Kapitel 13
UVIDENHED OM SEX er selvfølgelig ikke den eneste grund til ulykkelige ægteskaber og skilsmisser. Der er mange andre årsager. Forskellige opfattelser om religion er en af dem. Den Romersk Katolske Kirke råder eftertrykkeligt medlemmerne fra at gifte sig med ikke-katolikker.
På samme måde bør en sand omvendt kristen aldrig gifte sig med en ikke-kristen. Gud befaler de kristne: “Træd ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? Eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke” (2. Kor.6:14). Venskab mellem kristne og ikke troende bør undgås, og selvfølgelig også stævnemøder, for de ender ofte med ægteskab!
Stævnemøder har været praktiseret så længe historien rækker tilbage – på forskellige måder i forskellige kulturer! Og som det er tilfældet med
217
alt andet, har stævnemøder været praktiseret både rigtigt og forkert. Den rigtige slags stævnemøde er i dag en næsten uddød kunst, især i Amerika.
I kapitlerne 11 og 12 er der sagt nok om den universale trend med “necking” og “petting” og førægteskabelig samkvem. Disse umoralske vaner dominerer de moderne stævnemøder i vore dage. De fleste stævnemøder indeholder enten disse aktiviteter eller en færdiglavet dagdrøm fra en film.
Med hensyn til at “være kærester” er der også sagt nok. Unge teenagere bør ikke være kærester. Først efter at man er blevet mentalt, emotionelt og åndelig moden, og er kvalificeret til at påtage sig ansvaret for ægteskab, er “kæresteriet” den sikre indgang til forlovelse og ægteskab, og da er det en hel anden sag.
Men indtil da skal man undgå at “være kærester”. Gå ud med flere forskellige. Lad stævnemøderne foregå på et højt mentalt og intellektuelt niveau. Gør stævnemøderne opbyggende og til gensidig udvikling.
I mine unge dage var stævnemøder en udfordring. Jeg gjorde mig umage for, at mine skulle være mentalt stimulerende og glædelig velgørende. Selvfølgelig gik vi til dans og i teateret og en gang imellem til film, men ofte stod vi på skøjter eller gik en lang tur med forrygende samtale.
I Ambassador College opfordrer vi de unge til at gå ud sammen, men bestemt ikke til at “være kærester”, ikke før det sidste halve af det år de bliver færdig med deres studier.
Og husk hele tiden: Det er Gud der sammenføjer ægtemand og hustru i ægteskab. Derfor bør det være Gud der -- i din egen interesse – udvælger din partner! GUD vil, hvis du beder ham, og afholder dig
218
fra selv at bestemme og tage forhastede beslutninger! Måske er der behov for selvdisciplin og tålmodighed, ja, og TRO. Men hvis du stoler på Gud, vil han ikke lade dig i stikken. Hvis GUD vælger en partner vil det være for livet. Og det bliver DEN RETTE!
Det var ikke før efter jeg var blevet gift, at jeg blev klar over at Gud i sin nåde valgte den unge kvinde jeg fik til hustru. Og nu et halvt århundrede senere, er jeg mere sikker på det end nogensinde!
Hvis du har et eller flere teenagerbørn, skulle du da forsøge at tvinge dem til kun at gå ud med omvendte folk – eller dem som du vælger? HVIS DU GJORDE, VILLE DU DRIVE DEM I DIAMETRAL MODSATTE RETNING! Dit ansvar er at UNDERVISE dine børn i SANDHEDEN – og efterhånden som de vokser op skal de have mere og mere ansvar for sig selv. Denne undervisning bør selvfølgelig begynde allerede før de fylder deres første år.
For mange af vore læsere vil det allerede være for sent. Så VÆR TAKTFULD. Dine børn er måske allerede for gamle, til at du kan lede deres liv. De har deres egen vilje. Men med forståelse og takt, prøv at få dem til at søge råd hos dig med hensyn til sandhedens generelle principper. Men forsøg ALDRIG at vælge ægtefælle til dem. Hvis du har “et emne” lad dem for alt i verden ikke få det at vide, medmindre de selv kommer og beder om din mening og råd. Din indblanding vil drive dem i modsat retning!
