Kapitel 6
Vi har nu dækket to livsvigtige formål for menneskelig sex – forplantning og ægteskab. Begge forhold på GUDS NIVEAU. Men nu kommer så spørgsmålet: Var disse i virkeligheden afhængige af SEX?
Kapitel 5 viste at ægteskab og familieliv var nødvendigt for mennesker, fordi babyer og unge børn behøver den nænsomme omsorg, kærlige instruktion, disciplin og varme hengivenhed fra far og mor. Men der er et andet livsvigtigt behov i de ægteskabelige relationer indenfor familien og hjemmet. Dette behov kræver et sundt seksuelt forhold, der nærmest er ukendt i dag. Så vi spørger:
75
Kunne Gud ikke have udtænkt andre måder for reproduktion end SEX? Og ville ægteskab og familierelationer ikke være lykkeligere UDEN SEX?
Hvis man havde spurgte de tidlige autoriteter i kirken ville svaret på disse to spørgsmål være blevet bekræftende.
Med henvisning til grundlæggerne af den traditionelle undervisning, siger Gibbons i kapitel 15 i sin anerkendte bog “Romerrigets tilbagegang og fald” (The Decline and Fall of the Roman Empire): “Fædrenes strenge kyskhedsopfattelse med hensyn til kønnenes omgang med hinanden, kom alle fra samme kilde – fra deres afsky for al fornøjelse der kunne tilfredsstille det sensuelle og degradere den åndelige natur i mennesket.”
Deres foretrukne opfattelse var, fortsætter Gibbon, at hvis der ikke havde været et “fald”, ville Adam have levet for evigt i en tilstand af jomfruelig renhed. Paradis kunne være blevet befolket, ikke ved “degraderende” sex, men på en eller anden harmløs måde igennem planteverdenen.
Så tilsyneladende gjorde Gud en forfærdelig fejltagelse da han skabte sex. Dette var den “strenge kyske” opfattelse, disse katolske fædre havde!
Gibbons fortsætter: “De tillod den “faldne” efterslægt at gifte sig, da det var nødvendigt for at fortsætte den menneskelige race.”
Gibbons taler om disse mænd som “uvillige til at godkende en institution (ægteskab) som de var tvunget til at tolerere.” Og videre, “Eftersom begær blev anset som kriminelt, og ægteskab blev tolereret som en brist, var det ud fra de samme principper, at man anså cølibat som det nærmeste man kunne komme den guddommelige perfektion.”
Stakkels sjæle!!
Uvidende om bibelens åbenbaring om at Gud (hebr. Elohim) er en FAMILIE – uvidende om sandheden
76
om Guds Rige – fordømte disse mænd relationerne med den Evige, på GUDS eget NIVEAU! Resultaterne af denne falske lære har været et ubeskriveligt stort BJERG a menneskelig smerte og elendighed!
Det der efter deres ræsonnement var galt med ægteskabet, var ikke ceremonien eller ægteskabstilstanden, men brugen af sex i ægteskabet! De mente at ægteskab ville være meget bedre uden sex!
Det er dette STORE SPØRGSMÅL vi én gang for alle vil afklare i dette kapitel. Var SEX nødvendig for ægteskab og familierelationer på Guds plan? Kunne vi ikke lige så godt have haft disse uden SEX?
HVORFOR var sex i det hele taget nødvendig?
Hvorfor ikke finde en måde fri for lidenskab og sex, til at formere slægten?
Dette hedenske koncept var inspireret af Satan (1. Tim.4:1-3). Sandheden er simpelthen at:
Satan er et individuelt væsen der IKKE HAR MAGT TIL AT REPRODUCERE SIG SELV. Det blev ikke Satan beskåret at nyde FAMILIE RELATIONER. Modsætningsvis ER Gud den guddommelige FAMILIE – Fader, Søn og dem der er undfangede af den Hellige Ånd og bestemt til at blive født ind i deres familie. Gud har skænket menneskeheden det privilegium at kunne stifte familie, at kunne reproducere vor art og bringe vort menneskelige afkom ind i vore menneskelige FAMILIER.
Satan er fortørnet over dette!
Satan udgiver sig som denne verdens GUD (2. Kor.4:4).
