeg vil forkynde sandheden af dette vers for alle de millioner mennesker, der lytter til The WORLD TOMORROW program i luften på alle beboede kontinenter på jorden, og publicere det i The PLAIN TRUTH, der nu læses af ca. syv millioner mennesker rundt om i verden.
Gud har givet mig en af nutidens største publikum i verden. Hvis du tror på "Herrens Dag" og kan bevise det med skriftsteder fra Biblen, da er dette din chance for at få din mening frem til mange millioner mennesker! Men før nogen sender mig Åbenbaring 1:10 lad mig fremføre denne kendsgerning, at 1) dette vers ikke handler om nogen ugedag, men om perioden der henvises til i over 30 profetier under titlen "Herrens dag". I vor nuværende æra er vi i menneskenes dag. "Herrens dag" er det tidsrum, hvor Gud vil gribe direkte og overnaturligt ind i verdens gang og begynde at overtage alle nationernes regeringer. Og 2) dette vers og dets kontekst refererer ikke til nogen af ugens dage, eller henviser på anden måde til søndag eller til "den første dag i ugen." Intet i verset forbinder det med en ugentlig tilbedelsesdag eller forandrer den til søndag. De der har sat det i forbindelse med søndag har gjort det uden bibelsk autoritet, og har dermed forført millionervis af mennesker.
"Herrens Dag" er HERRENS dag, han er Herre over dagen, der er HANS – og i Markus 2:28 siger Jesus Kristus, at Han – Menneskesønnen er Herre over sabbaten – ikke over søndagen.
I 2. Mose 20:10 sagde han til hele folket der var forsamlet, "men den syvende dag skal være hviledag for Herren din Gud." Han sagde ikke at sabbaten tilhørte "det jødiske folk" – men "at den tilhørte Herren din Gud."
Lad mig illustrere dette vers yderligere. For ca. 30 år siden holdt jeg aften gudstjeneste i Handelskammerets Auditorium i Seattle, og en kvinde gav mig hånden til afsked og sagde:
"Hr. Armstrong, jeg har hørt at lørdag er din dag. Jeg håber ikke at det er sandt!"
"Det er bestemt ikke sandt," svarede jeg. "Søndag er min dag."
"Ih, hvor det glæder mig!" udbrød hun.
"Men lige et øjeblik," sagde jeg hurtigt. "Jeg ser at du ikke forstår. Søndag er min dag – og mandag, og tirsdag, og onsdag, og torsdag og fredag – de er alle mine dage – men fra fredag solnedgang til lørdag solnedgang er det ikke MIN dag – DET ER GUDS DAG – det er HERRENS DAG!"
Læs Kristi ordrette Bud igen: " I seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning" – disse er VORE dage til at gøre VOR gerning – "Men den syvende dag er Herrens din Guds sabbat" – den SYVENDE DAG er HERRENS DAG. Dette Bud i loven der definerer synd, siger det klart og tydeligt!
I 1. Johs. 3:4 kan du læse BIBLENS definition af SYND. "... synd er lovbrud." Rom 7:7 viser hvilken lov det er SYND at bryde – det er loven der siger "Du må ikke begære" – citeret fra denne lov i 2. Mose 20:17. I Jakobs brev 2:9-11 får du yderligere fastslået hvilken lov der definerer synd. Det er en lov der består af ti punkter (vers 10). Et af "Punkterne" er "Du må ikke bedrive hor" og er citeret fra denne lov (2. Mos 20:14), og et andet af de ti punkter er "Du må ikke slå ihjel," citeret fra samme lov (2. Mos 20:13).
I Jakob 2:10 står det, at hvis du bryder et af disse ti punkter gør du dig SKYLDIG i brud på dem alle – SKYLDIG I SYND. Samme lov siger også: HUSK den syvende dag – sabbaten – at du holder den hellig... den syvende dag er HERRENS GUDS dag." Den der bryder dette Bud SYNDER!
Muligvis er alt dette langt fra det du har lært og troet. Men skulle nogen ønske at argumentere, vil jeg foreslå, at de gemmer deres argumenter til Dommedag, og der ansigt til ansigt med vor Frelser og Skaber Jesus Kristus prøver at frembringe deres meninger!
Inden vi forlader 2. Mosebog 20, se da endnu en vigtig kendsgerning.
I vers 11 læser du, "Thi i seks dage gjorde HERREN himmelen og jorden ... "og på den syvende dag hvilede han: derfor har HERREN velsignet hviledagen og helliget den."
Hvornår velsignede og helligede HERREN denne syvende dag? Her kan du læse, som allerede forklaret i 1. Mosebog 2:3, at Han gav denne velsignelse og helligede den på den syvende dag i SKABERVÆRKET. Og dette Bud siger tydeligt, "HERREN velsignede den syvende dag." Han velsignede og helligede den, dagen efter at han havde skabt Adam og Eva. Det, han da velsignede og helligede, som 2. Mos 20:11 siger, var SABBATEN. Det var Guds Sabbat fra den allerførste skabelsesuge. DET var tidspunktet da HERREN skabte sabbaten.
Det vildledende argument, at Gud ikke SKABTE sabbaten før han gav de Ti Bud ved Sinai Bjerget, er blevet almindelig accepteret. Men her siges det klart og tydeligt, at den syvende dag i skaberværket som HERREN velsignede og helligede, var SABBATEN. Altså, som det eftertrykkeligt er bevist ovenfor, eksisterede sabbaten og var Guds Hellige Dag før Israels børn kom til Sinai Bjerget – som vist i 2. Mosebog 16.
Således skabte HERREN Jesus Kristus - "Ordet" (Johs. 1:1 græsk, eller "JHVH" hebr.) fra 1. Mosebog 2 - sabbaten. Han GJORDE al ting som var gjort, skabte sabbaten, som Jesus klart slog fast i Mark 2:27. Den er en af de ting han SKABTE – og den blev skabt på den syvende dag i den allerførste uge – i skabelsesugen. Sabbaten har eksisteret LIGE SIDEN SKABELSEN, og over 2 årtusinder senere BEORDREDE denne samme HERRE, denne guddom der lod sig føde som Jesus Kristus, sit folk, at de skulle holde den hellig! Og efter yderligere to tusinde år sagde Han, at han var Herren over dagen!