I de halvtreds år jeg har rådgivet i problemer, ulykkelige ægteskaber og skilsmisser, har de fleste sager været med par, der giftede sig for unge.
Tusinder har spurgt, “hvilken alder er bedst for giftermål?” Artikler om emnet har været i “Den rene Sandhed” to gange. Svaret er så
219
vigtigt, at det ikke kan udelades i denne bog. Derfor citeres det her.
For ca. tyve år siden forrettede jeg en bryllupsceremoni i den statelige Memorial Hall på Ambassador College i England (nu lukket). Min næstyngste sønnesøn, Richard David Armstrong II, der var to og et halvt år, fandt ceremonien meget smuk, han sagde:
“Mor, jeg vil giftes!”
“Nåh!” svarede hans mor lidt chokeret og fornøjet, “og hvem vil du giftes med?”
“Karen,” svarede lille Dicky prompte.
“Men Karen er lige blevet gift. Hun kan ikke gifte sig med andre nu.”
“Jamen, så vil jeg giftes med Sheila.” Sheila var en sød irsk studine på College.
“Men Sheila er på College nu, og hvis hun ikke vil giftes med dig?” Svarede hans mor.
“Så vil jeg giftes med dig mor”, var hans hurtige beslutning.
Vi kan smile ad små børns ideer om at ville giftes. Det ville være udenfor skik og brug! Ægteskab er ikke for børn! Ægteskab er for VOKSNE. Ægteskab er en alvorlig sag!
Ved ægteskab påtager man sig et meget stort ansvar. Børn har selvfølgelig ingen fornemmelse af det. Ægteskab er meget mere end romance. Det er mere end dagdrømme om “Prinsen på den hvide hest”, at være i “syvende himmel”, eller at hvile i elskerens arme.
Men hvornår er vi voksne?
220
Er drenge og piger voksne, omkrig fjorten års alderen? Nej, langt fra! Lad os forstå HVORFOR!
Mennesket ved intet ved fødslen. Vi skal lære og undervises i ALT! Uden viden, eller med den forkerte viden er vi hjælpeløse som nyfødte børn. Men der er ting som mange aldrig lærer. En af dem er den rette alder for giftermål.
Al den viden de voksne besidder, sand eller falsk, er kommet til hjernen fra den dag han eller hun blev født.
Det kan lyde overraskende og utroligt, men en person lærer mere i sit første år end i nogen af de efterfølgende. Hvis et ét års barn kunne tale og udtrykke sig, ville man blive overrasket over hvor meget det har lært i sit første leveår.
I det andet år lærer det en tredjedel mindre og i det tredje år lidt mindre. Gradvis bliver kapaciteten til at lære mindre år for år. Et to års barn føjer det han lærer, til det han lærte som et årig, det tredje år til dette, og med årene vokser dets totale lager af viden.
En person over tres kan ikke lære noget nyt og ukendt så hurtigt som en på to eller tre og tyve. Betyder det at en veluddannet person på tres ved mindre end den på to og tyve? Selvfølgelig ikke. Han ved betydeligt mere, fordi han har akkumuleret viden i alle årene siden han var to og tyve og har sammenlagt det med det han allerede vidste, og han har lært meget af erfaring. Dette er en af grundene til at visdom kommer med alderen!
221
Men en to og et halvt års kan ikke fordybe sig i studier med matematik, filosofi, nuklear fission, forretningsadministration, økonomi eller børneopdragelse. Hans opfattelser om det sidste ville sikkert være meget forskellige fra det han vil mene, når han selv bliver forældre!
De første fem seks år af livet er, det har erfaringen vist, bedst udnyttet ved at lære de grundlæggende ting i baby- og børneopdragelse – at gå, tale, spise, løbe og lege og mange, mange andre ting. Det lille barn lærer hvad en bil er, et fly – han lærer om dyrene -- og mange andre ting.