Den sande Gud – den Evige SKABER – fremstiller sig selv i sit Ord som den guddommelig FAMILIE, der skænker menneskene det privilegium at kunne reproducere og skabe familierelationer. Satan har fremstillet Guds system for reproduktion som værende forkasteligt. Han vildledte verden igennem
77
tiderne til at tro, at ægteskabelig KÆRLIGHED udtrykt ved SEX er en undergravende og forurenende virksomhed.
Et verdensomspændende OPRØR er i dag i fuld gang imod den undertrykkende “strenge kyskhed” som “fædrene” indførte.
De der er fortalere for den moderne perversitet ser kun én ting – undertrykkelsen og passiviteten der blev overtaget, men ikke praktiseret af protestanterne, som utålelig. Opfattelsen at “sex-er-hæslig” må afskaffes.
Middelalderens koncept nedgraderede de guddommelige ÆGTESKABS- og FAMILIEFORHOLD til langt under asketeismen. Den “Nye Moral” truer med at afskaffe disse guddommelige institutioner! Satan forførte middelalderens verden på udspekuleret vis. På samme snedige måde forfører han nutidens “Nye Moral”!
I stedet for at finde den sande MENING, HENSIGT og sunde BRUG af sex, svinger de blindt over i den modsatte grøft og bekendtgør, at AL BRUG AF SEX ER GODT – IKKE HÆSLIGT! Derfor, siger de moderne oprørere: “Lad os BRUGE DET – frit – i eller udenfor ægteskab – perverst eller hvordan som helst man lyster – NED MED ALLE INDSKRÆNKNINGERNE! Lad os LEVE DET FULDT UD!”
Således har ægteskabet, i det nuværende moralske oprør kaldet “Den Nye Moral”, mistet enhver tidligere guddommelig og hellig betydning. Det er nu truet på sin eksistens.
Vi har set, i de foregående to kapitler, at der er en livsvigtig og dyb MENING med ÆGTESKABSINSTITUTIONEN, og med oprettelsen af HJEM og FAMILIELIV.
Men det STORE spørgsmål i dette kapitel er: Var Sex virkelig nødvendig på Guds høje og noble niveau for ægteskabsforholdet og for at etablere hjem og familie? Ville disse ikke have været mere
78
glædesfyldte, rene, mere retfærdige og bedre for menneskeheden uden sex?
For at kunne besvare dette STORE spørgsmål om sex, er det nødvendigt at undersøge FAMILIEFORHOLDET der udgør GUDS RIGE, og trolovelsesforholdet imellem KRISTUS og KIRKEN.
Gud har givet menneskeheden ægteskabs- og familieinstitutionen for at forberede os til en EVIG tilstand af glæde og lykke i hans Rige, i hans FAMILIE!
HVAD er da det egentlige grundlag og basis for dette FAMILIEFORHOLD?
Grundlaget er KÆRLIGHED!
Af alle Guds KARAKTERATRIBUTTER er den første, største og vigtigste KÆRLIGHED!
GUDS KÆRLIGHED står over alt andet (1. Johs. 4:8,16.)
Den første af Guds egenskaber, som det er udtrykt i frugterne af Den Hellige Ånd i mennesket er KÆRLIGHED (Gal.5:22). Når Guds liv er blevet udgydt i os ved Hans Ånd, er det “GUDS KÆRLIGHED, der er udgydt i vore hjerter ved Helligånden” (Rom.5:5).
Således er det, at Gud efter først at have undfanget os, udgyder sin guddommelige GAVE, dvs. hans kærlighed i os! De guddommelige FAMILIERELATIONER er KÆRLIGHEDSFORHOLD. Båndet der holder den guddommelige familie sammen er KÆRLIGHEDSBÅNDET!
Kristus siger til dem der således er undfangede af Gud og omvendte ved hans Ånd: “Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes GUDS BØRN… I ELSKEDE, NU ER VI Guds børn (undfangede), og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive (når engang vi er blevet fødte). Men vi ved, at når Han (Kristus) åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er” (1. Johs.3:1-2).
Allerede nu har omvendte, undfangede Guds børn
79
åndeligt FÆLLESSKAB MED FADEREN og med Sønnen, Kristus (1. Johs. 1:3).