Barnet kan endog lære at tælle og noget af alfabetet. Alligevel synes det der læres i skolen efter børnehaven, at have bedst grobund efter seks års alderen. Da kan barnet lære at skrive, læse og stave simple ord. I nogle lande lærer det et fremmed sprog i den alder. I de næste ti år tilegner det sig lidt efter lidt den grundlæggende fundamentale kundskab, hvoraf de sidste to er forberedelse til videregående uddannelse.
I disse år har det normale individ været hurtigt til at lære, men det er ikke modent endnu! I deres egen forståelse er de klogere end far og mor. Men det de endnu mangler at lære er, at de ikke selv forstår deres manglende viden! At de stadig har meget at skulle lære.
Men det er først når man er seksten, at gennemsnitsmennesket er færdig til at undersøge de mere krævende områder.
Men i disse tidlige og midterste teenager år, som regel mellem tolv og fjorten, begynder den fysiske krop pludselig
222
at vokse og udvikle sig med ukendt hast. Teenageren skyder i vejret i løbet af et år og kroppen forandres fra barn til mand eller kvinde.
Pludselig føler den unge sig “stor”, voksen. Han er som regel ikke selv bevidst om, at forandringerne i kroppen i retning af modenhed er langt hurtigere end sindets udvikling! Intellektet fortsætter med udviklingen år efter år som hidtil. Sindet er stadig mere barnligt end voksent. Interesserne er stadig “at have det sjovt”, leg og underholdning. Den seksuelle modenhed der pludselig har indfundet sig, nås langt hurtigere end mental, emotionel og åndelig modenhed.
Mennesket er mere end en krop. Ægteskabet behøver sindets modenhed, emotionelle og åndelige kvaliteter i samme grad som den fysiske udvikling.
Drenge og piger er fysisk i stand til at bliver forældre mange år før han eller hun er kvalificerede til at påtage sig det medfølgende ansvar.
Men de unge føler sig pludselig modne når de er vokset højere og er blevet fysisk udviklede. En ny bevidsthedsfølelse overfor det modsatte køn er opstået. Det er barnet i denne alder endnu ikke klar over, og fatter det som regel ikke.
Tiltrækningen til det modsatte køn virker som en magnet. Pigen drømmer om sin charmeprins; i drengene vågner en trang til at holde en attraktiv pige i sine arme.
Pigen bliver ofte forelsket i forelskelsen, og en bestemt dreng bliver midtpunktet for hendes fantasi. Hun ser selvfølgelig denne bestemte dreng, som hun forstiller sig at han er, ikke som den han i virkeligheden er. Hun er dødsens sikker på at hun er forelsket, og der er ingen der kan vække hende af denne henrivende drøm. Der er mange kendsgerninger i denne barneforelskelse, som hun ikke er klar over.
Men igen, det hun ikke ved, og som hendes forældre så
223
tydeligt kan se, ved hun simpelt hen ikke, at hun ikke ved! Hun skal vokse sig fra det! Den omstændighed, at hun ikke er moden nok til at indse sin umodenhed, er bevis på at hun stadig er for umoden til at blive gift.
På dette stadium har forældrene virkelig et problem og behøver stor visdom til at håndtere sagen.
Jeg gentager, ægteskab er ikke for børn.
Hvornår er barnet da voksent? Hvornår er det modent til ægteskab?
Ægteskabet er i sig selv en karriere. Ingen kan påtage sig en profession eller karriere før de er blevet uddannet til det. Denne forberedelse kan deles op i tre dele. Først er det barndommen hvor barnet forberedes til at gå i skole. Derefter kommer skolegangen, der skal forberede det til den tredje fase -- uddannelse og specialtræning for at kunne påtage sig arbejdet i voksenlivet.
Der er i virkeligheden tre parallelle faser i den mentale udvikling. Først er der overgangen fra baby til drenge og piger i seks års alderen. Derefter har sindet opsuget nok af elementær og semimoden kundskab omkring seksten års alderen til at begynde moden tankegang og indlæring. Seksten års alderen er et afgørende tidspunkt i den mentale udvikling.
Før det sekstende år har de gennemsnitlige unge megen lidt opmærksomhed på livets alvor, verdenssituationen, menneskelige problemer eller hensigten med livet. I vort amerikanske skolesystem, fortsætter de den videre uddannelse i det offentlige skolesystem.