FAMILIERELATIONERNE både på det guddommelige plan, og på det nuværende menneskelige stade, er et KÆRLIGHEDSFORHOLD – GUD INDPODER sin guddommelige kærlighed FOR AT UDRUSTE OG FORBEREDE SINE UNDFANGEDE BØRN TIL DENNE GUDDOMMELIGE KÆRLIGHEDSFORBINDELSE.
Trolovelsesforholdet mellem KRISTUS og KIRKEN – som menneskelig ægteskab er et billede på -- er et KÆRLIGHEDSFORHOLD.
Bemærk nu igen, at Guds lære om at ÆGTESKAB på det nuværende menneskelige niveau skal være et KÆRLIGHEDSFORHOLD, ligesom Kristi forbindelse med sin Kirke:
“I mænd! Elsk jeres hustruer, ligesom Kristus elskede kirken og gav sig selv for den… for at han således kunne fremstille kirken for sit åsyn som herlig, uden plet eller rynke eller andet sådant. På samme måde bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer… Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød” (Efe.5:25-31).
Hvorfor skal en mand vies til en hustru? Er der en HENSIGT? Ja, KÆRLIGHED!
Forlovelsesforbindelsen imellem Kristus og Kirken – ægteskabet imellem mennesker afspejler det – er et KÆRLIGHEDSFORHOLD. Mændene skal elske deres hustruer “ligesom Kristus elskede kirken og gav sig selv hen for den”.
Men bemærk nu igen! Til Adam og Eva da de vandrede i Edens Have, gav Gud SEX som grunden til ægteskab,– det samme gjorde Jesus i Mattæus 19: “Skaberen… skabte dem som mand og kvinde og sagde: ’Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød’” (vers 4-5). De skal ægtevies på grund af SEX.
Vi har altså to bibelske skrifter som grundlag for ægteskab – for KÆRLIGHED og på grund af SEX. De modsiger ikke
80
hinanden. De er ENIGE – de udtrykker KÆRLIGHED igennem SEX! Vi vil gøre det endnu mere klart i det følgende kapitel!
Sex blev skabt, ikke alene til at formere slægten og FAMILIEN, men også som et middel for mennesker til at udtrykke KÆRLIGHED i ægteskab.
Jeg spørger igen, hvad ER kærlighed da?
Og jeg svarer igen, verden ved det ikke!
Der er mere end én slags kærlighed. Grækerne havde tre forskellige ord med hver sin betydning.
I nutidens moderne verden har man mistet meningen med KÆRLIGHED. Det er blevet så romantiseret, så forvekslet med BEGÆR, at folk ubekymret kalder enhver sexlyst eller sexbrug for “kærlighed”. Det er som regel BEGÆR.
Næsten alle populære sange nu om dage formodes at handle om kærlighed, det er ikke sandt. Film, TV og noveller forveksler og erotiserer “kærlighed”. De leder samfundet til at acceptere begær i “kærlighedens” navn.
Grækerne udtrykker sig med meget større klarhed. De bruger tre ord til at definere kærlighed.
Det første ord er agape, der står for moralsk og åndelig kærlighed. Det er den kærlighed GUD udtrykker overfor menneskeheden. Det er den guddommelige, åndelige lov som Guds Hellige Ånd tilfører. Det naturlige og uomvendte menneske har ikke denne kærlighed. Men Gud længes efter at fylde dem med den – hvis de vil overgive sig og tro!
Det andet ord er filia, eller filadelfia. Dette dækker over kærlighed i venskab, broderlig kærlighed, kærlighed til forældre og børn.
Endelig er der det tredje, Eros, der dækker over seksuel kærlighed imellem mand og hustru. Men det betyder kærlighed, ikke begær. Græsk har et andet ord for begær. Eros er udtryk for fysisk kærlighed og ikke for åndelighed.
81
Hvad er da kærlighed?
Skulle jeg definere det med få ord, ville det blive: “Kærlighed er en uselvisk udadgående omsorg” for den elskedes velfærd og tilstand. Kærlighed er først og fremmest givende, ønsket om at hjælpe og dele – den er ikke baseret på at opnå, tage eller præget af fraktioner og strid. Den er ikke selvoptaget.