Men intellektet modnes først rigtigt hos de fleste omkring fem og tyve
224
års alderen. Da først har man nået en mere defineret voksenhed i sind, holdning og interesse. Sindet er blevet mere “sat”.
Årene imellem seksten og femogtyve er de vigtigste i forberedelsen til voksenlivets arbejde. Disse er afgørende i FORBEREDELSEN. I disse år er kapaciteten størst til hurtigt at tilegne sig kundskaber, der er nødvendige for at starte voksenlivets karriere, det være forretning, profession og ægteskab. Før seksten har hjernen ikke akkumuleret elementær viden nok, til at kunne fortsætte til mere avancerede studier – og sindet har endnu ikke udviklet sig med alvor og forståelse, så det kan modtage højere uddannelse. Efter fem og tyve års alderen har den hjerne, der er stagneret fra seksten års alderen, meget vanskelig ved at starte mere modne studier.
Før seksten er sindet simpelt hen ikke modent. Fyldt seksten er man kun lige forberedt til at begynde den mere modne forberedelse til karriere, forretning og ægteskab.
Det skal bemærkes at jeg skriver om gennemsnitlige aldre. Der er selvfølgelig undtagelser – men det er min erfaring, at det er ni og halvfems ud af hundrede der følger dette mønster.
Et andet stade i modenhed nås ved tredive års alderen. Jeg har bemærket, at selv om næsten alle unge mennesker når en mental modenhed omkring fem og tyve, er det dog først ved tredive års alderen at en større modenhed af sind, personlighed, fremførelse og indflydelse på andre opnås.
Ved den alder har mænd og kvinder lagt yderligere fem år af praktisk erfaring og yderligere studier til forberedelsen, og til den modenhed de havde da de var fem og tyve.
225
Før fem og tyve bliver den unge mand ofte omtalt som “den unge mand” af de ældre mænd. Jeg husker hvordan jeg, i min forfængelighed før jeg blev omvendt, følte mig krænket når mine forretningsforbindelser omtalte mig som “den unge mand”. Det var udtryk for at de simpelt hen ikke accepterede mig som en fuldt ud moden mand, og jeg vidste det.
På én eller anden måde fylder forfængeligheden i en atten års mand ham med ønsket om at blive anset for moden – for fuld voksen og som en erfaren MAND. Han vil gerne opfattes som ældre end han egentlig er. Men lige så snart en ung kvinde har passeret fem og tyve, får den kvindelige forfængelighed dem til at ønske sig yngre end de er!
Den kendsgerning, at manden opnår større modenhed og personlighed, lederevner og indflydelse når han er fyldt tredive, synes den Evige Gud fuldt ud at erkende. I oldtidens Israel blev levitterne ordinerede til præstegerning når de var fyldt tredive – selv om de gjorde militær tjeneste fra tyve ars alderen.
Jesus Kristus, der er vort eksempel, begyndte ikke sin aktive forkyndergerning før han var fyldt tredive. Årene forud var til uddannelse og forberedelse.
I oldtidens Israel begyndte mændene dog at udføre voksent arbejde og militærtjeneste når de var tyve år. Dette betyder dog ikke at de var fuldt uddannede. De første år var de lærlinge under forberedelse og optræning. De blev muligvis ikke anset for helt uddannede til at påtage sig voksent ansvar før de var fyldt fem og tyve, men det er ikke oplyst nøjagtigt.
Tilsyneladende har Gud ikke oplyst et specifikt eller direkte bud om den rette alder til at indgå ægteskab. Men Gud medregnede ikke engang folk under tyve år i folketællingerne.
226
Medens der ikke synes at være noget strafbar forbud imod ægteskab før det tyvende år, fremgår det tydeligt, at unge under tyve blev anset for børn. Da var de først “blevet store”. Dette betyder under ingen omstændigheder at det forventedes, at de ved den alder skulle indgå ægteskab, snarere at de skulle være MINDST tyve ELLER MERE.