Gud er Kærlighed. Overvej nu hvordan Gud udtrykker sin kærlighed for os mennesker. Ja, selv for dem der er fjendtligt sindede og oprørske imod Gud: “Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Johs.3:16).
Jesus Kristus er Gud – en af de guddommelige personligheder der udgør Gud Familien. Se nu hvordan Kristus manifesterede kærlighed: “Men Gud viser sin kærlighed mod os ved, at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere… medens vi endnu var fjender, blev (vi) forliget med Gud ved hans Søns død” (Rom.5:8,10).
Hvordan udtrykte Jesus Kristus sin kærlighed til Kirken? Som det ovenstående vers siger – han døde for den!
Kærlighed er USELVISK. Det er ikke en emotion, selv om den udtrykkes med et følelsesmæssigt indhold. Sand kærlighed forener den rationelle side af udadgående omsorg – ønsket om at hjælpe, tjene, give og dele – med oprigtig omsorgsfuld kærlig følelse.
I bogen “Sex in Christianity and Psychoanalysis” af William Graham Cole, findes en fortræffelig analyse af kærlighed. Han tegner en interessant forskel imellem sand moden kærlighed og barnlig kærlighed. Det sidste er først og fremmest emotionel, tankeløs selvoptagethed der søger egen tilfredsstillelse. Det er “hvalpe-kærlighed”, det er ikke kærlighed til den anden som han er, eller for hvad han er, men for det forestillede billede eller som han romantisk ønskes at skulle være.
82
“Illusioner er standard diæt for barnlig kærlighed” siger Cole. “Den er som poeten siger, blind… Cupido fremstilles da også meget passende med ble på”.
Moden kærlighed siger Cole, er ikke blind. “Den er flyttet fra børneværelse til portnerbolig.”
Jesus sagde, “Det er mere velsignet at give end at modtage.” Det er en sand erklæring, som kun få mennesker kender. Den kødelige menneskehed er opsat på at opnå, tage, have. Den selviske gennemsnitsperson er først og fremmest interesseret i at tilfredsstille sine fem sansers ønsker og krav – uden hensyn til andre.
De fem sanser skriger efter tilfredsstillelse. Vi mennesker består af KØD – dødeligt kød – af MATERIE. Vi oplever nydelse igennem de fem sanser. De tidlige “kristne fædre” og deres “strenge kyskhed” fordømte enhver nydelse eller erfaring gennem sanserne og dømte dem syndige.
Dette er med al EFTERTRYKKELIGHED, IKKE SANDT!
Det afhænger alt sammen af sindelaget. Hvis sindet er fyldt af begær, lyst og selvoptagethed, da er det syndigt. Men hvis dette ikke er tilfældet, da er det gavnligt.
I sit Ord fortæller Gud os, at vi ved brug af sanserne bliver opøvet i at skelne mellem godt og ondt (Heb.5:14). Sanserne blev skabt i vort legeme for at blive brugt – ikke for at blive misbrugt!
Gud skabte os så vi skal spise for at leve. Han udstyrede os med smagssans. Gud gav os denne sans så vi kunne glæde os over nødvendigheden af at spise. Vi skulle øve vore sanser til at skelne imellem sand, naturlig og helsebringende føde i modsætning til det der ødelægger helbredet – og takke Gud samtidig med at vi virkelig NYDER det!
83
På samme måde gjorde Gud det muligt for os at føle stor glæde og morskab ved opbyggende og fuldkomne indtryk fra vor synssans. Han gav os evne til at værdsætte skønhed. Men en mand misbruger sin synssans ved at se på en kvinde med begær.
Gud udstyrede menneskene med høresans. Vi finder stor glæde og behag i inspirerende, opløftende smuk MUSIK! Men denne sans kan selvfølgelig også misbruges. Ærkeenglen Lucifer skabte faktisk herlig musik. Men da hovmod og grådighed ændrede hans karakter, og han FALDT fra sit høje stade og blev til Satan, da blev han korrupt og pervers i alle sine veje (Eze. 28:13,17). Satan er ophavsmanden til pervers, uharmonisk og degenereret moderne musik, og også forfatter til jammer, klage, stønnen, korte hæse skrig og rytmiske erotiske rytmer.