Baseret på erfaringer er det min mening – og jeg tror, at det er en sund opfattelse, der er ledt og anerkendt af Gud – at indtil man er ude af teenageårene er både drenge og piger for unge til at gifte sig! Det er også min bedømmelse – som jeg også tror, er godkendt af Gud – der er baseret på et langt liv som rådgiver i mange, mange menneskers ægteskabsproblemer, at selv tyve år er for lidt til at være den ideelle alder for ægteskab.
I utallige rådgivninger til ulykkelige ægteskaber som jeg har deltaget i, er der to vigtige faktorer der spiller ind: Uvidenhed omkring seksuallivet og for tidligt giftermål. Ganske ofte er begge disse faktorer involveret. Men især har for tidligt giftermål været grunden til en stor del af alle ulykkelige og brudte ægteskaber, jeg har haft kendskab til!
Kun alt for godt ved jeg, at teenagere der tror de er forelskede, ikke vil lytte til eller rette sig efter gode råd. Denne kendsgerning BEVISER i sig selv, at de er for unge til at påtage sig det ansvar, som ægteskabet indebærer. Ægteskab er meget mere end romance, kærtegn, elskov og umoden emotionel henrykkelse. Utallige unge mennesker har giftet sig uden omtanke og måttet erkende denne sørgelige kendsgerning FOR SENT!
Det er min overbevisning, med undtagelse af sjældne tilfælde eller omstændigheder, at tyve år er for ung til ægteskab. Jeg kan kun give min mening, men den er baseret
227
på erfaringer, på kendsgerninger og kundskab. Den er baseret på den åbenbaring Gud har givet os i Biblen og utallige tilfælde fra virkeligheden.
Unge mennesker gør vel i at følge disse råd, de vil senere blive glade fordi de gjorde! Den bedste alder for en mand at gifte sig er fra fire og tyve til seks og tyve, efter at have brugt årene fra seksten til fem og tyve, hvor hans hjerne er på toppen til at modtage, til moden uddannelse, erfaring og forberedelse – når han har opnået den kundskab, der skal til for at påtage sig voksen ansvar – når han kan forsørge sin hustru og sine børn! Og den bedste alder for piger at gifte sig er fra tre og tyve til fem og tyve, når hun har brugt årene -- hvor hendes hjerne er på toppen til at opsuge viden -- til at forberede sig til opgaven og pligterne som husmor og moder. Lære ansvar, lære at udsmykke og arrangere et hjem, at holdet det og at blive en hjælp og inspiration for sin ægtemand.
Jeg er fuldstændig overbevist om, at Gud havde en finger med i de omstændigheder, der formede mit og min hustrus tidlige liv. Det forberedte os til det store verdensomspændende arbejde han agtede at skabe. Jeg tror, at jeg blev styret og ledt af hans usynlige hånd på måder, jeg dengang ikke var klar over. Min hustru og jeg var begge fem og tyve da vi blev gift. Vi var modne til at påtage os ansvaret.
Vort ægteskab var lykkeligt og ubeskriveligt velsignet. Og efter alle disse år, hvor Gud gav os fire dejlige børn og senere lige så gode svigerdøtre og svigersønner plus elleve dejlige børnebørn, var vort ægteskab stadig usigelig lykkeligt. Det var i virkeligheden mere lykkeligt end før, fordi det havde udviklet sig. DET VAR EN VELSIGNELSE!
228
Kunne du ikke også ønske dig et lykkeligt ægteskab? Her har du metoden! Brug visdom.
Hertil har vi koncentreret os om det første ægteskab i den første voksne alder. Ægteskab blev befalet af Gud “indtil døden jer skiller”. Mit første ægteskab ophørte, da min elskede hustru døde efter halvtreds års ægteskab.
Men hvad med enker og enkemænds andet ægteskab? I disse tilfælde er alder ikke afgørende. Det er ikke så nødvendigt at være jævnaldrende, som at være ENS SINDET!
Medlemmer i Guds Kirke bør aldrig gifte sig udenfor Kirken. Der skal være overensstemmelse på den åndelige såvel som på den sekulære front. Der bør også være fysisk tiltrækning og harmonisk venskab
229