Det var af KÆRLIGHED, at Gud udstyrede mennesker med fem fysiske sanser, der skulle give dem sund GLÆDE OG FORNØJELSE! Men brugen af disse sanser kan drejes i den gale retning! Privilegier medfører ansvar; det er del af karakterudviklingen.
Jeg gentager! Synd er ikke ting, men den FORKERTE BRUG af tingene!
Gud tilsigtede at menneskene skulle være LYKKELIGE! Det er Guds vilje at vi skulle NYDE livet – at det skulle være behageligt, opfyldende, sundt og udbytterig! Men Gud gav os intellekt og gjorde SIT ORD tilgængeligt, så vi kunne skelne SANDE værdier fra falske! Ikke at vi selv skulle bestemme med vore selvoptagede eller begærlige ønsker, hvad der er rigtigt, men for at kunne opfatte det Gud åbenbarer som rigtigt.
Den rette brug af de fem sanser giver glædelige og nydelsesrige sensationer, der er opløftende, konstruktive og
84
velgørende, ikke alene for én selv, men også for andre. Den forkerte og syndige brug af sanserne kan også give nydelsesrige sensationer, men er psykologisk, åndelig og fysisk harmfulde og destruktive, ikke alene for én selv, men ofte også for andre.
Det er et spørgsmål om at gå i RIGTIG eller FORKERT RETNING.
Det er et spørgsmål om holdninger! Hvordan kan vi mennesker vide, hvornår brugen af vore sanser er forkerte?
Afgørelsen ligger i GUDS LOV!
Guds Lov er en LIVSSTIL. Den leder handlingernes retning – altid på en konstruktiv, opbyggende og gavnlig måde. Denne VEJ er altid KÆRLIGHEDSVEJEN – den uselviske vej med udadgående omsorg, vejen hvor man deler det glædelige.
SYND er brud på DENNE VEJ! Synd går i retningen af forfængelighed, grådig INDADVENDT selvoptaget tilfredsstillelse og fjendtlighed imod Gud og mennesker. Den ønsker at blive betjent uden selv at yde, at blive hjulpet uden selv at hjælpe. At tage selv, uden at give.
HELE GUDS LOV er opsummeret i ét ord, KÆRLIGHED! At opfylde Loven kræver kærlighed udtrykt i handling (Rom.13:8,10).
Men denne KÆRLIGHEDSLOV er opdelt i to hovedområder – KÆRLIGHED til Gud og kærlighed til næsten. De første fire af de Ti Bud definerer kærligheden til Gud. De sidste seks fortæller os hvordan vi skal elske vor næste. Kærlighed for næsten er ikke kun udadgående omsorg. Den er også at ville dele med næsten – “Du skal elske din næste som dig selv”. Det er selvfølgelig en stor portion af kærlighed!
Det er menneskeligt at elske sig selv.
85
Det kræver ingen indsats, ingen karakter. Men det er ikke menneskets natur at elske sin næste lige så meget! Det kræver et intelligent sind der erkender de SANDE VÆRDIER, og det kræver udøvelse af VILJE, selvdisciplin og KARAKTER!
Vi nærmer os nu det virkelige SVAR på det STORE spørgsmål i dette kapitel.
Overvej nu dette: Loven tillader dig at elske dig selv lige så meget som du skal elske din næste. Dette er IKKE tilfældet med vort forhold til GUD! GUD skal du elske med HELE dit hjerte, hele dit sind og styrke!
Hvordan skal et menneske da ELSKE GUD?
I virkeligheden kan det uomvendte menneske IKKE elske Gud. Tag f. eks en hvilken som helst mand eller kvinde du kan møde på et travlt strøg, eller ude på landet. Har de evnen til at elske GUD meget mere end sig selv – med hele sit hjerte, sind og styrke? ELSKER det gennemsnitlige menneske Gud så fuldstændig?
Er der et svar?
Guds Ord besvarer det således: “Vi elsker (ham), fordi han elskede os først” (1. Johs. 4:19). Disse “vi” der her tales om, er omvendte kristne.
Et menneske kan kun virkelig elske Gud med den kærlighed vi allerede har modtaget fra Ham! Dette er den åndelige guddommelige kærlighed Gud GIVER os gennem sin Hellige Ånd! Men først må vi ANGRE – overgive os ubetinget til at leve GUDS VEJ – og omvende os fra vor tidligere modsatte vej, virkelig TRO på Kristus og acceptere ham som vor personlige Frelser.
Når vi elsker GUD, er det egentlig kun HANS EGEN KÆRLIGHED der returnerer, der flyder tilbage til ham igen! GUDS ÅND er aktiv – i bevægelse!
Således kræver det første Store Bud en kærlighed – i
86
fuldkommen sand og åndelig betydning -- som MENNESKET SIMPELTHEN IKKE HAR! Men Gud længes efter at GIVE og fylde alle mennesker med denne kærlighed! Det er dog kun meget få der er villige!
Lad os overveje TO YDERPUNKTER:
1) Kærlighed til NÆSTEN er langt borte fra enhver tænkelig naturlig hengivenhed – ja, i yderste konsekvens faktisk er den en fjende. Her er Jesu lære om hvordan loven opfyldes: “Elsk jeres fjender (velsign dem, som forbander jer, gør godt mod dem, der hader jer) og bed for (ikke imod) dem der forfølger jer…” (Mat.5:44). Har det naturlige uomvendte menneske den slags kærlighed? Verden anser Jesu lære for meget upraktisk, fordi den slags kærlighed findes ikke i verden.
2) Den anden yderlighed: Der er to kategorier af vore nærmeste naboer, der bør være genstand for SPECIEL KÆRLIGEHD. De er beskrevet i Det Ny Testamente. Den ene af disse kategorier er næsten, der står åndeligt nærmest – det er brødrene i Kristus. Mange passager understreger SPECIEL KÆRLIGHED mellem disse. Her er der igen tale om en kærlighed fuldstændig fraværende i uomvendte mennesker. De er ikke brødre i Kristus, medmindre de begge er i Kristus – dvs. har modtaget Guds Hellige Ånd! Ellers hører de ham ikke til! (Rom.8:9).
Den anden af disse yderligheder, beskrevet i Det Ny Testamente, der er genstand for speciel kærlighed er den “næste” der er dig fysisk nærmest -- din mand eller hustru!
Og lige netop her er det STORE PUNKT af en vital vigtighed, som du muligvis aldrig før har tænkt på!
Vi har netop gennemgået fire kategorier – kærlighed til GUD, og (elsk din næste) din fjende, dine sande kristne brødre og din ægtefælle.
Mennesket er simpelt hen ikke født med – er ikke i besiddelse af – den guddommelige ÅNDELIGE kærlighed der kræves for de første tre af disse
87
fire kategorier, nemlig ÅNDELIGT at elske Gud, fjender og kristne brødre på den måde loven forlanger!
Men når vi kommer til den fjerde kategori, ÆGTESKABET, finder vi en hel anderledes situation!
Her i Det Ny Testamente gives befalingen til medlemmerne I KIRKEN, “I mænd! Elsk jeres hustruer,” ordet “elsk” på græsk, som Paulus her brugte, er ikke Eros men agape, som er den guddommelige kærlighed der strømmer ud fra Gud!
Den sande kristne ægtemand elsker sin hustru ikke alene med den fysiske og naturlige sans, der også er mulig for den uomvendte person, men også med en speciel åndelig kærlighed!
Gud vidste at kun en umådelig lille procentdel af menneskeheden fra Adam og Eva til vore dage, ville blive kaldet og overgive sig til at modtage den guddommelige Guds kærlighed. I alle tilfælde er den blandet med den fysiske kærlighed, som Gud har gjort mulig gennem sex!
Nu er vi rede for SVARET på dette kapitels store SPØRGSMÅL.
Nu bør vi kende nogle af LIVETS KENDSGERNINGER som kun meget få har fattet!
Gud er Ånd. Men Gud skabte ikke menneskene af ånd! Havde han gjort det, ville det have tilintetgjort Guds fantastiske HENSIGT! Derfor er MENNESKET fysisk kød og blod, gjort af materie, af jordens muld!
Af de tre slag kærlighed udtrykt i de tre græske ord agape, filia og eros, er det naturlige menneske kun i stand til at udtrykke de sidste to. Der er et vist selvisk element i filia kærlighed. Det er kærligheden til sine børn, forældre og familie. Vi føler kærlighed for “vor klub”, “vort team” “vor
88
gruppe”. Det er i virkeligheden en kærlighed, som vi med et nyt ord kan kalde en “efaringsfilosofi”. Denne kærlighed er ofte præget af fraktioner – småbidder af “kødets gerninger” i Galaterbrevet 5:19-21.
HVORFOR planlagde Gud ikke tingene, så ægteviede mennesker ville elske hinanden med Guds ÅNDELIGE KÆRLIGHED – uden fysisk kærlighed med SEX? Simpelt hen fordi Gud anså det for nødvendigt at MENNESKER for en stund skulle bestå af fysisk materiale.
I sin guddommelige visdom vidste Gud at hans almægtige HENSIGT krævede at mennesket først blev fysisk!
Som fysiske skabninger fik vi de fem fysiske SANSER.
Det var Guds HENSIGT at menneskene, i modsætning til dyr, engle og andre levende skabninger, skulle kunne glæde sig ved velsignelserne i ÆGTESKAB og FAMILIELIV – forhold der ligger på Guds eget niveau. Ægteskabsforhold, som det er forklaret, skulle være KÆRLIGHEDSFORHOLD. Men det kødelige menneske er ikke født med åndelig kærlighed. Menneskets SIND er naturligt begrænset til et fysisk niveau med sansers brug. Uomvendte mennesker kan kun udtrykke fysisk kærlighed i ægteskabet igennem sex. Den første mand Adam blev skabt – derefter er vi alle blevet født – med en “menneskelig” ånd der giver fysisk intellekt til hjernen. Men mennesket blev skab med behov for en anden ånd, nemlig Guds Hellige Ånd. Alligevel er det kun de få, der individuelt og specielt er kaldet af Gud, og som har fået Guds Ånd – og sammen med den har modtaget agape, kærlighed.
Mennesket fik et VALG! Det fik også evne til at vende fysisk sexkærlighed til BEGÆR, som er den gale retning. Gud udstyrede ham med en HJERNE. Han har kapaciteten til at skelne – til at VÆLGE -- men det han sår, det skal han høste!
Ved at skabe mennesket som et fysisk væsen, var det Guds
89
hensigt at give os mulighed for at opnå den største LYKKEFØLELSE.
Af alle sande NYDELSER der kan opnås gennem de fem sanser, er den mest intense og allerhøjeste tilfredsstillelse – højdepunktet af ren og skær opløftet stemning – den der opnås i samlejet. Et udtryk af KÆRLIGHED for den eneste ene der er allerkærest af alle mennesker på jorden -- til den som GUD SELV har bundet én i helligt giftermål!
Jeg husker at da jeg var en ung ugift mand, havde nogle af os gode argumenter for at undgå utugt. Vi ræsonnerede at HVIS vi kunne opnå en kort sensuel skælven i et øjeblik af utugt, hvor meget større ville ikke tilfredsstillelsen være, hvis vi ventede og delte det med den sødeste, kæreste og yndigste hustru i verden ved at give KÆRLIGHED – ikke ud fra BEGÆR – men med en ren samvittighed. Et forhold til en skøge eller en pige der var løs på tråden og ikke besad større moral end at hun var villig til hor, kunne ikke anses for at være rigtig KÆRLIGHED – og desuden ville det give en dårlig samvittighed (det gjorde det i hvert fald for 70 år siden), det kunne også medføre svangerskab udenfor ægteskab og veneriske sygdomme. (Husk på, at forhold og holdninger i teenagere var meget anderledes dengang).
Selv i vor kødelighed var vi klar over, at det VAR BEDST FOR OS at vente til vi var blevet gift. Den forvrængede opfattelse i nutidens “Nye Moral” ville argumentere, “hvorfor ikke nyde både det ene og det andet”? Men man forstår ikke pointet. Den yderste tilfredsstillelse og lykke i ægteskabelig KÆRLIGHED har sit udspring i det sande ægteskabelige forhold, der er helligt for de to og ikke kan deles med andre. Utugt før ægteskab berøver noget meget dyrebart og værdifuldt. Det er værd at vente på – og derfor at nægte sig førægteskabelig samleje.
90
Gud skabte os med evnen til virkelig at NYDE god mad, vidunderlig musik, et smukt landskab og blomstrende haver – duften af dejlige roser. Den RIGTIGE udøvelse af vore sanser er GOD. Gud tilsigtede denne glæde og fornøjelse. Gud er KÆRLIGHED, og han udtrykte sin kærlighed til os, ved at gøre disse dejlige oplevelser mulige. Alligevel er der ingen anden nydelse af alle fysiske fornøjelser, der kan måle sig i intensitet med den seksuelle KÆRLIGHED mellem mand og hustru.
Hensigten var at gøre dem dyrebare for hinanden og knytte dem tæt sammen.
Det var Gud der skabte de fem sanser og gav dem dette dynamiske virke med tilhørende stimulus. Og Gud så alt det han havde skabt og sagde: Det er SÅRE GODT!
Gud vil at vi skal NYDE livet! Gud skabte os så vi kan finde sand lykke her og nu – så vi simpelthen kan udstråle LYKKE OG GLÆDE! Hans LOV fører til den RIGTIGE BRUG af de kræfter i os, der kan skabe enten glædelige velsignelser -- eller frygtelige forbandelser.
Gud gav os frihed til selv at VÆLGE!
Gud gav os det velsignede ÆGTESKABSFORHOLD og FAMILIERELATIONER på Guds niveau! KÆRLIGHED er Guds VEJ. Men det naturlige menneske kan kun udtrykke det fysisk.
Men hvis den fysiske kærlighed i ægteskabelige forhold bringer så meget glæde og nydelse, hvor meget mere vil det ÅNDELIGE KÆRLIGHEDSFORHOLD udtrykt i et ægteskab give, hvor mand og hustru begge er fyldte med denne anden Ånd – DEN HELLIGE GUDS ÅND!
Eftersom naturlige mennesker kun kan udtrykke en menneskelig, fysisk kærlighed, kommer vi nu til svaret på spørgsmålet vi stillede ved begyndelsen at dette kapitel:
SKABEREN VIDSTE I AL SIN VISDOM, AT SEX VAR
91
NØDVENDIG FOR I SAND KÆRLIGHED AT BEVARE ÆGTESKABET OG FAMILIERELATIONER!
Gud vidste hvad han gjorde!
GUDS svar til disse ulykkelige “kirke-fædre” og deres “strenge kyskhed” i den tidlige religions historie er: “Ve den der trættes med sit ophav… Siger leret til pottemagere: ’Hvad kan du lave’” (Esa.45:9).
Og andet steds: “I dårer, regnes ler og pottemager lige, så værk kan sige om mester; ’Han skabte mig ikke!’ eller kunstværk om kunstner: ’Han fattes forstand’” (Esa.29:16).
I sin kærlige visdom skabte Gud SEX for at muliggøre ægteskab, hjem og familie, disse hellige institutioner på Guds eget plan!
Sex blev skabt til at stimulere den rene romantiske attraktion og kærlighed imellem mand og kvinde som rette ægtefæller; for at inspirere dem til med lyst at dele livet, deres problemer, prøvelser og besværligheder, deres håb og succes MED HINANDEN; at nyde planlægning og bygge et lykkeligt HJEM sammen og opdrage en lykkelig FAMILIE.
Gud designede SEX til at skabe rene, retfærdige, hellige og rige VELSIGNELSER! Han skabte det til at være det kærlige BÅND, der ikke alene inspirerer et par til at gifte sig, men som BEVARER dette kærlighedsforhold. Sex skulle være den energigivende magnet der konstant knytter dem nærmere til hinanden som ægtemand og hustru -- i KÆRLIGHED – og til at læge de små irritationer, forstyrrelser eller misforståelser som kommer hen ad vejen.
Dette kærlighedsforhold der skulle knytte ægtefæller solidt sammen er også det skel der, når det misbruges og perverteres, adskiller flere ægteskaber end alle andre årsager
92
tilsammen. Misbrug forårsager natlige mareridt, skilsmisser, ødelagte hjem og liv, efterlader børn uden forældre, og fostrer ungdomskriminalitet!
Lad os gemme sex til ÆGTESKABET. Lad os følge VEJEN der leder til de lyksalige glæder og velsignelser som det var Guds hensigt!
93
